3. semester faglitteratur
seen from Japan

seen from Malaysia
seen from United States
seen from China
seen from India
seen from Sri Lanka
seen from South Korea

seen from Malaysia

seen from United States
seen from United States

seen from T1
seen from Türkiye
seen from Malaysia

seen from Vietnam

seen from United Kingdom
seen from Greece
seen from Sri Lanka
seen from China
seen from Philippines
seen from China
3. semester faglitteratur
Titel: Digital skrivedidaktik Forfatter: Jens Jørgen Hansen Forlag: Akademisk forlag Udgivelsesår: 2012 Sideantal: 203
Resumé: Digital skrivedidaktik handler om, hvilken viden og værktøjer, man skal have for at udvikle elevers skrivekompetencer på digitale platforme. Bogen kommer også med fem didaktiske greb, som man vil kunne bruge i undervisningen: ASK, SATsER, videoskrivning, digitale skrivekonferencer og blogskrivning.
Refleksionstanker: Denne bog er god at have læst, hvis man vil sætte sig mere ind i, hvordan man skriver digitale tekster. Især når undervisningen i folkskolen bliver mere og mere digital.
Titel: Gode skrivestrategier på mellemtrinnet og i overbygningen Forfatter: Trygve Kvithyld, Trude Kringstad og Guri Melby Forlag: Forfatterne og Cappelen Damm Akademisk (dansk udgave Klim) Udgivelsesår: 2015 Sideantal: 88
Resumé: Bogen handler om, hvilke skrivestrategier der er gode og brugbare på forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Derudover kommer bogen også ind på, hvordan man kan arbejde med disse strategier i undervisningen.
Refleksionstanker: Det gode ved netop denne bog er, at den er henvendt til lærerstuderende og folkeskolelærer. Sproget er let at forstå, og det er rart at læse en bog om skrivestrategier, der er overskuelig, og som har nogle gode eksempler.
Titel: Kanon - litteratur i folkeskolen Forfatter: Torben Weinreich Forlag: Høst og søn Udgivelsesår: 202004 Sideantal: 74
Resumé: Bogen omhandler Weinreichs egen kanon både for de yngste og de ældste i folkeskolen. Han er fortaler for tidens kanondebat og argumenterer for en bindende og synlig litteraturkanon, som vi kender den i dag.
Refleksionstanker: Bogen giver et fint indblik i hvilke tanker, der har lagt til grunde for Weinreichs argumentation for en bindende litteraturkanon. Derudover nævnes andre forfattere også, som man med fordel vil kunne kunne bruge i sin undervisning.
Titel: Evaluering og test i læsning Forfatter: Lise Bregnhøj, Bodil Christensen og Marie Louise Christansen m.fl. Forlag: Forfatterne og Kroghs Forlag Udgivelsesår: 2007 Sideantal: 88
Resumé: Denne bog handler om, hvordan man kan evaluere og teste i læsning på en hensynsfuld måde, hvorpå testresultaterne kan arbejdes med på bedst mulig måde. I bogen får vi indblik i test og evaluering i indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen.
Refleksionstanker: Hvis der er noget, jeg vil tage med fra denne bog, så er det, at testresultater er et øjebliksbillede af, hvordan en eleven klarede sig på det tidspunkt testen blev givet. Selvom det er muligt at arbejde med tests og evalueringer, så eleverne kan udvikle sig, så er det også vigtigt at kigge på det store hele. Det er derfor en god idé et stille sig selv spørgsmål som: Havde eleven en dårlig dag? Sker der noget i hjemmet, der påvirker elevens faglighed? Blev eleven nemt forstyrret den dag? Eller gik alt som det skulle?
Titel: Børnelitteratur - en grundbog Forfatter: Torben Weinreich Forlag: Høst og Søn Udgivelsesår: 2006 Sideantal: 185
Resumé: Børnelitteratur - en grundbog, giver en oversigt over den danske børnelitteratur. Bogen er inddelt i fire overordnede kapitler: Børnelitteraturens æstetik, Fra forfatter til læser, Skolen, børnene og litteraturen og til sidst Dansk børnelitteraturs historie (fra 1500-tallet og frem til år 2000).
Refleksionstanker: Bogen kan med fordel bruges som opslagsbog, hvis man søger viden indenfor de fire hovedkapitler, da den er velskrevet og godt formuleret. Man kunne dog håbe på en ny udgave, hvor bogens sidste kapitel kunne strække sig ind i dette årti.
3. semester skønlitteratur
Titel: Sofies verden Forfatter: Jostein Gaarder Forlag: Høst og søn Udgivelsesår: 1990 Sideantal: 539 Målgruppe: 15+
Resumé: Sofies verden er en filosofisk ungdomsroman, der både redegøre og analyserer på filosofiens historie helt fra den bibelske skabelsesmyte og frem til i dag, hvilket er en vigtig egenskab at kunne, da “Den, som ikke kan føre sit regnskab over 3000 år, lever blot fra hånden til munden.”, som Goethe ville have sagt det. Sofie er bogens hovedperson, der bor med sin mor og en masse dyr, mens faren arbejder udenlands. En dag får Sofie et brev, uden frimærke, med filosofiske spørgsmål, efterfulgt af mærkelige postkort fra Libanon og breve om forskellige filosoffer, og sådan begynder Sofies filosofikursus med manden Alberto Knox. Sammen drager de to ud på et eventyr om filosofi, og får sat spørgsmåltegn ved, om de findes i “virkeligheden”, eller bare en del af en fantasifuld konstruktion. I bogen møder vi også pigen Hilde. Sofies og Hildes historie hænger mere sammen, end man skulle forestille sig og med noget af et plot twist sidst i bogen, er den i den grad værd at dykke ned i.
Didaktiske overvejelser: Sofies verden er en tung og kompliceret bog med spring i tid, sted og virkelighed. Undervisingsmæssigt ville det være en meget svær bog at arbejde med som værklæsning i dansk, da den ville fange de færreste på grund af sværhedsgraden. Dog vil man nemt kunne bruge uddrag af bogen til kristendomsundervisning. Her er nogle af brevene fra Alberto til Sofie fine at bruge, for eksempel brevet om hvem Jesus var, og hvad han gjorde.