Sprøde rugbrødsstave
Rugbrødsstave er helt fantastiske og oplagte som en starter med et glas champagne eller til tapas bordet med en masse lækre dips og dyppelse. Her har jeg lavet dem med edamamme dip, som jeg fik øjnene op for, da min veninde lavede noget lignenede til nytårsaften som snacks til dronningens nytårstale ;)
Du skal bruge:
4 skiver rugbrød Lidt olivenolie 3 kviste frisk rosmarin Salt
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 180 grader varmluft
Skær rugbrødet i 4 små stave og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Hæld en smule olivenolie udover og hak lidt frisk rosmarin. Drys med rosmarin og salt og bag dem midt i ovnen i ca. 18-20 minutter.
Server dem med en masse lækre dips som f.eks. rødbedehummus, hummus, løvstikkepesto og/eller edamamme dip ;) Velbekomme!












