I ‘Sex and the city” prøver de at bolle ligesom mænd
jeg prøver at holde dig i hånden bare to minutter
nogen fortæller mig du var fuld og åndssvag i går
du drikker aldrig og det skuffer mig at du
ikke har stalket min insta stories eller stortudet
i telefonen
det er også dumt for dig og mig er et tog
der er kørt af sporet for vi kommer ingen vegne
‘dig og mig’ synger dieters lieder og de synger
også noget om at sidde og vente på dig
men du kommer ikke
du sætter dig ikke lige ved siden af mig
du sætter dig slet ikke















