Aninia har spurgt mig: What is your approach to routines and movement?
hmm... min tilgang til rutiner og bevægelse???? Lad mig se RUTINER: Skaber tryghed, forudsigelighed, et tilhørsforhold, med til at definere hvem man er og hvad man kan lide. Rutiner har ofte en negativ klang, som udtryk for stagnation, at være stivnet, fastlås, manglende evne til at forny sig. Men det er kun hvis rutiner stilles som modsætning til bevægelse. BEVÆGELSE: livgivende, puls, strømmende, bølgende op og ned og ind og ud, bryder stilstand. Bevægelse kan også blive en stresspræget søgen efter konstant fornyelse og udvikling. Og hvis man endelig tør at stå stille så føles det næsten som om man går baglæns.
I mine behandlinger har jeg få rutiner, hvis overhoved nogen. Jeg nyder rummet af ikke at vide hvad der skal ske, at jeg ikke kan forberede mig på mødet med en anden krop. Samtidig har jeg en søgen efter lidt flere rutiner så jeg nogen gange kan slappe lidt mere af i behandlingerne. Mine behandlinger handler i høj grad om bevægelse. Skabe bevægelse i bevidstheden, kroppen, energierne, hele forståelsen af sig selv.
Jeg kaster bolden videre til vores nye kollega Mette og spørger: hvad er din drivkraft for at indgå i et behandlerfællesskab?
Venlig hilsen
Maja
ManuVision behandler og træner www.blivrørt.dk
Allerede i marts måned da antydningerne af forårets snarlige komme var få, men ikke til at tage fejl af, afholdt vi, Maja og Doro, sammen behandlerfællesskabets første Mærk Kroppen-Aften med overskriften: “Hold dig for ørerne, for nu kommer mit forårsskrig!”
Temaet var FORÅR og hele de stemningsskifte naturen har gennemgået de sidste par måneder.
Aftenen handlede især om de muligheder og stemninger vi i foråret oplever som mennesker der har kroppe. Kroppe, der lytter til, påvirkes af og følger naturen meget mere end vi måske lige går og tror.
Aftenen var smuk og ærlig og vi var rørte over den åbenhed og nysgerrighed deltagerne kom med.
I dette blog-indlæg, vil vi forsøge at gengive noget af den viden vi delte med jer der var der, så endnu flere kan få glæde af den.
Og hvis du bliver nysgerrig, så fortsætter vi det overordnede årstidstema med en Mærk Kropen-aften den 25. juni kl 19, der kommer til at handle om SOMMER. Alle er velkomne!
De 5 elementer binder årstidernes skiften sammen i en cyklus af elementerne vand, træ, ild, jord og metal. Vand er vinter, træ er forår, ild er sommer, jord er sensommer og metal er efterår. Denne cyklus passer på et år, men også på et enkelt døgn, et liv eller et arbejds-projekt.
Hvert element hersker over bestemte organer i kroppen, som igen hører sammen med forskellige følelser, og via denne gamle kinesiske visdom kan vi således forstå de følelser og stemninger der er herskende på en given årstid eller på et bestemt tidspunkt af dagen.
Doro har tidligere skrevet et indlæg her på bloggen om vinteren, hvor nyrer og blære arbejder på højtryk og der er behov for dvale, refleksion og tid til modning før foråret kan folde sig ud.
I følge 5-elements-teorien må vi mennesker gøre ligesom ligesom naturen, der er øde og stille hele vinteren og usynligt nærer de små frø og løg under jorden. Vi må give os selv og vores gøremål den ro og tålmodighed denne årstid kræver.
Gør vi det er vi klar til foråret når det kommer og så bliver det fuldstændig fantastisk.
Kigger vi ud i haven er det tydeligt, at i naturen er foråret en eksplosion af energi. Så meget saft og kraft, så mange farver og det hele vælter frem på et øjeblik med en målrettethed og viljestyrke vi mennesker elsker.
Foråret har den samme energi som morgenen. Det er tiden for NYT. Det er tiden for at plante frø i næringsrig jord, der er parat efter vinterpausen. Det er tiden for nye beslutninger, nye planer og projekter. Det er tiden hvor kreativiteten skal eksplodere, og alle de gode dybe refleksioner skal omsættes til handling og virkelighed.
Vil vi vække vores eget indre forår må vi spørge: Hvad spirer i mig? Hvad spirer i mit liv? Hvilke frø skal såes nu?
I bloggen om vinter beskrev Doro, hvordan det i vinterperioden, der styres af vandelementet, vil være ekstra tydeligt hvis der er ubalancer i nyrer og blære - og det er ideelt at arbejde med netop der. Om foråret er vi styret af elementet træ og derfor ekstra åbne og aktive i vores lever og galde.
Din lever og galde er forbundet med følelsen af handlekraft, beslutsomhed, agression og vrede.
I balance vil vi være i godt energisk humør og fulde af handlekraft og livslyst.
Er træelementet og lever og galde i ubalance, fx hvis vi har været stressede hele vinteren og ikke sørget for at få den hvile og tid til genopladning vi havde brug for, bliver vi arrogante, højtråbende, aggressive og irritable.
Fysiske tegn på, at der er ubalance er hovedpine - især langs kraniekanten og bag øjnene, smerter mellem skulderbladene, problemer med fordøjelsen og træthed eller ondt i maven efter du har spist fed mad. Ubalancer kan også komme til udtryk som øjenproblemer eller problemer med huden.
Leveren er et af kroppens vigtigste udrensningsorganer. Har du på fornemmelsen at dit træ-element er belastet er det en god ide at rense kroppen for affaldsstoffer. Det kan du for eksempel gøre ved at drikke vand med citron om morgenen eller ved at tage en periode uden sukker, kaffe, alkohol og animalske produkter.
Det kan faktisk være nok til at give lever og galde den aflastning de har brug for så dit humør bliver bedre og din forårsenergi højnes gevaldigt.
Ved du at du over længere tid har belastet kroppen med fx medicin, dårlig mad, for meget alkohol og den slags, kan det være en ide at lave en større udrensning eller måske en faste. Spørg os i klinikken, hvis du bliver nysgerrig på det :)
Dig som træ
I følge 5 elementteorien er forår som sagt knyttet til elementet træ. Træer udmærker sig ved, at have brugt hele vinteren (knyttet til vandelement) på at suget næring til sig. Træet har i løbet af vinteren trukket sig helt ind i sig selv, ind i sin kerne, ned i sit fundament; ja, nærmet gået i dvale. Men den lille død som træet gennemlever hver vinter, giver rødderne ro og energi til at suge saft og kraft til sig nede fra jorden og vandet af. Alt sammen som optakt til kunne bryde igennem, skyde op og vælge livet til når foråret banker på.
Og som det nok er gået op for dig, er dette ikke en indføring i kinesisk botanik, men det her handler om dig og mig.
Et menneske kan nemlig betragtes som et træ.
Rødder – dine fødder er dine rødder. Det er dem du står på, det er dem der bæger dig, det indre og det usynlige, energien der søger ind og ned ad. Rødderne er dit fundament! Ordsproget ”at stå med begge fødder plantet i jorden” fortæller om den menneskelige evne til at stå fast, være jordbunden, ikke nemt at blive væltet omkuld, ikke nemt at miste besindelsen. Ved rent fysisk at få bevæget dine tær, fodrodsknogler og ankelled, vil du kunne sprede dine rødder mere ud, stå bedre fast på jorden og mærke dit fundament tydeligere. Dette er den bedste forudsætninger for at dine rødder kan suge næring til sig som du skal bruge til at manifestere dit indre forår. Derudover er det også altid relevant at vende blikket mod dine omgivelser – altså at lave en jordbundsanalyse. Står dit træ i en jord der gøder dine rødder?
Krone – armene og hovedet er træets krone, og nok det mest iøjefaldende/synlige ved et træ. Det er her vi folder os ud, udretter/skaber, rækker ud og tager imod. Kronen er også udtryk for hvor vores opmærksom er rettet hen. Kronen strækker sig op mod himlen, og mod lyset, og repræsenterer hele din kreative side og potentiale – din lyst og længsel. Har vi fået plads og lov til at indtage vores plads i skoven/på jorden, har vi kraftfulde arme fulde af liv med mange muligheder for at nå ud – mange forgreninger. Står vi derimod indeklemt eller i skygge, kan vi kommet til at holde tilbage på vores lyst og længsel. Grenene bliver svage i en side, kronen vokser sig skæv, og vores indre balance forvrides. Ofte vil vi bærer rundt på døde grene der blot tynger os. Nå det er forår, handler træets krone ikke om at springe ud i fuld flor – det høre sommeren til. Foråret handler om kraften der har samlet sig i rødderne har mulighed for at komme helt ud til den mindste kvist og sætte en knop.
Stamme – rygrad, torso, bækken, ben og knæ kendetegner stammen. Stammen forbinder rødderne med kronen, og strækker sig dermed mellem to modsatrettede retninger inden i os – rødderne der søger ned og ind ad og kronen der søger op og ud ad. Vores holdning til os selv og omverdenen afspejles i stammen. Hvordan bæger du dig selv? Hvordan møder du livet? Med krum ryg eller med brystet frem? Er din stamme fleksible, kan du give efter for livets kraftfulde vindstød, og der skal derfor mere til for at du knækker eller blive væltet omkuld. Er din stamme stivnet, skæv eller knudret? For at styrke stammens funktion skal vi have fat i åndedrættet. Ved at løsne, åbne og skabe bevægelse via det dybe åndedræt vil vi øge stammens smidighed og fleksibilitet. Vi søger derved at skabe bedre forbindelse mellem rod og krone. Du vil kunne suge den dybe ro op fra dit fundament, der handler om hvem du er og hvad du står for, og sende den op til kronens kreative legeplads. Og gennem dine udadrettede handlinger og erfaringer vil du nedadtil kunne nære dine rødder og redefinere dig selv.
Så hvordan ser dit træ ud?
Hvad nærer du i dit træ? Er der balance mellem dine rødder, din stamme og din krone? Mellem hvad du føler (rødder) og hvad du viser (krone). Hvordan bærer du dig selv (stamme). Er der fri bevægelighed mellem det der holder dig oppe og det der holder dig nede og det der bærer dig. Nærer du din krone for meget for at dække over et skrøbeligt fundament? Dyrker du dit fundament i en sådan grad, at du glemmer at dele og folde dig synligt ud i omgivelserne?
Måske virker foråret som en årstid, der bare kommer for tidlig (igen i år…), eller måske synes du, at det er ved at blive for lyst uden for, eller at folk bare virker ”for” glade over forårets komme. Så se det i stedet som et tegn på, at du måske ikke har fået suget tilstrækkelig med næring til dig over vinteren til at kunne bryde igennem mørket. Måske skal din jord gødes, vandes, plejes, eller måske skal du rives op med rødderne i erkendelse af, at du har plantet dig selv i næringsfattig jord. Måske føler du dig mest af alt som en lille frø, der endnu ikke har suget kraft nok til dig for at kunne spire. I så fald, fat mod og ikke mindst tålmodighed. Timing er alt. Nogen af de fineste træer spire sent.
Kærlige hilsner fra
Maja & Doro
Vi håber vi ses til Mærk-kroppen-sommer-aften den 25. juni !
I had this idea, that I’ll always be healthy, happy and energetic, when I started to work with body attention and starting to notice, what is happening in my body. Especially, when I learned more how I can influence it with my attention. I thought „you will just have to pay attention and then, that’s it. You’ll be healthy.“
Maybe that’s even true. I’m not giving up on the thought just yet. However - sometimes (actually very often) there are conflicting things I could pay attention to… My wish to dance for 5 nights straight might not fit exactly with the perfect condition for my feet to feel all fine and sweet. So after those five days, I’m most likely to feel my body in need for rest on one level. Exhausted. But also happy to have danced.
It is true, that I have much more energy now, if I look at the average of things. And when I’m hurt, I recover faster. I get to do many more things that I enjoy. But I still have days where „I can’t believe this is happening to me“. Where I get upset or hurt, where I have less energy than I would actually like to have.
And that is fine. One of the first steps, after noticing the body, for me was to realize that health isn’t something I achieve once and then it’s there. I guess it is the constant process of our body, that could also be called „surviving“.
Being sustainably healthy rather means taking care of this again and again, adapting to the different situations and versions of life I’m – my body is – subject to.
Which to me is the next important point: in order to sustain and strengthen my health, I have to adapt. Adapting to different situations, dealing with challenges that vary; and very often situations that I have never been in before. Or I have been in before, but when I was younger (i.e. my body was different, I had different skills, experiences and needs). And adapting means, being able to change the ways that I have done things before. Finding new answers, rather than ready-made-recipes and rules.
For example I would tell anyone who asks me, that breathing will always be a good idea in order to sustain the body and myself. But - in which way? Breathing can be done in a million ways. Speed? Areas of the body that I involve actively? …there are so many ways and the more I play with different options, the more I find and the easier it gets to also adapt to situations that I haven’t experienced before. I try and vary.
This gives me flexibility and surprises. Of course, there are moments of frustration, when it doesn’t work out immediately, but then I try again. And when I don’t have an expectation of how “it should actually work according to the last time” or a rule, there is less pressure. I can make a new move or another attempt.
And this doesn’t only apply for breathing in my experience, but with so many other things. When there is diversity in the movements and approaches I try, I can feel my whole body get stronger bit by bit.
And this, in my eyes, is sustainable. Because my well being is independent from one theory or one movement – each situation will give me new experiences to learn, new challenges to deal with. When I agree that challenges will come, each one is not a devastating incident, but another day that I live. When I have the freedom to try out, each challenge and each moment of pleasure will increase my repertoire of tools to be more well.
So, I try to focus on diversity. On playing with yet another way to move, to breathe, to be.
And thinking further - Maja Nyboe, what is your approach to routines and movement?
Have a good weekend everyone!
Aninia
Qualified Practitioner of the Grinberg Method: www.aninia.dk
Jeg vil gerne leve sundt og længe og alt det. Men jeg kan også blive helt barnlig og gå i trods, når jeg gang på gang møder alle mulige love og regler om, hvordan jeg skal leve sundt. Hvor alting skal måles og vejes.
For mig handler sundhed om at være levende. Og om at gøre det, man har lyst til, være nysgerrig efter at udforske sig selv og meningen med det hele. For når man gør det, der er meningsfuldt, kommer sundheden helt automatisk.
Derfor arbejder jeg med kroppen. For den giver mig konstant feedback, og jo bedre, jeg bliver til at lytte, jo bedre beslutninger kan jeg træffe for mig selv. Jo mere, jeg går ind i arbejdet med min egen krop, jo mere jeg bliver i stand til at mærke mig selv, jo mere ligetil er det for mig at leve sundt.
Uden anstrengelser. Uden viljestyrke. Men bare fordi det føles fuldstændigt indlysende. Og uden skrappe regler, men med plads til at nyde en gin og tonic i solen, når det er det, der er brug for.
Hvad er bæredygtig sundhed for dig? Fortæl mig det i en kommentar på Facebook.
Og ellers giver jeg spørgsmålet videre til Aninia.
Skrevet af Doro Knudsen, stifter af behandlerfællesskabet Mærk Kroppen.
Der vokser et lille nyt menneske i min mave.
Han eller hun måler lige nu ca 30 cm fra top til tå.
WOW.
Jeg har behandlet mange gravide kvinder gennem årerne - og hjulpet dem med alt fra kvalme, vand og kramper i benene til at få ryddet op i skrækhistorierne og tage ejerskab over krop, fødsel og moderskab.
Men som med så meget andet forstår man nok først rigtig hvad det vil sige at vente sig, når man pludselig oplever det på sin egen krop.
Det er så kæmpestort, at selvom vi har vidst det i flere måneder, er det faktisk stadig lidt svært at fatte, at de forandringer jeg mærker en dag bliver til et selvstændigtg menneske med sine egne følelser, meninger og drømme - og allerede nu er det svært at følge med i alt det der sker.
Der er mange indvendige og udvendige forandringer og jeg har i løbet af de sidste måneder lært, at selvom det ikke er en sygdom at lægge krop til, at et nyt menneske bliver klar til denne verden (godt vi fik det på plads), så er det alligevel en STOR, STOR opgave. En opgave som kræver ro, hvile og mere end noget andet jeg nogensinde har prøvet, tvinger mig til at passe på mig selv - og baby, sige fra og turde bede om det jeg har brug for - uden at bekymre mig om hvad andre tænker.
I vores samfund oplever jeg at graviditeter er et rimelig “skjult” fænomen. De fleste er selvfølgelig med på, at maven vokser og der kommer en baby ud efter ca 9 måneder, men så er det også det.
I film og serier lærer vi, at den vordende mor tilbringer det meste af tiden med hovedet i toilettet, hvilket slet ikke sker for alle kvinder og for de fleste af dem det sker for er der højst tale om enkelte gange.
I andre kulturer går kvinderne afsides, sammen med andre gravide. Sidste mandag, da jeg til første gang var til mavedans for gravide på Fødeklinik Maia, kunne jeg tydeligt mærke hvorfor. Det var bare så rart og trygt at være sammen med andre kvinder, som hele tiden holdt sig på maven, også var gået i redebygger-mode derhjemme og stilte de samme spørgsmål som jeg.
Min krop ændrer sig vitterligt dag for dag, den vokser og er øm, jeg mister pusten, pludselig skal jeg op og tisse flere gange på en nat og lige når jeg har vænnet mig til det, ændrer det sig igen. Lige nu græder jeg så let som ingenting - og på de mest mærkelige tidspunkter - og mine behov kan koges ned til masser søvn, rigeligt mad - og helst ofte - og så kram og omsorg og kærlige ord i så store mængder som overhovedet muligt.
Det er faktisk rimelig voldsomt alt det der sker og svært at forestille sig, før man står i det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad det at vi ikke går tæt op og ned af andre gravide og lærer hvad det vil sige, mon har noget at gøre med de mange kejsersnit og epiduralblokader, der har overtaget mange fødsler i dag?
Min jordmor sagde for nylig, at hvis man tør, så kan man vokse og udvikle sig utrolig meget i en graviditet. Man bliver presset så langt ud at man har chancen for at lære sig selv og sin partner rigtig rigtig godt at kende.
Selvom jeg var forberedt og barnet er utrolig ønsket, er det en helt ny verden.
Jeg bliver udfordret.
Jeg lærer meget.
Jeg ser min egen barndom og mine forældre i et nyt lys.
Jeg udvikler mig.
Mit og min kærestes forhold udvikler sig.
Vi kommer tættere.
Vi bliver på alle måder forberedt på rollen som forældre.
Det er smart
Jeg tænker indimellem at er naturen måske er indrettet sådan, netop for at modne os til opgaven.
Og jeg ønsker for alle gravide at de får hjælpen og støtten til at gribe chancen og vokse med opgaven.
Hvad tænker du?
Jeg håber du kan bruge mine erfaringer - hvis ikke i forhold til din egen graviditet så meget gerne i forhold til en du kender, der gerne vil være, er eller har været gravid.
Som med alt andet: jo mere vi snakker om det jo mere almindeligt bliver det.
På mandag den 13. april holder to af terapeuterne Mærk Kroppen-aften om graviditet og om det at være forældre eller være nogens barn. Det er gratis og alle er velkomne. Se og tilmeld dig begivenheden her.
At the last Mærk Kroppen Aften I made a comment, that while I’m really interested in talking about how we all are someone’s child or have parents, I’m not the biggest defender of the “inner child”. In the context of the evening, I didn’t go into details, but there was a short hesitation in the air and I would like to elaborate a little bit beyond this short note.
As I mentioned before I have grown up in what you could call an alternative context (Steiner school and Kindergarden just to mention the most basic) and I participated in quite a few workshops on creativity, in personality tests and learned about ways of finding your true self. This has been in different contexts - project management, therapeutic or creative all of them aiming at some sort of self-development. Over the years, my curiosity of what kind of systems exist has stayed strong but my resistance to the accuracy and truth of them has grown.
I see in these different kinds of approaches ways that help structure a thinking process about the world rather than descriptions of reality and truth. I guess they provide certain tools to ask questions, to have a starting point for a conversation and a thinking process in the vastness of life.
However, what I am quite allergic to, are two things:
1. Formulations when the model is talked about as if it represents the truth. Like “Pisces needs a dominant partner of role model in their life or they will very easily fall into a pit of self-pity and self-undoing.“
2. Formulations that suggest more than one being in the same person. Find your true self. This wasn’t really me. I’m out to find myself. We all have an inner child that we need to embrace. My body and me...
In both cases what I’m weary about is speaking attentively and being aware of the social constructions we’re building by putting things into words. I have come to some kind of peace with these more general phrases, when someone is talking about a group of people. It is clear then, that this concerns an average of the people forming the group and it doesn’t yet make an assumption about the individual.
However, when someone is talking to me, an individual, and instead of noticing in which way their system fits in my case, they make assumptions about my way of being and acting based of one random fact, I just feel the constrictions of the system. Ah you’re a woman, so you’re good at feeling things and can’t drive. Ah, you’re good at languages, so you probably don’t like math… Ah, you’re a pisces with a scorpio in your third house… aha aha that means you so and so.
The second category makes me anxious and angry because it is supposed to be giving me tools to be well, while at the same time splitting me up into different beings and judging some of them as good, some bad. If I have to find my true self - who is there before I find them? Who am I, if not my true self? I agree that sometimes I might act in ways that I don’t like and that I’m even ashamed about. But this is also me. Why should the playful elements of me, my vulnerable moments, my fears be split off into something childish (which can be either a romantic upgrade or a cynical downgrade, depending on who says it) rather than being me? I have understood by now that these are supposed to be tools that empower people to see different sides of themselves than for example the well functioning, efficient and task oriented features they might have. But in my eyes there is a trap, because at the same time these personality splits are created in which I can talk to myself, my younger self, my ego and others. And then a lot of energy seems to be invested in finding out which of my “selves” is actually talking right now.
I think what many of us are most afraid of is to see ourselves (or others) as a whole. Sometimes it would be so great, to be able to say “this wasn’t me” and avoid feeling the pain of having made a mistake. To avoid feeling the shame of hurting someone in the past or to dare being a little bit crazy and say silly things. It seems easier to create these alternate personalities and then being able to blame it on another one, rather than being all the things we are.
Sometimes it might also be easier to change opinion or become interested in something new, when it is related to a new identity or personality. And I can see some sort of appeal in this kind of approach, as it offers simplicity and seems to reduce ambiguity.
I’m happy when people find tools for themselves to navigate the world without distress and are able to focus on living a life they’re satisfied with. Personally, this kind of model, where I’m asked to imagine being something or somewhere I’m not or splitting myself into more than one person is very hard to grasp. I find it hard to really relate to and it can create the opposite of calmness and “overskud”, because I start thinking about how I’m ever supposed to know who my true self is for example.
When I instead consider myself being one, and ways I act as something I can chose and learn or unlearn, something that can depend on who I interact with and which role I’m playing in the given scenario, I feel much more empowered. I am my body. I am my mind. I am my actions. All of this together is me. The things I’m proud of just as much as the things I’m not proud of. My mind and language is built in a way that I can’t express the complexity of me in one sentence or one word, so I have to chose which to say first. But the great thing with BEING is, that it can be complex and diverse.
My experience is that life is much more interesting and exciting, when I learn to deal with the complexity of it; when I learn to relax in uncertainty and with the experience of ambiguity rather than when I try to fit each experience into a preconceived category. I sometimes like to start with a model as a basic structure to think in, that is there to be expanded. Humans are social and complexe creatures. There are many things that we don’t understand and that in my eyes make living exciting and interesting.
So in communication with me and in the individual processes that I offer to clients here at Mærkkroppen, I invite you to explore an approach of learning to deal with more complexity and gaining energy and joy from more intensity. Instead of trying to reduce the complexity of the world, which I think is an attempt that is doomed to fail, I invite you to deal with complexity powerfully and grow with it.
If we react to the fear that is provoked from complexity without trying to reduce the intensity by being able to define and categorize everything but by relaxing into it and using it to be attentive and curious, life can be much less threatening. Instead of trying to control something as large as this with our mind we can learn to navigate in it and focus our energy on the things we want and can change in order to be more well.
And there it is actually often really simple things that can have a great impact: improvising and playing with everyday movements, stopping habitual efforts, breathing more no matter where you are...
If you got curious about this approach, you're welcome to come to our Mærk Kroppen Aften on the 13th of April, kl 19.00 - 21.00 where I'll talk more about being well and being you in relation to other people, especially family.
You can also read more here: aninia.dk
I'm always interested in feedback and comments, so feel free to contact me with anything.
Kahlil Gibran har skrevet:
"Din tilværelse bestemmes ikke så meget af, hvad livet bringer dig, som af den holdning, du møder livet med, ikke så meget af det, hvad der hænder dig, som af, hvordan din bevidsthed betragter det, der sker"
Set i dette perspektiv har vi det valg også at betragte sygdom fra en anden vinkel end, at det ”bare er noget skidt, som rammer os”
Derved er der nogen af os, der betragter sygdom, som en dybt personlig sag, og som har en særlig relevans for den enkelte.
”Dine valg skaber din biologi”, skriver Caroline Myss, Ph.D i sin bog: ”Sjælens anatomi”.
I det perspektiv går vi ud fra, at krop, sind og sjæl er sammenflettede størrelser, som har indvirkning på hinanden. Derfor kan vi sige, at vores valg og handlinger ikke er toldfrie. Det betyder dog ikke, vi skal fortvivle. For hvem os er perfekte? Hvem lever et perfekt liv? Hvad er et perfekt liv?
Men vi kan da give det et forsøg!
Vi kan blive bevidste om, at vi først og fremmest må tage et ansvar for vores egen krop og være vores perspektiver bevidste.
Vi tager hele tiden valg, og de får indflydelse på vores liv og os. På vores krop.
Vi kan bare tage eksemplet med et menneske, der på sin arbejdsplads er i en situation, hvor der er nogle betingelser eller omstændigheder, som får negativ indflydelse på vedkommende eller måske på flere af medarbejderne
Ikke alle bliver påvirket ens af situationen. Men der kan være mønstre eller anliggender i et menneske, som gør at det ad tide, bliver et dårligt valg at forblive i situationen. Situationen kan også vise sig at være dårlig netop kun for dette menneske på denne arbejdsplads, fordi det menneske netop er sig.
Tanker og følelser er aktiveret, måske foregår der noget, hvor ens værdi sæt ikke er foreneligt med arbejdspladsens ect ect.
Lader mennesket fastholde sig selv i for lang tid i en uharmonisk situation begynder kroppen langsomt at reagere på det. Hovedpine, dårlig ryg, eksem og andre symptomer.
Hvis vi hurtigt fjerner et symptom med en pille eller en operation (hvilket selvfølgelig kan blive yderst nødvendigt), kan vi gå glip af en væsentligt proces. En forståelse og adgang til indsigt i, hvem vi er, og hvad vi har gang i. Om der er harmoni i de valg, vi foretager i forhold til, hvem vi er.
Vi kan også bruge eksempler om at kunne sætte sine grænser, eller om at kunne give udtryk for sig selv. Eller om at være i kontakt med sine følelser.
Alt sammen har indflydelse på vores krop. Det er helt naturligt.
Vi er mange alternative behandlere, der har denne vinkel, når vi møder vores klienter.
Der er et must at bringe helhed ind i mødet for at gribe sammenhængen mellem netop sygdommen og personen.
af Healende Zoneterapeut og Psyko-sprituel Terapeut
Lise-lotte Pedersen
Behandler i Mærk Kroppen
www.healende-zoneterapeut.nu
Fejler du noget, og vil du gerne prøve at årsagsbehandle i stedet for at lindre symptomerne med medicin?
Velkommen til behandlingsjunglen.
Det er fantastisk at blive mødt og få omsorg af en dygtig behandler, og meget givende at få omsorg og støtte til at få det bedre.
Men har det en konkret effekt?
Symptomdæmpende medicin kan give håndgribelige resultater oger derfor også nemmere at finansiere forskning i. Effekten af holistisk behandling sker på flere niveauer, og er svær at dokumentere. Den samme behandling kan virke på nogle, og ikke på andre. Og det er ikke nemt at lave placeboundersøgelser. Der er mange interesser på spil, når vi snakker sundhed, og derfor er mange udstyrede med en god portion sund skepsis. Jo bedre, du er til at mærke din krop, jo nemmere kan du vurdere, hvad der virker for dig.
Desværre er det ikke alle, der har ressourcer til at give sig i kast med en masse forskellige behandlinger, og det er sjældent, at der sker varige resultater på en enkelt behandling. For mig giver det god mening at arbejde holistisk for at skabe bæredygtig sundhed, og jeg ved også, at der skal et forløb til, før vi kan måle konkrete resultater.
Derfor starter jeg eksperimentelt op med No cure - no pay på behandlingsforløb.
Det er min bedste garanti, for at jeg selv tror på at behandlingen har en konkret og målbar effekt, og det giver mig mulighed for at afprøve de stærkeste og mest effektive redskaber, jeg har til rådighed som behandler. Det værste, der kan sker er, at vi begge bliver klogere.
Du kan booke en gratis opstartskonsultation og finde ud af, om et forløb er noget for dig.
Uanset hvem, du vælger at få behandling af, vil jeg varmt anbefale at starte alle forløb op med at være klar omkring, hvad du forventer. Det er vigtigt, at du deler det med din behandler, så ingen bliver skuffede.
Training attention rather than finding explanations
Working with the body and the human being as a whole means that I meet a whole range of opinions about different approaches to health and what you need to do in order to care for it. The longer I am working with this and the more I read about different approaches, the clearer it becomes to me that no one has the answer, but everyone has an opinion. As a Qualified Practitioner of the Grinberg Method I am in this field as well, and I too have to voice an opinion every once in a while, especially about where I place myself – am I a physiotherapist or a holistic healer? Do I consider what I do alternative treatment and how do I deal with the spiritual side of healing? Or am I doing something mechanical – you know, exercises and pressure to relax the parts of the body that are malfunctioning?
Depending on who I talk to, I feel like I want to defend alternative treatments that aren’t fully scientifically understood and are only placebo since how they work can’t be explained yet. On the other hand I want to start a discussion whenever someone talks about how they work with spirituality, superhuman power, channeling other energies, or something similar to improve their clients health.
But actually, instead of discussing this, I would like to present a way of looking at it, that made health practical for me and taking care of it a skill that can be trained.
Here I want to share with you a thinking process that is by no means done and open for input. :) A thinking process about an approach to getting more well that is about the body as each of us experiences it. Including the things we don’t understand or can’t explain. Without trying to explain them with the position of the stars, past lives or gods.
Understanding and explaining – thoughts on medicine and alternative treatments
It is amazing what modern medicin is capable of today; healing and explaining illnesses and processes in the body that are just mind blowing. I love to understand new things about the human body and am curious when I hear about how different processes seem to be working and how they play together with the functions of the brain. How breathing works for example - wow.
Humans are gaining more and more knowledge on the body, discovering new elements to research and learn what their function in our bodies might be (for example about fascia).
However, I also see that being able to explain something doesn’t always lead to the ability to create a change in the sensation connected to it. And I see that even with this increasing knowledge about how the body works, there are things doctors cannot explain or cure with their particular expertise. And in some cases there is an explanation or diagnose (i.e. irritable bowl syndrom was something that my doctor told me at some point), that feels good for a moment because it’s recognized by medicine and the symptoms get acknowledged. However, the pain doesn’t go away and the limiting effects in life are still there afterwards.
I grew up in an environment that was very aware of the different aspects of well- being and how everything ‘kind of plays together’. Feelings, history, the society you’re in, your family’s traumas, what you eat, the way the stars stand on that day… All of these need to be considered, when someone is ill or sad, in order to become really well – that is the atmosphere I grew up in.
There could be colors that match your personality and support your growth and herbs and probably there is a specific instrument that fits best to your soul.
I got to know that my constitutional remedy is carcosin and I have taken countless different kinds of homeopathic medication. Some of which seemed to have an effect, some didn’t.
With that knowledge and atmosphere in the background, I should’ve been all well. Because I knew all these things and connections and the psycho-somatic aspects of illnesses, I could avoid doing 'just symptom treatment' – which seemed to be the evilest thing to do.
Despite growing up with this understanding of health, I was not well all the time. And despite this knowledge, I didn’t know what to do. I understood the psycho-somatic nature of many of my symptoms. But like the 'irritable bowel syndrom'-diagnosis: this didn’t make them go away or be less annoying.
Which was extremely frustrating, and combined with my other, holistic knowledge even more so: I seem to be a control-freak, who can’t let go and maybe this is the root to all my suffering.
Following physical experiences – searching for a practical approach to getting well
The first time I could see that some of these recurring symptoms reduced, was after a 10-session process with Soma-Therapy (I only found a German page, sorry) when I was around 17. These sessions were painful, as the practitioner went deep into tense muscles and tissue, and in some places I got extremely angry at her for doing that. These sessions really changed the way I felt my body though, and it was a relief that she didn’t explain to me that the anger in my jaws came from my childhood with divorced parents or anything like that. She just let me experience, made clear that she isn’t doing anything in order to hurt me, and when I went home a bit confused and with more flexibility and more circulation in my body, I could make my own conclusions.
Now THIS I found interesting and today it lets me think of finding a new category: A category for an approach to getting more well that is not ”just” about the body and fixing symptoms, but that is really about the body as each of us experiences it. Including the things we don’t understand or can’t explain. Without trying to explain them with the position of the stars, past lives or gods. Yet also not denying the things we can’t understand to be real.
What really was a game-changer in terms of experiencing my own well being and being in the world, was learning to pay attention to my body. Learning to pay attention to what is there, without looking for a specific experience or sensation. It sometimes seems to be one of the hardest things to do, as it involves a lot of ’not having a clue’. And you can always ask yourself ’when do I notice something and when do I imagine it?’ By repeatedly paying attention and learning to notice different sensations I learned sharpening my senses. I learned to notice the difference it makes to hold effort in my body or to be weak in an area. I learned to notice more distinctly when something I’m doing actually has an effect on me – like how it without a doubt feels better for me not to consume any milk products. I knew that I was lactose intolerant and I was more or less strict with not drinking dairy already before. Noticing so strongly how it affects me though, was different because it was clearq from the sensation – even though the sensation didn’t match the descriptions I had heard before. So I learned more what I can and want to change in my surroundings or what has to do with me. And how to deal with things I don’t seem to be able to change right now.
Letting go of knowledge and explanations – training the skill of paying attention
I cannot describe this in scientific terms and there hasn’t been enough research on the Grinberg Method, that someone else can. Every time there is research in this direction, it does make me happy. I like to understand the world and see it described from a variety of angles. Currently, there is more and more research on the effect of mindfullness-techniques on the brain (Check Cathrine Kerr for example) and foundations to support scientific research in this direction make me hopeful.
It might also be true that we have a soul and that there are gods or angels… Who knows. But when I’m struggling with something, I find it hard enough not to understand why it is happening to me, without giving the responsability for my well being to a higher force that might or might not exist. I enjoy this as a philosophical question to think and exchange ideas about.
The body on the other hand and my physical experiences are very real and concrete. I don’t have to believe in them – either I feel them or I don’t. I can train my attention to feel more details, like I can train my attention to notice more nuances in a language or when I learn to play an instrument.
Things are happening in the world, that no one understands, so they seem magical. (Remember last time you thought of a person and then they called you!?) Maybe at some point we’ll be able to explain them more, some we might not find out in our life-time. But for now: when I’m suffering I don’t want to wait for everything to be proven scientifically or for a spirit to heal me.
I love to observe what is happening and then be able to use that. Sometimes observation leads to understanding, sometimes it leads to a useful trick. I notice that not every trick works for every person, just as there is an exception for most rules and explanations. So what I like to promote is a responsibility and curiosity to find out ’what works for me’, to question the things that I have always tried and try out something new while being attentive to whether or not it is useful.
Which is why I became so happy to train body attention. Training all the senses of the body to notice more clearly – what works, what doesn’t? What are my habits, what are my needs? What hurts, what helps? Do I need to see a doctor, start running, relax my jaw or take a break and read a poem?
For me, to create an actual change, right now.
And you? If you got curious to try out, I'd be happy to train with you and show you ways that you can take care of your wellbeing better.
Always happy to get more input and food for thought I leave you with a video-quote from 'Friends' on what is true...
Aninia //
Qualified Practitioner of the Grinberg Method, Behandler hos Mærk Kroppen
Så blev det min tur til at skrive et blokindlæg. Et blokindlæg, jeg sagde ja til midt i januar, og som jeg på daværende tidspunkt ikke vidste hvilket emne, jeg ville kredse om; selvudvikling, slankekurer, parforhold , sygdomsmodeller etc. etc ….. men her, en måned efter sidder jeg ved tasterne og ved, at lige nu blegner alle andre emner i forhold til det frygtelige drama, der er sket i vores land, i vores verden…..så langt både fysik, men også mentalt fra de fleste af os, men alligevel så tæt på os, at det kryber langt ind i vores system.
Vores tanker, vores følelser, vores inderste stå steder og vores tillærte tankemønstre bliver alt sammen berørte, og mange af os bliver tvunget i refleksion……refleksion om andres og egne handlinger, refleksion om sandt og falskt, refleksioner, som måske kalder til omrokeringer på både de store og små handlinger i vores hverdag.
…….Hvad er det, der sker???? Hvad skal jég gøre????
Og vi er nogen, der først og fremmest i rækken af spørgsmål til os selv og til andre spørger:
”Hvordan kan et menneske, som grundlæggende er opbygget, som dig og mig, overbevise sig selv om/tro på at en drabshandling mod et andet mennesker er berettiget og skaber løsningen på eventuelle problemer?”
Og måske i den rækkefølge kommer næste spørgsmål: ” Og hvad er problemet?”
Er problemet måske, at vi stadig tror på ordsproget: ”lige børn leger bedst”…eller: ”vi danser kun med vores egne”?
”Tolerer vi kun dem med vores egen mening, eget udseende etc ect”?
Og hånden på hjertet: ”Kender vi ikke godt det, at det er besværligt og drænende at være i stue med nogen, som hiver energien i en helt anden retning end vores egen”?
Hvordan kan det blive så markant, at nogen af os virkelig tror, at der er et ”os og dem”?
Jeg læser for tiden Tor Nørretranders bog: ”Vær nær”…..og heri berører han noget af dette.
Han starter simpelthen bogen med Halfdan Rasmussens lille rim fra Halfdans ABC fra 1967
”Bennys bukser brændte
Børge råbte, åh
Børge havde nemlig
Bennys bukser på”
Symbolsk har vi hinandens bukser på, dvs….vi har mere til fælles, end vi selv går rundt og tror.
Han skriver” Vi har hinandens bukser på, vi har haft det hele tiden, nu mangler vi bare at opdage det”.
”Men hvor er de fleste af os i virkeligheden”?
Lavet med helt almindelige borgere beskriver han forsøg, som uhyggeligt peger på, at de havde lettere ved at påføre andre smerte, når de levede i overbevisningen om et ”vi og dem”….Så elementært som Brøndby og FCK fans, som i forsøget let påførte elektrisk stød til mennesker fra modsatte gruppe…..eller lignende forsøg mellem asiatere og europæere.
Dette blev påvist neurobiologisk……altså det vi er overbeviste om, eller tror på indvirker biologisk på hjernen.
Han taler om at empati og biologisk udviklet socialitet og sammenhør desværre ofte hører sammen med: ”Dem, der er indenfor..ikke om dem, der er udenfor”!!!! ”Og at det handler om mekanismer, der ofte er ubevidste”
Forskernes resultater i forsøget tyder på, at vi kan lære at se udover forskelle ved at lære hinanden at kende og ved at blive bevidst om den ubevidste mekanisme. ” Vi kan lære at se forskel på hinanden, også henover raceforskelle og religioner. Og så begynder INDIVIDERNE at træde frem, hvorefter EMPATIEN begynder at virke.
”Det kræver sin indsats at se den anden som et individ” skriver Tor Nørretranders et sted i bogen
DVS vi skal ikke kun danse med vor egne, og vi skal tage hinandens sko og bukser på, og vi skal revidere, om det er sandt at lige børn leger bedst.
Vekselvirkning er vejen frem
BLAND DIG
Lad vores børn lege med hinanden, inviter naboen på besøg, rejs ud i verden og besøg hinanden.
Lad os interagere
Kærlighed er noget, der opstår som resultat af en myriade af små stunder, hvor to mennesker deler varme og nærhed=Micro moments Babara Fredickson University of North Carolina
Bland dig og lad empatien få plads
Skrevet af Lise-Lotte Pedersen, Psykosprituel Terapeut, behandler hos Mærk Kroppen
Forbindelsen mellem krop og sind - syret, radikalt,rationelt og i øvrigt indlysende.
I det sundhedssyn, jeg er vokset op med, er kroppen mest af alt en mekanisme, der transporterer mit hoved rundt. Det har aldrig været på tale, hvorfor jeg har haft de symptomer og sygdomme, jeg selv har døjet med gennem mit liv, eller hvad meningen har været med dem.
Indtil min forståelse af sundhed blev vendt helt på hovedet.
Jeg begyndte selv at kunne se en sammenhæng mellem det, jeg føler og det, jeg oplever i min krop. Jeg begyndte på en uddannelse som zoneterapeut. Her blev det for mig indlysende, at kroppen reagerer meningsfuldt på vores liv.
Jeg har egentlig været ret sikker på at kunne mærke det, og kunne bruge den viden min krop havde, i mit liv. Det fandt jeg ud af, at jeg kunne blive klogere på gennem noget, der hedder Metasundhed. Metasundhed handler om at forstå sundhed i en bred kontekst, herunder at finde en direkte, specifik sammenhæng mellem tanker og krop.
Og så fandt jeg ud af, at der er en biologisk forklarlig sammenhæng.
Ser vi en CT-scanning af en hjerne, er der et meget præcist kort over din krop og dine nerveforbindelser til alle områder af den. Der er en plads tilhørende hvert punkt, og denne plads hedder et relæ. For hvert relæ er der knyttet en biologisk tilsvarende følelse. Når følelsen er aktiv, aktiveres relæet, som så påvirker det tilsvarende sted i kroppen. Simple as that. Jeg har set billederne, og jeg aner ikke noget om ct-scanninger. Men hvis det er rigtigt, er det godt nok interessant.
Det er altså muligt at fastslå følelsen, der hører til et bestemt symptom, med meget stor nøjagtighed.
Nogle gange kan det at opdage sammenhængen i sig selv være nok til at smide symptomet. Andre gange er der behov for hjælp til at forløse følelserne.
Der finde enormt stærke redskaber til dette, herunder Tankefeltsterapi, som jeg selv arbejder med, fordi det er skarpt som laser.
I metasundhed arbejder man med følelsenrne i et holistisk perspektiv, så der bliver taget højde for miljø, relationer, mad, krop, tanker, følelser og mening med livet. Sammenhængen skal give mening for den enkelte, uanset om vedkommende er ortodoks religiøs, ateistisk klimaaktivist eller tror på alfer. Det er den subjektive opfattelse af symptomet, der er udslagsgivende.
Behandlingen af et symptom går altså ud på to ting:
at styrke kroppens eget forsvar
at fjerne kroppens belastninger
Jo bedre du er til at mærke din krop, jo hurtigere kan du forstå det, kroppen prøver at fortælle dig. Så slipper du for, at den skal skære det ud i pap for dig.
Alle symptomer, jeg selv har arbejdet med med denne metode har givet mening for mig. Mennesker med alvorlige symptomer, der har benyttet denne model til at forstå deres symptomer, er blevet raske.
Jeg ved ikke om dette her er Sandheden.
Men jeg er nysgerrig efter at udforske denne viden og finde ud af, hvordan den kan bruges for den enkelte.
Hvis du også synes, det lyder spændende, har nogle symptomer, jeg må prøve at arbejde med, så vil jeg hjertens gerne forsøge. Jeg tilbyder behandlinger, hvor du kun betaler, hvis det giver mening for dig og har en klar effekt. Du kan læse mere her: nadiazarling.dk.
Jeg vil også meget gerne høre, hvad du tænker om det her. Er det mig, der er ved at blive skør? Giver det mening for dig?
Hvordan mærker du, hvornår du presser dig selv for hårdt, og i stedet har brug for at passe bedre på dig selv? Hvordan mærker du, hvornår du er gået i stå, og i stedet har brug for at komme i gang? Hvordan mærker du, hvornår du holder fast i en forældet fortælling om dig selv, og i stedet har brug for at skabe en ny?
For mit eget vedkommende er der kun en vej… nemlig at springe ud i det, og prøve det af! Det koster knubs, og der er ingen garanti for succes. Men først når jeg står i det til halsen, kan jeg mærke hvor jeg er.
Derfor fandt jeg også mig selv i mandags som instruktør på mit nye ManuVision træningshold på Kurhotel Skodsborg, uden at vide om jeg kunne bunde eller ej. Efter et års sygemelding pga. stress fra mit underviserjob, var det igen at stå i lærerrollen mildest talt langt udover min comfort zone. Men jeg stod der. Jeg havde brug for at undersøge om det var godt for mig at udfordre mig selv på det punkt. Undersøge hvor meget stressen har tag i mig. Det kan jeg desværre ikke tænke mig til. Jeg har brug for at stille mig på usikker grund for at give mig selv muligheden for at opleve om jeg har rykket mig.
Jeg stoler i den sammenhæng mere på min krop, end på mit hoved. Jeg kan tænke mig til, og overbevise mig om, at jeg er kommet videre, at jeg er i gang med at udvikle mig, at det går fremad osv. Med min krop får jeg en nådesløs standpunktsbedømmelse: sådan har jeg det lige nu! Vejrtrækning bliver overfladisk og jeg snapper efter vejret, snørrer til i halsen, får kvalme, øjnene flakker, bliver svimmel, hovedet begynder at analysere situationen, jeg mister fornemmelsen af mine fødder – af mit fundament.
Men instruktøren blev stående. Stressen har sluppet sit lammende tarv i mig. Det er ikke noget jeg tror, men noget jeg ved nu! Ikke at jeg ikke kunne mærke nervøsiteten, men jeg kunne være i det. Jeg var tilpas uden for min comfort zone.
Hvornår har du sidst udfordret, om en fortælling om dig selv stadig holder? Hvornår har du sidst været derude hvor du har noget på spil, hvor du kan mærke hjertet hamre, stemmen knække og knæene bævre? Min opfordring til dig er, at tage din krop under armen, vove dig uden for din comfort zone.
Det er først ved at stille dig ud hvor du virkelig har noget på spil, at du vinder en pris der er værd at eje.
En af de ting, jeg gerne vil med Mærk Kroppen, er at huske mig selv og alle andre på, at man kommer meget længere med kærlighed og accept end med had og kontrol.
Det er derfor, jeg simpelt hen ikke går ind for at disciplinere et langvarigt vægttab eller en anden omformning af kroppen alene med en kostomlægning eller en motionsplan.
Sund mad er fantastisk og jeg elsker at bevæge mig.
Men ikke efter et skema, og ikke fordi jeg er overbevist om (eller skrækslagen for), at hvis jeg lader vær med at træne, juice hver morgen og gå på udrensning, så bliver jeg hurtigt tyk, grim og uinteressant.
Nej.
Det er ikke sådan det virker.
Min erfaring er, at når vi prøver at styre livet og kroppen fra første sal - fra hovedet - holder det tit ikke så længe. Og vi bliver ofte frustrerede og forvirrede og til sidst opgiver vi det hele og drukner os i chokolade og tv.
Det oplevede jeg selv, både da jeg energisk afprøvede raw food, da jeg for en kort stund var på stenalderkost og ja, også da jeg troede, at hvis bare jeg gik ofte nok til body-sds træning, så ville jeg tabe det der ekstra på maven, som jeg ikke brød mig om, og dermed komme til at elske min krop (som jeg havde brugt det meste af livet på at hade).
Det virkede ikke.
Grunden til at disciplin og kontrol ikke virker er at det sjældent er særlig sjovt og nydelsesfuldt. Vi mennesker er fra naturens side programmeret til at gå væk fra smerte og hen imod nydelse.
Og det er egentlig ret smart.
Det er derfor næringsrig mad smager så fantastisk godt - tænk bare på en solmoden appelsin eller en god koldpresset olivenolie. Det er for at sikre at vi får spist den. Det er også derfor sex føles så dejligt. Så vi har en masse af den så vi får sendt nydelseshormoner rundt i kroppen og en dag laver børn der kan føre slægten videre. Og det er derfor vi får det godt af at danse vildt og voldsomt i vores egen stue. Så vi får bevæget os, og skabt gennemstrømning og forbrænding i hele systemet.
Det er virkelig smart.
Når det altså virker!
Og det gør det kun når kroppen, lysten og følelserne ikke er gemt væk og sat i fængsel og hovedet har nøglen og magten.
Når jeg behandler, når jeg afholder kærlige udrensninger og naturligvis også når jeg vejleder kvinder i at slippe deres overspisning og deres negative forhold til mad er det med fokus på at slippe lidt af kontrollen og i stedet LUKKE OP FOR KROPPEN MED KÆRLIGHED.
Det er angstprovokerende og grænseoverskridende for hovedet, men i kroppen og hjertet føles det som at komme hjem til sig selv. Jo bedre man bliver til at give slip, jo mere begynder hovedet faktisk også at nyde, at det ikke behøver være på vagt konstant.
Da jeg begyndte at elske mig selv og min krop og omfavne og acceptere de dele af mig, som jeg tidligere havde ønsket at skære væk, begyndte det mirakuløse at ske, at min krop omformede sig og pludselig ser smuk ud, når jeg kigger på den i spejlet.
Selvfølgelig er ikke bare lige sådan noget man gør fra den ene dag til den anden, det der med at give slip og begynde at elske sig selv. Det kræver både mod og beslutsomhed. Men det er muligt. Især hvis man får støtte og hjælp på vejen.
OG når man elsker sig selv rigtigt, så bliver det en leg at dele sin kærlighed med resten af verden og så tror jeg faktisk at vi, og dem der kommer efter os, får en rarere verden at leve i.
Jeg håber jeg i 2015 får lov til at dele kærligheden med endnu flere - og måske dig!
Læs mere her, hvis du kan mærke, at du har brug for en Body-sds behandling.
Eller en Kærlig udrensning 14.-15. februar.
Eller måske er du klar til at transformere dit forhold til mad én gang for alle på kurset 'Mere kærlighed og mindre overspisning', som starter hold 2 den 27. januar.
Tak er et lille ord, der sidder så dybt på rygraden som en refleks, at det også virker temmelig harmløst.
Men tag ikke fejl. Et oprigtigt tak er et meget lille ord med stor effekt.
For en gangs skyld har jeg glædet mig enormt til julen, og jeg besluttede mig for, som min egen julekalender, at sige tak til de tolv personer, der har betydet mest for mig i år. Altså ikke bare et hurtigt, forresten, tak for hjælpen. Men et helt oprigtigt Tak.
Det er faktisk lidt synd med alle de fantastiske mennesker der render rundt og slet ikke er klar over, hvor meget de betyder.
Jeg er endnu ikke nået så langt på min liste, fordi det virker så åndssvagt formalt at give sig i kast med at sige rigtigt tak. Men jeg øver mig. Fordi jeg tror, det gør verden til et bedre sted.
Så tak fordi du læste med. Uanset hvorfor i øvrigt. Det gør verden til et mindre ensomt sted. Tak fordi du gør hvad du kan for at passe på dig selv. Og sidst men ikke mindst:
Jeg er endelig i julestemning igen.
Jeg har sat kravlenisser og kalenderlys i klinikken, jeg spiser vaniljekranse og har en ret sød drillenisse, der giver mig fine små gaver derhjemme.
JEG ELSKER JUL!
Det gjorde jeg som barn og det gør jeg i dag.
For mig er julen magisk og eventyrlig. Den handler om at bevare sin barnetro og om at hylde skønheden og miraklet ved livet. Julen handler om kærlighed.
Men..
Der har været nogle år - faktisk de fleste af mine voksenår - hvor jeg ikke syntes der var nogen som helst magi ved julen, men derimod følte mig allermest ensom og forladt og vred når december måned stod for døren.
Min mor døde af kræft da jeg var 22 og så sårbar, uerfaren og eventyrlysten, som de fleste af os er i starten af tyverne.
Det var et stort chok, og en totalt uventet og ukendt følelse af sorg og meningsløshed.
I årene, der fulgte, var julen pludselig den værste tid på hele året. Julen med sit budskab om kærlighed og varme, glæde og hyggelige stunder med familien, var faktisk en pine, for indeni mærkede jeg næsten kun tomhed, sorg og savn.
Jeg tilbragte julen 2008 med en dødsyg mor, der ikke vejede meget mere end 36 kg.
Julen 2009 var hun væk.
Og det har hun været siden.
Jeg savner hende stadig, men jeg er ikke længere ulykkelig. Og ud af smerten er vokset en stærk kvinde, der har genfundet en tabt viden fra barndommen, om hvordan man åbner sit hjerte og lukker kærligheden ind.
I afmagt og desperation drog jeg af sted på en selvudviklings-rejse ind i sorgen, mig selv og tilbage i min fortid til det de mennesker, forhold og oplevelser, der har skabt mig. Jeg var grundig og insisterende og isolerede mig en del fra resten af verden og de liv, mine jævnaldrende levede.
Jeg tror det, der drev mig frem, var en grundlæggende tro på, at det var muligt at holde op med at være ulykkelig, og et håb om at livet igen kunne få mening og fylde.
Men der var MANGE øjeblikke hvor min tro på at jeg var på rette vej blegnede eller kom til kort, tvivl eller angst tog over og jeg mest af alt havde lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op. En læge ville garanteret have tilbudt mig både den ene og den anden diagnose og medicin, men den omvej styrede jeg heldigvis bevidst udenom.
Med hjælp fra dygtige terapeuter, familie og gode venner er det lykkedes mig at komme tilbage til lyset. Ikke at jeg aldrig har dage, hvor jeg synes livet er svært, men grundfølelsen er nu, at livet er fuld af muligheder.
Jeg har mødt min egen angst for ikke at slå til, og jeg har mærket og fortalt mig selv igen og igen, at jeg ikke er alene og ikke skal klare livet alene mere. At jeg gjorde mit bedste da min mor var syg og at hendes og min kærlighed altid vil bo i mig. Det var hverken let, hurtigt eller smertefrit, men det var muligt.
Derfor glæder det mig ufatteligt, at jeg endelig igen glæder mig til jul.
Det viser mig at det er lykkedes for mig at genopbygge tilliden til livet og åbne mit hjerte for kærligheden igen.
Jeg tror det er det livet handler om. At holde sit hjerte åbent. At åbne det igen, når det trækker sig sammen, fordi livet gør ondt. Det er godt nok svært, når man står midt i krisen og smerten. Men jeg ved nu at det er det hele værd - og det giver mig en følelse af styrke og af at min sårbarheden ikke er noget problem. Jeg ville ikke for noget være foruden min rejse. Den har været perfekt - den er heldigvis langt fra slut, men jeg tror det værste er overstået.
Jeg er mig selv dybt taknemmelig for at jeg blev ved, og for at jeg lærte at give slip og give plads til og lytte til de kloge budskaber mine følelser og min kloge krop havde samlet til mig.
Jeg ønsker for dig i denne tid, både hvis du mærker og nyder julens varme og kærlige lys, og også hvis du er begravet i en af dine egne livs-kriser og ikke har lyst til at lukke julen ind, at du vil give dig selv plads og huske at der er hjælp og kærlighed at hente overalt omkring dig.
At du vil give plads til de følelser og behov der er, give lov til at det der sker sker og huske at opleve det, være tilstede i det, gøre dit bedste og tage ved lære af det.
Livet er fuldt af kriser og lykkelige øjeblikke og alt det indimellem. De er liv. Og i livet kan vi vælge at lukke i for ikke at mærke smerten og dermed også gå glip af glæden.
Eller vi kan blive ved med - og blive bedre og bedre til - at åbne hjertet og mærke det hele som det er.
