Plasticspand
Det begynder at brænde
indeni
hvor gummihjulet humber over kantstenen
Jeg ser ned igennem tragten
en 1000 kilometer lang gang
DENGANG jeg havde voks i håret
Indkøbsvognen svinger ud foran
Jeg ser på en plasticspand
Blikket vender rundt om hjørnet
Vi smiler alle til hinanden
Jeg har aldrig brudt mig om
storbynaiviteten
jeg gider ikke kendes ved andet
end mig selv
Vi hviler alle på den samme blødende
voksdug
og nogen har længere torne
hvilende uden hår
Der hvor ler og tørt klima giver
krigen et ekstra spark
Men jeg lægger ikke mærke til noget
i Rema hvor poserne er fyldt med
varm tomhed










