#designprocesser

[rascdd2014]

Etnografisk feltstudie, designprocesser

Link til fremlæggelse fra 20/09 2014:

https://www.youtube.com/watch?v=CnZHS908F20&feature=youtu.be

Etnografisk feltstudie, observation af ventevaner v. busstoppesteder

INTRO:

Vi har fået til opgave at lave et etnografisk feltstudie, hvor vi skal observere en hverdagssituation.

Vi har hermed valgt at observere folks ventevaner ved busstoppestederne. Dette har vi valgt at gøre gennem et designkontekst/vision, hvor vi ønsker at skabe et artefakt, som skaber muligheder for at folk får en øget interaktion med hinanden ved busstoppestederne. Vision om at ænder  

  ERKENDELSESINTERESSE:

Vores interesse i at observere folks ventevaner, bunder i et ønske om at undersøge den eksisterende praksis, som vi observere vil indeholde en høj grad af isolation mellem de ventende personer. Derfor er det relevant at se, hvorlede folk vælger at stille sig, beskæftige sig og kigge hen mens de venter, for dermed at kortlægge hvordan den forventede isolation sker, og for forhåbentligt at kunne forandre dette og skabe mere interaktion.

Vores observation varede i halvanden time. vi benyttede feltnoter, tegninger og ustruktureret interviewing   

  METODE:

Vi startede med at prøve på være observer participants, hvor vi forsøgte at observere folks ventevaner som en flue på væggen. Her stod vi på den anden side af vejen og observerede.

Eks.:

Ældre dame omkring 60 år står med sin mobil lidt væk fra busstoppestedet og andre mennesker. Hun har ryggen til stoppestedet og snakker i mobil. Efter hun har snakket, begynder hun at læse avis, dog stadig med ryggen til og væk de andre ved stoppestedet.

Ældre kvinde virker misfornøjet og sidder med armene over kors på bænken, hvor hun også har lagt tasken, så ingen andre gider sætte sig der

—> Der befinder sig højest 3-4 mennesker under halvtaget ved stoppestedet, sandsynligvis fordi det er en passende afstand, der bibeholder folks personal space og comfort zone orientering. Hvis en 4. mand går ud, så kommer der en ny ind -  1 går ud/1 går ind.

→ De fleste kigger ud på vejen, hvor bussen skulle komme fra. Hos dem der ikke sad i båsen, var der et vist mellemrum i mellem, så de ikke stod for tæt sammen.

  Eftersom det er svært at observere folk, uden at de lægger mærke til det, prøvede vi også en anden metode - participant observation.

Her sad vi ved et busstoppested og var en del af det at vente på bussen.

Eks:  

En muslimsk kvinde sidder med sin mobil, laver bare tidsfordriv. Hun prøver at undgå at få øjenkontakt.

Mand i hvid bluse står langt væk fra alle. Hører musik i sine høretelefoner.

→ Flere står gerne ca. 3 meter væk fra selve stoppestedet.

Vi tog selv med bussen til universitetet

Ung kvinde med mobil og ear plugs tjekker bustiderne og stiller sig ved vejen med hænderne i lommen og fletter fødderne

Ung mand med ear plugs i fletter fødderne og roder ved sin mobil

→ Vi lagde også mærke til, at folk gjorde hvad de andre gjorde – hvis en gik til kanten af veje, så gjorde alle det, også selvom der var lang tid til, at bussen kom.

→ Folk havde tendens til at have en fast ‘plads’ ved stoppestedet, hvor de blev stående mens de ventede, samt måske endda stille sig med hænderne i lommen og flettede ben, som et tegn på tydelig kropslig afvisning. De lukkede sig altså om sig selv. * mand med skraldespand.  

  Vi prøvede også at skabe kontakt med nogle at de mennesker, som stod alene med deres mobiler. Folk var villige til at interagere med fremmede mennesker. I sammenhængen med dette, lavede vi nogle ustruktureret kontekstuelle interviews, hvor vi spurgte, hvad folk lavede på deres mobiler, mens de ventede på bussen.

Eks: - Ung mand omkring 25 og ung dreng på omkring 14 spillede visuelle spil  som tidsfordriv.

- Ændre mand tjekkede mails.

- Kvinde omkring 60 snakkede i mobil.

- Unge kvinde sms? Facebook

- Pige omkring 15 shoppede tøj på nettet.

KONKLUSION:    Udfra vores observationer, fandt vi ud af, at folk som forventet er meget isolerede og laver forskellige ting, for at få tiden til at gå. Folk snakkede ikke med hinanden, men benyttede derimod mobil, læste avis osv. Der var en vis afstand mellem folk - i båsene var der f.eks. maks 3-4 personer, og alle andre stod rundt omkring båsen. Kom man ind var det for at tjekke hvornår bussen kom, og derefter stille sig ud igen. I stedet for at kommunikere med andre, bruger folk tiden på at læse aviser, høre musik og kigge på vejen, men vi observerede, at de fleste brugte mobiltelefonen for at underholde sig selv. Mange havde afvisende kropssprog - stod med krydsede arme og ben - men da vi prøvede at skabe kontakt til dem, var de villige til at kommunikere med fremmede.

Isolerede (afstand)

Underholder sig selv (avis, musik, kigge ud på vejen)

Fleste bruger mobiltelefonen (musik, spil, sociale medier)

Afvisende kropssprog (snakker ikke med hinanden)

MEN villige til at snakke med fremmede

  Etiske problemstillinger:

Der kan være nogle etiske problemer med den observationsmetode, som vi benytter, da vi observerer folk uden de rent faktisk er klar over det.

Nyt artefakt:

En form for underholdning på stoppestedet, der kunne ændre den eksisterende fysisk isolerede praksis og skabe mere interaktion mellem de ventende folk

  Diskussion: Hvad kunne vi have gjort anderledes?

Længere tid

Forskellige tidspunkter på dagen

Fokusere på andre ting, f.eks. aldersgrupper, kulturel baggrund etc.

Være endnu mere participant observer og have spurgt folk indgående om deres ventevaner

      Vi vil gerne observere folks ventevaner ved busstoppestedet.

Vores  design kontekst er at vi ønsker at skabe muligheder, for at folk kan socialisere sig ved busstoppestedet, fordi vi har en forventning til at det ikke er noget borgere gør. vi syntes det er interessant hvor stor diversitet som er i en hverdagspraksis. Alle venter på det samme, men gør det på så mange forskellige måder.

  Vi vil observere 30 minutter om formiddagen og 30 minutter om aftenen. For at se om der er forskel på borgens adfærd.

  Den metode som vi til benytte ønsker fly on the wall and fly in the soup. Evt. ønsker vi at lave små interviews, fordi vi ønsker at alt folk.

  Fieldnotes, billeder, tegninger.

  Hvor roller skal være at vil ville være ligesom dem at ventet på bussen – vi vil være en del af dem. Vi vil prøver at skab kontakt til dem for at observer om folk er interesseret i at være i kontakt med andre.

  Etiske problemstillingerne:  Der kan være nogle etiske problemer med det den observation metode som vi benytter, da vi observere folk uden i rent faktiske er klar over det.

Erkendelsesinteresse

  Som designere går vi ud og ser noget og så vil vi gerne ændre det.

  Det er interessant hvordan folk har forskellige ventevaner, når de i princippet venter på den samme ting. Vi synes det er interessant at forstå, hvad det betyder at være social i dag!

  Vi har en forventning om, at folk er sociale på deres sociale medier frem for at være sociale med dem, der er omkring dem.

  Vi er interesseret i at forstå hvad det betyder at være social i dag?

Hvordan bruger folk deres ventetid – hvad er ventetid?

Observation af aktivitet ved busstoppestedet.

  Undersøgelsen forløb fra 9.20-10.50

  Vi startede med at observere ved at være participant observers, hvor vi stod på den anden side af vejen overfor busstoppestedet og observerede folk ”uden” de lagde mærke til det.

  Ældre dame omkring 60 år står med sin mobil lidt væk fra busstoppestedet og andre mennesker. Hun har ryggen til stoppestedet og snakker i mobil. Efter hun har snakket, begynder hun at læse avis, dog stadig med ryggen til og væk de andre ved stoppestedet.

  Dame med solbriller kigger op i himlen med hænderne i baglommerne. Hun kigger desuden ned i jorden og står lidt væk fra de andre ventende folk.

  Ældre mand med hænderne i lommen kigger op og ud på vejen.

Ældre kvinde virker misfornøjet og sidder med armene over kors på bænken, hvor hun også har lagt tasken, så ingen andre gider sætte sig der

—> Alle går tøvende frem til bussen, da den ankommer

—> Der befinder sig højest 3-4 mennesker under halvtaget ved stoppestedet, sandsynligvis fordi det er en passende afstand, der bibeholder folks personal space og comfort zone orientering. Hvis en 4. mand går ud, så kommer der en ny ind -  1 går ud/1 går ind.

  To piger der (tilsyneladende) kendte hinanden snakkede sammen – stod inde i båsen. Den ene stod op, den anden sad ned.

Ingen andre kendte hinanden, og ingen prøvede at komme i kontakt med andre. De fleste kigger på vejen hvor bussen skulle komme fra. Hos dem der ikke sad i båsen, var der en vis mellemrum i mellem, så de ikke stod for tæt sammen.

  Da det var svært alt udføre en participant observation, så prøvede vi også at være observer participants, hvor vi var den del af at vente på bussen.

  En muslimsk kvinde sidder med sin mobil, laver bare tidsfordriv. Hun prøver at undgå at få øjenkontakt.

Mand i hvid bluse står langt væk fra alle. Hører musik i sine høretelefoner.

  Flere står gerne ca. 3 menter væk fra selve stroppestedet.

  Vi tog selv med bussen til universitet: Ældre mand står med indkøbsposer og kigger efter bussen

Ung kvinde står og kigger ud på vejen og retter på sit hår

Kvinde med barn på armen tripper lidt rundt og snakker med barnet

Ung kvinde med mobil og ear plugs tjekker bustiderne og stiller sig ved vejen med hænderne i lommen og fletter fødderne

Ung mand med taske står bag ved halvtaget og spiser

  Vi prøver også at skabe kontakt, men nogle at de mennesker som stod alene med deres mobiler. Folk var meget villige til at interagere med fremmede mennesker. I sammenhængen med dette så lavede vi nogle ustruktureret interviews hvor vi spurgte, hvad folk lavede på deres mobiler, når de ventede på bussen.

  - Ung mand omkring 25 og ung dreng på omkring 14 spillede visuelle spil  som tidsfordriv.

- Ændre mand tjekkede mails.

- Kvinde omkring 60 snakkede i mobil.

- Unge kvinde sms? Facebook

- Pige omkring 15 shoppede tøj på nettet.

Ældre mand står op ad halvtaget, går over for at smide noget i skraldespanden og stiller sig tilbage på sin ‘plads’

Midaldrende mand læner sig også op ad halvtaget og fletter fødderne

Ung mand med ear plugs i fletter fødderne og roder ved sin mobil

Ung kvinde tjekker bustiderne og kigger i sine papirer

Vi lade også mærke til at flok gere gjorde hvad andre går – hvis en går en til kante af veje så gjorde alle det, også selvom der var langtid til at bussen kom.

  Hvad lavede folk:

læste avis

kigge i efter biler, i jorden, i himlen osv.

benyttede mobil

hørte musik

spise

[ddlajj]

Etnografisk inspireret feldstudie

Hvorfor vil I studere denne kontekst (erkendelsesinteresse)?

Vi vil gerne observere folk der benytter offentlig transport for at undersøge psykologien bag intimsfære i bussen. Dette er en hverdagspraksis som flere i gruppen deltager i dagligt og vi vil gerne prøve at se det fra et andet perspektiv end vores eget.

Forventning:

Vores tese er at mennesker vil udfylde de frie pladser først, altså de sæt af sæder der endnu ikke er optaget. Kun når alle sæt af sæder er udfyldt af minimum 1 person, vil personer begynde at sætte sig ved siden af hinanden. Generelt undgår folk at sætte sig ved siden af en anden i bussen.

Beskriv varighed:

Vi observerer over 2 dage, i forskellige busser, på forskellige tidspunkter.

Beskriv metode(r):

Observer participant, nogle gange participant observation

Beskriv jeres dokumentationsproces:

Vi vil skrive feltnoter fordi vi synes at det er en kvalitativ metode at indsamle data på. Dette gør vi hver for sig, på den måde observerer vi fra nogle forskellige vinkler og i forskellige situationer.

Beskriv jeres rolle:

Vi vil sætte os ind i tilfældige busser, og tage bussen som man almindeligt vil. Fra et vilkårligt sæde i bussen, vil vi observere folk i bussen og skrive deres handlinger ned. Vi vil gerne fokusere på deres opførsel og i nogle tiflælde, den måde de interagere med de andre passagerer.

            Beskriv etiske problemstillinger:

Da vi agerede som observer participant (fly-on-wall) og personerne der indgik i ‘undersøgelsen’ ikke vidste at vi observeret dem, synes vi ikke det ville være etisk korrekt at tage billeder eller video af dem (selvom dette muligvis kunne give bedre resultater)

               Analyse af resultater

Folk bryder sig ikke så meget om at få invaderet deres private rum og foretrækker derfor at sidde alene   

Bussen kan betragtes som et offentlig rum, og man ved godt der er andre til stede (nogle glemmer), alligevel forestiller nogle at de er i deres egen lille “bobble”

På trods af det kan argumenteres at vi er “insidere” i situationen, er vi i virkeligheden ikke insidere fordi vi sætter os i bussen i en anden kontekst med et anderledes perspektiv

Der blev observeret en undtagelse på dette, og det var når en mor kom ind i bussen med sin baby. Vi forstiller os at dette er fordi at man pludselig har et fælles reference punkt at snakke om.

Refleksion

I situationen gik det op for os at der var rigtig mange ting at iagtage og mange forskellige mennesker i samme overordnet situation, men som også havde sub-situationer i gang individuelt. (Nogle snakkede i telefon, andre sms’ede, lyttede til musik, snakkede med venner)

Måske ville det have været fordelagtigt at begrænse vores fokusområde (?)

Med videooptagelse fra et statisk punkt i bussen ville man kunne analysere videoen bagefter og fange flere nuancer og detaljer som man ikke nødvendigvis fangede i øjeblikket (etiske problemer til side)

Vi havde på forhånd nogle ret klare forventninger til hvad der ville ske, og kom derfor til at fokusere for meget på det, hvilket gjorde vi muligvis overså andre relevante ting.

[ddlajj]

Kreative designprocesser

Hvad kendetegner kreative designprocesser, hvor resultatet er et artefakt, som bringes i anvendelse i en allerede kendt kontekst?

“En designproces er et komplekst begreb som er brugt til at beskrive en kombination af handlinger, valg og beslutninger, der påvirker folks liv og mulige valg af handlinger. Hver designproces udfordrer nutiden og kræver en høj grad af kreativitet på en måde der er kontrolleret og som har til formål at producere en levedygtig, praktisk løsning på en design udfordring. Designprocessen er en igangværende proces der udnytter designerens evne til at forstå, undersøge, visualisere og give form til et koncept. Der kan også siges at designprocessen der fører til godt design er meget struktureret, velplanlagt og grundigt ført. Designprocessen er er meget en etisk og social aktivitet samt en æstetisk aktivitet, derfor kræver en kritisk og reflekterende tankegang, som i mange situationer gør det til en vanskelig proces. ”

- Andrei Scarlatescu

“I kreative designprocesser arbejder man med wicked problems, der i modsætning til tamed problems ikke har nogen konkret løsning. Dette betyder at alle designprocesser er forskellige og skal derfor tilgås på en ny måde, hvor nye og/eller gamle metoder skal tilpasses den nye kontekst. Hvilket betyder at man forvandler en idé til et færdigt produkt, i en ikke lineær proces. I designprocessen indgår brugeren som en vigtig del af processen, da værdien af det digitale artefakt ligger i den værdi som brugeren i sidste ende tildeler det.”

- Lars Tornbjerg

“En kreativ designproces er en kunnen i at definere en designmæssig problemstilling og løse den i en tilfredsstillende grad. Det kræver en kritisk og refleksiv tilgang, i den forstand at kunne forholde sig til hvad man prøver at løse vha. sit digitale artefakt, samt til hvem. Indsigt i den relationelle situation, altså hvor, hvornår, hvordan og med hvem artefaktet bliver brugt, er en nødvendighed for at kunne forstå konteksten af artefaktets brug. Det fordrer også kollaboration ved at inddrage brugerne og alle i mellem, som enten har en direkte eller tidligere indirekte indflydelse på skabelsen af det digitale artefakt. Derudover er den kreative designproces en disciplin i ansvarlighed, at forstå et givent produkt vil blive brugt af mange mennesker i den virkelige verden, i virkelige situationer, og at alt dette har en konsekvens og rammesætter menneskers hverdag på godt såvel som ondt. Den kreative designer forstår at funktionaliteten og brugerne af artefaktet er i højsædet og bør lægge vægt på den augmentation og transcendens, det har til formål at bringe ind i spændingsfeltet mellem tradition og menneskelige værdier.”

- Jens Bue Pedersen

“En designproces er et komplekst begreb som er brugt til at beskrive en kombination af handlinger, valg og beslutninger, der påvirker folks liv og mulige valg af handlinger, og at definere en designmæssig problemstilling og løse den i en tilfredsstillende grad ift. brugeren eller klienten. Der arbejdes med wicked problems, der i modsætning til tamed problems ikke har nogen konkret løsning.

Dette betyder at designprocesser er forskellige og skal derfor tilgås på en ny måde, hvor nye og/eller gamle metoder skal tilpasses den nye kontekst. Derudover er den kreative designproces en disciplin i ansvarlighed, at forstå et givent produkt vil blive brugt af mange mennesker i virkelige situationer, som har konsekvenser og rammesætter deres hverdag.

Den kreative designer forstår at funktionaliteten og brugerne af artefaktet er i højsædet og bør lægge vægt på den augmentation og transcendens, det har til formål at bringe ind i spændingsfeltet mellem tradition og menneskelige værdier.”

- Fælles

Hvilke faglige kompetencer fordrer digital design?

“Digital design fordrer en del forskellige kompetencer, blandt andet en designers evne til at udføre undersøgelser, analysere, observere, reflektere, være innovativ, kommunikere, tænke divergent og kreativt i forbindelse med problemløsning. Som designer skal man kunne anvende forskellige tilgange for at komme frem til et bestemt mål - at færdiggøre et produkt der er let at forstå og bruge samt æstetiskt attraktivt. En digital designer skal kunne forstå og anvende teknologi på sådan en måde, der gør den brugervenlig.”

- Andrei Scarlatescu

“En god digital designer har en bred viden og kender derfor til forskellige metoder og teknologier, samt ser kritisk på dem ift. potentiale og begrænsninger. En designproces kræver stor tilpasningsevne, da processen altid er forskellig, og derfor skal designeren være i stand til at tilpasse sig den nye kontekst. Det betyder også at designeren er en ‘problem knuser’, som er god til problem framing, altså finde den rigtige måde et problem skal tilgås. ’Løsningen’ på problemet kan designeren dog aldrig finde alene, og det stiller derfor også krav til at han er god til at samarbejde med kunder, bruger og andre fra hans design team. I den sammenhæng skal han kende/analysere brugers bevidste og ubevidste behov og inddrage dette i udarbejdelsen af det digitale artefakt. Alt ovenstående kræver et stort overblik fra designeren. Sidst men ikke mindst, er den gode designer kreativ, da han skal kunne ’se ind i fremtiden’.”   

- Lars Tornbjerg

“Digital design fordrer adskillige kompetencer inden for flere videnskabelige felter, herunder psykologiske samt sociologiske, for at forstå brugen, samt brugeren, i kontekstuelle sociale situationer. For at kunne designe det gode artefakt skal man som designer forstå situationen og relationen i en bestemt kontekst når det bliver brugt af brugeren, hvorfor det fordrer en bred analytisk, iterativ og metodisk tilgang til skabelsen af et produkt. Derudover kan indsigt i design-historiens gang give et indblik i udviklingen og rationalet bag beslutninger, der har løst eller forsøgt at løse designmæssige problemstillinger i tidens løb, og på den måde at kunne forstå, forholde sig refleksiv og se tingene fra et større perspektiv i designprocessen.”

- Jens Bue Pedersen

“Digital design fordrer en del forskellige kompetencer, blandt andet en designers evne til at udføre undersøgelser, analysere, observere, reflektere, innovere, kommunikere, tænke divergent og kreativt i forbindelse med problemløsning. Derudover bruger designeren adskillige kompetencer inden for flere videnskabelige felter, herunder psykologiske samt sociologiske, for blandt andet at forstå brugen, samt brugeren, i kontekstuelle sociale situationer. Derfor har en god digital designer en bred viden, og kender til forskellige metoder og teknologier, samt ser kritisk på dem ift. potentiale og begrænsninger.

Designeren er god til problem framing - altså definere sit problem og finde den rigtige måde at tilgå det på.

- Fælles

[rascdd2014]

Hvad kendetegner en kreativ designproces

Amalie LJ - 8/9-2014

Hvad kendetegner kreative designprocesser, hvor resultatet er et digital artefakt, som bringes i anvendelse i en allerede kendt kontekst?

Et digital artefakt danner rammer for både omgivelser og brugere. Disse omgivelser og brugere er samlet i et, dvs. kontekst. For at “skabe” et godt design, er det vigtigt at blive bekendt med den komplekse konteksten, som man designer til. Man må forstår interaktionen mellem designobjektet og brugeren. For at lave et godt design, må man først finde ud af “user” og “use”. Man må undersøge hvad brugeren forventer af det digitale artefakt - hvad det skal bruges til, og hvordan det skal benyttes. Omgivelserne og brugerne påvirker hvordan en designproces forløber. Den kreative designproces har ikke én definitiv tilgang, med ét definitivt svar eller resultat. Designprocessen går derfor ikke lineært fra vision til specifikation, der er derimod mange frem- og tilbageblik. Det handler om at man i spændingsfeltet mellem tradition og transcendens skaber nye mulige fremtider. 

Hvilke faglige kompetencer fordrer digital design? Som digital designer bør man være refleksiv, og kunne formå at benytte designteori som praktisk redskab. En grundlæggende egenskab, som designeren bør besidde, er en empatisk tilgang til brugeren. Designeren bør ikke udelukkende tager højde for et artefakts anvendelighed, funktion og æstetik, men også tage højde for brugers eventuelle oplevelse med produktet. Designen bør kunne sættet din ind i brugerens opfattelse og tanker omkring det specifikke design. Det er vigtigt at forstå, at design er en etisk aktivitet; design processen er en kombination af valg, handling og beslutninger, der kan påvirke menneskers liv. 

[rascdd2014]

Hvad kendetegner en kreativ designproces?

Sali H, Amalie L, Rie SJ - man. 8/9 2014

HVAD KENDETEGNER EN KREATIV DESIGNPROCES, HVOR RESULTATET ER ET DIGITALT ARTEFAKT, SOM BRINGES I ANVENDELSE I EN ALLEREDE KENDT KONTEKST?

En designproces er kontekstafhængig og indebærer forskellige metoder og tilgange, som designeren selv må sætte en ramme for, samtidig med, at der tages forbehold for en given kontekst. Denne er altafgørende for artefaktets succes og bør således inddrages i designprocessen og gerne meget tidligt i forløbet. Designeren må dermed undersøge, hvad brugeren forventer af det digitale artefakt - hvad det skal bruges til og hvordan det skal benyttes. Det er vigtigt, at artefaktet er noget, som er genkendeligt, når designeren prøver at designe til en allerede kendt kontekst. Måden dette bl.a. kan gøres på, er ved at designe ud fra nogle allerede eksisterende principper eller hente inspiration fra kendte teknologier, således at aspekter af det digitale artefakt virker velkendt for brugeren; dermed nemmere at håndtere og dermed et artefakt, som brugeren intuitivt kan gå til.

Designeren har desuden ved brug af en kendt tradition, gjort brugeren i stand til at navigere det nye artefakt, dvs. transcendens. Det handler derved om, at designeren i spændingsfeltet mellem tradition og transcendens skaber nye mulige fremtider for brugeren og bruget. Omgivelserne og brugerne påvirker, hvordan en designproces i praksis forløber, og hvor denne nødvendigvis ikke går lineært fra vision til specifikation, men derimod har mange frem- og tilbageblik. Det er dermed vigtigt, at kunne anvende en empatisk tilgang, for derigennem at skabe nye muligheder, der samtidig rammesætter menneskers liv.

HVILKE FAGLIGE KOMPETENCER, MENER DU, DIGITAL DESIGN FORDRER?

En grundlæggende egenskab, som designeren bør besidde, er en empatisk tilgang til brugeren som sikrer, at der ikke udelukkende tages højde for et artefakts anvendelighed, funktion og æstetik, men også for en brugers eventuelle oplevelse med produktet. Netop oplevelsen er det, som en bruger vil erindre tydeligst i omgangen med produktet, og at sikre dette bør derfor være af høj prioritet for designeren.

En digital designer bør være refleksiv, og formå at kunne anvende designteori i praksis vha. de praktiske redskaber til rådighed. Idet ligger der desuden forståelsen for, at der i design ikke er nogen korrekte svar og at processen ikke er entydig. Viljen til design bør desuden stamme fra et ønske om forandring, samt en designmulighed, som en evt. bruger ville kunne anvende på en given måde i en given kontekst. Fra designerens side er det ydermere vigtigt at forstå, at design er en etisk aktivitet, og at designprocessen er en kombination af valg, handlinger og beslutninger, der kan påvirke reelle menneskers liv.

[rascdd2014]

HVAD KENDETEGNER EN KREATIV DESIGNPROCES?

Rie SJ, man. d. 8/9 2014

HVAD KENDETEGNER EN KREATIV DESIGNPROCES, HVOR RESULTATET ER ET DIGITALT ARTEFAKT, SOM BRINGES I ANVENDELSE I EN ALLEREDE KENDT KONTEKST?

Idet et digitalt artefakt omstændigt danner rammer for både omgivelser og brugere, er disse omgivelser og brugere samlet i et, dvs. kontekst, altafgørende for produktets succes, og bør således inddrages i designprocessen og gerne meget tidligt i forløbet. Måden dette bl.a. kan gøres på, er ved at designe ud fra nogle allerede eksisterende principper eller hente inspiration fra kendte teknologier, således at aspekter af det digitale artefakt virker velkendt for brugeren; dermed nemmere at håndtere og dermed et artefakt, som brugeren intuitivt kan gå til. Designeren har desuden ved brug af en kendt tradition, gjort brugeren i stand til at navigere det nye artefakt, dvs. transcendens.

HVILKE FAGLIGE KOMPETENCER, MENER DU, DIGITAL DESIGN FORDRER?

En grundlæggende egenskab, som designeren bør besidde, er en empatisk tilgang til brugeren som sikrer, at der ikke udelukkende tages højde for et artefakts anvendelighed, funktion og æstetik, men også på en brugers eventuelle oplevelse med produktet. Netop oplevelsen er det, som en bruger vil erindre tydeligst i omgangen med produktet, og at sikre dette bør derfor være af høj prioritet for designeren.

[rascdd2014]

Hvad kendetegner en kreativ designproces?

Man. d. 8/9 2014

Sali H.

Hvad kendetegner kreative designprocesser, hvor resultatet er et digital artefakt, som bringes i anvendelse i en allerede kendt kontekst?

Den kreative designproces har ikke én definitiv tilgang, med ét definitivt svar eller resultat. Det er derfor det kaldes for et ”wicked problem” (1). Processen er kontekstafhængig, og indebærer forskellige metoder og tilgange, som designeren selv må sætte ramme for.

Eftersom artefaktet skal designes til brugeren, er det vigtigt, at have dem involveret fra starten af processen, for at kunne forstå brugeren og forstå bruget, af det man vil designe. Det er vigtigt, at artefaktet er noget, som er genkendeligt, når man prøver at designe noget i en allerede kendt kontekst.

Når man først forstår brugeren og traditionen, kan man herefter designe et artefakt, så kan kreere en transcendens til noget, som er bedre, og som brugerne vil acceptere. Hvis man designer et artefakt, som ikke er genkendeligt for brugerens tradition, er det sandsynligt, at artefaktet ikke vil blive brugt. Det er altså vigtigt, at kunne stille sig i brugerens sko, for at kunne skabe nye mulige fremtider, der rammesætter menneskers liv.

Hvilke faglige kompetencer fordrer digital design?

En digital designer skal være refleksiv, og skal kunne anvende design teori i praksis. Designeren skal have en forståelse for, at design teori er praktiske redskaber, som man ikke er bunden til at bruge. Der skal desuden være en forståelse for, at der i design ikke er nogen korrekte svar.

En digital designer må have en forståelse for, at intet ved design (processen, det æstetiske, etc.) er entydigt. En digital designer må forstå, at design handler om en vilje og et ønske, samt er drevent af et ønske om forandring. Design bliver formet af designerens egne tanker, overvejelser og handlinger, og er påvirket af menneskers vaner og traditioner.

En digital designer må derfor have en empatisk tilgang til det, hun designer. Der skal være en forståelse for den kontekst, man designer til, samt dets brug og brugerne.

Det er vigtigt at forstå, at design er en etisk aktivitet; design processen er en kombination af valg, handling og beslutninger, der kan påvirke menneskers liv. 

Referencer:

(1) Rittel and Webber, 1973

[4chairs]

Billeder af 4Chairs feltarbejde ved Storcenter Nords rulletrappe.