Vi fik svinemørbrad med pikantsauce og hertil en blanding af quinoa og ris. Fordelen ved at blande quinoa i risen er at der er mere protein og flere fibre i, så man holder sig mæt længere.
Pikantsaucen er meget simpel, den består af ½ pk pikantost, 2½ dl cremefine 7% og 1 dl skummetmælk, som er varmet op og smagt til med salt. Her er til 4 portioner. 1 portion pikantsauce indeholder 130 kalorier. Man kan evt. tage en lidt mindre portion, da det er en forholdsvis stor mængde sauce.













