Jeg gjorde det kun, fordi jeg havde glemt hvordan det føltes

#batman#dc comics#bruce wayne#dc#dick grayson#batfamily#batfam#tim drake#dc fanart




seen from China

seen from Malaysia
seen from Ukraine
seen from United States

seen from Namibia
seen from Netherlands

seen from South Korea
seen from China

seen from United States
seen from United States

seen from Germany

seen from United States
seen from United States
seen from United States

seen from Israel
seen from Germany

seen from United States
seen from China
seen from China

seen from United States
Jeg gjorde det kun, fordi jeg havde glemt hvordan det føltes
tw
så jeg blev udskrevet i går (fredag). læste lige loven og det viser sig at man ikke engang behøver tælle til 4 - forstået på den måde at man ikke automatisk er tvangstilbageholdt bare fordi man er tvangsindlagt, ser man det. hvilket i praksis betyder at man kan bede om at blive udskrevet det sekund man træder ind på afdelingen. hvis det så er på 1. dagen for indlæggelsen har lægen 48 timer til at komme og lave en vurdering ift om man skal tvangstilbageholdes eller udskrives. er det på 2. dagen eller derover har hun 24 timer til at komme og lave vurderingen (så vidt jeg har forstået). så fredag morgen, på 2. dagen i tvangshensyn, bad jeg om at snakke med en læge om udskrivelse. hvis de så ville bruge deres 24 timer ville hun stadig komme tidligt på dagen om lørdagen så jeg ikke skulle vente pp hende hele dagen ligesom sidst jeg skulle revurderes, win-win. hun kom så forholdsvis hurtigt og nu hvor jeg havde talens gave tilbage var det bare den sædvanlige svada der skulle til og boom, så var jeg på vej hjem efter frokost. i går gik fint i dag har været lidt blandet med et besøg på skadestuen men det vendte da bagefter og har haft en ok aften. lige nu er jeg bare lidt træt af det hele. har lyst til at flytte i min egen lejlighed og lægge mig til at dø på min sofa. sådan en følelse kan jeg tit godt få, den plejer bare ikke være så insisterende ift at jeg skal flytte. men gider virkeligt ikke bo på bosted lige nu. er træt af at jeg ikke kan bestemme over mit eget liv. at jeg ikke bare kan have en dag hvor jeg sover indtil kl. 14 uden der er nogen der låser sig ind i min lejlighed 3 gange for at tjekke op på mig. jeg er træt af jeg bruger så meget energi på hvem der kommer på arbejde og hvordan jeg skal komme igennem dagen hvis det er nogle “dårlige”. vil bare gerne være i fred. have fred til at isolere mig og tage en pakke antipsykotisk hvis det er det jeg vil og så bare lægge mig til at sove. at der ikke er nogen der hele tiden skal blande sig i mit liv. håber snart det går over. det er selvfølgelig en meget produktiv følelse at jeg gerne vil flytte hvis det så er fordi jeg går efter at få det bedre og så flytte. not so much hvis det bare er for at få lov at være selvdestruktiv alene. either way, håber jeg kan sove nu hvor jeg hsr fået tankerne ud. night.
tw
opdatering fra dag 2 (1 i tvangsøjemed) på tosseanstalten. havde meget tæt opsyn i dagvagten (havde det også af helvedes til) og behandler M kom for at besøge en anden patient og stak lige hovedet ind til mig og trykkede lidt på mine fingre og var lidt sammen med mig (vil tillade mig at kalde dette dagens højdepunkt). er blevet opsøgt af min kontaktperson i aftenvagten to gange (fra kl. 15 og klokken er nu 20.45), den ene gang var da hun kom ind med aftensmad. har den samme i går. hvor det var lidt det samme billede - selvom jeg kan læse i min journal jeg stod til 15. mins observationsplan. flot. hun sender virkeligt også nogle kællingevibes ud, så på en måde er det rart nok hun ikke kommer ind og spreder dem udover det hele hvert 2. sekund. stadig ikke overflyttet til psykoseafsnittet. de andre patienter er i det mindste forholdvis rolige her, og det kan man sjældent regne med de er ovre på psykose - så det kan da nævnes som et plus ved jeg ikke er blevet flyttet hvis man altså skal se positivt på det - og det skal man ikke. det kunne være rart med noget personale der kendte mig og som jeg er tryg ved. som tør tilbyde deres hjælp og komme tæt på fordi de ved jeg ikke flipper ud. bilder mig ind det er derfor personalet herovre holder sig lidt på afstand.
har stadig ikke talt så det er omkring 4 dage nu jeg ikke har været i tale. her til aften har jeg haft det sådan at jeg godt ville kunne komme i tale uden det ville kræve de store krumspring fra en samtalepartners side. som i hvis jeg havde været hjemme var jeg kommet i tale by now. men når der ikke er nogen der spørger mig om noget er det selvfølgelig også lidt svært at få afprøvet den teori.
den der nærmest har været mest interesseret i mig er en medpatient jeg har givet navnet vagabonden. han har sådan en slags kaptajnshat med mærker syet på der giver mig associationer til en landevejsrytter. rigtig flink type. spurgte hvad jeg hed og jeg skrev til ham på min telefon og viste ham. så er der moderen. det navn har hun fået fordi hun gik rundt med en bamse på armen i går aftes og var ved at give mig hjertestop fordi jeg troede hun gik rundt med et spædbarn inde på lukket afd. hun går og råber lidt en gang imellem. tror hun råber til mig nogle gange, men når aldrig at høre hvad hun siger. så er der også prutte-bøvse-manden. en udenlandsk udseende lidt ældre herre der har det fedeste bonghår. han går frem og tilbage ude i gårdhaven og - som navnet antyder - prutter og bøvser. jeg har seriøst aldrig mødt nogen med SÅ meget luft i maven. han kan nå at slå i nærheden af 10 bøvser og 5 seriøse prutter på den tid det tager mig at ryge en smøg. og vi snakker ikke sådan nogle sivere, men virkeligt seriøse maskingeværssalver varende flere sekunder. meget imponerede.
ellers har jeg ikke lavet så meget, jeg har sovet, været på TikTok (ja, har downloadet det selvom jeg er alt for gammel, men jeg lurer bare og så er det vel i orden - eller måske endnu mere creepy) og hørt musik. overvejer at høre min mormor om hun vil komme på besøg i morgen hvis jeg får talen tilbage. og ikke har det ligeså ringe som jeg havde hele for- og eftermiddag i dag. har stadig ikke selvskadet på trods af at stemmerne har plaget mig med det hele dagen, har udskudt det og da jeg så det var kællingevibes der var min kp igen i aften nægtede jeg simpelthen at gøre det for kan lige forestille mig hun er typen der ville skælde ud for det. desuden ville personalet jo først finde mig engang i nat med det observationsplan hun kører og ved bare at jeg ikke får lov af stemmerne til at selv sige det bagefter.
edit: min kp kom så ind, lige efter jeg har postet, og kigger helt undskyldende på mig og siger “jeg skal jo bare lige kigge til dig en gang imellem”. ja tak, nu er det også 3 timer siden du har været her sidst, så det er da virkeligt en gang imellem, men fair nok, tak for kigget. fik den sædvanlige “er der noget du mangler” så det var der jo ikke meget fremdrift i. here’s to hoping i’m getting moved tomorrow
nå, update på skadestuen. de ringede i går, mandag, til lederen på bostedet og sagde, at det var blevet besluttet at jeg skulle bedøves hver gang jeg kommer på skadestuen. på den ene side kan jeg godt forstå det, vil jo heller ikke have at de som professionelle skal krydse en personale grænse ved at påføre mig smerte når det kan undgåes. alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ville have været anderledes hvis det ikke var fordi det handlede om selvskade. lad os nu sige jeg var en praktisk anlagt og meget fummelfingret ung pige der altid kom til skade under mine diy-projekter. og at jeg havde en religiøs/værdibaseret holdning til, at jeg ikke vil have kemikalier ind i min krop. tænk straight edge eller ekstrem spelt type eller spirituel “min krop er mit tempel”-agtig type. ville de så også insistere på at jeg skulle bedøves? det har jeg bare på fornemmelsen de ikke ville og det er der jeg stejler lidt for så bliver det et udtryk for, at jeg som psykisk syg ikke har ret til, og kan administrere, at have selvbestemmelse på det her område. og at se tænker det handler om jeg får en “nydelse” ud af smerten ved selvskade og det har vi prøvet at forklare dem jeg ikke gør og hvis de så stadig ikke tror på det er jeg jo ligepludseligt også en løgner og en der ikke skal tages alvorligt. basically er det jo et udtryk for at de tænker de ved bedre end mig, hvad der er godt for mig og det synes jeg ærlig talt er lidt en arrogant holdning.
Hård og velskrevet roman. Hovedpersonen er en ung mand med meget i bagagen. Han bor hos Mads, som både er kæreste og beskytter og en del ældre. Han er meget sårbar og der opstår tit kaotiske situationer omkring ham. Barske og kontante beskrivelser af nutid og fortid flettet sammen, og det er meget overbevisende. Ikke for enhver ung! Men for den rette læser fra 15 år.
Er så skuffet over mig selv. Så tæt på et år clean og så relapser jeg. Jeg er en skuffelse.
Hvem end der har fundet på cut4'indsætkendis' burde virkelig fucking skamme sig.