Selfie-Simon. Epic Friends, af Susanne Foldberg
Selfie-Simon på roadtrip
Simons forældre, synes Simon spiller for meget, og det bekymrer dem, at han ikke længere ses med nogen efter skole. Han sidder bare og spiller med venner, han aldrig har mødt i virkeligheden. Det kan ikke være sundt. Derfor får han en uges spilforbud. Simon savner sine on-linevenner og spil helt vildt. Hvordan skal han klare sig igennem en uge uden? Så får han en ide. Han vil besøge sin gamerven Johan. Så kan han spille der. Problemet er bare, at han bor i den anden ende af landet. Det bliver en tur, han aldrig glemmer.
Epic Friends er tredje bog om Selfie-Simon. Jeg springer først på her, men er tosset med den. Susanne Foldberg har skrevet en aktuel bog helt i øjnehøjde med målgruppen. Mange vil kunne spejle sig i Simon og være på hans side. Turen til Varde er ikke uden problemer for Simon, og det holder læseren fanget. Man må bare vide, hvad der sker, og om han klarer den. Overraskelser på vejen giver handlingen et twist.
God bog til i sær drenge på mellemtrinnet.
Læs også de andre bøger i serien: Selfie-Simon, og ft. Rosa. Det skal jeg!
Tak for gratis anmeldereksemplar fra Rosinante & Co.
Selfie-Simon. Epic Friends, skrevet af Susanne Foldeberg. Høst & Søn, 2019. 120 sider














