Aviser bør opgive det digitale
Én ting er, at de gamle printmedier endnu ikke har formået at knække den digitale kode. Noget helt andet er, om de gamle aviser helt burde opgive det digitale og nøjes med at drive papirudgaven fremover, indtil den ryger ud over kanten sammen med den sidste abonnent?
Der er stemmer fremme, der slår til lyd for dette argument. Deraf rubrikken. Og på nogle punkter, kan det være fristende at nikke til det.
For hvis printavisens omsætning er det, der fylder i bøgerne - og det er det (endnu) - og den digitale udvikling kun består af nedture og trækker fokus væk fra den gamle kerne, kan man sagtens argumentere for, at man måske kan forlænge livet lidt for det gamle ved at glemme det nye.
I processen ville man så også undgå at tygge sig igennem skare efter skare af digitale entusiaster, der kommer ind med de bedste intentioner om at være med til at forandre og forberede mediet til en stor fremtid, men som i realiteten bliver marginaliseret, ugleset og det, der er værre, indtil de til sidst dybt desillusioneret forlader biksen for at finde noget andet, der er virkeligt perspektiv i, at kaste sig over. Det ville mange af disse sikkert være glade for.
Til understøttelse af disse argumenter kan man sige, at mere og mere tyder på, løsningen på den store digitale udfordring skal komme fra andre steder end de gamle medier selv. Langt det meste af det, jeg ser og læser om rundt omkring fra, som der potentielt er virkelig musik i, har den fællesnævner, at det ikke udspringer af en stor klassisk mediekoncern.
Når alt dette er sagt, og de gode argumenter er præsenteret, er det nok alligevel utopi at tro på, at de gamle medier vil opgive det digitale. Både fordi de har svært ved at se ind i en fremtid, hvor de kan plotte dagen, hvor det er slut, og fordi det går helt imod deres selvforståelse, at der er noget, de ikke skal være med på, og hvor de ikke per Gud-given definition vil blive dominerende og få succes. Failure is not an option - i deres hoveder...
