drøm 4/3
l og jeg møder far på en bakke fyldt med friskt, grønt græs. far står og venter. vi løber imod ham og l giver far et langt kram. jeg kaster mig i armene på ham efter og ender med at snurre rundt med ham, i min glæde og overraskelse over hans energi: at han kan stå og også tale lavmælt. pludselig falder han sammen og lander i græsset, jeg falder med - og det går op for mig, at han ikke er blevet rask. jeg bryder ud i gråd og undskylder at jeg væltede os, men far smiler og kigger mod den blå himmel og siger, at det var dejligt at ende i det grønne græs. jeg får fremhulket hvordan skal jeg nogensinde klare mig uden ham. han smiler og siger, sæt nogle plader på, lyt til noget musik, kig på nogle billeder. det skal nok gå
jeg vågner. SÅ IRRITERET OVER AT JEG VÅGNER. prøver at falde i søvn igen, for jeg har så meget mere at spørge ham om men det lykkes ikke
1 uge siden begravelsen og 2 uger siden livet forsvandt ud af hans krop i dag. han tog sin sidste besværede vejrtrækning, kort efter min papmor sagde: vi er her alle sammen hos dig. jeg nussede hans arm, og jeg kunne mærke nerverne sitre. og så var det slut. jeg savner ham så meget