Vi kigger begge på stjerner
Jeg kunne kigge på dig i evigheder, jeg kigger på dig i evigheder og du siger aldrig noget til det. Du lader mig bare gøre det. Jeg har det lidt dårligt med det, men du er bare så fascinerende, at jeg ikke kan holde mig fra dig. Du kigger også tilbage på mig Emilie, men kun når du har tid. Det er jo selvfølgelig også okay, for du har jo mega travlt. Og det har jeg jo ikke, men det er helt fint, så har jeg jo tid til at hænge ud med. Ja, mine… venner eller, familie. Så det går jo.
Åh Emilie. Jeg er din, fordi jeg elsker dig så højt, højere end nogen anden på denne jord. Hvis jeg kunne give dig vinger så du aldrig skulle røre den jord jeg har trampet ihjel, ville jeg gøre det hurtigere end noget andet.
Du er også min når du vil, vi er kærester og det har vi været længe men jeg er ikke altid din og det er der også plads til. Der er altid plads, det er vigtigt at man giver plads. Altid plads. Og det er jeg glad for, jeg er glad for at jeg kan og vil give dig plads. Det er nok det bedste jeg nogensinde har gjort, give plads.
Jeg giver dig mad når du er syg, skriver dine opgaver når du har glemt dem, elsker dig stadig når du har været sammen med Astrid. Elsker dig når du råber, smider rundt med ting, mine ting, skrider fra vores hjem. Også når du snager i min telefon og ringer til Astrid lige efter sex.
Du er nok hjemme snart og så kan vi lægge os i sofaen og måske se Gilmore Girls? Hvis du har tid selvfølgelig. Det er altid kun hvis du har tid. Jeg har jo altid masser af tid, men du behøver ikke at stresse over det, aldrig stress over det.
