JollyNudgers

A Digital Design process blog - come aboard and watch ideas flow!

[jollynudgers]

Test af Spark-metoden

Designaktiviteten i kort træk

Efter et fejlslagent forsøg på at samle nok deltagere inden for vores falske design briefs målgruppe, lykkedes det os at finde en samling på fem mennesker af forskellig baggrund. To af disse var ganske vist med-studerende, men de øvrige tre var på ingen måde nært dette felt. Det var ikke det idéelle setup, men det var det bedste vi kunne nå at præstere inden for vores deadline. Vi samlede disse til en times workshop, hvor vi afprøvede vores metode, som vi har beskrevet den i et tidligere opslag.

En mulig fejlkilde ved workshoppen var, at deltagerne var klar over, at det design brief vi gav dem var falskt, og at det var metoden som vi testede.

Tilrettelæggelse..

..i forhold til vores design brief:

Vi tilrettelagde workshoppen for at teste vores designløsning, nemlig Spark-metoden. Vi vidste, at metoden højest sandsynlig ville have behov for videre bearbejdelse bagefter, så i en længere designproces ville dette blot være en første test, og ikke den absolutte test. At vi var nødt til at inddrage to designere, var ikke optimalt, men vi mente stadig at tre ikke-designere var nok til at teste, om metoden “kunne anvendes i en workshops-kontekst med udefrakommende deltagere, som sandsynligvis ikke har nogen forhåndskendskab til designfaget.”

Vi havde en hypotese om, at nogle deltagere måske kunne være nervøse omkring at være med-designere, og at vi kunne undgå dette gennem vores metode, og altså var dette et af de områder vi ville kunne bedømmer metodens succes på. Ligeledes var det vigtigt for os at undersøge, om de elementer vi havde bedømt til at have en positiv effekt baseret på vores octalysis analyser virkelig var positive.

Forud for denne workshop havde vi allerede bekræftet vores hypotese om, at gamification elementer allerede er iboende i design metoder, og da vi gennem de tidligere designaktiviteter anvendte octalysis frameworket og opnåede gode resultater, havde vi også allerede bekræftet vores hypotese omkring octalysis frameworkets brugbarhed.

..i forhold til vores undersøgelsesspørgsmål:

I forhold til undersøgelsesspørgsmålet, havde vi ligeledes allerede afsøgt vores underspørgsmål i de tidligere designaktiviteter og diskussionen af disse. Vores designmetode er et muligt svar på det overordnede spørgsmål: “Hvordan kan gamification anvendes til at påvirke deltagerne i en designproces under en divergent fase?“ Hvis vores metode lykkes i at påvirke deltagerne i en bestemt retning - hvis vi lykkes i at få dem til at komme op med idéer, og hvis vi formår at stoppe den lille frygt for deltagelse - har vi opnået et svar som lyder, at dette er én måde at gøre det på. Hvis ikke, er vores svar noget nærmere “ikke sådan her”. Ikke desto mindre har vi data som viser mange forskellige mulige retninger, og selv hvis vores metode ikke er succesfuld, er det forhåbentlig stadig noget som kan italesættes gennem vores data og teori.

Indsigter..

..i forhold til vores design brief:

Vores første, overordnede indsigt var, at metoden tog længere tid end først antaget. Dette medførte, at vi kun nåede at teste én runde af metoden. Men netop det faktum, at det var første runde, var formentlig medvirkende til, at tempoet var lidt lavt, og spillet ville med højeste sandsynlighed tage til i tempo, som spillerne lærte det at kende. Ikke desto mindre ville det have været fordelagtigt at opstille en illustrativ prøverunde før spillets egentlige begyndelse, så spillerne hurtigere forstod det, og forstod det fuldkomment fra start af.

I spillets første faser, var det som primært trak tempoet ned, at nogle af spillerne havde svært ved at komme på idéer. Først efter at vi fik understreget, at idéerne ikke behøver at være vilde, men også kan være noget så simpelt som en anden indretning (i vores falske briefs tilfælde), fik de sidste nedskrevet deres idéer, og spillet kunne fortsætte. Disse flaskehalse skal selvfølgelig udredes fra start, hvilket måske også vil blive løst med en prøverunde.

Videre i spillet blev der gjort udtryk for en lille utilfredshed om, at man kun selv måtte spille ét kort. Hun lod sig selv inspirere af flere på samme tid, og følte det som begrænsende at skulle skære ned på idéen for kun at følge det ene kort foruden Spark-kortet. Det kan muligvis være en interessant faktor i spillet, at tillade spillerne at bruge så mange af deres syv kort som de har lyst til. Det handler trods alt om at få idéer bedst muligt.

I forhold til kortene blev det også diskuteret, om det overhovedet gjorde noget, at man kunne se hinandens kort, da brugen af kortene alligevel var meget subjektiv. Ligeledes blev det pointeret, at det fede ved de lidt abstrakte illustrationer var, at man nogle gange også kunne vende kortet på hovedet, og få noget helt andet ud af det. Denne pointe minder meget om vores tidligere pointe i Rory’s Story Cubes, hvor terningerne ligeledes kan vende på flere leder.

Efter det lykkedes spillerne at finde på idéer blev de jævnfør metoden præsenteret. Idéerne varierede fra at tematisere restauranten, til bamser som gav kram, til en fremvisning af de økologiske planter som restauranten i deres brief gerne ville promovere. Det lykkedes alle at komme med idéer, og alle idéer ville umiddelbart være til at arbejde videre på i et eller andet omfang. Vores metodes første del er altså overordnet succesfuldt i dets gøremål: At bidrage til skabelsen af idéer.

Ligeledes viste dette (trods den lidt sløve start), at de abstrakte kort fungerede udmærket som katalysatorer, og kortene blev brugt på forskellig vis: Én brugte det vand, som var ét element på Spark-kortet, til at repræsentere oversøisk, og en anden brugte en stige på sit eget kort til at forklare, at “det hele skulle gå op i en højere enhed”.

Ved afstemningen endte vi i en valgkamp, da to idéer havde lige mange stemmer. Her observerede vi, at det sagtens fungerer at lade dem viderediskutere idéerne, og finde frem til den bedste af de to idéer. Der blev stillet spørgsmål til idéerne, og idéernes positive og negative sider blev vendt.

Da vinderen var blevet fundet og tildelt et point, gik den konvergerende del i gang. Vi indså hurtigt, at denne del ikke fungerer som lynrunde, da deltagerne simpelthen ikke ville kunne nå at forholde sig til idéen som den står, og hvad de kan bidrage med i forhold til deres egne kort. Vi undlod at skynde på dem, og idéen nåede at udvikle sig: Denne del skal altså ændres, men fungerer i sin grundvold. Post-its blev dog ikke brugt, umiddelbart fordi de ikke har tid til at forberede sig, og fordi det er svært, at sidde og nedskrive sin idé imens man pitcher den.

Slutteligt evaluerede vi metoden med vores deltagere. Flere ting var oppe at vende, ikke mindst point-systemet, og især i anden del: På den ene side var pointene gode som drivkraft til, at man rent faktisk prøvede at bidrage med noget. Men i forhold til hvor lang tid spillet tog, var det for det første måske alt for lidt points der var i spil, hvilket gjorde at man glemte dem lidt. Dertil var det oppe at vende, om points overhovedet var en god idé, da det potentielt kan opfordre mere til taktisk tænkning frem for kultivering af gode idéer. Det blev foreslået at man kunne gøre det mere kooperativt, hvilket også har været én af vores egne overvejelser. Det blev ligeledes foreslået, at man frem for den kollektive dommer kunne have en udpeget dommer som gik på tur, som det for eksempel er tilfældet i Joking Hazard.

..i forhold til vores undersøgelsesspørgsmål:

Om end at vi ikke lykkedes fuldkomment i vores idé, lykkedes det os umiddelbart at lave en metode, hvor deltagerne trods den hårde opstart så ud til at more sig. Dette kom for eksempel især til udtryk da den bedste idé skulle vælges, hvor de af sig selv gjorde det til “reel valgkamp” og brugte post-its som navneskilte og kampagne stickers (alt dette blev gjort meget hurtigt). Da vi endte med to ligestående finalister blev denne leg videre fortsat, i og med at de skulle forsvare deres idéer. Vi vil altså mene, at vi med spillets første del, lykkedes i at påvirke deltagerne til, ikke at være bange for at more sig og bidrage. Ligeledes kom der som før beskrevet en alsidig mængde idéer. Vi nåede dog også kun én runde, da anden del af spillet tog noget længere tid end forventet, og grundet den lidt sløve opstart.

Spillets anden del, den mere konvergerende del, havde en serie af problemer. Dels mente deltagerne, at omend de ikke selv var dårligt tilpas, kunne de forestille sig, at nogle kunne blive negativt ramt af, at man som sådan skulle nedstemme idéer. Denne del var dog som sagt også mere konvergerende, og om end den kræver mere bearbejdelse, var det heller ikke denne del som forholdt sig til undersøgelsesspørgsmålets helhed, som netop bearbejder divergens.

[jollynudgers]

Spark-metoden

En designmetode for 4-6 deltagere.

Forberedende

Alle deltagere får uddelt papirer, tuscher, post-its og trækker 7 inspirationskort. Resterende inspirationskort placeres i en bunke midt imellem alle deltagerne. Den med de længste ben starter.

Designbriefet præsenteres, og deltagerne får mulighed for at spørge ind til det. Et udprint kan eventuelt ligge på bordet.

Fase 1: Spark-kortet

Et kort vendes fra midterbunken. Dette er Spark-kortet, som alle spillere skal forholde sig til i deres kommende designforslag.

Fase 2: Vælg kort + sketching

Hver spiller vælger ét af deres inspirationskort og lægger det foran sig. Spillerne drager herefter hver især inspiration fra dels det fælles Spark-kort samt deres eget kort og begynder at skitsere og nedskrive deres idé på et papir. Når alle deltagere har deres idé klar går næste fase igang.

Fase 3: Præsentation

Startende fra tur-haveren og gående med uret præsenterer alle deltagerne deres idéer. 

Fase 4: Hemmelig votering

På en post-it og i skjul skriver alle deltagerne ned, hvilken idé de stemmer på. Stemmerne offentliggøres herefter, og en vinder findes og får et point.

Fase 4.5: Valgkamp

Hvis flere spillere står til at vinde med det samme antal stemmer, udføres valgkamp. De vindende individer forsvarer deres idéer yderligere og kritiserer de andres, hvorefter der stemmes igen. Hvis der på ingen måde kan findes frem til en vinder, må næste fase køres af flere omgange, og alle vinderne får et point.

Fase 5: Lyn-transcendens

Den bedste idé udvælges, og startende ved deltageren med tur efter denne rundes vinder, er der nu mulighed for at bygge videre på idéen med chance for at få et bonus point. Hvis denne deltager ikke har noget at tilføje, kan han melde pas, og han er ude af runden. Ellers spiller deltageren et inspirationskort, og bruger denne til at argumentere for en videreudvikling af idéen. Hvis de øvrige deltagere ikke accepterer idéen, er deltageren ude, ligesom hvis de havde meldt pas (men kortet er selvfølgelig brugt). Sub-turen går videre til den næste, og denne har samme mulighed for at viderebygge. Obs.: Der viderebygges på idéen, som den sidst er blevet ændret, hvor det var accepteret. Idéen skal hele tiden blive bedre og bedre, og en forringelse af idéen skal ikke accepteres. Dette fortsættes indtil alle deltagere er ude af runden undtaget én, som vinder et point som sidste stående mand.

Fase 6: Afslutning

Turen går nu videre til næste (altså: Den originale turhavende skiftes), alle trækker nye kort, så de igen har syv, og de brugte kort blandes ind i midterbunken. En ny tur kan nu starte.

[jollynudgers]

Sammenligning af metoder og spil

Meaning

Spil:

På nær ét af de analyserede spil (Mice & Mystics) gør det sig gældende, at der er tale om meget lav grad af mening. Dette hænger sammen med, at disse er såkaldte party games, hvorimod Mice & Mystics er et rollespil, som kan strække sig over flere sessions som en kampagne. På nær Mice & Mystics lader alle spillene til at være ment som kortvarige. Imidlertid leger de forskellige spil med koncepter, som velsagtens kan strækkes ud over længere perioder eller sessions - indtil spillerne ser sig trætte på spillene i sig selv.

Metoder: Generelt ligger den under middel, hvilket hænger sammen med den flygtige rolle deltageren har i designprocessen. Desuden er uvished omkring hvorvidt de generede idéer bliver videreudviklede eller konkretiserede.

Overvejelser: Der vil automatisk være indlejret noget mening, i og med at der er tale om en designproces, og man bidrager til denne. Men foruden denne indlejrede meningsdannelse, skal mening som drivkraft holdes i bund, da vi jo netop ønsker at vores deltagere i metoden ikke tænker for meget over, at de er i en designproces og skal præstere. Dette udelader ikke nødvendigvis rollespil som en del af spillet, men det udelader at sætte dem i seriøse roller, som de binder sig til. Det er dog stadig muligt at benytte f.eks. karikeret rollespil.

I forhold til spil som Cranium, hvor man (nogle gange) er sat i hold, eller Mice & Mystics, hvor man arbejder tæt sammen, kan der måske være en fordel i at blive drevet af, at skulle præstere på vegne af dette hold. Man er her en del af noget større (holdet), og dette fungerer så som en positiv drivkraft. Individet skal dog ikke forsvinde i gruppen, og man kan være uheldig at sammensætte et hold, som bare ikke kan sammen. Hold kan altså være en mulig afvigelse i forhold til at hæve mening som drivende kraft. Hvis der laves et kooperativt spil skal vi dog være opmærksomme på, at metoden kan føles mindre som et spil. I PLEX forsvinder en del af spilaspektet, i og med at man arbejder sammen,  hvilket fungerer godt i konteksten, men samtidigt betyder, at man ikke kan vinde eller tabe. Hvis vi ender med at udvikle noget kooperativt, bør vi styrke graden af gamification på anden vis, så det stadig fungerer som et spil, ligesom det gør i Mice & Mystics, for dermed at forholde os til selve projektets undersøgelsesspørgsmål. I en gruppe kan det være en fordel, at metoden er designet med regler eller  andet, som f.eks. ved brugen af turbasering eller at give deltagerne specifikke roller, så alle kommer i spil og føler, de får indflydelse og dermed er en vigtig del af processen. Hvis metoden ikke tager højde for dette, kan man risikere, at deltagernes personligheder i stedet styrer gruppedynamikken (f.eks. kan nogle have en tendens til at dominere, eller man kan være for nervøs for at lufte idéer).

Accomplishment

Spil:

Generelt ligger spillene fra middel til lidt over middel i forhold til dette drive, dog er begrundelserne lidt forskellige. De handler alle om at fortolke eller løse en udfordring for enten at få point eller komme videre i spillet.

Metoder: Generelt ligger de på middel, hvilket skyldes at alle designmetoderne allerede fra begyndelsen indeholder en udfordring. Man skal generere idéer inden for specificerede rammesætninger og regelsætninger. Disse kan både begrænse og inspirere afhængig af situationen og metoden.

Overvejelser: I forhold til dette drive, ser vi det vigtigt at metoden ikke skal føles som en metode. Med dette menes der, at dét, som vi har fundet frem til i forhold til drivet i vores metoder, ikke skal være det endegyldige i vores spil. Vi skal netop sørge for, at metodens mål glider i baggrunden, og derfor skal vi sørge for, at metoden har nogle mere spilbaserede bedrifter, som spillerne kan forholde sig til. For eksempel (helt overfladisk) points eller andre målsætninger. Det er altså et drive, vi skal lægge vægt på, for at opfylde vores formål med vores metode, men omvendt skal det heller ikke være den ene, styrende drivkraft. Samtidig skal points ikke bare blive en ting som bliver smidt på (puh! dårlig gamification!). Det er vigtigt at points og des lignende er noget, som skal arbejdes for - der skal være et udfordrende element. Samtidigt er det vigtigt at balancere det, så udfordringerne ikke bliver for svære, da det overordnede mål om at idégenerere stadig skal opfyldes - selv hvis lidt skjult. I nogle af spillene bliver det overordnede mål om at vinde kamufleret gennem humor, da man går mere op i at have det sjovt. Måske dette kan overføres til designmetoden.

I forhold til at designe en metode, kan det være en fordel at opdele processen i flere faser som ved BadIdeas 3.0: En kvalitativ/divergent fase, hvor man uden pres kan finde på mange idéer, og en kvantitativ/konvergent fase, hvor idéerne bliver evalueret kritisk og/eller transformeret/videreudviklet. Det er vigtigt, at idéerne bliver dokumenteret undervejs.

Empowerment

Spil:

Ovennævnte udfordringer løses på mere eller mindre kreativ vis. Feedback varierer, hvor det i nogle af spillene hovedsageligt er et spørgsmål om at udløse grin hos de andre spillere, men i andre i større grad er et spørgsmål om at vinde eller fuldføre mål.

Metoder: Der er varierende grad af empowerment til stede i de analyserede designmetoder. Årsagen til dette er til dels at der indgår en forskellig grad af frihed for dem, som anvender metoden.

Overvejelser: I spillene observerede vi, at det gav en positiv frihed at have enten simple ord eller illustrationer, som kunne tolkes bredt, eller bredt omfavnende illustrationer, hvor man kunne udtage mange forskellige enkeltelementer. Når inspirationskilder bliver for konkrete, som det var tilfældet ved PLEX Brainstorm, hvor brugen af billeder OG tekst konkretiserede kortenes betydning, mistes noget af den kreative frihed. I iCard metoden blev der dog gjort op med dette ved at deltagerne havde adgang til en stor mængde kort, hvilket også er en mulighed. Vores overordnede overvejelse er, at spillerne af vores metode-spil ikke skal begrænses for meget i forhold til kreativitet, om end vi sagtens kan tillade os at begrænse dem i forhold til antallet af inspirationskilder. I et spil gør det ikke noget, at man spiller et dårligt kort en runde - det er jo bare et spil. I en metode vil dette dog resultere i en mindre god eller måske ligefrem skør idé, hvilket blot giver designerne (eller i nogle metoder, deltagerne) mere at skulle filtrere fra ved videre arbejde.

I PLEX Brainstorm havde deltagerne mulighed for at afbryde hinanden  med deres tur, hvilket også kan udløse kreativitet, samt fungere som et eventuelt spilelement. Joking Hazard har for eksempel et sub-spil som hedder Never Ending Story, hvor spillerne på skift tilføjer et panel til en historie, men hvor enhver anden spiller på ethvert tidspunkt kan sige, at panelet er for dårligt til historien, og hvis der er enighed omkring det, stopper historien og runden dér, og den som sidst tilføjede et panel vil få et point.

En sidste overvejelse vi har gjort os i forhold til at bemyndige spillerne er valget af materialer, der kan tages i brug. En terning og et kort kan fungere forskelligt, hvilket for eksempel kom til udtryk i vores observation, hvor en flamme blev set som en drage på én af terningerne i Rory’s Story Cubes. På terninger har du ingen indikator for, hvad vej den skal vende, hvor kort som regel kun kan forveksles i to retninger, og desuden ofte har indikatorer (bagsiden eller tekst-elementer) som fortæller, hvordan det skal vende. Ligeledes gav de digitale kort i iCard videre mulighed for, at man let kunne nulstille dem og tilfældiggøre deres placeringer, samt kunne tegne på dem og lave nye kort, helt uden at ødelægge de originale. I det analoge Inspiration Cards er det stadig muligt at tegne på dem (hvis du har tegneredskaber til rådighed), men det fungerer anderledes end det digitale - du kan for eksempel ikke tegne udenfor.

Ownership

Spil:

Som med de ovenstående drives påvirkede det resultaterne, at der hovedsageligt var tale om korte party games, da man i disse ikke når at føle nogen særlig ejerskab. Igen er Mice & Mystics undtagelsen, da man her knytter sig til en karakter og udvikler denne.

Metoder: Generelt ligger det under middel og varierer afhængigt af dokumentationen. Ved PLEX-metoderne bliver der ikke samlet op på ideerne gennem metoden, og ideerne bliver hurtigt tilsidesat. I de andre bliver de gemt henholdsvis digitalt eller på post-its samt italesat igen senere gennem metoderne i form af fælles diskussion, og i BadIdeas er der også tale om videreudvikling.

Overvejelser: Hvor vigtigt dette drive er afhænger af, hvorvidt man med metoden ønsker at generere overfladiske ideer eller mere afrundede idéer. Begge muligheder kan være brugbare alt afhængig af, hvor man er i designprocessen, og hvor meget designerne selv ønsker at få indflydelse på disse idéer. Ejerskab styrkes gennem større bearbejdning og udpensling af ideerne, og hvis dette skal være et drive i fokus, kan man med fordel sætte tid af i metoden til at analysere og videreudvikle ideerne - eventuelt gennem en adskilt fase i processen. Ejerskab kan være enten individuelt eller kollektivt, hvilket kan have forskellige fordele og ulemper. Valget må afhænge af andre faktorer. Anvendes rollespil som et element, kan dette potentielt styrke ejerskabet, afhængigt af hvor meget deltageren tilknytter sig rollen, da man som karakteren har et andet ejerskab.

Social Influence

Spil:

Alle spillene er udvalgt til at være rige på det sociale aspekt.

Metoder: Den sociale indflydelse er et stærkt drive, fordi det er gruppeworkshops, hvor deltagerne samarbejder.

Overvejelser: I nogle af spillene (Funemployed og Rory’s Story Cubes) iagttog vi, at man påvirkede de efterfølgende spillere enten ved at inspirere eller at give et udgangspunkt for at argumentere og sælge sig selv. I PLEX Brainstorm skete noget lignende, men på kooperativ vis, idet man blev inspireret af hinanden og byggede videre på det allerede præsenterede. ICards anvendes kollektivt, hvor indbyrdes samtale og dermed samarbejde mellem deltagerne er en dominerende faktor.

Det sociale kan være en drivkraft både gennem konkurrence og samarbejde, og der kan være fordele og ulemper ved begge. Et konkurrence element kan potentielt give flere, hurtigere idéer, men det kan også give dårligere stemning, hvis det ikke balanceres og rammesættes godt, og der er risiko for, at hurtige idéer er af en lavere kvalitet. Samarbejde skal som tidligere nævnt rammesættes godt, så der er plads til alle og stemning er god, men hvis dette opnås kan det være givtigt i forhold til at hjælpe hinanden videre, hvis man er gået i stå, og ved hjælp af forskellige input kan idéerne gå i overraskende retninger, hvilket måske kan lede til forøget innovation. Dette hænger sammen med, at folk har forskellige tankesæt og dermed får forskellige associationer.

Det kunne eventuelt være udbytterigt at kombinere samarbejde og konkurrence ved at inddele en gruppe af deltagere i mindre hold af mindst to, så man i fællesskab konkurrerer mod de andre.

Scarcity

Spil:

Dette drive er generelt scoret meget lavt for alle spillene, da man sjældent mangler noget bestemt, men i stedet spiller med flere mulige løsninger.

Metoder: Vi har vurderet dette som et ikke-eksisterende drive i alle de analyserede metoder, da rammesætningen og metoderne forholder sig til at være idégenerende, og deltagerne derfor ikke begrænses og ikke skal mangle noget.

Overvejelser: Dette knytter sig meget til de tidligere overvejelser i forhold til empowerment: Vi mener det ikke givtigt at deltagerne mangler noget. Man må gerne være låst fast i et bestemt antal inspirationskilder, og der må gerne være en creativity constraint i forhold til simpelhed overfor abstraktion, men vi ser ingen fordel i, at de involverede reelt føler, at de mangler noget, og drives af dette. I spillene vi testede, var det ikke en ledende faktor, og det samme gjaldt metoderne: Vi forestiller os ikke, at det giver mening, at inddrage det i vores metodespil heller.

Unpredictability

Spil:

I alle spillene vægter det uvisse højt. Spillerne ved ikke hvad de skal forvente, i forhold til hvilke historier der bliver fortalt, kort der bliver trukket og lagt osv. Overraskelse og spænding driver spillene fremad og giver dem underholdningsværdi.

Metoder: Der er en vis grad af uforudsigelighed, men det er ikke dette element, der driver deltagerne i processen. Grundet dette er der givet lave point i alle de analyserede metoder.

Overvejelser: I spillene var der lidt højere grad af uforudsigelighed end i metoderne, men dette skyldtes ikke nødvendigvis produktet. I både flere af spillene og i metoderne blev der dannet mange små produkter (idéer, historie, etc.), men hvor disse produkter kun var produkter i metoderne, var produkterne medaktører i spillene, hvorfor man var mere nysgerrig efter, hvordan de udspillede sig. Der var mindre varianter af dette i for eksempel BadIdeas 3.0, hvor man kunne blive lidt nysgerrig omkring, hvordan en idé nogensinde ville kunne blive god, men det kom mere til udtryk i spillene. Det er altså værd at designe vores spilmetode til at have en grad af uforudsigelighed, da dette i nogen grad er udtryk for, at vi har bevæget os væk fra andre designmetoder. Samtidig forstår vi dette drive som værende et godt bidrag i forhold til morskab, da det tilføjer spænding til spillet, hvilket medfører, at deltagerne ikke fokuserer så meget på, at det faktisk er en designmetode, de sidder og anvender. Dette drive har altså ikke nødvendigvis noget med kvantiteten af de idéer/produkter, som bliver genereret, at gøre, men det kan være med til at gøre det mere uformelt, og det kan lede deltagerne til at være mere fokuserede på spillet selv samt fjerne fokuset fra spillet som værende designmetode, uden at miste fokus på idégenereringen.

Avoidance

Spil:

Igen er Mice & Mystics den eneste afviger fra gruppen af analyserede spil, da denne har en indbygget høj risiko for at fejle. Ellers handler alle spillene mere om at have det sjovt sammen end at tabe spillet. Cranium kan dog afhængigt af spillergruppen potentielt indeholde en frygt for at blive til grin.

Metoder: Igen er dette ikke et styrende drive i processen. Den eneste faktor, der har et egentligt potentiale for at hæve dette drive, er hvis man som deltager er nervøs for at præstere eller blive til grin. I ICard er der dog også det ekstra lag af teknologi (bordet) som kan gøre visse deltagere utrygge.

Overvejelser: Vi har helt fra begyndelsen af vores arbejdsproces ønsket at fjerne elementerne frygt og nervøsitet fra vores egen udarbejdede metode, da tanken er, at alle skal kunne deltage, uanset hvilke forbehold de måtte have. Derfor tænker vi, at dette drive bør være så lavt som muligt i vores designmetode. Vi vil gerne fjerne frygt fra processen frem for at implementere det som et decideret drive og dermed blot erstatte én frygt med en anden. Eksempelvis oplevede vi i PLEX Brainstorm, at selvom de mere uheldige kort som f.eks. erotik-kortet sagtens kan anvendes (testen af PLEX Scenario indikerer, at man under tvang er i stand til at idégenerere trods modstand), vil man helst undgå dette, da de tilknyttede associationer kan gøre det akavet eller ubehageligt at bringe kortene på banen. Man vil ikke dømmes. Ligeledes viser Cranium, at visse materialevalg kan medføre en frygt for at blive til grin, hvilket ville modarbejde forsøget på at skabe en behagelig stemning i en workshop. Materialevalg spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til ikke at inkludere avoidance som en drivkraft. Hvis man kunne gøre det inkluderende for alle deltagerne uden undtagelser, ved eksempelvis at ligestille alle med brugen af en tyk pen, så ingen tegner bedre end andre, undgår man sandsynligvis præstationsangst.

Left Brain >< Right Brain

Ud fra ovenstående overvejelser og illustrationen (se Milfreds fancy tegning af modellen) fremgår det, at selvom det ikke nødvendigvis blev italesat således undervejs, at vi særligt vægter drives forbundet med den højre hjernehalvdel. Dette hænger naturligt sammen med, at vi designer en metode til workshops med flere deltagere, og vi har identificeret forskellige muligheder for at udnytte de sociale interaktioner i processen. Dertil kommer at idégenerering er en kreativ proces, hvor vores analyser peger på, at jo mere kreativ frihed eller fortolkningsmuligheder metodens materialer lægger op til, jo mere engageres og drives man i processen. Ved at styrke de højreorienterede drives vægter man den gode stemning og tilfredsstillelse i selve processen, hvilket hænger sammen med vores ønske om at fjerne fokus fra det overordnede og reelt seriøse mål for workshoppen.

Som beskrevet og vist holder vi os dog ikke restriktivt til drives fra den højre hjernehalvdel, da vi ser fordele ved ligeledes at styrke ownership gennem diskussion og videreudvikling af ideerne, samt at distribuere point for deltagernes accomplishments. Sidstnævnte har således forbindelse til det sociale aspekt, idet det indfører et element af konkurrence.

White Hat >< Black Hat

Octalysis-modellen kan ifølge Yu-kai Chou inddeles så vidt, at de øverste dele meaning, accomplishment og empowerment er mere “positive” motivationsfaktorer, hvorimod scaricity, unpredictability og avoidance er “negative”. I netop vores design-kontekst anser vi delene fra white hat som værende de mest relevante. Vi vil netop anvende disse i og med, at vores designbrief i skrivende stund vægter det højt, at deltagerne i en designworkshop ikke finder sig selv i en ubehagelig situation. Desuden forsøger vi at give dem lyst til at være kreative uden angsten for at fejle. I en anden kontekst kunne delene fra black hat, eksempelvis angsten for at fejle i henhold til avoidance have været en optimal måde at motivere, imidlertid ser vi det mest relevant i forhold til vores kontekst at bruge white hat.

[jollynudgers]

Sammenligninger af metodeanalyser

Designaktiviteten i korte træk

I løbet af semestret har vi testet fire forskellige metoder, som led i at samle data omkring allerede eksisterende designmetoder. Det drejer sig om nedenstående metoder:

iCards

PLEX-Cards brainstorm & scenarios

BadIdeas 3.0

Metoderne er valgt ud fra at få indsigt i forskellige, idégenererende metoder og dermed få større bredde i vores indsigter. ICards er måske særligt oplagt i det, at det har været oppe i løbet af semestrets undervisning. PLEX-Cards er valgt grundet deres afsæt i playfulness samt deres metode og udvikling, hvor “designgames” var en inspirationskilde. Udviklerne af PLEX-metoderne påpeger desuden selv, at der er ligheder med spil i brugssituationen.  

Sammenligninger af octalysis analyser

Meaning: Generelt ligger den under middel, hvilket hænger sammen med den flygtige rolle deltageren har i designprocessen. Desuden er uvished omkring hvorvidt de generede idéer bliver videreudviklede eller konkretiserede.

Accomplishment: Generelt ligger de på middel, hvilket skyldes at alle designmetoderne allerede fra begyndelsen indeholder en udfordring. Man skal generere idéer inden for specificerede rammesætninger og regelsætninger. Disse kan både begrænse og inspirere afhængig af situationen og metoden.

Empowerment: Der er varierende grad af empowerment tilstede i de analyserede designmetoder. Årsagen til dette er til dels at der indgår en forskellig grad af frihed for dem, som anvender metoden.

Ownership: Generelt ligger det under middel og varierer afhængigt af dokumentationen. Ved PLEX-metoderne bliver der ikke samlet op på ideerne gennem metoden, og ideerne bliver hurtigt tilsidesat. I de andre bliver de gemt henholdsvis digitalt eller på post-its samt italesat igen senere gennem metoderne i form af fælles diskussion, og i BadIdeas er der også tale om videreudvikling.

Social influence: Den sociale indflydelse er et stærkt drive, fordi det er gruppeworkshops, hvor deltagerne samarbejder.

Scarcity: Vi har vurderet dette som et ikke-eksisterende drive i alle de analyserede metoder, da rammesætningen og metoderne forholder sig til at være idégenerende, og deltagerne derfor ikke begrænses og ikke skal mangle noget.

Unpredictability: Der er en vis grad af uforudsigelighed, men det er ikke dette element, der driver deltagerne i processen. Grundet dette er der givet lave point i alle de analyserede metoder.

Avoidance: Igen er dette ikke et styrende drive i processen. Den eneste faktor, der har et egentligt potentiale for at hæve dette drive, er hvis man som deltager er nervøs for at præstere eller blive til grin. I ICard er der dog også det ekstra lag af teknologi (bordet) som kan gøre visse deltagere utrygge.

Udvalgte iagttagelser og indsigter til inspiration

Særligt i PLEX-kortene er der begrænsede fortolkningsmuligheder. De er for konkrete i forhold til eksempelvis iCard, hvor flere af kortene var åbne for fortolkning. PLEX-kortene modarbejdede i flere tilfælde kreativiteten i en brugskontekst.

Ensidigt er det svært at sige om det er decideret godt at have flere muligheder til rådighed. Eksempelvis har man i iCard alle kort til rådighed på én gang. Få valgmuligheder kan hæmme kreativiteten, ved ikke at have nogle valg kan blive tvunget ud i at være kreativ.

Det sociale fungerer optimalt i forhold til det idégenererende aspekt og har gjort det med alle de anvendte metoder.

[jollynudgers]

Metodeanalyse: BadIdeas 3.0

Følgende er baseret på vores workshop hvor vi testede BadIdeas 3.0 metoden ud fra et falskt design brief.

Umiddelbare iagttagelser:

Obs.: Én af workshopsdeltagerne var digital design studerende, og to af de resterende var allerede bekendte med metoden. Én var dog også helt udenforstående.

Workshopsdeltagerne var alle meget produktive og gode til at komme i gang med opgaven. 

Indsigt: Det kan måske skyldes deres designerfaring, så det er svært at sige definitivt, om metoden er nem eller svær at anvende til at generere ideer. Dog var én af deltagerne helt uden designerfaring, og også han kunne deltage uden problemer.

Der kom et helt naturligt et punkt, hvor det gav mening at gå videre til næste fase, eftersom deltagerne begyndte at gå gradvist i stå med idegenereringen. Vi havde afsat 5-10 minutter, og dette punkt var inden for denne begrænsning. Vi havde rigeligt idéer efter denne periode.

Indsigt: Da vores workshop kun var planlagt til at vare en time, var det en god mængde idéer vi fik ud af det, og vores brug af post-its og individuel idégenerering var derfor god. Havde vi haft behov for flere idéer (til en endnu længere workshop) ville det måske være mere idéelt at lade dem finde på idéer sammen, så de ikke kun skulle basere deres idéer i egne erfaringer. BadIdeas 3.0 metoden låser os ikke fast til at gøre det på den ene eller anden måde.

Der var variationer imellem de forskellige deltageres ideer og deres måder at anskue hele feltet i den diskuterende analyse. Mads bragte for eksempel sin baggrund i naturbørnehave i spil, i forhold til én af idéerne, og omkring dét at slagte dyr foran børn som et lærerigt element.

Indsigt: Man kan med fordel have flere deltagere med forskellige baggrunde, erfaringer osv. for at få varierede inputs og opnå et bredt udbytte.

Nogle ideer blev mere konkrete end andre. Nogle endte ud i et “det skal være noget i den stil”, hvor andre var mere specifikke.

Indsigt: Det er ikke nødvendigvis dårligt, at en idé ikke er for specificeret. Omvendt er det heller ikke nødvendigvis dårligt, at en idé er konkret. Uanset er det noget designeren kan arbejde videre ud fra. Man kan dog som workshopsafholder specificere forinden, hvad man vil have (i fase 5), hvis man går efter det ene mere end det andet.

I nogle af ideerne var det svært at spore det overordnede fokus på økologi. I én kom det for eksempel til at handle mere om madspild da idéen blev gjort positiv, og denne måtte i sidste ende fravælges, da den ikke forholdt sig til design briefet.

Indsigt: Måske man som deltager kommer ind i et kreativt flow, hvor design briefet midlertidigt træder i baggrunden. Dette er ikke nødvendigvis dårligt, da det tyder på, at man netop ikke fokuserer på at finde den gode løsning, og den mindre relaterede ide kan i visse situationer måske alligevel tilpasses emnet. Så længe der genereres mange badideas er der nok muligheder for videreudvikling.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 3 Det humoristiske lag er medvirkende til, at det måske ikke føles som noget særligt kald.

Accomplishment: 4-5 Der er en udfordring og fremskridt i at vende ideerne.

Empowerment: 7 Man er begrænset af designbrief og at det skal være dårlige ideer, men sidstnævnte åbner samtidigt op for en større frihed til at tænke kreativt.

Ownership: 4 Det er kollektivt ejerskab som styrkes gennem processen af at forbedre/videreudvikle ideerne. Det er dog ikke sikkert, det driver deltagerne i særlig høj grad, da de kun føler en begrænset tilknytning til projektet grundet den midlertidige, korte rolle de spiller.

Social influence: 8 Det er en meget kollektiv proces, hvor man hele tiden arbejde sammen og viderebygger på hinandens forslag.

Scarcity: 0 Man savner ikke rigtigt noget indenfor rammen.

Unpredictability: 1 Der er en lille grad af nysgerrighed efter at få vendt ideerne til noget bedre.

Avoidance: 1-2 Det afhænger meget af gruppen og stemningen, hvor nervøs man som deltager er for at komme med meget fjollede ideer.

[jollynudgers]

BadIdeas 3.0 - Workshop

Følgende er de noter, der blev skrevet ned under workshoppen den 22-11-16. Noterne er ikke inklusiv den analyse som bagefter blev lavet, og de er skrevet overfladisk (da de andetsteds er synkroniseret med en lydoptagelse af workshoppen).

Metoden i brug er BadIdeas 3.0, som beskrevet af Paula Alexandra Silva i “BadIdeas 3.0: A Method for Creativity and Innovation in Design”.

Workshoppens program:

Velkomst - de sætter sig ned 11.00-11.05

Fase 1: Design brief og dagens program 11.05-11.10

Fase 2: Generere dårlige idéer (+ to eksempler) 11.10-11.20

Fase 3(-4): Analyse/forklaring af idéer - hvorfor er det en dårlig idé? 11.20-11.40

Fase 5: Vend idéerne om 11.40-12.00

Generering af idéer

Nogle deltagere skriver hurtigt ned, andre har længere pauser mellem idéerne. Vi benytter et post-it format, hvor deltagerne hver især skriver alle de idéer ned, som de kan.

Efter i alt 19 idéer stoppes genereringen af idéer.

Fase 2-3-4: (efter "pausen" er den gode idé)

1. “Børnene høster selv fra marken før måltidet.” At arbejde for føden - børnearbejde italesættes. Dette kan måske være godt på jorbær marker. De begynder også allerede at viderebygge på idéen så den bliver "bedre," men det stoppede vi.

Bedre idé: Måske bare nedskalere det lidt - børnene går selv op og vælger, hvad de vil have i maden. Det skal præsenteres ordentligt.

2. "Slagt din egen aftensmad. Dårligt: Manglende appetit bagefter. Anden kontekst: Nak og æd. Mads forklarer hvordan der tilbage i hans børnehave blev slagtet høns foran dem - altså er det ikke nødvendigvis dårligt.

Bedre idé: Det kan være en mulighed for at lære. Se at dyret har haft det godt. Det kræver man har omgivelserne til det. Nogle folke-segmenter ville måske synes ekstra meget om det.

3. "Man må kun få noget økologisk, hvis man hopper rundt på ét ben".Det er nederen hvis man kører i kørestol - alder kommer på spil. Det kunne være godt - det er trods alt sundt. "Mens man spiser" specificeres der.

Bedre idé: Man kan måske dreje det lidt mod at aktivere, som fx. Ronald McDonald - gøre det til en leg som kører.

4. "Alkohol serveres for børn". Der bliver talt om perspektiv og pædofili.

Bedre idé: Kan ikke gøres god. Måske bare noget gratis at drikke? Børnechampagne? Den slags.

5. "Økologiske spaghetti hatte". Dårligt fordi det sviner håret til, og det bliver svært at spise - det er bare rigtig dumt at have spaghetti i håret. Der er måske en helse-ekspert som synes det er en god idé?

Bedre idé: Kunne være økologiske spaghetti hatte. Kunne være lidt mere tema-agtigt.

6. "Kunderne får en lusing af en brocolli, og en økologisk brocolli - og så kan de vælge ud fra dét, hvad de helst vil". Man tester før man tager valget. Kunne det være godt i en kontekst? Ikke nødvendigvis.

Bedre idé: Måske bare noget "prøv det før du får det".

7. "Økologisk mad kamp". Det kunne bare være fedt at have madkamp på en restaurant. Man kunne tematisere omkring det. Smide med den mad, man helst ikke vil spise.

Bedre idé: Gøre det til et event, og sørge for at maden bliver anvendt til fx. dyr bagefter.

8. "Virkelig høje økologi-announcements hver gang økologisk mad bliver bestilst." Dårligt pga. Larm, godt på grund af popularitets-faktoren.Joe refererer et South Park afsnit, hvor folk bliver shamed i et supermarked, hvis man ikke donerer penge.

Bedre idé: Man kan måske bare have en tæller et sted, eller noget i den stil? Måske lave en donation ud fra det. Så føles det for kunden som om, at det som man selv giver til økologi, går videre til noget bedre.

9. "Gør ikke-øko mad meeega tiltrækkende på billederne, men server en bunke lort." Dårligt fordi man lyver for sine kunder. Er måske meget normalt indenfor markedsføring generelt.

Bedre idé: Kan nok ikke gøres til en god idé. Måske bare fremvise det som mad i stedet. Smagsprøver? 

10. "Dyr er mord, men økologi er okay". Det er ret ekstremt, og tonen er hård. Det benyttes (hård ordlyd) på cigaretpakker og den slags.

Bedre idé: Man kunne sagtens køre cigaret-metoden. Men det skal gennemtænkes en del hvis det skulle fungere.

11. "Body-paint den del af koen do vil have". "Idéen er så dårlig, at det er svært at finde noget godt ved det". Man kan måske bruge det til, at lære omkring dyr. Kiruger gør det samme.

Bedre idé: ...

12. "Fyld grønsagerne med jord - Kom og smag økologi!" For at understrege deres pointe. En ekstrem måde at fremvise, hvad økologi er.

Bedre idé: ...

13. "Al mad der er over sidste salgsdato prioriteres højest." Måske kun ikke-økologisk.

Bedre idé: En goodie-bag med det sidste øko-mad når forretningen lukker.

14. "Gør madtemaet ekstremt - ekstrem "gør kampen mellem øko og konventionelt mere direkte"". Det kan også gælde dyr - en lille, skrabet bur-høne, med et stort, økologisk, brød af en høne. Kunne også bare være mennesker som fægter med gulerødder. Man stikker af i det ekstreme.

Bedre idé: Mad kamp ifht. "hvad er bedst for dig?" Lave et spil ud af det - bil-kort.

15. "Samler øko-mærker - som du kan få et stykke levende høne med hjem for". Du får da i det mindste noget gratis spiseligt? Måske den slags kunne fungere på et dyreskue?

Bedre idé: Er måske meget passende for børne-familier - samle øko-plydsdyr i stedet.

16. "En reklame med tykke amerikanere - "Har du råd til ikke at købe økologisk?"". Dårligt fordi det ikke som sådan har en relation.

Bedre idé: Det kunne sagtens være en kampagne, fordi vi danskere føler sig bedre end andre. I stedet for at fokusere på hvordan dyrene har det, så kan man fokusere på, hvordan man selv får det.

17. "Man må kun have en bestemt religion, race og politiske holdninger for at spise dér." Man kan ret nemt få styr på sit segment. Lidt det samme som dyre restauranter - dér er det kun de rige som må.

Bedre idé: ...

18. "Maden skal forceres ned i halsen". "Nå det er sådan gåsen har det." Hvorfor er det dårligt? På grund af smerten. Kan fungere i hotdog spise-konkurencer. Anti-anoraksi.

Bedre idé: ...

19. "I den ene ende (med døde dyr og den slags) sidder dem som ikke spiser økologi, og i den anden ende (med nuttede ting) sidder økologi-spiserne." Det kommer nok til at lugte lidt af døde dyr.

Bedre idé: Der kunne være noget i, at få stedet til at afspejle holdningerne - bare ikke helt ekstremt.

[jollynudgers]

Metodeanalyse: PLEX-Cards

Under nedenstående dokumenterede analyse agerede Johan notar, imens Jannie og Milfred testede PLEX-Cards metoden.

PLEX-Cards brainstorming:

Første runde/idé nummer et:

"Humor” spilles som seed-kort:

Jannie foreslår, at menukortet på en restaurant eventuelt kunne gøres humoristisk.

Menukortet kunne eventuelt gøres interaktivt og/eller digitalt ligesom det fungerer med en iPad, hvor feedbacken sker, når man klikker på noget.

Det kunne gøres børnevenligt på den måde.

“Exploration” som andet kort:

Milfred foreslår små søde informative animationsfilm for at give os et forhold til maden og eventuelle fakta om økologi.

Jannie og Milfred ryger hurtigt i dialog.

De bliver enige om, at det skal fremme det positive omkring økologi og ikke udpensle de negative aspekter ved at undgå økologi.

Begge parter begynder for alvor at blive engagerede.

“Discovery” som tredje kort:

Summa summarum bliver de enige om et lærerigt menukort med nyttige informationer, som giver os et forhold til maden.

Anden runde/idé nummer to:

“Relaxation” spilles som seed-kort:

Milfred finder ud af, at lige netop dette kort kan være svært at dreje ind på en installation i en restaurant. Der opstår problemer.

Jannie bliver enig omkring at det er svært.

Hun foreslår at hele restaurantens image kunne ændres.

Milfred bygger videre på den idé og tager den i en ny retning.

“Expression” som andet kort:

“Man kan udtrykke sig i forhold til at vælge menuen selv eventuelt” bliver sagt. Både Jannie og Milfred har problemer i og med, at relaxation er svært at koble til gamification.

“Sensation” som tredje kort:

“Sanserne kan stimuleres” bliver foreslået. Men der er enighed i, at der ikke er så meget playfulness eller gamification i det.

Jannie og Milfred bliver enige om, at nogle af kortene er meget svære at vende over mod gamification. Det kan også være, at den kontekst vi netop designer til ikke passer.

Indsigt: Måske er der ikke nok kort.

Indsigt: Måske er nogle af kortene bare ikke passende til netop den kontekst der bliver designet til i dette tilfælde.

Tredje runde/idé nummer tre:

“Sympathy” som seed-kort:

Det bliver hurtigt nemt at dreje designet over på, at det kan vise hvor godt dyrene har det. Sympathy-kortet gør det hele mere negativt.

“Har nogen overhovedet lyst til at sidde på en restaurant, hvor de får at vide, at dyret har det dårligt?” bliver der kommenteret.

Kan det overhovedet gøres “legende” at give sympati?

Har man overhovedet lyst til at spise et sted, som prøver at påvirke en?

Man bliver nemt påvirket af tidligere idéer i forhold til PLEX som metode.

Når der ikke er så meget at arbejde med, så bliver det sværere at spille et “continuation” kort.

Milfred begynder at udelukke kort. Jannie foreslår at spille noget andet. Men idet hun siger det, kommer hun på en idé:

“Hologram-brikker” der viser hvordan dyrene har det.

“Challenge” som andet kort:

Milfred foreslår, at hvis man vinder over computeren i et spil, så får man en rabatkode i forhold til éns bestilling.

“Thrill” som kort tre:

Jannie siger, at der skal være en straf eller risiko ved at tabe.

Stemningen er god igen. Der er dialog.

Indsigt: Nogle kort er så negative, at de er svære at anvende i netop denne kontekst. I dette tilfælde var det “sympathy” som ikke i sig selv er negativt, men i situationen forholder det sig anderledes.

Fjerde runde/idé nummer fire:

“Expression” som seed-kort:

Jannie hvisker til sig selv, at hun har dårlige kort.

Milfred foreslår at man får en malebog stukket i hånden, hvor man får flere farver jo flere økologiske råvarer der ønskes i retten. (Milfred tager idéen tilbage).

Milfred kommer hurtigt på en alternativ idé: “Med fokus på familier der spiser sammen, så er der et stort digitalt spejl, hvor man bestiller. Jo flere ting du bestiller med økologi, jo flere ting kan tilføjes på spejlet. Spejlet skal fungere som, at du kan tage et familie-gruppefoto. Man kan hygge sig med det, mens maden bliver lavet.”

Jannie tvivler, hun ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun har fået de tre værste kort, ifølge hende: Cruelty, suffering etc.

Milfred prøver at hjælpe: “Kan man “forsøde” de her forfærdelige og negative kort?”

“Cruelty” som andet kort:

Man kan evt. interagere med figurerne på spejlet, men ikke på en ond måde, bliver foreslået. Det skal være cartoony og hyggeligt.

“Competition” som tredje kort:

Det legende er et dominerende aspekt her. Det bliver kreativt, og der er konkurrence involveret. “Hvilken familie har haft det sjovest?” Man bliver nudget imod at hygge sig, fordi der er noget at vinde. Det kan også pludselig gøres mere kreativt, hvis man køber mere økologi da man har flere elementer på det digitale spejl.

Jannie og Milfred bliver enige om, at spejlet skal stå væk fra resten af restaurantens interiør.

PLEX-Card scenario:

Første runde:

Nurture, discovery og submission bliver de tre udvalgte kort.

Jannie og Milfred begynder at diskutere hvordan kortene skal placeres i forhold til hinanden. Det er svært at lave det helt rigtige scenarie, for mulighederne er mange.

De forsøger at finde ud af, hvordan det kan vinkles ind i forhold til design-briefet.

De begynder at forholde sig til, at der skal tænkes helt anderledes når alle kortene lægges ud på én gang. Det behøver ikke nødvendigvis at være en fordel. På den anden side, er der tale om første runde, hvor man lige skal se det hele an.

Nurture ved at vande en plante, som bliver større på bagvæggen - men er selv med til at bidrage hvordan det sker. Der er noget discovery i, hvad man skal gøre derefter.

“En augmented-reality glasrude måske?” 

Man vander planten udenpå, og ser hvad der sker på ruden. Man kan eventuelt bruge pesticider og se hvordan det påvirker et cetera. Det er der en discovery i. Man opdager også, hvor meget arbejde der ligger i sundhed.

Anden runde:

Sympathy, captivation og subversion bliver de tre udvalgte kort.

Jannie pitcher idéen: “Spis med virtual-reality briller på!”

Milfred bygger videre “det ligner god økologisk mad, du får gennem brillen. Men når du ser maden er det en anden sag.”

VR til at glemme omgivelserne. Man bliver påvirket ved at får lov til at stå i en bås, ligesom de dyr som bliver behandlet dårligt. Hvor længe kan man klare det, før man bliver træt af det?

Enten det eller at man går på en mark med VR-brillen.

Man bliver måske påvirket til at spise mere økologi efter at have været på restauranten ikke nødvendigvis imens man er der.

Man skal ikke tage ekstremerne, folk skal heller ikke blive skræmt væk fra restauranten på grund af en for traumatiserende oplevelse. Det skal være sympati men uden det ekstreme.

PLEX-Brainstorming iagttagelse:

Man kunne fravælge kort fra starten, fordi man tænkte at de ikke virkede. Men det kunne bare påvirke én til at fravælge mange kort.

Jannie og Milfred reagerede forskelligt på kortene. Den ene kiggede mest på ordene, den anden på illustrationerne. Illustrationerne var virkelig påvirkende, måske endda til gene. Det er utroligt svært at vinkle “suffering” eksempelvis til noget som er playful.

Less is more i mange tilfælde. Man kan lægge noget bredt i ordet “suffering”, men ved at vedlægge et billede så begynder man allerede at vinkle designet i en bestemt retning. Nogle af billederne fungerer men andre gør ikke. Der er tale om hit and miss.

Teksten og billederne er meget sigende, måske skal man overlade spillerne til at udfylde hullerne i stedet for at påvirke på det nuværende niveau. Der bliver fjerne fortolkningsmuligheder.

Det handler om emotionelle udtryk, men måske er visse følelser for intense.

Det at være tvunget til at bidrage med et eller andet, det kan give spillet momentum.

Det tilfældige element kan være positivt. Det at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske, før seedkortet lægges påvirker spillet.

PLEX-Scenario iagttagelse:

Det var rart at der var fleksibilitet.

Det var rart at der lå en grundstruktur i de 3 kort.

Man var tvunget til at forholde sig til kortene og tænke på temaerne på en eller anden måde.

Man skal tænke på kortene i forhold til et interaktions-forløb, man skal ikke bare tænke på kortene som værende overfladiske.

Kortene forholder sig til følelser, det skal gøres klart. Hvilke følelser møder brugeren, når de bruger designet? Føler han, at der er en oplevelse her?

Man skal forinden have printet en skabelon ud, hvor det klargøres hvor kortene skal lægges og hvad de forskellige korts relation er:

Vi startede måske forkert ved at se på hele historien. Man burde måske have opdaget designet gradvist.

Som indsigt fandt vi ud af, at vores design brief ikke skulle være så åbent, som det var. Det skulle have været konkretiseret.

Pointfordeling ud fra octalysis:

PLEX-Brainstorming:

Meaning: 3

Potentiale for at idéen måske bliver til noget. Hver idé føles ikke særlig, fordi den er en blandt flere.

Accomplishment: 3

Man lader til at komme med overfladiske designidéer, men hurtigt efter hinanden. Det er ikke nødvendigvis en udfordring, hvis idéen ikke behøver at være god. Man bliver bedre til at anvende det, men man får ikke et nyt skillset ud af det.

Empowerment: 3

Man føler sig mere fanget end kreativ. Kortene skifter mellem at være begrænsende og give inspiration. Der er en grad af feedback i og med, at man sidder 2 eller flere spillere og snakker om designidéerne.

Ownership: 1

Det er en fælles aktivitet, man designer til nogle andre. Der er flere designidéer som bliver skubbet til side, hver gang en ny runde startes. Man har designidéerne men ganske kort.

Social influence: 8

Man er to om at sidde med kortene. Man kan hjælpe, spille op af hinanden og give input, som kan sørge for at ingen går i stå.

Scarcity: 0

Der er ikke følelsen af at man mangler noget. Det hele lader til at være afgjort af tilfældighed.

Unpredictability: 2

Man ved ikke hvad medspilleren siger, og hvilke kort der bliver trukket, men disse faktorer er ikke afgørende. Der er et begrænset drive.

Avoidance: 1

Man får konstant det bedste ud af situationen. Man kan ikke undgå det negative, i og med at man trækker de kort man trækker, det kan ikke undgås. Der sker ikke nødvendigvis noget dårligt, når man spiller et kort frem for et andet.

PLEX-Scenario:

Meaning: 3

Det afhænger af de samme faktorer som førnævnte brainstorm-metode.

Accomplishment: 3

Udfordringerne er lidt forskellige, da man her skal kombinere tre vendte kort til en historie, frem for løbende at udvikle en ide med kortene som i brainstorm øvelsen. Når det er sagt er styrken af det som et drive dog ikke rigtigt anderledes.

Empowerment: 3

Man er måske lidt mere kreativ i sine fortolkninger af kortene, fordi der ikke længere er nogen valgmuligheder ud over rækkefølgen, så man tvinges til at tænke mere over mulighederne i kortene.Til gengæld har du ikke nogen indflydelse på valg af kort.

Ownership: 1

Det afhænger af de samme faktorer som førnævnte brainstorm-metode.

Social influence: 8

Man snakker mere frem og tilbage, men det betyder samtidigt, at man ikke på samme måde har “taletid”, som kommer til at påvirke den andens næste tilføjelse til ideen.

Scarcity: 0

Scenen er sat og afgjort af tilfældighed, man har ingen indflydelse på udfald og kan ikke tilføje eventuelle mangler.

Unpredictability: 1

Der er en grad af tilfældighed i starten i forhold til, hvilke tre kort, der kommer i spil. Der er dog ikke et drive for at tilføje “mere” og for at finde ud af, hvad der sker. Det er ikke metoden, der tilføjer noget, men kun deltagernes indput.

Avoidance: 0

Man kan ikke spille et kort frem for et andet. De tre kort er valgte efter tilfældighed. Der er intet man kan undgå efterfølgende.

[jollynudgers]

Metodeanalyse: iCard

ICard er en digitalisering af metoden Inspiration Cards, og til denne analyse fik vi lov til at analysere den i brug af By Design.

Umiddelbare iagttagelser:

Obs. 1: Første del af vores iagttagelser knytter sig til første del af workshoppen, hvor deltagerne havde relativt fri leg, og kun det overordnede emne var givet. Obs. 2: Den første observation har rod i meta-information: Johan og Milfred er begge bekendte med samtlige af workshopsdeltagerne, og kender dermed deres baggrund.

Deltagerne i workshoppen er ikke uerfarne når det gælder teknologi og design: To af de fire deltagere læser selv Digital Design, tre af dem (én af de to digitale designere) arbejder sammen i foreningen Coding Pirates hvor de netop lærer børn om teknologi. Dette kom også umiddelbart til udtryk i, hvor hurtigt de satte sig ind i opgaven og det interaktive bord, samt at de selv tog initiativet til at bytte plads undervejs for at få nye kort at arbejde med. Dertil kendte samtlige af deltagerne mindst én af de andre deltagere.

Indsigt: Denne workshop er altså ikke synderligt sigende i forhold til, at vi gerne vil lave en workshopsmetode som “alle” deltagere kan bruges i, og hvor man ikke nødvendigvis behøver forhåndskundskab til designfaget og bestemte teknologier.

Indsigt: Ligeledes er denne workshop ikke meget sigende omkring, om deltagere er utrygge ved at gå ind i rollen som med-designer, da de jo havde grund til at være mere trygge i deres bekendtskab med hinanden og til faget.

Indsigt: Metoden hér havde en (måske) fejl i forhold til, at kortene altid blev uddelt på samme vis ved nulstilling. Deltagerne havde dermed et fast sæt kort hver især, og kun da de selv tog initiativet til at bytte plads, fik de nye kort at se. Dog kan dette måske også være positivt, da det måske kan lede til bedre samarbejde.

Deltagerne fik i del 1 af workshoppen kun designrammen “affaldssortering”, og de endte med at bruge tid i starten på at diskutere, hvad det betød.

Indsigt: Deltagere “fylder selv ud” hvis designbriefet er meget simpelt. Dette hænger måske sammen med et forsøg på at skabe en fælles forståelsesramme i en gruppe for at have noget at snakke ud fra.

Det virker til, at deltagerne morer sig ved, at man kan flytte rundt og forstørre billederne. Man kan tegne på bordet, der er nogle få farvevalg, og man kan skrive tekst. Dog er det at skrive tekst en langsom proces, da man skal skrive på et digitalt tastatur. Man kan dertil gemme ideer i en mappe. En ulempe ved bordet er som før beskrevet, at man kun kan se billeder på sin side af bordet ordentligt. Man er afhængig af de andre deltagere.

Indsigt: Der er mere fokus på interaktionen med kortene, når det er digitalt, men fordelen kan måske være, at det er sjovt/legende.

Deltagerne var overvejende gode til at få mange af kortene i spil og kombinere adskillige af dem i hver ide. Nogle kort var umiddelbart mere åbne for fortolkning end andre.

Indsigt: det fungere godt at have adgang til mange inspirationskilder på én gang, da deltagerne formår at skabe koblinger og supplere til de allerede udvalgte kort, efterhånden som de diskuterede idéerne.

Obs.: Anden del af vores iagttagelser knytter sig til anden del af workshoppen, hvor workshopsafholderne og -deltagerne har diskuteret emnet lidt nærmere, og hvor deltagerne blev fastlåst i at skulle bruge “leg”-kortet som ét af deres kort.

Temaet “leg” fik først deltageren til at bevæge idéerne målrettet mod “spil” og “børn”, dog åbnede de op for alternative idéer bagefter.

Indsigt: Nogle emner eller temaer har meget kraftige konnotationer, hvilket kan begrænse idéerne en del - på både godt og ondt.

Deltagerne begyndte undervejs at illustrere idéer på det interaktive bord direkte gennem sketching.

Indsigt: Den frihed til at illustrere frit kan være givende, da man bedre kan formidle sine idéer. Samtidig kunne denne tegning gøre det nemmere at genforklare og huske idéen senere.

Obs.: Iagttagelser knyttet til den opsamlende del.

Deltagerne fik lov til at snakke om deres idéer igen og forklare dem, hvilket var med til at gøre dem mere detaljerede og fremhæve, hvilke idéer havde mere potentiale end andre, og om deltagerne overhovedet var sikre på, hvad de mente med en idé.

Indsigt: Kritisk evaluering af idéer kan give indsigter og være med til at konvergere.

Diskussionen de afholdt i plenum fik vendt nogle punkter, i forhold til forløbet. Det at der var mange kort blev nævnt, hvori konklusionen var, at der var flere, som var mindre relevante end andre. Det faktum at de deltagene stod fire mand omkring et bord, blev kaldt demokratisk, fordi alle nemt kunne byde ind og havde lige meget at skulle have sagt. I forhold til lige netop iCard-metoden blev de enige om, at det var godt, at de ikke var mere end fire deltagere. Hvis de eksempelvis havde været fem, havde metoden formentlig ikke fungeret optimalt, i og med at der ville være en forøget chance for, at nogen stod udenfor.

Indsigt: Materialet (i det her tilfælde et interaktivt bord) kan have stor betydning for, hvor demokratisk vores metode bliver, og/eller hvor mange der kan være med samtidig.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 6 Man er en del af et designprojekt. Ved iCard bordet får det betydning, at alle deltagere bidrager gennem kort, de kan se.

Accomplishment: 8 Man skaber nogle idéer ved hjælp af kortene og de gemmes yderligere, hvilket forstærker deres betydning.

Empowerment: 5 Det afhænger lidt af de specifikke kort og hvor åbne disse er for forskellige fortolkninger, men her var kortene meget konkrete. Der var til gengæld en del kort med forskellige kombinationsmuligheder. Designerne af workshoppen begrænser den kreative frihed gennem valg af kort.

Ownership: 3-4 Det er kollektivt ejerskab. Man ejer idéen og det forstærkes af, at den gemmes, men samtidigt giver man også lidt konceptet fra sig til dem, der afholder workshoppen.

Social influence: 9 Det er meget kooperativt både gennem samtale, adgang til kortene samt manipulation på bordet.

Scarcity: 0 Man har adgang til alle de mulige kort på en gang og kunne tegne elementer, hvis de skulle savne dem.

Unpredictability: 3 Strukturen er begrænset i forhold til, hvor fast den er, så det er forholdsvis uvist, hvor processen munder ud. Man ved samtidigt ikke, hvad de andre deltagere byder ind med. Men det er nok ikke et særligt højt drive.

Avoidance: 5 Det kan afhænge en del af gruppen i forhold til at disse ikke var helt fremmede for design, men vi observerede ikke nogen frygt for at komme med dårlige idéer. Der kan være en del avoidance i spil, hvis der er tale om deltagere, som ikke er vant til teknologi. I evalueringen af idéerne fik de mulighed for at argumentere for idéerne og derigennem adressere risikoen for at de bare forsvinder.

[jollynudgers]

Sammenligninger af spilanalyser

Vi har hidtil analyseret 6 forskellige analoge spil ud fra Yu-Kai Chous octalysis framework. Spillene er udvalgt på baggrund af forudantagelser om, at de måske kunne have noget at byde på i forhold til idégenerering, da vi ikke så det nødvendigt at spille helt tilfældige spil, hvoraf halvdelen måske ikke ville give et brugbart udbytte. En mindre selektiv udvælgelse af spil ville dog måske have været fordelagtigt, havde vi haft tiden til at analysere flere spil. Følgende er de analyserede spil: 

Cranium

Joking Hazard

Dixit

Rory’s Story Cubes

Funemployed

Mice & Mystics

Én årsag til udvælgelse var når man i spillet på den ene eller anden vis udviklede kreative produkter (Joking Hazard, Dixit, Rory’s Story Cubes, Funemployed, Cranium). Dette er selvfølgelig brugbart, da målet er at lave en metode, som kultiverer netop idéer/et kreativt produkt.

En anden årsag var et socialt meddommerskab (Joking Hazard, Rory’s Story Cubes, Funemployed), hvor der ikke nødvendigvis er et korrekt svar, men hvor man når frem til vinderen på mere demokratisk vis eller skiftevis var i dommerrollen. Der er ikke et “det rigtige design”, og det er svært at opsætte faste regelsæt for ellers meget varierende designsituationer - meddommerskab kan være godt til at løse dette problem.

Tredje årsag var indlevelse/rollespil (Rory’s Story Cubes, Funemployed, Mice & Mystics), hvor spillerne sætter sig i en anden rolle (kortvarigt eller langvarigt), og dermed fralægger sig personlige holdninger. Dette kan måske hjælpe med at italesætte andre vinkler på et design.

Fjerde årsag var antallet af spillere (alle). Vi sidder sjældent helt alene som designere, og der er typisk en gruppe af mennesker, som deltager i vores workshops, så det gav mening for os at undersøge spil for flere spillere, hvor det sociale spiller en væsentlig rolle.

Herudover er tid selvfølgelig også en faktor: Ville det give mening at sidde med en længerevarende designmetode i 5+ timer? Mice & Mystics er nemt det længstvarende spil, men dette var også mere for at undersøge rollespilsaspektet. De andre spil var allesammen familie-/party-spil, da disse spil typisk kan spilles relativt hurtigt og har simple grundkoncepter, som er lette at sætte sig ind i.

Sammenligninger af octalysis analyser

Meaning: På nær ét af de analyserede spil (Mice & Mystics) gør det sig gældende, at der er tale om meget lav grad af mening. Dette hænger sammen med, at disse er såkaldte party games, hvorimod Mice & Mystics er et rollespil som kan strække sig over flere sessions som en kampagne. På nær Mice & Mystics lader alle spillene til at være ment som kortvarige. Imidlertid leger de forskellige spil med koncepter, som velsagtens kan strækkes ud over længere perioder eller sessions - indtil spillerne ser sig trætte på spillene i sig selv.

Accomplishment: Generelt ligger spillene fra middel til lidt over middel i forhold til dette drive, dog er begrundelserne lidt forskellige. De handler alle om at fortolke eller løse en udfordring for enten at få point eller komme videre i spillet.

Empowerment: Ovennævnte udfordringer løses på mere eller mindre kreativ vis. Feedback varierer, hvor det i nogle af spillene hovedsageligt er et spørgsmål om at udløse grin hos de andre spillere, men i andre i større grad er et spørgsmål om at vinde eller fuldføre mål.

Ownership: Som med de ovenstående drives påvirkede det resultaterne, at der hovedsageligt var tale om korte party games, da man i disse ikke når at føle nogen særlig ejerskab. Igen er Mice & Mystics undtagelsen, da man her knytter sig til en karakter og udvikler denne.

Social influence: Alle spillene er udvalgt til at være rige på det sociale aspekt.

Scarcity: Dette drive er generelt scoret meget lavt for alle spillene, da man sjældent mangler noget bestemt, men i stedet spiller med flere mulige løsninger.

Unpredictability: I alle spillene vægter det uvisse højt. Spillerne ved ikke hvad de skal forvente, i forhold til hvilke historier der bliver fortalt, kort der bliver trukket og lagt osv. Overraskelse og spænding driver spillene fremad og giver dem underholdningsværdi.

Avoidance: Igen er Mice & Mystics den eneste afviger fra gruppen af analyserede spil, da denne har en indbygget høj risiko for at fejle. Ellers handler alle spillene mere om at have det sjovt sammen end at tabe spillet. Cranium kan dog afhængigt af spillergruppen potentielt indeholde en frygt for at blive til grin.

Udvalgte iagttagelser og indsigter til inspiration

Et spil kan være så underholdende/sjovt, at man glemmer noget overordnet mål og bare bliver opslugt af spillet, hvilket kan være en fordel i en designworkshop, hvor man ønsker at få deltagerne til at slappe af og fordybe sig.

Enten gennem meget simpel ikonografi (både tekst og billeder) eller et samsurium af elementer kan man opnå flere fortolkningsmuligheder og associationer.

Den sociale kontekst i et spil og fokus på at have det sjovt kan påvirke, hvordan man vælger vindere, men i en designworkshop må vi nødvendigvis opretholde en balance for i sidste ende at stå med brugbare designidéer.

Hvis man benytter rollespil i en designsituation kan man måske med fordel beskrive en situation eller scenarie detaljeret og gøre rollerne konkrete. Alternativt kan meget ekstreme karaktertræk være en fordel i forhold til at få deltagerne til at slippe hæmningerne.

Tænk kooperativt så ingen dominerer som leder men alle deltagere kan komme i spil.

Flere forskellige materialer/udtryksformer kan virke inkluderende, men de kan ligeledes gøre processen mere kompliceret, hvis der måtte være deltagere, som har svært ved at udtrykke sig med, hvad der er til rådighed.

Når reglerne er simple kan et spil hurtigt komme i gang og forvirring som en distrahering kan senere hen undgås. Dette må antages ligeledes at være en fordel i en designworkshop.

[jollynudgers]

Spilanalyse: Cranium

Cranium som brætspil går i bund og grund ud på at nå fra start til slut før modstanderen. Imidlertid er vejen dertil spækket med udfordringer, som tester om spillerne kan være skarpe, kløgtige og kreative under tidspres. 

Umiddelbare iagttagelser:

Eftersom at spillet har fire forskellige kategorier (1. tegn & modellér, 2. undersøg & find svar, 3. leg med ord og 4. optræd og nyn.) så lader det til, at spillet velkommer en alsidighed hos spillerne.

Indsigt: Hvis en gruppe skal idégenere, så kan det være, at de ville foretrække forskellige måder at udtrykke sig på. Om det så måtte være verbalt, nedskrevet eller performet.

Som led i spillet skal én spiller overfor en makker forme et objekt i modellervoks (uden at give nogle ledetråde verbalt), som makkeren skal identificere. Denne øvelse kan være utroligt kompliceret for nogle, da der pludselig skal tænkes i helt nye dimensioner, når der skal formes.

Indsigt: I en workshop, hvor deltagerne ikke nødvendigvis kender hinanden er det sidste i verden, man ønsker, at de føler sig til grin, fordi de ikke kan udtrykke sig ordentlig.

Spillet skaber en meget løs stemning i og med, at det er så legende. Det opfordrer til teamwork mellem spillere, og som led i dette bliver der skabt kommunikation på flere forskellige måder: Gennem skuespil, spørgsmål eller tests etcetera. Dog kræver det også viljestyrke eksempelvis at fløjte en sang, eller agere som en karakter foran resten af spillerne.

Indsigt: Det mindset som spillerene individuelt går ind med afgør, om det bliver en akavet eller morsom seance at spille Cranium. 

 Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 4

Spillet er ganske kort og handler på sin vis bare om at have det sjovt. Dog er det også nødvendigt, at man gør en indsats for at vinde sammen med en makker, hvilket kan lede én ud i udfordringer som er ude af éns comfortzone. 

Accomplishment: 5

Især i kategorierne optræd & nyn og tegn & modeller er der tale om en realisering, når en spiller gætter rigtig ud fra en andens performance, håndværk eller tegning. Ligeså kan man vise sit værd ved at svare rigtigt på spørgsmål. 

Empowerment: 3

Det motiverer, når to spillere arbejder godt sammen og forstår hinandens måder at agere på i forhold til spillet.

Ownership: 0-1

Hver udfordring er kort og flygtig, og alle skal igennem det samme.

Social influence: 6

Der er virkelig meget at vinde her, for spillerne kommer meget vidt omkring i forhold til at teste sig selv, kommunikere osv. imidlertid kan der opstå situationer, hvor én spiller kommer til at se dum ud. Så det kommer an på konteksten om det er sjovt eller ej. 

Scarcity: 1-2

Det hele er afgjort ved terningeslag, så alt lader til at være meget flygtigt og hurtigt overstået. Man må takke sig til gode med hvilken kategori, man får i flere tilfælde.

Unpredictability: 7

Der er stor underholdningsværdi i hvor tilfældige kortene med udfordringer er. Dog er de alle farvekodet i forhold til brættet, så der er nogle faste rammer. Terningen afgør, hvad der kommer til at ske. 

Avoidance: 4-5

Man kan tabe spillet, men det at have det sjovt lader til at være et dominerende aspekt. Det er ikke altid at scoren er høj, det kommer an på hvordan man spiller. Nogen kan udvikle sig i forhold til at komme ud af deres comfortzone og prøve noget nyt foran en gruppe. Andre er formentlig ligeglade, hvad andre tænker. 

[jollynudgers]

Spilanalyse: Mice & Mystics - Sorrow and Remembrance

Analysen er baseret på spilerfaringer samt analytisk arbejde i forbindelse med bacheloropgave. Se evt. nedenstående video for et eksempel på en spilsession.

Udvalgte iagttagelser:

Spillet er bygget op omkring en fortælling, der er inddelt i kapitler (missioner), og det er denne samme med spillets tema som styrer spillet og oplevelsen af denne. Det kan beskrives som en light udgave af et rollespil: der er mindre frihed, men dette kan til gengæld gøre det nemmere for begyndere. Man spiller karakterer fra fortællingen, og disse har individuelle baggrundshistorier, stiliserede karaktertræk og evner, så man som spiller har noget at spille ud fra.

Indsigt: Hvis man benytter rollespil i en designsituation kan man måske med fordel beskrive en situation eller scenarie detaljeret og gøre rollerne konkrete.

Illustrationerne samt de forskellige komponenter som plader og tredimensionelle figurer er med til at styrke indlevelse i spillet og dets fortælling. Spillet formår at kombinere tekst, illustrationer, figurer mv. i en helhed.

Indsigt: Man kan måske med fordel styrke rollespil i designsituationer ved at repræsentere aspekter ved brugskonteksten eller give deltagerne fysiske genstande at arbejde med. Mere overordnet peger det også på en fordel ved at anvende visuelt og/eller fysisk designmateriale.

Indsigt: I stedet for at fokusere på ét designmateriale kan forskellige udtryksformer supplere hinanden.

Det er et interessant eksempel på et kooperativt spil, hvor forskellige evner hos spillerkaraktererne spiller en rolle i en fælles strategi.

Indsigt: Samarbejde kan måske med fordel tage højde for og udnytte deltagernes forskellige styrker til fælles idegenerering og designløsninger.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 8-9

Det er begrænset til spillets ramme, men indenfor denne indtager man som spiller rollen som helt i en episk fortælling om at overkomme forhindringer og i sidste ende forhåbentlig at redde kongeriget. Mindre målsætninger er en del af en større fortælling - særligt hvis man som anbefalet spiller de enkelte kapitler sammenhængende som en kampagne.

Accomplishment: 7-8

Man arbejder sig gennem forskellige udfordringer og derigennem den overordnede fortælling. Undervejs samler man forskellige items og får nye skills ved at stige i levels. Som med mening gælder det dog hovedsageligt, når der er tale om en kampagne. Dog overføres alle items og skills ikke fra kapitel til kapitel på grund af balance i spillet. En anden problematik er, at hvis man fejler målsætningen i et kapitel, er man nødt til at starte denne forfra og dermed nulstille udviklingen - men det viser dog at der er en reel udfordring at overkomme, hvilket motiverer og giver mening til spillernes handlinger.

Empowerment: 4

Strategi får en væsentlig rolle for spillet i forhold til at overkomme udfordringerne, men samtidigt spiller tilfældighed i form af bl.a. terningekast også ind og spillets fortælling begrænser kreativiteten ved at styre spillerne gennem kapitlerne.

Ownership: 6-7

Graden af ejerskab afhænger af, hvor meget spilleren er i stand til at leve sig ind i rollen, og hvor langt i fortællingen man når med en karakter samt udvikler denne.

Social influence: 8

Det er et kooperativt spil, hvor man motiveres til at hjælpe hinanden og derigennem fremskride spillet. Spilelementer opfordrer til samarbejde gennem særlige regler.

Scarcity: 3-4

Spillere har et begrænset antal muligheder for at søge efter items, og ikke alle søgekort er brugbare eller overhovedet positive, men chancen for måske at få f.eks. et våben motiverer til at lede.

Unpredictability: 8

Dette drive er særdeles højt både på grund af usikkerheden for overhovedet at opnå succes i de individuelle kapitler, men i særdeleshed fordi spillet er baseret på en fortælling. Ligesom med en almindelig bog er man nysgerrig efter at finde ud af, hvad der sker i næste kapitel. Dette falder dog, når man genspiller kapitlerne.

Avoidance: 6-7

Der er en konstant spænding i spillet som følje af en bevidsthed om en forholdsvis høj risiko for at fejle.

[jollynudgers]

Spilanalyse: Funemployed

Analyseret ud fra ovenstående videoer.

Umiddelbare iagttagelser:

De ofte mærkelige kort eller kombinationer lader til at resultere i en kreativ frihed, hvor spillerne ikke er bange for at kaste sig ud i det. Der opstår nogle ret ekstreme karakterer og fortællinger - også selv når jobbet er normalt - gennem kombinationer af kort og ideerne, det udløser.

Indsigt: At være nødt til at anvende atypiske eller ligefrem mærkelige inspirationskilder kan måske medvirke til at deltagere fralægger sig nervøsitet eller forbehold.

Indsigt: Der er en vis grad af lighed til designmetoden Extreme Characters af Djajadiningrat, Gaver og Frens, hvor man ved at designe til brugere med overdrevne følelser og attituder kan have nemmere ved at slippe fokus på brugbarhed og konventionelle typer af interaktion.

Mange af kortene er meget åbne for forskellige fortolkninger, så selvom det kan virke svært at få en bred vifte af kvalifikationer (eller nogen gange nærmere svagheder) til at passe sammen, er der en vis frihed til at tænke kreativt.

Indsigt: Inspirationskilder behøver ikke at være for konkrete eller entydige.

Spillere lader til nemt at kunne leve sig ind i en rolle (det kan dog være særligt udpræget for de observerede spillere), hvilket måske hænger sammen med, at man har nogle konkrete ting at fortolke og rollespille ud fra.

Indsigt: Hvis man gerne vil have deltagere til at rollespille, kan man med fordel give dem et mindre antal karaktertræk eller andet at tage udgangspunkt i - måske endda de helst bør være meget ekstreme eller stereotype for at gøre det nemmere?

I de to observerede grupper af spillere er der mindre variationer mellem spilleregler - men uden at det tilsyneladende får nogen betydelige konsekvenser. Dette tyder på, at spillet er fleksibelt, eller at essensen af spillet er så simpelt og stærkt, at det fungerer trods disse afvigelser.

Indsigt: Hvis essensen i en metode er stærk nok behøver man ikke at holde særligt fast på rammesætningen, men kan give deltagerne mere frihed.

Spillerne og stemningen lader til at diktere hvordan der vælges vindere. Der er forskel på, om man går efter den sjoveste eller mest kvalificerede ansøger. Det handler dermed ikke blot om at argumentere bedst, men om at afkode situationen og dommeren.

Indsigt: Stemning og individerne i en gruppe af deltagere kan spille en afgørende rolle for processen og resultaterne.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 0-1

Det er et kort, simpelt party game uden nogen større betydning. Det handler blot om at have det sjovt.

Accomplishment: 4-5

Spillerne er meget lidt fokuseret på at samle point og i sidste ende vinde hele spillet. Der ligger dog en motivation i udfordringen om at kombinere kortene på en brugbar måde samt sælge sig selv i spillets iscenesatte jobinterview, og dertil hører en følelse af succes, når det lykkes og man vinder runden.

Empowerment: 4

Kreativiteten begrænses af kortene samt at det ikke er muligt at ændre kombinationer, når de først er valgt. Ikke desto mindre er udfordringen i kreative sammensætninger og fortolkninger af kort afgørende, og feedback i form af grin og point styrker denne motivationsfaktor.

Ownership: 0-1

Kortene udskiftes hele tiden, så eventuelt ejerskab er kortvarigt.

Social influence: 8

Det sociale er et af de vigtigste elementer ved spillet i form af forsøg på at få de andre spillere til at grine samt i konkurrencen om at sælge sig selv bedst til jobbet. Man spiller op ad allerede præsenterede ansøgere i en runde ved at kritisere deres kvalifikationer eller påstå man er bedre egnet til jobbet på grund af valgte kort. Ligeledes får dommerrollen indflydelse på strategi.

Scarcity: 2-3

Der er kun én spiller, der kan få det aktuelle job, men i sidste ende handler spillet mere om at have det sjovt end at få point.

Unpredictability: 5

En stor del af underholdningen i spillet ligger i at høre, hvad de andre spillere finder på, da grin opstår på grund af overraskende eller fjollede fortolkninger og kombinationer.

Avoidance: 0-1

Man kan ikke rigtigt undgå dårlige kort (hvis man da overhovedet kan vurdere nogle kort som værende dårligere end andre). Man kan argumentere for, at nogle spillere måske kan frygte at blive til grin, men dette vil så afhænge mere af gruppen end selve spillet.

[jollynudgers]

Spilanalyse: Rory’s Story Cubes

Analyseret ud fra ovenstående video.

Umiddelbare iagttagelser:

Ikonerne er konkrete nok til at give mening, men simple nok til at kunne forstås på flere måder. For eksempel kan et simpelt ur både betyde “for længe siden”, eller det kan betyde at “nogen er uden for deres tid” eller noget helt tredje.

Indsigt: Ved at anvende simpel ikonografi kan relativt få ikoner (6 per terning) benyttes på mange forskellige måder.

Nogle af terningernes ikoner er tilpas abstrakte til at kunne ses som mange forskellige ting (foruden bare at det, som de er ikon for, kan tolkes på forskellig vis). Dette amplificeres yderligere af at det netop er terninger, og de kan vendes på forskellige måder. For eksempel ses omkring 3:42 i videoen hvordan en terning tolkes som værende en drage, hvorefter spillerne dog indser at terningen blot var vendt på hovedet, og oprindeligt bare var en flamme.

Indsigt: Ved at bruge terninger som materiale indbygges en større tvetydighed, ved at terningerne kan roteres frit.

Indsigt: Des mere abstrakte illustrationer bliver, des mere kan de betyde/fortolkes som.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 0-1

Man er ikke drevet i spillet af at være meningsfuld, men spiller blot spillet for at spille/hygge/more sig. Den eneste smule meningsfyldthed er når man har rollen som fortæller eller dommer.

Accomplishment: 6

Foruden når man får points/vinder en runde/vinder spillet, føler man sig også fuldført når det lykkes én at sammenstykke en historie, hvilket kan være en udfordring.

Empowerment: 6-7

Man skal hele tiden prøve at koble vidt forskellige terninger sammen, og sammenkoblet med forskellige emner (eller genre, som de spillede med i videoen). Dette udfordrer kreativiteten.

Ownership: 1-2

Der er næsten ingen ejerskabsfølelse. Der er dog en smule i forbindelse med at “eje” historien man fortæller. Det er dog ikke dét, som motiverer spilleren til at spille spillet.

Social influence: 8

Meget af spillet handler om det sociale, og bedømmelse af hinandens historier. Man lader sig inspirere af andres brug af terningernes ikoner, og når en anden spiller fortæller en god historie, får man kun mere lyst til at gøre mere ud af sine egne.

Scarcity: 1

Fortællinger og bedømmelser er meget øjeblikkelige, og det eneste spor af scarcity er, når man ved at én eller flere af de ikoner, som man ikke har fået, ville have passet perfekt ind i sin historie, men man er nødt til at nøjes med hvad man har, og håbe på noget bedre næste runde. Dette vægter dog meget lavt.

Unpredictability: 5

Man er som fortælleren nysgerrig efter, hvilke ikoner man slår, og som dem som hører historien er man også hele tiden nysgerrig efter, hvordan fortælleren får flettet de resterende terninger ind i historien.

Avoidance: 1

Når man begynder at bruge af terningerne, og indser at man måske ikke har gemt særligt gode terninger til sidst, kommer denne måske en smule i spil, da man stadig færdiggør sin fortælling.

[jollynudgers]

Undersøgelsesspørgsmål

“Hvordan kan gamification anvendes til at påvirke deltagerne i en designproces under en divergent fase?“

Hvilke problemer er der at finde i gængse designmetoder anvendt til idégenerering? – Hvor har gamification noget at tilbyde?

Hvilken rolle spiller deltagerne i designmetoder anvendt til idégenerering?

Hvilke parametre fra gamification, med afsæt i Yu-kai Chou’s octalysis framework, er allerede iboende i idégenererende designmetoder? – Hvilke roller spiller parametrene i metoderne? (for deltagerne? for indsamlingen af data/idéer?) – Hvilke er fælles/forskellige metoderne imellem? Hvordan kommer det til udtryk? – Er der nogle ideelle eller fordelagtige fordelinger i parametrene (i forhold til formålet at idégenerere)?

Undersøgelsesspørgsmålet er senest revideret den 9. november 2016

[jollynudgers]

Spiltest og analyse: Dixit

Umiddelbare iagttagelser:

Der foregår så meget på kortene, at kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan foreslå.

Indsigt: Det behøver ikke nødvendigvis at være noget konkret som er i spil.

Folk får associationer til vidt forskellige ting ud fra det samme kort.

Indsigt: Det kan være en fordel at have et team af flere forskellige mennesker, for at få forskellige input i spil.

Interessant mekanik med at det hverken skal være for åbenlyst eller skjult/snævert.

Indsigt: Måske brugbart i forhold til at grounde eller balancere designideer

Der er noget interessant i, at man egentlig spiller i forhold til, hvad/hvordan man tror andre tænker.

Indsigt: Interessant som en spilmekanik, men måske ikke muligt at overføre?

Ikke èn person som har “dommerrollen”. Den er kollektiv. Mindre umiddelbart end et spil som Joking Hazard, hvor det største grin ofte bliver den afgørende faktor for dommerens valg. her er man nødt til at tænke mere over det.

Indsigt: det kan måske være en fordel i en designproces at tage kollektive beslutninger.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 0-1

Kortvarigt, simpelt.

Accomplishment: 4

Man går op i det, når pointene bliver givet ud. Men ellers bliver dette tilsidesat.

Empowerment: 3-4

I det øjeblik man sidder og skal finde ud af, hvad man skal sige til et valgt kort, så foregår der en kreativ proces. Imidlertid må man ikke være for kreativ, pga. at det nødigt skulle være for indlysende for de andre spillere.

Ownership: 0-1

Generelt lader man til at være ligeglad med sine kort og kaninen på scoreboardet og der er i det hele taget ikke tale om, at man føler sig unik på noget tidspunkt. Der er for hurtig udveksling af kort.

Social influence: 5-6

Mindre grad af konkurrence. Det væsentligste lader til at være at have det sjovt og at finde ud af, hvordan medspillerne tænker.

Scarcity: 0

Man mangler aldrig rigtigt noget.

Unpredictability: 4

Overraskelsen i hvilke kort der bliver lagt. Tvivlen i at alt kan ske, fordi at kortene er så abstrakte.

Avoidance: 1

Man kan tabe, men det vigtigste lader til at være de sjove sider ved spille spillet.

[jollynudgers]

Design Brief

Vi vil udvikle en idégenererende designmetode baseret i gamification. Denne metode skal kunne anvendes i en workshops-kontekst med udefrakommende deltagere, som sandsynligvis ikke har nogen forhåndskendskab til designfaget. Metoden vil have grundlag i følgende hypoteser:

Det kan virke grænseoverskridende for deltagere i en workshop at påtage sig rollen som med-designere. Ved at gamificere bliver atmosfæren mere afslappet og legende, og fokuset på deres rolle tilsidesættes.

Nogle spilelementer kultiverer kreativitet mere end andre, og ved at finde, modificere og sammenstykke disse spilelementer, kan et solidt grundspil for metoden laves.

Der er allerede spor af gamification iboende eksisterende designmetoder, og disse kan være inspiration eller blive augmenteret i forhold til vores metode.

Yu-Kai Chous octalysis framework kan fungere som indgangsvinkel til gamification-elementerne. Ved at anvende frameworket på både spil og metoder kan vi udvinde grundklodserne til opbyggelsen af vores egen metode.

[jollynudgers]

Spiltest og analyse: Joking Hazard

Umiddelbare iagttagelser:

Der var stor variation af kort og potentielle sammensætninger af dem. Flere af kortene præsenterede scenarier, som var så mærkværdige og ulogiske, at det kunne betvivles, hvorvidt de ville kunne anvendes og sammensættes med andre mere håndgribelige kort.

Indsigt: Folk kan udvikle koncepter, selv når der ikke nødvendigvis er en åbenlys sammenhæng. To mulige årsager kan være, at den pålagte begrænsning fremtvinger resultater eller at kortene i sig selv fremmaner en kreativ tænkning.

Man kan enten vælge at sammensætte kortene, så konteksten egentlig giver mening, eller modsat kan de sammensættes kreativt og overraskende, hvilket ligeledes kan fungere.

Indsigt: Der kan formentlig lægges op til at der tænkes ud af boksen, hvis vi bruger mange forskellige elementer.

Mens vi spillede, glemte vi lidt, at formålet var at analysere spillet. Fokuset kom hurtigt til at ligge på at finde de rigtige kombinationer af spillekort og afvente en reaktion.

Indsigt: Hvis vi selv skal lave en metode, der eventuelt minder om det, kunne det være optimalt, hvis en lignende effekt kunne finde sted, hvor for eksempel workshop deltagere glemmer, at de skal præstere, og dermed tør være kreative.

Pointfordeling ud fra octalysis:

Meaning: 0-1 Kortvarigt, simpelt, intet større forhold til det

Accomplishment: 6-7 Man samler point, man stræber efter at lave den bedste joke, elementet af manglende kontrol/dårlige kort modvirker det

Empowerment: 5 Der er mange løsningsmuligheder, men du er begrænset af kortene - ikke fri kreativitet

Ownership: 1-2 Der er næsting intet ejerskabsfølelse. Der er dog en smule i forbindelse med at “eje” joken eller jokens setup. Det er dog ikke dét, som motiverer spilleren til at spille spillet.

Social influence: 8-9 At få andre til at grine, konkurrence, motiveres til at lave strategi ud fra hvem dommeren er

Scarcity: 2 Der er lidt i forhold til at mangle det rette setup og vente på det kommer, mangle det perfekte kort

Unpredictability: 5 Venten på hvilke to kort der bliver lagt, overraskelsen ved den endelige joke. Ikke spænding som i en historie.

Avoidance: 2-3 Man vil selvfølgelig gerne vinde, men man bliver mere fokuseret på jokesne end point