Denne blogpost handler om Telegram. En messaging applikation, som jeg på det kraftigste vil anbefale fordi den er let at bruge, cross platform, har mindre datasnageri og giver mulighed for høj sikkerhed.
Telegram udmærker sig ved at være lynhurtig, super stabil og har - modsat 95 % af alle udbredte messaging systemer - en forretningsmodel, der slet ikke er en forretning; Telegram er nonprofit og baseret i Berlin.
Stoler du på min anbefaling, så snup den på din telefon med det samme, så du kan få dine venner med i weekenden.
Hvis du er lidt skeptisk, så kommer argumenterne her:
#1 Ease of use og stabilitet
Det er fedt, at en messaging app virker på forskellige platforme og devices. Det gør facebook messenger, og det er lækkert. Det er også dét der gør at fx Whatsapp har så mange brugere; det virker på så godt som alle telefoner. Men Whatsapp virker *kun* på mobiler/smartphones. Ingen apps til tablets, computere, browsere. Skype er tæt på, men deres synkronisering er bare så sløv, og deres "online/away/offline"-status hører 00'erne til.
Telegram er open source og opfordrer programmører til at udvikle apps. Der er således applikationer til både iOS (Apple), Android og Windows mobile. Til Mac, Windows og Linux - ogderudover virker Telegram rigtig godt i browseren. Og alt er synkroniseret på tværs!
#2 Ingen snageri - du er ikke produktet
Telegram driftes på en stor donation fra Pavel Durov og er en nonprofit organisaton. De skal altså ikke tjene penge, men blot have midler nok til at drive platformen (support, servere, trafik, kryptering, nye features osv.).
Dette er i kontrast til næsten alle andre udbredte messenger apps, der ejes af private virksomheder, som på en eller anden måde, skal tjene penge på dig: Whatsapp (ejet af facebook, der lever af at sælge data og reklamer), facebook messenger (ejet af facebook), google chat (ejet af Google, der lever af at sælge data og reklamer), iMessage (ejet af Apple, der gør det svært at være cross platform), Snapchat (ejet af Snapchat Inc. der er i gang med at rulle reklamer ind i app'en), Viber (ejet af den japanske online markedsplads Rakuten), Skype (ejet af Microsoft), Line (ejet af Koreanske Naver) osv.
Der findes andre nonprofit messengersystemer, men de lider under at have få resurser til udvikling og drift. Telegram har en erklæret målsætning om aldrig at skulle opkræve betaling eller sælge reklamer - og hvis de skulle få brug for penge i fremtiden, vil de spørge efter donationer (det er den måde Wikipedia drives på (overvej at give $10, hvis du bruger wikipedia).
Telegram opsummerer det egentlig bedst. Her et citat fra deres FAQ:
Q: Will you have ads? Or sell my data? Or steal my wife and enslave my children?
A: No.
Kan du finde et lignende statement fra nogen af de andre messagingudbydere? (Nej, det kan du - desværre - ikke).
#3 Høj sikkerhed og mulighed for ekstra kryptering
Sikkerhed er vigtigt i takt med, at mere og mere af vores liv bliver digitalt. Kryptering er en måde at gøre information ulæselig på, medmindre du har den rigtige krypteringsnøgle (sådan ret simpelt forklaret; det er noget mere komplekst!).
Telegram har to typer af kryptering: Normale beskeder krypteres i det omfang, at det også skal kunne lade sig gøre, at synkronisere informationen mellem devices. Dette gør det utrolig svært at opsnappe informationen undervejs på netværket (modsat fx email).
Den anden - og stærkere kryptering - kaldes en "secret chat" og er en udveksling af identifikationer mellem to specifikke devices og brugere, hvor man så giver afkald på synkroniseringen på tværs (i den pågældende chat), for til gengæld at have maksimal sikkerhed.
Dette er oplagt til fx udveksling af kodeord, betalingsinformationer, alarmkoder og frække (og/)eller pinlige billeder. Man kan yderligere sætte en besked/et billede til at slette sig selv efter fx 10 sekunder som med Snapchat. Modsat Snapchat, så skulle dette så faktisk virke, eftersom Telegram ikke gemmer nogen spor af beskeden på serveren.
Dette er selvfølgelig ikke noget jeg har teknisk indsigt til at kunne bekræfte, men mange har kigget på den åbne kode til Telegram og bekræfter, at det bestemt af noget af det bedste, der eksisterer i dag. Ikke spion-agtigt safe, men for almindelige mennesker er det et væsentligt bump op i sikkerhed.
En anden måde at sige det, gør Telegram via handling:
Earlier this year we had a contest to decipher intercepted Telegram messages, that did not produce a winner. Today we announce a new contest with an easier task and a larger prize — $300,000 for cracking Telegram's encryption (...)
Telegram har altså udlovet $300.000 til den første, der kan hacke krypteringen og opsnappe en kodet besked. Det vækker bestemt tillid hos mig.
Intet er 100 % sikkert, men Telegram er tættest på
En god tommelfingerregel i vores digitaliserede liv er, at intet er 100 % sikkert. Men som mulighederne ligger lige nu, så er Telegram mit absolut bedste bud på en messaging app, der både er nem, ikke sælger mine data og giver mulighed for høj sikkerhed.
Så snup Telegram på din telefon og send mig* et billede af din cykel, når du er på - så har du i hvert fald én ven, indtil du får inviteret andre :-)
*Du kan invitere venner fra din kontaktbog, så er jeg ikke i den, så tilføj mig med nummer: 26710300. Jeg glæder mig til at se din cykel :-)
Flere af mine venner tror, jeg bare er god til at skrive. At det er let for mig. Jeg prøver så at forklare dem, at det ikke er en guddommelig kraft, der blev installeret i mig ved fødslen.
Hvis det virker som om, det er let for mig at skrive, så er det på grund af to ting; øvelse og læsning.
#1 Jeg øver mig hver dag
Ligesom du bliver bedre og hurtigere til at løbe, hvis du gør det regelmæssigt, så bliver jeg også bedre til skrive, når jeg gør det ofte. Jeg skriver idéer ned, skriver emails til mennesker, jeg ikke kender, skriver en dagbog, skriver blogposts (hvoraf de fleste aldrig bliver offentliggjort), beskriver idéer og koncepter og tekstopgaver for kunder og netværk.
Som med så godt som alt andet i livet; øvelse gør mester.
#2 Jeg læser en masse forskelligt
Jo mere jeg læser, jo bedre bliver jeg til at skrive. Eller måske rettere; jo bedre bliver jeg til at formidle. For dét at skrive handler jo ikke bare om at hamre ord ned. Det handler om at formidle.
Jeg læser alt muligt og øver mig i at opdage, hvornår jeg bliver fanget af en tekst. Når noget formidles så godt, at jeg helt glemmer, at jeg læser. Hvad gjorde udslaget? Kan jeg omsætte det i min egen måde at skrive på?
Gode tekster tjener som inspiration - men kan også virke afskrækkende og demotiverende, afhængig af humør og attitude. Det er vigtigt, at god formidling altid tjener som noget at stræbe efter. Ikke som skyts til at tale egne evner ned.
Dårlige skriverier har også masser af potentiale. For hvad gør teksten dårlig; misforståelser, kluntede sætninger, fagtermer, unødvendigt svære ord og indforståede referencer?
Faktisk vil jeg sige, at jeg lærer mere af dårlige tekster, end jeg lærer af gode. Men det er unægteligt mere fornøjeligt at læse velskrevet tekst end kluntet tekst. Så variation er vejen frem.
Vil du være bedre til at skrive, så prøv det her:
Når du spiser/drikker morgenmad, så læs én side i en bog. Hvilken som helst bog – hvilken som helst side. Når du har læst, så udvælg den sætning, der gjorde mest indtryk (godt eller skidt), og skriv sætningen ind i fx din note-app på din smartphone. Tilføj så en kort beskrivelse (~20 ord) af, hvad der gør sætningen særlig god eller dårlig.
Gør det i en måned, og du vil have læst hvad der svarer til mere end 10 % af en hel bog, have analyseret 30 forskellige sætninger, og skrevet 600 ord (flere end der er i hele denne blogpost).
Øvelsen vil øge din forståelse for virkemidler i sproget, gjort dig venner med bare at gøre noget, frem for at tænke det til døde, og du vil have indøvet en ny læsevane (hvilket i sig selv er en præstation). Det hele vil have taget under ét minut ekstra om dagen.
30 minutter fordelt over den næste måned, for at blive bedre til at skrive og forstå sproglig formidling? #nobrainer
For nogle måneder siden, flyttede jeg mine facebook og twitter apps til en undermappe, så de ikke var så lette at komme til. I stedet lagde jeg min personlige avis-app lige ved tommelfingeren, så den var oplagt at åbne. Det var et forsøg med et mål om, at få mere kvalitet ud af tre minutters ventetid; hurra for et boost!
For nu læser jeg endnu bedre indhold langt oftere end tidligere. Tre minutter brugt i min RSS læser giver ganske enkelt større værdi, end tre minutter brugt på de meget kortfattede og bredtfavnende medier facebook og twitter. Så eksperimentet var en succes. Hvis du vil prøve det samme, så er her en guide.
Den teknologi, der gør dette muligt, hedder RSS og er en standard for udgivelse af indhold fra websites (typisk blogs eller nyhedssites). Det kaldes også "syndikering" og RSS står for Really Simple Syndication.
RSS styrer, fordi det giver mig mulighed for at sætte sætte min egen avis sammen fra forskellige, selvvalgte kilder. Jeg tænkte du kunne have lyst til at gøre det samme, så følger en gennemgang af, hvordan jeg bruger RSS, og nederst en guide til, hvordan du kommer i gang.
Mit setup
Jeg bruger webservicen Feedly til at synkronisere mine feeds, og læser artikler på enten min iPhone eller min iPad via app'en Newsify (sølle 18,-).
Hver gang jeg har ventetid, eller har lyst til noget relevant læsestof, springer jeg ind i Newsify og er flyvende med indhold, jeg ikke har læst tidligere, og som jeg ved har et vist niveau, eftersom jeg selv har valgt det.
Derudover holder artiklerne sig indenfor de emner, der interesser mig eller er skrevet på en måde, jeg synes er spændende eller sjov. Det er fantastisk!
Alt i alt holder jeg trit med omkring 100 feeds fra så forskellige kilder som personlige blogs til de største nyheds- og nichesites.
Strukturering af feeds
Jeg har prøvet at organisere mine feeds på forskellige måder. Det startede efter emne; fungerede ikke. Så prøvede jeg efter omfang (altså hvor lange artiklerne typisk var). Det fungerede bedre, men stadig ikke godt.
Pt. bruger jeg en tilgang, hvor jeg sorterer dem efter, hvor meget tankekraft, det kræver af mig.
_top
De feeds, som jeg vil læse alt fra, har jeg lagt i en mappe, der hedder "_top" (jeg har puttet en streg foran, så mappen altid ligger øverst, da streg kommer før "a"). Artiklerne i "_top" er tungere rent mentalt, og kræver, at jeg har tid og energi til at læse og tænke. Pt. tikker der cirka 5-10 artikler ind pr. dag i denne mappe.
browsable
Her er feeds, der er mere nyhedsprægede, og som jeg vil leve helt fint med aldrig at få læst. Jeg skimmer denne mappe, og på travle dage skimmer jeg hurtigere. Jeg slutter altid af med at markere hele mappen som "læst". Jeg er kommet ned på cirka 100 artikler om dagen (fra 2-300), hvilket er passende.
apps
Der er en række webapps/tools, jeg er særligt interesseret i – Dropbox, SquareSpace, IFTTT, Shifty Jelly m.fl. – så de ligger i en særskilt mappe, der giver 1-3 artikler/dag.
fun
Her er feeds, der ofte er mere visuelt bårne og derfor passer perfekt ind, når der ikke er meget tid, eller jeg lige trænger til at smile. (Denne kategori er ved at blive overtaget af min reddit-app – mere om det i en anden post). Her kommer 3-10 nye ting om dagen.
inbox
Endelig har jeg en mappe, hvor nye feeds kommer på prøve. Får jeg fx en blog anbefalet, så ryger den herind, og efter en uges tid, ved jeg om den skal flyttes til en af de andre mapper, eller slettes. Omkring 5 artikler/dag.
Find det omfang, der passer for dig
Jeg har haft rigtig mange feeds på et tidspunkt, og det duede ikke. Læsemængden var så uoverskuelig, at jeg lod være med at åbne RSS-app'en. Og det er jo bras, for så får jeg ikke engang læst mine "_top"-feeds!
Så et par gange om året, tager jeg en halv time, hvor jeg med hård hånd sletter 10-20 feeds. Det har betydet, at jeg kan holde omfanget nede omkring 120-150 artikler om dagen (hvoraf 80 % bliver skimmet), og det er det rigtige niveau for mig pt.
Jeg siger ikke, at du skal droppe facebook, twitter eller eb.dk. Men hvis du nogle gange oplever, at indholdet på de nævnte sites er ”tomme kalorier", eller der er langt mellem de ting, du finder mest interessant, så byg din egen avis, og start med at læse den, inden du springer på de andre sites/apps.
Kom i gang med din egen avis
Start med at oprette en konto hos feedly (som jeg selv bruger). Feedly er gratis, cross-platform og understøttet af et væld af apps. Klik her for at komme i gang og bruge nippr.dk som test-feed (klik på det grønne plus-tegn).
Nu har du oprettet en konto på feedly.com og er klar til enten at installere feedly's gratis apps eller - hvis du har iPhone/iOS - installere min favorit RSS læser: Newsify.
Uanset hvilke apps du vælger, så log ind med din bruger fra feedly, så app'en kan synkronisere. Det er dét!
Nu er du klar til at putte feeds ind og endnu vigtigere; læse mere. Hver dag.
God læselyst, og skriv endelig dine favoritfeeds/sites i kommentarfeltet.
PS.
Nogle mener, at en app som Flipboard er bedre end RSS læsere, da det er mere visuelt (som et magasin), og fordi Flipboard ikke bruger "xx-antal ulæste artikler" som en faktor, hvilket fjerner presset for at "nå til nul" (noget mange kender fra deres email inbox). Jeg har prøvet Flipboard, og kan sagtens forstå argumenterne, men jeg er ikke enig.
Opgaven ligger i at tage kontrol over sine kilder (feeds), så omfanget passer til adfærden: Kan du finde 10 minutter om dagen til at læse, så tilpas indholdsomfanget til dét. Hellere læse alt fra tre feeds, hvor niveauet og emnet er spot-on, end at læse 10 % af 40 feeds, og ikke forstå interne referencer eller lære personen/firmaet bag feed'et at kende. Men det er min holdning, og du skal gøre, hvad der virker for dig.
Køer er irriterende. Det synes jeg i hvert fald, så jeg prøver for så vidt muligt at undgå dem. Her er fem tips til, hvordan du kan være mindre "køkulturel":
#1 Køb på nettet og få leveret i en pakkeboks
Køb mere ind på nettet, så du ikke skal bruge tid på at finde butikken, vente på en medarbejder og måske finde ud af, at den skål du skal bruge, ikke fås i "funky green", og du derfor er gået forgæves.
Boost din nethandel ved at oprette dig på pakkeboksen.dk og få dine pakker i en pakkeboks tæt på hvor du bor eller arbejder. Det er smart, asynkront, og du slipper for den lange kø på posthuset/i postbutikken.
Har din foretrukne webshop ikke integreret "send til pakkeboks" endnu (eller alternativet GLS pakkeshop), så skriv til dem, og sig at du savner det.
#2 Køb ind om formiddagen eller aftenen
Tager du i supermarkedet sidst på eftermiddagen, løber du sikkert på én du kender, hvilket kan være hyggeligt nok. Men du render også ind i så godt som alle andre, der stadig køber ind på vej hjem fra arbejde.
Har du mulighed for det, så køb ind om formiddagen, hvor der som regel også er kommet friske varer på hylderne og medarbejderne er mindre overrendte.
Er du udpræget B-menneske, eller er der bare ingen formiddage fri, så forlæng en aftengåtur (med et podcast eller din bedste ven) og sving omkring mælkekøleren.
Husk en rygsæk og/eller et indkøbsnet (stof), så enten helt slipper for at bære varerne i hænderne eller i hvert fald ikke får ødelagt fingrene af et skarpt plastikhåndtag (du slipper også for at bruge trælse penge på (endnu) en splinterny indkøbspose).
#3 Snak om mødekultur og flextid
Tag initiativ til en snak om mødekultur på din arbejdsplads. For hvis I altid lægger interne møder kl. 8 eller 9, så skal I allesammen kæmpe med de andre bilister, busister og cyklister. Der er flere virksomheder, der indfører flextidsordninger - men bliver de faktisk brugt? Og er det velanset at bruge dem, eller hænger "nååh, vi møder nok til direktørtid"-anklagerne ved?
Så mødekultur handler både om hvornår på dagen I lægger jeres møder, og hvornår I møder (og går hjem). Måske ønsker alle en mere fleksibel tilgang, men ingen har bragt det op. Lad det være dig, der tager initiativet!
#4 Vent!
Køer opstår, når mange mennesker vil det samme, på samme tid (og forværres af for få ind-/udgange, dårligt bar-/billetsystem eller for få medarbejdere). Biografen, teatret, koncerter og foredrag er steder, hvor der altid opstår kødannelser.
Når filmen slutter i biografen, så bliv siddende. Nyd rulleteksterne og send lidt respekt til dem, der har skabt filmen. Hvem stod for catering? Og hvem har det sjoveste navn? Du kan også reflektere over, hvad du lige har set. Hvad gjorde mest indtryk?
Samme opskrift gælder i teatret, til en koncert og til foredrag. Når de fleste løber mod udgangen, så vent (medmindre der er ild i noget...men det er en anden situation!).
#5 Bliv i byen
Køer holder til på landet, så bliv i de urbane områder ;-)
Lotto, skrabelodder, kasinoer, pyramidespil; alle prøver de at puste liv i en "get rich quick"-drøm. Men glem dem og brug i stedet 30 sekunder på at udskifte dine pærer til LED. Det bliver man nemlig ret rig af.
For i går skiftede jeg pære i den lampe, der via nogle regler i en Wemo-kontakt, tænder af sig selv på faste tidspunkter. Det har jeg sat op sådan, for få min lejlighed til at se beboet ud, selv hvis jeg ikke er hjemme (og så synes jeg, det er fedt, at jeg kan tænde/slukke for en lampe med min telefon :-)
Lampen tænder ved solnedgang og slukker sidst på aftenen. I snit er det 5 timer i døgnet set ud over et år.
Her kommer regnestykket:
Den pære, jeg har haft siddende i lampen indtil i dag er en halogenpære, der bruger 42 Watt, holder 2000 timer og koster en tyver på tilbud.
Den nye LED pære bruger blot 6,3 Watt, har lidt større lysmængde (lumen), holder 25.000 timer og koster 29,-
For hver time lampen er tændt, sparer jeg 28 - 6,3 = 21,7 Watt.
Lampen er tændt 5 timer i døgnet: 365 x 5 = 1825 timer/år.
På et år sparer jeg altså 1825 x 21,7 = 39.602 Watt = ~39,6 kWh ved at bruge LED frem for halogen.
En kWh koster i dag (øst for storebælt, hvor jeg bor) omkring 2 kroner og 40 øre (tjek elpristavlen).
Besparelsen i alt er dermed: 39,6 x 2,40 = 95,04 = ~95,-
95 kroner lige i lommen! Hvert år.
Men nu bliver det endnu sjovere:
LED pæren holder 25.000 timer, hvor halogenpæren kun holder 2000 timer. Så ved at købe LED, sparer jeg at indkøbe 25.000 / 2000 = 12,5 halogenpærer a 20,- (på tilbud).
LED vs halogen i "pæreomkostninger": (12,5 x 20) - 29 = 221,-
Og de årlige 95,- sparer jeg i: 25.000 / 1825 = 13,6 = ~13,5 år.
Alt i alt i alt bliver den samlede besparelse: (13,5 x 95) + 221,- = 1503,5
Whooping 1500,- sparet, bare ved at skifte en pære!
Og så har vi ikke talt om, hvor mange ton CO2 denne manøvre sparer planeten for, fordi der nu skal produceres mindre strøm. Vi har heller ikke snakket om, at vi alle bruger mere end én pære. Og at hvis vi allesammen skiftede vores pærer ud...
Så hvad venter du på?
PS. Jeg synes selvfølgelig du skal bruge nogle af de sparede penge på at give én du holder af en oplevelse (fx en flot buket blomster til din mor...afleveret personligt. Af dig. Med et håndskrevet kort, hvor du siger tak fordi hun gad).
Er der lidt penge tilovers, så overvej at støtte en organisation, du synes gør noget vigtigt her i verden. Jeg peger altid på Læger uden grænser, da de læger, sygeplejersker og andre frivillige, der tager afsted til en katastrofezone med dags varsel, er nogen af de mennesker jeg respekterer allermest.
Jeg husker faktisk helt ok. Da jeg var lille, kunne jeg huske 20 forskellige telefonnumre. Men dengang havde jeg heller ikke hverken mobiltelefon eller computer.
Mine forældre havde en lille notesbog, hvor de skrev alle adresser og telefonnumre i. Det gav udpræget panik, når den lille røde og sorte bog ikke var på sin plads!
Min forældre kendte langt flere mennesker end jeg gjorde, så jeg kunne godt se udfordringen. Nu hvor jeg selv er blevet ældre og kender en masse mennesker, kan jeg slet ikke forestille mig at opdatere en lille notesbog, endsige prøve at huske nogle af alle de mange skiftende adresser, telefonnumre og emailadresser.
Så jeg bruger en computer. Og en smartphone. Og det er awesome!
For mit setup virker for mig, og der er aldrig panik. Tingene er synkroniseret og tilgængelige flere steder. Herligt.
Det betyder jeg kan slippe en masse bekymringer, og det betyder også, at jeg kan arbejde smartere og mere produktivt.
Jeg kommer til at gå mere i dybden med mit setup i kommende artikler, men lad mig lige motivere dig til at bruge en times tid af weekenden på at blive lidt mere synkroniseret.
En kvartet af huskeri
Jeg har fire need to haves: Et solidt og enkelt notesystem (synkroniseret naturligvis), et todo økosystem, et kalendersetup som bare virker - på alle mine devices, og endelig synkroniserede kontakter.
Hvis du kun skulle starte med én ting her i weekenden, så gå i gang med notesystemet, da det i et snuptag kan gøre det ud for en todoliste, og er nemt og gratis at starte på.
Efter at have testet forskellige setups, bruger jeg pt. følgende:
Simplenote (gratis)
Dette notesystem er bare super stabilt og megahurtigt. Der er apps til iOS og Android, til mac og ellers kører det smooth i en browser også. Det koster ikke noget og er meget let at forstå; du skriver bare tekst i enkelte noter. Men skal ikke tænke på at navngive dem eller organisere dem. Ny kontekst = ny note. Senest opdaterede noter ligger øverst og du kan søge på tværs. Det er hands down det bedste system jeg har prøvet, og jeg har brugt det over fire år nu.
Bonus er, at du kan offentliggøre en enkelt note med et direkte link og du kan samarbejde om en note med andre. Mere om det i en opfølgende artikel.
Things (~400,-)
Jeg var med til at teste betaversionen af Things, dengang en iPhone stadig var noget særligt, og todolister som en særskilt ting var nyt. Og jeg har så hængt på. Der er kommet bunkevis af systemer og apps sidenhen, og mange af dem ser lovende ud, men jeg *prøver* at bruge mere tid på at få “doet” end på at teste alt, hvad der udråbes til at løse “produktivitetsproblemet”.
Hvis todolister er nyt for dig, så brug Simplenote for at få opbygget vanen med at huske opgaverne på en server (og gøre det simpelt). Vil du mere, så tjek Wunderlist (freemium) eller (endnu) mere avancerede Todoist (freemium) eftersom jeg faktisk ikke synes Things er pengene værd som pris og features er sammenlignet med de andre to. Jeg gennemgår todoliste-setup i en kommende artikel.
iCloud (gratis, hvis du har iOS)
Jeg har iPhone, iPad og Mac, så det er en nobrainer for mig, at bruge det gratis, velfungerende og velintegrerede iCloud til både kalender og kontakter.
Overordnet har de fleste fanget, at en telefonbog/kontaktdatabase er meget bedre til at huske telefonnumre og adresser end hjernen. Det kom ligesom naturligt med udbredelsen af mobiltelefoner. Jeg ser dog stadig stakler med en update på facebook a la: “har fået ny telefon og mistet alle numre; send mig en sms, hvis vi skal holde kontakt”. Nederen (for begge parter).
Så få styr på det!
iCloud giver synkronsering af både kalender og kontakter på Apples devices. Har du andet end Apple udstyr (ja, jeg ved I findes derude), så tilbyder Google det samme, hvilket også fungerer godt (jeg bruger begge dele). Med iCloud betaler du, ved at du har købt Apple gear - og formodentlig bliver ved med det. Hos Google betaler du med, at de får mere at vide om dig, som de kan bruge til at målrette reklamer.
Synes du de to setups (eller forretningsmodeller) er afskyelige, så kig på Fruux (freemium) som mod reel betaling (såfremt du har mere end to dimser) tilbyder synkronisering af kontakter og kalender (og opgaver, hvilket jeg dog ikke har testet). Jeg har brugt det tidligere, og det er seriøst og meget velunderstøttet.
Som skrevet tidligere, følger jeg denne artikel op med nogle mere detaljerede artikler om, hvordan jeg arbejder med henholdsvis noter, todos, kalender og kontakter.
Men for nu, synes jeg du skal komme i gang med Simplenote. Opret en konto og installer app’en på din smartphone og få den flyttet til en placering tættest på din tommelfinger (du kan fx flytte Angry Birds) :-)
Fantastisk initiativ #DSB - men virker som en misset mulighed for at få større datamateriale (både kvantitativt og kvalitativt), at feedback foregår via "anslysefolk" og ikke et mobilsite.
Siger du ofte "i lige måde" eller "lige over", så synes jeg, du skal stoppe med det.
Det misser nemlig to vigtige ting:
At du sætter associationer i gang i både din egen og din modtagers hjerne.
At du anerkender ros, kritik, kommentar eller anden form for feedback
Hjernen fungerer via associationer. Forbindelser imellem eksisterende punkter. I lige måde giver ikke mange associationer, så det kræver, at jeg tænker over, hvad jeg lige har sagt til dig, for at forstå, hvad det er du mener. Det kræver (mindst) én ekstra omgang i fedtprocessoren, og det giver stor risiko for at information går tabt, eller ekstra censur og egenfortolkning tilsættes. Effekten udebliver.
Lad os tage Bent og Inger - gift på 32. år. Bent elsker Inger, og siger det ofte til hende; “jeg elsker dig, Inger”. Men Inger er blevet lidt doven i sine svar, og giver efterhånden kun et “i lige måde” retur. Det giver ikke mange direkte associationer for Bent. Og hvis Inger faktisk elsker Bent, så skal hun jo sørge for, at det er de associationer, der bliver overført til Bents bevidsthed.
Det samme gælder, hvis Inger synes Bent lugter, og siger det til ham: “Bent, jeg synes du lugter”. Hvis Bent også synes Inger lugter, har det ikke lige så stor associationsmæssigt effekt at sige “i lige måde, Inger”. Det giver slet ikke de samme associationer underbevidst hos Inger, så hun bliver ikke lige så påvirket af det, som Bent.
Det ville være bedre, hvis Bent i stedet sagde: “Jeg synes faktisk også du lugter, Inger - skal vi ikke tage et karbad sammen?”. Masser af direkte associationer - og potentielt mulighed for at genskabe forelskelsen i en slibrig badekarscene… (har du associationer billeder nu?).
Og så er der dén med at anerkende ros, kritik eller hvad, der nu er på spil. Det glemmer vi nogle gange, men det er vigtigt:
Bent: Jeg synes du er rigtig dygtig
Inger: I lige måde…
vs.
Bent: Jeg synes, du er rigtig god til dit job
Inger: Tak Bent - jeg synes til gengæld, du er pissedygtig til at give komplimenter!
Prøv at stoppe med at sige i lige måde - og se, hvad der sker.
Jeg troede først, det var en joke, men den er god nok. AirPnP er i gang med at lave en crowdsourcet oversigt over steder, hvor du kan slå en streg eller “leave your mark”.
Altså en oversigt over steder, hvor du kan finde et lokalt toilet.
Det er et udbredt procesgreb i forhold til at finde på nye forretningsidéer at sige “som X, men bare for …”, hvor X er en succesfuld virksomhed.
Og det er ikke svært at forestille sig, at flere post-its i forskellige idéfaser har haft “som airbnb, men for toiletter” skrevet på…og så siden forkastet, fordi det bare var sjovt og skævt (som gomore, men for kærester…!?).
Men nu er idéen altså realiseret, og der kommer nye toiletter til hele tiden.
Hvis du er hurtig, kan du tilføje dit, og blære dig med at være nummer to i Danmark ;-):
Ved du, hvor længe du bader? Hvis du er helt fremme på teknologibeatet, ved du, hvor mange skridt du går om dagen, hvor høj din puls er, når du dyrker sport, og hvor uroligt du sover om natten. Men hvor længe bader du?
Det kan måske synes som en umulig opgave at finde ud af, eftersom der endnu ikke er et device på markedet, der måler det...men frygt ej; der er to nemme metoder - en kedelig og en sjov.
Den kedelige er at tage tid med et stopur. Start når du tager badehætten på. Stop, når du har tørret dig nok til at vandet ikke afliver uret. Aflæs resultatet. Easy - og båååring.
Den sjove
Jeg hører musik, når jeg er i bad. Og jeg var begyndt at lægge mærke til, at der godt kunne gå to-tre-fire sange, før jeg tog mig sammen til at slukke og komme videre med mit liv. Det var nemt lige at sige én sang mere, så stopper jeg... - og badet er også et rigtig godt lille frirum, hvor mange idéer opstår (det kender du helt sikkert).
I forbindelse med mit selvmåleri omkring elforbrug, daglige skridt, puls osv., er der gået sport i at finde steder, hvor jeg kan få reelle data om mit forbrug, og på baggrund af indsigten beslutte, om der skal optimeres.
Så da jeg blev bevidst om badelængden, var det klart, at jeg godt kunne skære ned og dermed spare vand. Vandbesparelse er jo en nobrainer både økonomisk og miljømæssigt.
Så i sidste uge, udvalgte jeg denne sang som min badesang:
Den udmærker sig først og fremmest ved at være en sød sang, der giver gode vibes. Og så har den et fint break ved 3.30. Når breaket kom, vidste jeg, at jeg var over halvvejs og havde tre minutter tilbage at bade i (hvis jeg ville). Jeg skulle have sluttet badet inden sangen var slut - altså inden 6.39, hvilket break nummer to ved 5.49 hjalp med at minde om.
Lykkedes det, ville jeg reducere mit bad med minimum 3,5 minut. Det er mere end 30 % - og det betyder dermed også en besparelse på 30 % på vandmåleren. Bum!
Succes!
Det lykkedes, og faktisk så godt, at jeg i denne uge bader til denne sang:
Endnu et lækkert track, der sikrer den gode badestemning, og samtidig er halvandet minut kortere end Skogsrå-nummeret fra sidste uge. Breaket, der minder om, at jeg skal stoppe med at nulre med min shampoohanekam ligger lige før 3 minutter.
Indtil nu går det altså fremragende, og jeg har reduceret mit (bade)vandforbrug med mere end 50 % - uden at det er en træls pligt. Og det har taget under en uge at komme hertil!
Næste uges sang er allerede valgt - og jeg går nu efter at komme under 4 minutter!
Når jeg taler med lønmodtagere, er der to ting der virker særligt dragende ved livet som selvstændig: fleksibiliteten og muligheden for vælge sine opgaver (hvilket jeg tolker som muligheden for at sige nej til ting man ikke har lyst til).
Når jeg så spørger, hvorfor de så ikke gør det, så er top 1 argumentet: “jeg vælger sikkerheden i et fast job med fast indkomst”.
(Over)bevis din indtægt
Banker giver bevilling på lån uden store krydsforhør og mistænkelige miner, såfremt låntager er i fast job. Hvorimod jeg ofte hører fra virksomhedsejere, at de oplever, de skal (over)bevise en masse, til trods for god omsætning og bundlinje.
Der er masser af snak, omtale og eksempler på, at dét at være selvstændig betragtes som værende usikkert, hvorimod dét at være lønmodtager, er sikkert.
Men tager vi fx en funktionæransættelse, så har du tre måneders løn, hvis du bliver fyret. Lidt mere, hvis du har været i virksomheden i nogle år. I et arbejdsmarked, der for de fleste ikke ligefrem er nemt at få job i, så kan jeg ikke lade være at tænke over, hvor sikker en fast stilling så egentlig er? Om sikkerheden er en sovepude.
Usikkerheden er et vilkår
Fordelen ved at være selvstændig er, at det på ingen måde er nyt at få et nej. At det er en del af hverdagen at motivere, hvorfor kunderne skal købe varen; hver dag vise, hvorfor det giver større værdi at være kunde, end at sige nej tak.
Man lærer at forstå, at udviklingen hos en kunde kan gå et sted hen, hvor der er brug for større, mindre eller helt andre kræfter. Det er naturligt. Og selvom det er ærgeligt når man skiller vej med en kunde - af den ene eller anden grund - så er det med i bevidstheden hele vejen igennem. Det kommer ikke som et chok.
Det gør det naturligt at indrette livet på en måde, der får tingene til at hænge sammen og tager højde for ups and downs. Et liv, der får udgifter til at svare til indtægter, og plads til at fejre overskuddet når det er der - og finde andre ting at opleve, når der ikke er penge til en tur til Berlin eller på gourmetrestaurant.
Op-ad-bakke bliver til en optur, hvis mindsettet er indstillet på muligheder. Nedturen bliver til et læringspunkt og engang imellem afsæt til at springe op på et nyt niveau.
Vi selvstændige bliver mere kreative, hvis vi pakker violinen lidt væk, og går til en omskiftende hverdag med en mulighedsattitude. Jeg er sikker på, lønmodtagere kan lykkes med at gøre det samme.
Men så er de jo ikke lønmodtagere mere; så er de mulighedsiværksættere!
Det kan måske virke lidt nørdet, at have sit eget domæne. Jeg har endda hørt én kalde det selviscenesættende. Det er dog noget fjol, for der er en bunke gode grunde til at få sit eget domæne – alene for at have styr på sin emailadresse. Også i fremtiden.
Det understreger pointen; du skal tage din emailadresse seriøst.
Data til salg
Udover risikoen for, at en emailservice, du ikke betaler for, pludselig lukker ned, er der den måske endnu større grund til handling; data er en handelsvare. Gmail bruger fx indholdet i dine emails til at vise mere relevante annoncer i gmail-interfacet. Lige netop dét, kan måske være en fin ting. Den gratis emailservice betyder dog i det hele taget, at du ikke ved, hvad der ellers sker med dine data: if you are not paying, you are the product.
Det er oplagt og det er billigt
I min familie har vi siden 1999 haft vores eget domæne priestyard.dk og det har været fedt. Det er nemt at regne adressen ud, når man forstår sammenhængen mellem den engelske udgave af vores familienavn og så blot skal sætte fornavn eller kaldenavn foran snabel-a'et for at få kontakt.
Vi gav 50,-/md. i 1999. For nogle år siden skiftede vi til one.com og det har været helt igennem fint. Til omkring 10,-/md. er det virkelig value-for-money. Der er mange andre, men one.com får en anbefaling.
Hvis du er klar til at snuppe dit eget domæne og dermed tage ansvar for din digitale postadresse, så kommer her et par heads up og tips:
Et godt domænenavn?
Jeg kan skrive rigtig meget om domænenavne (og navngivning i det hele taget), men det gør jeg en anden dag. I forhold til din kommende emailadresse, så sørg for det er et rimelig logisk domæne, og det er nemt at forstå over telefonen. “er knuzzapigen.dk med ét eller to z’er?” bliver trættende at forklare efter de første ti gange. (domænet er i øvrigt ledigt)
I 1999 skulle vi finde familiedomænet og var udfordret med et æ i efternavnet. Så vi valgte at tage den engelske oversættelse. Nu om dage er understøttelsen af æ, ø og å bedre, men den er langt fra god; tænk fx på, at din ven i Spanien ikke har nogen af de tre danske bogstaver på sit tastatur...
Er du fri af de internetbesværlige danske bogstaver, så tjek om efternavn.dk er ledigt. Er det optaget, så vær lidt kreativ; er der noget I ofte bliver kaldt i familien eller kan et kælenavn baseret på efternavnet bruges? Personligt synes jeg thejensens.dk er en ret fin løsning på, at jensen.dk var snuppet. Måske famefternavn.dk eller familienefternavn.dk er ledige.
Domæne til dig selv
Reglen om at gøre det simpelt og uden danske bogstaver gælder også, hvis du er ude efter et domæne til dig selv. Her er der dog som regel flere muligheder, da du kun skal tænke på at domænet skal repræsentere dig selv. Det kan derfor også være noget helt andet end det oplagte fornavnefternavn.dk
Igen er det vigtigste egentlig bare, at du får dit eget domæne, så du ikke er til salg i samme grad, eller lever i frygten for at din email pludselig bliver lukket.
Selv har jeg domænet nielsphilbert.dk og nippr.dk (og en stak andre). NIPPR var mine initiatiler i et tidligere job (baseret på NIels Philbert PRæstegaard) og har hængt ved. Jeg har valgt at bruge den korteste af de to domæner som min private mail, da det bare er hurtigere at skrive.
Når du har fundet dit domæne og skal have det registreret et sted (et hostingfirma), så være opmærksom på, at udbyderen kan håndtere såkaldt IMAP og ikke kun POP3.
IMAP eller POP3
Her kunne være en teknisk forklaring af forskellen, men lad os bare tage den korte version. Bogstaverne dækker over to forskellige måder at håndtere emails på:
POP3 giver den computer, der kommer først til serveren lov at downloade mailen - og derefter slettes mailen fra serveren. Dvs. henter du den på din computer og senere vil finde den på din smartphone, så kan det ikke (umiddelbart) lade sig gøre. POP3 var smart dengang harddiske kostede mange penge, og man derfor var interesseret i at få vippet mailen væk fra mailserveren hurtigst muligt (så den ikke optog plads). Det er ikke en udfordring i dag, hvor plads er megabillig. Og så er det slet ikke smart, når man nu har mere end ét sted at læse emails (computer, tablet, en computer, smartphone, webmail osv.). Derfor skal du gå efter
IMAP der fungerer ved, at hvert device synkroniserer antallet af mails med serveren. Det betyder at læser du en mail på din smartphone og lader den ligge i indbakken, så vil den også være i indbakken på din computer, når du har synkroniseret (hentet) emails.
Denne teknologi opbevarer altså alle mails på serveren, hvilket betyder du faktisk skal bruge diskplads, men mails* fylder ikke alverden (det er de uslettede vedhæftede filer, der tager plads!), så det er sjældent en udfordring.
Hvad koster det?
Et .dk-domæne koster 45,-/året i brugsretsgebyr. Det betales til en organisation der hedder dk-hostmaster - enten direkte, eller indirekte igennem din webhost. Hostingen koster lidt mere, da det er her, der rent faktisk slides på noget maskineri. Din webhost kan fx være one.com, men der er rigtig mange om buddet. Og priserne svinger ligesom priserne på printere og gulerødder. One.com tager pt. 135,-/året for deres mindste pakke.
Det er dét. Alt i alt koster det altså 180,-/året at have sin helt egen emailadresse. Det er 15,- om måneden = en kop standardkaffe på en tankstation i provinsen.
Så afsted og opret dét domæne, så du kan få sat det hele op og begynde at fortælle verden, at du nu har din egen mailadresse...og giver fingeren til datasugerne.
Jeg gør investeringer op i timer. Det kan måske virke lidt autistisk, og måske er det faktisk lige, hvad det er. Det synes jeg i givet fald er ok. For jeg har stor respekt for autister - og jeg synes det giver værdi.
Da jeg ville købe en ny iPhone for et par måneder siden, stod jeg med en investering på 6000,- foran mig.
Det er en anseelig sum, vil de fleste - med rette - mene. Det synes jeg også. Men er det dyrt? Eller er det blot mange penge?
iPhoneværdiberegning
For værdiberegning handler ikke kun om, hvor lang tid noget holder. Det handler om at udregne kostprisen i brugstiden: Jeg bruger min iPhone meget. Af de knap 100 apps jeg har installeret, bruger jeg mere end 40 af dem ugentligt. I en eller anden funktion, bruger jeg min iPhone 4-8 timer om dagen*
Lad os bare regne med det mindste af de tal: 4 timer.
Min tidligere iPhone holdt 2 år. 365 dage på et år = 1460 timer på et år. 2 år = 2920 timer lifetime.
Jeg betaler 6000,- og det giver mig så - lavt sat - en kostpris på lige over kr 2,- pr. time.
Det synes jeg fanden fløjteme er value for money!
Hvad koster det at køre i tog?
Aarhus - København: 382,- for tre timers togtur. Det er mere end 127,-/timen. Tager du turen med en flink bilist via gomore.dk, er det halv pris.
Bio? En to timers film inkl. sukkerstads for 50,- = omkring 70,-/timen.
Tor Nørretranders' Det generøse menneske; 35,-/timen, hvis du insisterer på papir (og læser den på en eftermiddag). Under 7,-/timen hvis du læser digitalt - eller meget langsomt. Og nogle få øre pr. time, hvis du læser den nogle gange over de næste par år (hvilket du bør) - og indregner alle de tanker den sætter i gang...
Hvad med cyklen?
Min nuværende cykel står i omkring 5000,- og jeg forventer den holder fem år (så længe jeg husker at spænde den fast til et solidt skilt. Hver gang!).
Jeg bruger den en time om dagen i snit = 1800 timer lifetime. Det er kr 2,78/time.
Dog kræver en cykel vedligehold, og jeg skal skifte dæk og reservedele en håndfuld gange. Lad os sige 100,-/måned, så der er råd til, at jeg kan få en fagmand til at lave service og skifte dele. Så er kostprisen pludselig tættere på 6,- per time, men så er min cykel også super velholdt og velkørende (og kan nok holde væsentlig længere end fem år...eller sælges brugt for en hvis sum).
Regn den ud
Jeg siger ikke alt skal gøres op i penge eller hårde værdiberegninger. Det kan bare være lettere at spotte de ting, der skal prioriteres over andre - eller hvor du måske godt kunne investere lidt ekstra, fordi det skaber værdi eller glæde hver gang du investerer et par kroner.
Regner du timeprisen ud, bliver det pludselig muligt at tale om gode investeringer kontra dårlige investeringer. Dem kan du så sammenholde med hvad de to kategorier bidrager med af gode henholdsvis dårlige oplevelser.
Og så træffer du pludselig væsentlig bedre beslutninger.
Do the math.
*_Som foretrukken musik- og podcastafvikler, samt RSS-device, går der hurtigt nogle timer. Og jeg har endda ikke indregnet, at den hver nat tracker hvor meget jeg bevæger mig, mens jeg sover og altid gør det muligt at komme i kontakt med mig for mine nærmeste..._
Da en af mine venner havde glemt sin pung den anden dag, kom jeg til at tænke et par år tilbage; der var det nemlig mig, der havde glemt min pung og dermed mine penge. Og det var også dengang, jeg besluttede at løse det på en ganske simpel måde.
Jeg havde været til træning og ville slå forbi en butik for at købe mad. Da jeg så stod med en kurv med varer og skulle have gjort et dankort klar, opdagede jeg, at jeg havde glemt min pung. Pis!
Jeg måtte pænt lægge varer på plads og cykle hjem hamrende sulten (med i planen var at købe en banan), og så ud og handle igen, da jeg havde været hjemme og vende. Et hassle to say the least - og irriterende, når man er sulten!
Næste dag, talte jeg derfor mine tasker op; 3 stk. som jeg brugte ofte. Derefter stak jeg forbi en hæveautomat efter 3x100,-
Siden dengang har jeg altid haft 100,- i min taske, så jeg ikke står i en situation, hvor jeg ikke kan redde mig noget mad, en busbillet eller 10 sæt glow-in-the-dark-briller fra Tiger, hvis jeg skulle have glemt min pung.
App til kort
I processen, fandt jeg også en app til min telefon, som kan gemme billeder og oplysninger om diverse kort, så jeg også har en chance for at dokumentere, at jeg har et specifikt medlemskort eller en oplysninger fra det, hvis det skulle være nødvendigt. App'en hed Lemon dengang, men har så siden skiftet navn til LifeLock Wallet App.
Det kan måske virke lidt gammeldags med kontanter, men den dag betalinger sker med et bip via mobilen, vil jeg nok stadig holde fast i hundredelasen. For mobilen løber tør for strøm - og så er cash king.
pixelskylines
kaledo-art
blakekathryn
yousharknotpass
janainaart
vaporwave