Her er endnu en bog om unge og kærlighed/seksualitet. Hovedpersonen, som ellers er kæreste med en pige som han er meget glad for, forelsker sig i en dreng, og det falder ikke i god jord hos vennerne. Efter en del overvejelser henvender han sig til et firma der kan rode med ens hjerne, så bestemte erindringer bliver slettet. Da det halvvejs i bogen (og nu kommer der en spoiler) viser sig at han allerede har været der en gang før, og har glemt det, får historien et twist. Det er en ok historie, men ærgerligt at der næsten altid skal være den der meget problematiserende vinkel på at være bi- eller homoseksuel. Jeg kom til at tænke på filmen “Eternal sunshine in a spotless mind” hvor nogle af de samme problematikker og dilemmaer opstår da man begynder at rode med erindringerne. Filmen er dog bedre!








