#indlagt

[femb0td111ary]

Til døden os skiller // till death us part

[betinapoulsen36]

Hej så er nedtællingen gået i gang til jeg skal indlægges igen 🏩🤕 15 dage tilbage (2015) #surgery #hospital #follow #followme #instagood #instamood #kræftensbekæmpelse #kræftfri #glad #happy #indlagt #sygehus #new #nye #detbliversågodt #ungkræft

[livetsomsindssyg]

tw

så jeg blev udskrevet i går (fredag). læste lige loven og det viser sig at man ikke engang behøver tælle til 4 - forstået på den måde at man ikke automatisk er tvangstilbageholdt bare fordi man er tvangsindlagt, ser man det. hvilket i praksis betyder at man kan bede om at blive udskrevet det sekund man træder ind på afdelingen. hvis det så er på 1. dagen for indlæggelsen har lægen 48 timer til at komme og lave en vurdering ift om man skal tvangstilbageholdes eller udskrives. er det på 2. dagen eller derover har hun 24 timer til at komme og lave vurderingen (så vidt jeg har forstået). så fredag morgen, på 2. dagen i tvangshensyn, bad jeg om at snakke med en læge om udskrivelse. hvis de så ville bruge deres 24 timer ville hun stadig komme tidligt på dagen om lørdagen så jeg ikke skulle vente pp hende hele dagen ligesom sidst jeg skulle revurderes, win-win. hun kom så forholdsvis hurtigt og nu hvor jeg havde talens gave tilbage var det bare den sædvanlige svada der skulle til og boom, så var jeg på vej hjem efter frokost. i går gik fint i dag har været lidt blandet med et besøg på skadestuen men det vendte da bagefter og har haft en ok aften. lige nu er jeg bare lidt træt af det hele. har lyst til at flytte i min egen lejlighed og lægge mig til at dø på min sofa. sådan en følelse kan jeg tit godt få, den plejer bare ikke være så insisterende ift at jeg skal flytte. men gider virkeligt ikke bo på bosted lige nu. er træt af at jeg ikke kan bestemme over mit eget liv. at jeg ikke bare kan have en dag hvor jeg sover indtil kl. 14 uden der er nogen der låser sig ind i min lejlighed 3 gange for at tjekke op på mig. jeg er træt af jeg bruger så meget energi på hvem der kommer på arbejde og hvordan jeg skal komme igennem dagen hvis det er nogle “dårlige”. vil bare gerne være i fred. have fred til at isolere mig og tage en pakke antipsykotisk hvis det er det jeg vil og så bare lægge mig til at sove. at der ikke er nogen der hele tiden skal blande sig i mit liv. håber snart det går over. det er selvfølgelig en meget produktiv følelse at jeg gerne vil flytte hvis det så er fordi jeg går efter at få det bedre og så flytte. not so much hvis det bare er for at få lov at være selvdestruktiv alene. either way, håber jeg kan sove nu hvor jeg hsr fået tankerne ud. night.

[livetsomsindssyg]

fremskridt: har børstet tænder. nu mangler jeg bare et bad og at få skiftet tøj og så er jeg vidst klar til at se neurotypsik ud igen.. eller noget

[livetsomsindssyg]

tw

opdatering fra dag 2 (1 i tvangsøjemed) på tosseanstalten. havde meget tæt opsyn i dagvagten (havde det også af helvedes til) og behandler M kom for at besøge en anden patient og stak lige hovedet ind til mig og trykkede lidt på mine fingre og var lidt sammen med mig (vil tillade mig at kalde dette dagens højdepunkt). er blevet opsøgt af min kontaktperson i aftenvagten to gange (fra kl. 15 og klokken er nu 20.45), den ene gang var da hun kom ind med aftensmad. har den samme i går. hvor det var lidt det samme billede - selvom jeg kan læse i min journal jeg stod til 15. mins observationsplan. flot. hun sender virkeligt også nogle kællingevibes ud, så på en måde er det rart nok hun ikke kommer ind og spreder dem udover det hele hvert 2. sekund. stadig ikke overflyttet til psykoseafsnittet. de andre patienter er i det mindste forholdvis rolige her, og det kan man sjældent regne med de er ovre på psykose - så det kan da nævnes som et plus ved jeg ikke er blevet flyttet hvis man altså skal se positivt på det - og det skal man ikke. det kunne være rart med noget personale der kendte mig og som jeg er tryg ved. som tør tilbyde deres hjælp og komme tæt på fordi de ved jeg ikke flipper ud. bilder mig ind det er derfor personalet herovre holder sig lidt på afstand. 

har stadig ikke talt så det er omkring 4 dage nu jeg ikke har været i tale. her til aften har jeg haft det sådan at jeg godt ville kunne komme i tale uden det ville kræve de store krumspring fra en samtalepartners side. som i hvis jeg havde været hjemme var jeg kommet i tale by now. men når der ikke er nogen der spørger mig om noget er det selvfølgelig også lidt svært at få afprøvet den teori.

den der nærmest har været mest interesseret i mig er en medpatient jeg har givet navnet vagabonden. han har sådan en slags kaptajnshat med mærker syet på der giver mig associationer til en landevejsrytter. rigtig flink type. spurgte hvad jeg hed og jeg skrev til ham på min telefon og viste ham. så er der moderen. det navn har hun fået fordi hun gik rundt med en bamse på armen i går aftes og var ved at give mig hjertestop fordi jeg troede hun gik rundt med et spædbarn inde på lukket afd. hun går og råber lidt en gang imellem. tror hun råber til mig nogle gange, men når aldrig at høre hvad hun siger. så er der også prutte-bøvse-manden. en udenlandsk udseende lidt ældre herre der har det fedeste bonghår. han går frem og tilbage ude i gårdhaven og - som navnet antyder - prutter og bøvser. jeg har seriøst aldrig mødt nogen med SÅ meget luft i maven. han kan nå at slå i nærheden af 10 bøvser og 5 seriøse prutter på den tid det tager mig at ryge en smøg. og vi snakker ikke sådan nogle sivere, men virkeligt seriøse maskingeværssalver varende flere sekunder. meget imponerede. 

ellers har jeg ikke lavet så meget, jeg har sovet, været på TikTok (ja, har downloadet det selvom jeg er alt for gammel, men jeg lurer bare og så er det vel i orden - eller måske endnu mere creepy) og hørt musik. overvejer at høre min mormor om hun vil komme på besøg i morgen hvis jeg får talen tilbage. og ikke har det ligeså ringe som jeg havde hele for- og eftermiddag i dag. har stadig ikke selvskadet på trods af at stemmerne har plaget mig med det hele dagen, har udskudt det og da jeg så det var kællingevibes der var min kp igen i aften nægtede jeg simpelthen at gøre det for kan lige forestille mig hun er typen der ville skælde ud for det. desuden ville personalet jo først finde mig engang i nat med det observationsplan hun kører og ved bare at jeg ikke får lov af stemmerne til at selv sige det bagefter. 

edit: min kp kom så ind, lige efter jeg har postet, og kigger helt undskyldende på mig og siger “jeg skal jo bare lige kigge til dig en gang imellem”. ja tak, nu er det også 3 timer siden du har været her sidst, så det er da virkeligt en gang imellem, men fair nok, tak for kigget. fik den sædvanlige “er der noget du mangler” så det var der jo ikke meget fremdrift i. here’s to hoping i’m getting moved tomorrow

[livetsomsindssyg]

tw

holdte fødselsdag i lørdags. så nu er jeg indlagt. med tvang og hele molevitten. fordi jeg selvskadede i går aftes. vidste godt det var en risiko (selvom jeg holdte “aftalen” nattevagt U har “lavet med mig” om ikke at selvskade mellem 22-07). kan bare ikke lade være med alligevel at være vred over det. på alle. U & nattevagt H, lægen og politiet. synes ikke selvskade er grund nok til at indlægge folk på en rød tvang, jeg skærer jo ikke mig selv i overarmen fordi jeg vil dø (så havde jeg nok valgt et andet sted). men her er jeg altså. i sygehusbukser der er vendt på vrangen og tre gange ørebeskyttelse (hat, hættetrøje og headset). 

koordinator T har skrevet til mig i dag for at høre hvordan det gik. spurgte hvorfor jeg var blevet indlagt fordi jeg ikke tænker det kan passe man indlægger på rød tvang pga. selvskade. hun nævnte at jeg ikke har talt siden søndag og at jeg har haft knuget i barberblad i hånden siden mandag som mulige grunde. fair nok. men det betyder jo stadig ikke jeg vil dø. det med barberbladet var fordi stemmerne har villet have mig til at selvskade siden søndag. men var simpelthen så træt, og så blev klokken for mange, og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for ikke at selvskade når jeg ikke kan komme på skadestuen (skadestuen der hvor jeg bor lukker kl. 22). tror det var det samme der skete mandag - altså at jeg var træt fordi jeg var oppe det halve af natten søndag og efterdønninger fra fødselsdagen. i går var det A og vikar C der var nede i huset hele aftenen og jeg kunne ikke overskue at skulle have nogen af dem med på skadestuen. håbede jeg kunne udskyde det overfor stemmerne så længe at jeg ville blive for træt til at gøre det igen i går. men ak, sådan skulle det ikke gå. og nu sidder jeg så her. efter en forholdsvis begivenhedsrig nat. først på skadestuen i Kolding med politiet for at blive syet og så videre til PAM. kom i seng imellem 06-07 i morges. heldigvis ingen akut beroligende eller visitation under undertøjet da jeg kom hen på afdelingen. hvilket så har resultereret i at jeg har et barberblad. prøver at lade være med at bruge det selvom stemmerne har andre planer. nu er det da heldigvis så sent at jeg snart kan gå i seng og så må jeg fortsætte med at tage kampen i morgen. 

tjekkede alle ikke synlige flader for mikrofoner da jeg kom ind på stuen i nat og tidligere i dag var der en sort kugle der firede sig op i mit loft. hvilket jeg overbeviste mig selv om var en edderkop så jeg turde ikke sidde i sengen i 1 1/2 time. men ellers en ret begivenhedsløs dag hvor jeg bare har sovet det meste af tiden. 

mit problem med at blive indlagt (og så især når det ikke er akut for at redde mit liv) er også, at jeg virkeligt ikke kan se hvad det skal hjælpe. der er nogen der har henvendt sig til mig af 5 omgange i dag. på en hel dag er der 5 gange nogen der har kommunikeret med mig. den ene gang henvendte jeg mig selv for at få min oplader. de tre af gangene har det været for at spørge om jeg manglede noget. og den sidste gang var det lægen der ville lave gennemgang i morges da jeg var helt groggy og psykotisk så det fik hun ikke så meget ud af. det er det behandlingen består af herinde. og så at døren er låst. er selvfølgelig også blevet tilbudt medicin i nat. så medicin og at fjerne mulighederne for at skade sig selv det er det vores sundhedssystem kan tilbyde. hvor er samtaleterapien? kropsbehandlingerne? hjælp til aktivering og afledning? er ikke på min sædvanlige afd. fordi der ikke er plads, så personalet kender mig ikke. hvad med om man prøvede at være undersøgende på hvad mine strategier er? hvad der hjælper mig. så man kan hjælpe mig med at bruge dem. men de spørger bare om der er noget jeg mangler. som i håndsæbe, tandbørste eller en skål yoghurt. får mere behandling, støtte og har mere personalekontakt når jeg er hjemme på bostedet. så derfor skal jeg ikke indlægges med mindre det er absolut nødvendigt og man skal bruge magt eller ressourcer man ikke har for at stoppe mig fra at tage mit eget liv derhjemme. og det skulle man ikke i går. koordinator T skrev at jeg var blevet indlagt fordi jeg ikke vil syes. og det er ikke rigtigt, så meget kan jeg da huske. at jeg nikkede ja til at jeg godt selv kunne tage på skadestuen og blive syet med en sygetransport. at jeg nok skulle tage derned, blive syet og komme helskindet hjem. er også ret sikker på jeg afleverede det barberblad jeg havde haft i hånden siden mandag fordi stemmerne gik med til det hvis det betød jeg undgik indlæggelse. så nu føler de sig snydt. har desuden fået værelse med udsigt til togbanen (hvem ligger en psykiatrisk afd. lige ved siden af en togbane??) så nu bliver jeg nødt til at have rullet for hele tiden for at stemmerne ikke får gode idéer. og så jeg med nogenlunde god samvittighed kan svare nej til om jeg har selvmordstanker på lørdag når min tvang skal revurderes. (jaja, vi er nogen der kan tælle til 4 - (en tvangsindlæggelse skal revurderes på 3. dagen hedder det sig, men første dag tæller som dag 0, så i realiteten er det 4 dage - især når man bliver indlagt inden dagen gryer)). har en sinking feeling om at det bliver en længere indlæggelse. men det har jeg haft en frygt for at jeg ville få efter min fødselsdag de sidste par måneder. hvis jeg skulle blive udskrevet på lørdag ser det no matter what ikke særligt godt ud at jeg har været tvangsindlagt jeg ved snart ikke hvor mange gange siden sidst jeg snakkede med overlægen fra OPUS. og det skal jeg igen den 14. er bange for mængden af selvbestemmelse omkring medicinen snart bliver indskrænket. jeg har været uden depotinjektion siden juni og kan stadig ikke tage PN, så har ikke fået medicin udover akut beroligende på afdelingen siden. det er noget vi prøver af fordi det var så svært for mig at tage i mod injektionen her 14. dag at jeg blev indlagt/kørt til PAM af politiet og fik den med truslen om indlæggelse eller injektion næsten hver gang. og havde det dårligt i flere dage op til så jeg mistede 3-4 dage hver anden uge hvor jeg ikke kunne huske hvad der var foregået. så nu har vi prøvet at jeg er uden fast medicin. fordi det var det jeg ville. men det er jeg så bange for jeg ikke får lov til at bestemme ret meget længere. skal virkeligt have finpudset mine argumenter inden næste torsdag. men det har jeg selvfølgelig også masser af tid til lige nu. 

[livetsomsindssyg]

indlagt siden mandag nat. røde papirer. var gået fra bostedet ned mod togskinnerne, men nåede aldrig frem for nattevagten kom og hentede mig. følte jeg ikke kunne gå ordentligt på vej ned til togskinnerne, kunne kun tage sådan nogle små skridt, men måtte stadig ikke træde på stregerne, så tror jeg har set noget mærkelig ud. så kan jeg ikke rigtigt huske så meget før jeg står ude på parkeringspladsen med politiet og de er ved at spænde mig i bælte (rem rundt om maven der så sidder fast på remme der sidder om håndledene). blackout igen indtil jeg er på afdelingen (affektiv, åben) og prøver at komme ud af døren fra min stue imens en eller anden idiotisk mandlig nattevagt skubber rundt med mig og tager mega hårdt fat mig imens han siger “når du skubber til mig, så bliver jeg sur” hvad med at du stoppede med at skubbe til mig som en start? må være kommet ud af døren på en eller anden måde for så kan jeg huske de er to personaler der løber med mig ned af gangen hvor de har fat under hver sin arm og jeg vender sådan at jeg går baglæns imens de løber fremad. så har jeg fået at vide jeg fik sprøjte (olanzapin), kan huske jeg blev fastholdt i hvad der føles som 1000 år. og at D var der. sov næsten hele mandag og blev flyttet over på psykose senere på dagen.

[livetsomsindssyg]

så dagen efter skulle jeg flyttes over på psykoseafdelingen og så prøvede jeg at stikke af og så holdt de mig fast ude på gangen og trykkede alarm og så slæbte de mig ind på lukket og så lavede de en siddende fastholdelse og så kom der en masse mennesker igen og jeg hørte nogen snakke om at trække op og så vidste jeg jo ligesom godt jeg skulle have medicin igen. men inden valgte de så lige at visitere mig ved at tage alt mit tøj af imens der bare var sygt mange mennesker inde på stuen og den ene der sad og holdte mig var en mand, altså må de overhovedet det????