#menneskerettigheder

[jaciraus-blog]

Dødevaskeren

DET KRÆVER EN REFORMATION, EN MENTAL REFORMATION - SÅLEDES AT VI KAN DYRKE DE LYSE OG SPIRITUELLE SIDER. FOR DE ER DER. OG MANGE LEVER EFTER DEM. MEN IKKE NOK.

[poyapakzad]

Politiske fanger i Iran skriver åbent brev til Obama

Når sanktionstilhængerne i Iran-debatten begrunder deres indstilling med humanitære og menneskeretshensyn - og andre slige dyder - er det værd at notere, når politiske fanger inde i Iran - af forskellige politiske observanser - skriver et brev til Obama om at løfte sanktionerne. Det er ikke underligt, at de iranske myndigheder i det hele taget tillader, at dette brev kommer ud. Heraf må vi konkludere, at der findes en fælles interesse i Iran mellem regimet og regimets fængslede fjender.

Læs brevet her. En ny artikel i LobeLog beskriver de politiske fangers styrke under skyggen af det iranske system:

"Iran’s political prisoners are also teaching all of us an important lesson: one should not sacrifice the people’s wellbeing and interests for personal revenge. These prisoners had many reasons to ask for more sanctions on a government that has illegally imprisoned them for unjustifiable reasons, deprived them of their most basic rights and tortured them and their families. But they prioritized the Iranian peoples’ interests and asked both Iran and the US to engage in constructive diplomacy rather than blind hostility."

Opdatering: En rettelse til linket til brevet. Det rigtige link er her: http://www.theguardian.com/world/iran-blog/2013/aug/08/iran-political-prisoners-letter-to-obama (Tak @DuErJournalist)

[poyapakzad]

"Costs of War" - ny rapport om krig fra Brown Uni

Udpluk fra research-teamets konklusioner (med mine fremhævelser):

Our tally of all of the war’s dead — including soldiers, militants, police, contractors, journalists, humanitarian workers and civilians — shows that at least 330,000 people have died due to direct war violence.

Indirect deaths from the wars, including those related to malnutrition, damaged health infrastructure, and environmental degradation, must also be tallied. In previous wars, these deaths have far outnumbered deaths from combat and that is likely the case here as well.

200,000 civilians have been killed as a result of the fighting at the hands of all parties to the conflict, and more will die in Afghanistan, Iraq, and Pakistan as the violence continues. But most observers acknowledge that the number of civilians killed has been undercounted. The true number of civilian dead may be much larger when an adequate assessment is made [check here].

While we know how many US soldiers have died in the wars (over 6,600), what is startling is what we don’t know about the levels of injury and illness in those who have returned from the wars. New disability claims continue to pour into the VA, with over 750,000 disability claims already approved.[2] Many deaths and injuries among US contractors have not been identified. 

Millions of people have been displaced indefinitely and are living in grossly inadequate conditions. The number of war refugees and displaced persons --7.4 million-- is equivalent to all of the people of Connecticut and Oregon fleeing their homes.

Despite the US military withdrawal, Iraq’s health, infrastructure, and education systems remain war-devastated.

The armed conflict in Pakistan, which the US helps the Pakistani military fight by funding, equipping and training them, is in many ways more intense than in Afghanistan although it receives less coverage in the US news.

The United States is at war in Yemen. During 2012, the Obama administration quickened its pace of drone strikes in the country. 

The wars have been accompanied by erosions in civil liberties at home and human rights violations abroad.

The human and economic costs of these wars will continue for decades, some costs not peaking until mid-century.

The US federal price tag for the Iraq war — including an estimate for veterans' medical and disability costs into the future — is about $2.2 trillion dollars. The cost for both Iraq and Afghanistan/Pakistan is going to be close to $4 trillion, not including future interest costs on borrowing for the wars. Many of the wars’ costs are invisible to Americans, buried in a variety of budgets, and so have not been counted or assessed. For example, while most people think the Pentagon war appropriations are equivalent to the wars’ budgetary costs, the true numbers are twice that, and the full economic cost of the wars much larger yet.

As with former US wars, the costs of paying for veterans’ care into the future will be a sizable portion of the full costs of the war.

The ripple effects on the US economy have also been significant, including job loss and interest rate increases, and those effects have been underappreciated.

While it was promised that the US invasions would bring democracy to Afghanistan and Iraq, both continue to rank low in global rankings of political freedom, with warlords continuing to hold power in Afghanistan with US support, and Iraqi communities are more segregated today than before by gender and ethnicity as a result of the war.

Women in both countries are essentially closed out of political power and high rates of female unemployment and widowhood have further eroded their condition.

During the US troop withdrawal from Iraq, President Obama said that the United States military was leaving behind a “sovereign, stable, and self-reliant Iraq.” This was not only an inaccurate account of Iraq’s situation at that time, but the country has since become less secure and politically stable. Although violence in Iraq has declined since its peak, there has been a steady increase in the number of attacks over the last year. [3]

Serious and compelling alternatives to war were scarcely considered in the aftermath of 9/11 or in the discussion about war against Iraq. Some of those alternatives are still available to the US.

Kilde: http://costsofwar.org

De har en separat rapport om Irakkrigen. Her er et udpluk (med mine fremhævelser):

More than 70 percent of those who died of direct war violence in Iraq have been civilians — an estimated 134,000. This number does not account for indirect deaths due to increased vulnerability to disease or injury as a result of war-degraded conditions. That number is estimated to be several times higher [check here].

The Iraq War will ultimately cost U.S. taxpayers at least $2.2 trillion. Because the Iraq war appropriations were funded by borrowing, cumulative interest through 2053 could amount to more than $3.9 trillion.

Th $2.2 trillion figure includes care for veterans who were injured in the war in Iraq, which will cost the United States almost $500 billion through 2053.

The total of U.S. service members killed in Iraq is 4,488. At least 3,400 U.S. contractors have died as well, a number often under-reported.

Terrorism in Iraq increased dramatically as a result of the invasion and tactics and fighters were exported to Syria and other neighboring countries.

Iraq’s health care infrastructure remains devastated from sanctions and war. More than half of Iraq’s medical doctors left the country during the 2000s, and tens of thousands of Iraqi patients are forced to seek health care outside the country.

The $60 billion spent on reconstruction for Iraq has not gone to rebuilding infrastructure such as roads, health care, and water treatment systems, but primarily to the military and police. The Special Inspector General for Iraq Reconstruction has found massive fraud, waste, and abuse of reconstruction funds.

Kilde: http://news.brown.edu/pressreleases/2013/03/warcosts 

[poyapakzad]

1-1 møde ml. USA/Iran? Iran og al-Qaeda? FN og menneskerettighederne

En typisk propagandakarikatur, som insinuerer, at Iran - en mullah - gemmer på terrorister

Sidste uge bød på nyheden om et 'direkte møde' mellem USA og Iran. Lige inden havde det amerikanske udenrigsministerium (US State Department) udstedt en dusør på to al Qaeda-operativer, som ifølge USA befinder sig i Iran. Og det iranske retvæsen fordømmer FN's menneskerettighedsråd. I det følgende en kort kommentar om hver af disse.

Direkte forhandlinger mellem USA og Iran

Ifølge New York Times var Iran og USA for første gang i mere end 30 år blevet enige om at forhandle direkte med hinanden om atomstriden og andre udeståender. Spørgsmålet rejser sig, om nyheden, eller "lækket", blev lavet af folk, som ikke ønsker, at et sådan møde finder sted. Så mens vi herhjemme glædede os over nyheden og åndede lettede op, sad der måske et par skumle typer et sted og gned sig i hænderne. For i megen, mestendels højredrejet amerikansk politik er forhandlinger det samme som kapitulation eller "formildelse". Obama-administrationen har benægtet, at direkte forhandlinger har været på tale. Administrationen kunne også have valgt at forsvare lækket, det havde næppe været et modigt eller radikalt træk. Men som journalisten Robert Wright skriver i The Atlantic, er fornuft ikke en faktor: 

"So, if we lived in a rational world, the New York Times story would be hailed as validation of Obama's foreign policy--there might even be suspicions that the Obama administration leaked the news to glorify itself! But we don't live in a rational world. We live in a world where (on much of the right, at least) negotiation is equated with capitulation. And that explains why there's been much speculation that the Times story was leaked by people who oppose these negotiations and/or people who want to help Mitt Romney. The thinking goes like this: In Monday's debate, Romney can depict this as Obama's secret plan to implement Munich-style appeasement after re-election, cutting some shady deal that would be bad for the US and for its ally Israel."

USA søger al Qaeda i Iran

Tilbage i vinters i år udkom en artikel i det semi-officielle statstidsskrift Foreign Affairs af Seth G. Jones, en politisk analytiker fra det semi-officielle krigsministerium, RAND Corp, som forsøger at cementere en forbindelse ml. al-Qaeda og Iran 

Artiklen blev på stedet tilbagevist af uafhængige analytikere.

Det amerikanske finansministerium (U.S. Treasury Department) gjorde det i 2011. Nu gør State Department så det samme. For et par dage siden udstedte man en dusør på op til 7. mio. dollars for informationer, som kan lede til opsporingen af to al Qaeda-operativer, som man siger, befinder sig i Iran. Spørgsmålet melder sig, om hvorfor man udsteder en dusør på oplysninger, som kan hjælpe med en opsporing, hvis man ved, hvor de er?

"Iran og al Qaeda" er en konstruktion, som tilhører fantasy-litteraturen ligesom "Mordor og Uruk-hai".

Irans retsvæsen afviser FN's Menneskeretsrapportør

For ikke så længe siden udstedte FN's Menneskerettighedsråd en resolution, som kommentatorer med rette fordømte som "relativistisk", fordi den udvander basale principper til fordel for såkaldt "traditionelle værdier". Imidlertid har rådet ikke mere magt, end handlekraftige stater tillader det. Drone-strategien er fx også en relativistisk, værdiladet tolkning af loven, som er spydført af verdens stærkeste magter. Iran er dog enig med kritikerne, som af alskens grunde ikke kan lide menneskerettighedsrådet. Rådet har udgivet kritiske rapporter om menneskerettighedstilstanden i Iran, som landet afviser som propaganda. Strange bedfellows. 

[poyapakzad]

Iransk præst får tæv af utildækket kvinde

Af: Golnaz Esfandiari | Payvand Iran News Oversat af: Poyâ Pâkzâd "Jeg bad hende høfligt om at dække sig til," fortæller Hojatoleslam Ali Beheshti, en iransk præst fra byen Shamirzad i Semnan-provinsen, om hans nylige møde med en kvinde, som han mente var utilstrækkeligt tildækket. "Hun svarede mig ved at sige: 'Du kan bare lukke øjnene.'" Præsten, som udtalte sig til det semi-officielle nyhedsbureau Mehr, sagde, at han gentog sin advarsel til kvinden med den "dårlige hijab" - en beskrivelse af kvinder, som ikke fuldt ud overholder det islamiske påklædningskodeks, som blev indført ved lov efter revolutionen i 1979. "Hun nægtede ikke alene at dække sig til, men hun fornærmede mig tilmed. Jeg bad hende om ikke at fornærme mig yderligere, men så begyndte hun at råbe af mig og true mig," fortæller Beheshti. "Hun skubbede mig, så jeg faldt til jorden på ryggen. Fra det øjeblik ved jeg ikke, hvad der skete. Jeg kunne bare mærke kvindens spark, mens hun bankede og fornærmede mig." Han fortæller, at han efter overgrebet blev indlagt i tre dage på hospitalet. Jeg er ikke tilhænger af vold, men som kvinde, der er opvokset i Iran, og som er blevet chikaneret mange gange for at optræde offentligt på en måde, som anses for at være uislamisk, forstår jeg godt den frustration, som kvinden i Semnan må have følt, og hvorfor hun slog ud efter den gejstlige. (Her kan du læse mine tanker om hijab i Iran.) I de sidste 30 år er iranske kvinder blevet chikaneret, tilbageholdt, idømt bøder og truet af moral-politiet, sikkerhedsstyrker og fanatikere for deres udseende. Kvinder har kæmpet tilbage på forskellige måder, bl.a. ved at skubbe grænserne for acceptabel påklædning og kritisere de regler, som kun gælder for kvinder. Officielt er hijab'en promoveret som "beskyttelse" for kvinder mod det onde i samfundet. For mange kvinder  føles hijab imidlertid som en byrde, en fornærmelse, en begrænsning af deres frihed, og et forsøg på at holde dem under kontrol. Unge piger nævner ofte den obligatoriske hijab som en af ​​de vigtigste grunde til, at de ønsker at forlade Iran og flytte til et andet land. Politimishandling af kvinder på grund af deres hijab er blevet et almindeligt syn på gaderne i den iranske hovedstad og andre byer, især under de varme sommermåneder hvor hijab-jagten på kvinderne intensiveres. Der har også været tilfælde, hvor kvinder tørner sig sammen mod moral-politiet, herunder en række sager, som er blevet dokumenteret af civile journalister og lagt ud på YouTube. Situationen har ført til konflikter mellem kvinder og religiøse fanatikere, såsom Beheshti, som mener, at det islamiske princip om at "kommandere hvad der er ret, og forbyde hvad der er uret", forpligter dem til at belære kvinder om deres udseende og valg af påklædning. Mehr rapporterer, at slige angreb mod gejstlige såsom Beheshti ikke er sjældne. Nyhedsbureauet har offentliggjort navnene på tre andre præster, herunder en repræsentant for Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, som også er blevet angrebet.

"... Hojatoleslam Seyed Mahmud Mostafavi Montazeri på en gade i Teheran; Hojatoleslam Farzad Farouzesh, forkynderen af fredagsbønnen på Teherans universitet for lægevidenskab på gaden Shariati i hovedstaden; en gejstlig i Tehranpars-regionen; og Kheirandish, den øverste leders repræsentant på Landbrugsuniversitet i Shiraz... de er alle blevet overfaldet for at udleve deres religiøse pligt [til at kommandere ret og forbyde uret] og i nogle tilfælde har de fået varige, uoprettelige mén."

Beheshti siger, at han ikke har klaget over kvinden, der angreb ham, til trods for at han gennemgik "de værste dage i sit liv." Ifølge Mehr er sagen ved at blive gennemgået af retsvæsenet. Regionens anklager fortalte nyhedsbureauet, at sagen bliver undersøgt, men ville ikke give nogen detaljer. Anklageren har henvist til sagen som et "offentligt overgreb." Når den samme type overgreb er omvendt - når "dårligt tildækkede" kvinder overgribes offentligt af politiet - er det selvfølgelig bare en nødvendig håndhævelse af påklædningsloven.

En faldende kvinde under en razzia på Teheran Book Expo i maj 2012 foretaget af moralpolitiet

[detersocialistisk]

Menneskerettighederne = Revolutionær socialisme

Citat:

Menneskerettigheder er en revolutionær socialistisk afvisning af borgerrettigheder

Václav Klaus / Svend Andersen