3. semester skønlitteratur

seen from United States
seen from United States
seen from United States
seen from Norway
seen from Sweden
seen from China

seen from Singapore

seen from Malaysia
seen from Italy

seen from Belgium

seen from Kuwait

seen from Malaysia
seen from United Kingdom
seen from China

seen from Russia

seen from Malaysia
seen from China

seen from Germany

seen from Malaysia

seen from Russia
3. semester skønlitteratur
Titel: Sofies verden Forfatter: Jostein Gaarder Forlag: Høst og søn Udgivelsesår: 1990 Sideantal: 539 Målgruppe: 15+
Resumé: Sofies verden er en filosofisk ungdomsroman, der både redegøre og analyserer på filosofiens historie helt fra den bibelske skabelsesmyte og frem til i dag, hvilket er en vigtig egenskab at kunne, da “Den, som ikke kan føre sit regnskab over 3000 år, lever blot fra hånden til munden.”, som Goethe ville have sagt det. Sofie er bogens hovedperson, der bor med sin mor og en masse dyr, mens faren arbejder udenlands. En dag får Sofie et brev, uden frimærke, med filosofiske spørgsmål, efterfulgt af mærkelige postkort fra Libanon og breve om forskellige filosoffer, og sådan begynder Sofies filosofikursus med manden Alberto Knox. Sammen drager de to ud på et eventyr om filosofi, og får sat spørgsmåltegn ved, om de findes i “virkeligheden”, eller bare en del af en fantasifuld konstruktion. I bogen møder vi også pigen Hilde. Sofies og Hildes historie hænger mere sammen, end man skulle forestille sig og med noget af et plot twist sidst i bogen, er den i den grad værd at dykke ned i.
Didaktiske overvejelser: Sofies verden er en tung og kompliceret bog med spring i tid, sted og virkelighed. Undervisingsmæssigt ville det være en meget svær bog at arbejde med som værklæsning i dansk, da den ville fange de færreste på grund af sværhedsgraden. Dog vil man nemt kunne bruge uddrag af bogen til kristendomsundervisning. Her er nogle af brevene fra Alberto til Sofie fine at bruge, for eksempel brevet om hvem Jesus var, og hvad han gjorde.
Titel: Jagten Forfatter: Anne-Marie Donslund Forlag: Alinea Udgivelsesår: 2017 Sideantal: 171 Målgruppe: 13+
Resumé: Bogen handler om en familie bestående af mor, lillebror og storesøster. De har i en rum tid boet på et krisecenter fordi, deres far har været voldelig overfor moren, og nu er det tid til at flytte ud igen. Familien skal leve undercover og bliver derfor nødt til at ændre deres navne, inden de flytter til Fårevejle. Her skal lillebror og storesøster starte på en ny skole og få nye venner, men det er svært når man har levet et helt liv forinden, som man ikke kan fortælle nogen om.
Didaktiske overvejelser: Sproget i bogen gør den velegnet til frilæsning, men på grund af flashbacks og bogens tematik, vil det også være passende at bruge den i undervisningen, for at bearbejde bogen. Denne bog vil fint kunne bruges til et emne om familier, der ikke lever om normen. Bogen vil dog nok fange pigerne mest, da det er storesøsteren, der er hovedpersonen i bogen, og vi ser hverdagen gennem hendes teenagepigeøjne.
Titel: Ærtehalm Forfatter: Anne-Marie Donslund og Tina Sakura Bestle Forlag: Gyldendal Udgivelsesår: 2012 Sideantal: 105 Målgruppe: Mellemtrinnet
Resumé: Ærtehalm handler om de tidligere siamesiske tvillinger Ærte og H. De har engang hæng sammen ved skulderen, men er nu blevet skilt fra hinanden, hvilket betyder, de kun har en arm hver. Tvillingerne bor hjemme hos deres far (mor er død), med deres teenagestoresøster (Sille?). Ærte og H er så tætte, at hvis de sætter skuldrene sammen, så kan de høre hinandens tanker. En dag er de to piger ude at lede efter brugte ting, de kan sælge på loppemarked. Her finder de en gammel trompet, der kan tale. Ellers det vil sige, at det kun er Ærte, der kan høre, hvad den siger. Sammen går de på opdagelse og finder Verdensmanden, der laver uhyggelige eksperimenter på børn. Didaktiske overvejelser: Denne bog vil være rigtig god som frilæsningsbog på mellemtrinnet, både til drenge og piger. Den er fængende og det er ikke svært at leve sig ind i historien. Samtidig vil bogen også fint kunne bruges til makkerlæsningen, eller højtlæsning i klassen. Skulle bogen bruges til undervisning, kunne man med fordel lægge vægt på familierelationer.
Titel: En mand der hedder Ove Forfatter: Frederik Backman Forlag: People’s Press Udgivelsesår: 2013 Sideantal: 357 Målgruppe: 14-15+
Resumé: Ove er en mand på 59 år, der inden for det sidste halve år har mistet både sin kone og sit arbejde. Ove er mæt af dage og vil allerhelst dele efterlivet med sin kone, Sonja. Derfor har han besluttet sig for, at han vil dø. Problemet er bare, at folk ikke kan lade ham dø i fred. De nye naboer kan ikke finde ud af at bakke med trailer, Ove og Sonjas gamle vennepar er i problemer, der er et katteskravl, der ikke kan klare sig uden Ove. Der er i det hele taget en masse, han skal nå at gøre færdig før han kan kradse af.
Didaktiske overvejelse: Bogen er skrevet på en meget enkel og præcis måde, der gør den nem at læse og nyde. Samtidig med den ellers simple skrivestil, så har Frederik Backman proppet bogen med en masse ironi, hvilket kan gøre det til en mere besværgelig bog for nogle. Bogen vil kunne bruges til frilæsningen, men hvis den skulle bruges i undervisningen, ville det være oplagt at fokusere på tematikken: død, sorg, ensomhed, venskaber osv. Derudover kunne det også være spændende at arbejde med sproget i bogen i forhold til humor og ironi, samt 3. persons fortæller på hovedpersonen.