En nat havde jeg en drøm. Jeg drømte, at jeg var ved at få udviklet en ny hjemmeside og snakkede med min projektleder. Om alt det det nye site skulle kunne..
I hver for hvert skridt og hver funktion vi gennemgik lagde jeg mærke til to sæt fodspor i sandet. Det ene sæt var mine og det andet var projektlederens.
Da den sidste funktion var udviklet, så jeg tilbage på fodsporene i sandet.
Da så jeg, at der på tidspunkter i udviklingsprocessen kun var eet sæt fodspor og at det netop var, når der havde været mest usikkerhed om hvordan funktionen skulle udvikles.
Det bekymrede mig, så jeg spurgte projektlederen: "Kun eet sæt fodspor i sandet ? Projektleder, du lovede mig, at du ville holde mig i hånden, lige meget hvor jeg gik. Fortæl mig hvorfor jeg kun ser eet sæt fodspor i sandet, når jeg netop ser tilbage på de sværreste beslutninger i projektet.
Du sagde, at når jeg valgte dig som leverandør, så ville du gå med mig hele vejen. Men jeg ser, at der kun er eet sæt fodspor i sandet der det var svært. Jeg forstår ikke hvorfor, du forlod mig, da jeg mest behøvede dig."
Og projektlederen svarede: "Min kunde, jeg elsker dig og aldrig, aldrig ville jeg forlade dig i prøvelsernes og lidelsernes stunder. Der hvor du kun ser eet sæt fodspor i sandet - det er dér, hvor jeg bar dig."
Note: nej, jeg lider ikke af storhedsvanvid.