#sundhedshusgrenaa

[bevarsygehus]

Vælgermøde om sundhed

[bevarsygehus]

Region Midt fortsætter med besparelsesangreb - nu på sundhedshuset i Grenaa!

Regionens angreb med besparelser på sygehusområdet fortsætter. Først beskar Region Midt i flere omgange hospitalet i Grenaa, og pr. 1. oktober 2011 lukkede man det så helt. Tilbage har vi nu kun et "Sundhedshus", som dårligt er kommet fra start, før nye besparelsesangreb blev iværksat og besluttet her i december. Fremover er situationen som følger: For akutklinikken i Grenaa vil der i tidsrummet fra kl. 8-16 være en hospitalsansat læge, som udgør den lægefaglige backup for behandlersygeplejerskerne. Men i følge den nye besparelse, er det fremover kun lægevagten som udgør den lægefaglige backup i den resterende del af åbningstiden på hverdage fra kl. 16-22 samt i weekender og på helligdage. Så fremover kan du komme til at vente meget lang tid på akutklinikken i Grenaa i tidsrummet fra 16-22, da vagtlægen/den praktiserende læge både skal tage sig af dig og samtidig køre på sygebesøg. Velbekomme for en arrogant og yderområde-fjendsk- politik. Jeg håber, at mange vil skrive til "regionspolitikerne" og protestere over dette, og hold godt øje, for mon ikke der kommer yderligere besparelser fra Bent Hansens hånd?

Med venlig hilsen

Poul Nowack

Hasselbakken 95, 8500 Grenaa

[bevarsygehus]

En hospitalsudvikling med sammenhængskraft og patienten i centrum

Hermed Støtteforeningens udspil til et 2 årigt udviklingsprojekt omkring Sundhedshus Grenaa. Udspillet er tænkt som et en idé til at få mest mulig dækning af det gab der kommer når Sygehuset lukker ned og mange tilbud flytter væk.

Baggrund og projektmotivering

Der bliver i fremtiden færre og større sygehuse i Danmark. Denne udvikling kan give en række positive muligheder, men da reduktionen af de mindre sygehuse i de senere år er sket gennem presserende besparelsesrunder, har det desværre medført en række uløste problemstillinger for borgere, patienter og lokale aktører i yderområder som f.eks. Grenaa og Ringkøbing.

Der er derfor et stort behov for, at få klarlagt en række forhold, vedrørende den nye sygehusstruktur med få store hospitaler (metropoler) og det antal "sundhedshuse" (satellitter) som i disse år etableres i yderområderne.

Derfor dette projekt, som skal pege på muligheder og løsningsmodeller, som skal balanceremellem på den ene side regionens valgte centrale sygehusstruktur og en stram økonomi, og på den anden side patient/borger behov om relevante sundhedsløsninger udført i det lokale nærmiljø med kun et sundhedshus. Som yderligere projektmotivering skal nævnes, at undersøgelser har fastslået, at Djursland har en dårligere helbredstilstand end landsgennemsnittet. Denne negative spiral skal vendes, og det forudsætter, at tilgængeligheden til såvel forebyggende, behandlende og opfølgende sundhedstilbud er tilstede lokalt. En forbedret almen sundhedsstilstand vil på sigt give færre sygdomsforløb, og dermed også blive en økonomisk besparelse. Endelig kan det oplyses, at bus-transporttiden mellem Grenaa og hospitalet i Randers er på 2 gange 2,5 timer og indebære flere skift.

Problemstillinger

De mange ubesvarede problemstillinger kan inddeles i 4 kategorier:

1. Hvad skal fremtidens sundhedshuse indeholde og hvilke patientforløb skal understøttes af decentrale hospitalsfunktioner?

2. Hvordan sikres et effektivt samarbejde om patienter/borgere mellem metropol hospitalet, sundhedshuset, de praktiserende læger og kommunens ældreforpligtigelser?

3. Hvordan udvikles telemedicin og andre It-løsninger som elementer i et behandlingsforløb mellem hospital, patient og et sundhedshus?

4. Hvordan skal samarbejdet mellem metropol-hospitalet og sundhedshuse/satellitterne organiseres og drives?

Projektets formål

Projektets formål er at:

- Afdække opståede problemstillinger i den nye sygehusstruktur, og med patienten i centrum, at opstille løsningsforslag til en effektiv, lægeforsvarlig og økonomisk realisabel model for indholdet i sundhedshuset.

- At afdække problemstillinger og opstille løsningsforslag til et effektivt samarbejde om patienterne mellem metropol-hospitalet, sundhedshusene, praktiserende læger og kommunens løsninger af sundhedsopgaver.

- At etablere, afprøve og evaluere projektets opstillede løsningsforslag herunder brug af telemedicin og andre It- støttet elementer i et patientforløb.

Mål

Projektets mål er:

- At der ved projektets afslutning foreligger konkrete forslag til et nødvendigt indhold i fremtidige sundhedshuse.

- At der er udarbejdet samarbejdsmodeller som sikre en effektiv patientsagsbehandling mellem aktørerne metropol-hospitalet, sundhedshusene/ satellitterne, de praktiserende læger og kommunens sundhedsforpligtigelser.

- At der foreligger løsningsforslag og praksiserfaringer med øget brug af telemedicin og andet It-støttet patientforløb.

Projektets indhold

1. Hvad skal fremtidens sundhedshuse indeholde?( Ad 1 og 2).

Med udgangspunkt i hvordan flest mulige almindelige helbredsskader, sygdomsbehandlinger, undersøgelser, forebyggelse og efterbehandling fleksibelt og effektivt kan klares i borgerens nærområde i sundhedshuset, skal projektet beskrive forslag til et minimumsindhold i fremtidige sundhedshuse i Grenaa og Ringkøbing (et eller flere modelindhold).

Endvidere skal projektet belyse, hvilke patientgrupper som er særlig følsomme overfor den nye struktur med større afstand til et hospital, og i relation hertil pege på løsningsforslag.

Projektet vil tage udgangspunkt i erfaringer med bl.a. nedenstående patientbehov:

Ambulatorier. Hvad kræves for at patienter med behov for Sundhedshusets ambulatorier, får mulighed for samme dag at få taget røntgen, blodprøver ol. og ved evt. behov kan henvises til diætist eller bandagist?

Her skal projektet bl.a. sætte fokus på kvalificering/optimering af patientforløb med oprettelse af et "fælles team" fra sundhedshuset og kommunen. Dette skal være med til at sikre at bl.a. ovenstående nære tilbud kombineres, således at patientforløbene kvalificeres/optimeres. En kvalificering/optimering vil give mere effektivitet, give færre fejl, spare tid til rapportskrivning, spare transportudgifter mv., og vil derfor opleves positivt for både patient, pårørende, personalet og henvisende instans.

Ved at kvalificere patientforløbene øges patienttilfredsheden hvilket i sig selv også fremmer helbredelsen.

Patienter i den terminale fase. Hvordan sikres lokale tilbud til patienter i den terminale fase? Disse patienter vil ofte have et stort behov for en lokal indlæggelse, for her at kunne modtage blodtransfusion /væsketerapi /justering af deres medicin/tilsyn og vurdering af palliative team, både fysisk og telemedicinsk. Projektet skal opstille løsningsforslag som kan dække disse behov.

Patienter med væske eller blodtransfusionsbehov mv. Hvordan sikres, at patienter der ikkehar behov for indlæggelse på en specialafdeling på et hospital, men har behov for en "lokal indlæggelse" for væske/blod/hjælp i akutte situationer som f.eks. ved influenza, diarre, opkastning, liggesår/sårproblematikker, genoptræningsproblematikker, sociale problematikker osv. Disse patienter kan "indlægges" af egen læge/vagtlæge/hjemme-sygeplejerske i sundhedshuset. Projektet skal her bl.a. belyse, om en mulig løsning kunne være med egen læge som lægeansvarlig, men med mulighed for at konferere med specialisten via telemedicin.

Patienter der ikke er færdigbehandlede på et hospital. Hvordan sikres en efterbehandling til de patienter, som ikke er færdigbehandlede på et hospital, men er i en sådan stand, at de efter eget ønske vil overgå til en afsluttende behandling på det lokale Sundhedshus? En behandling som vil kunne understøttes telemedicinsk og dermed fortsat kunne vurderes af en specialist. Projektet skal stille løsningsforslag og afprøve dette, og dermed be- eller afkræftede de forventede lavere udgifter dette vil medføre, men med samme behandlingskvalitet. Patienterne skal først udsluses på det tidspunkt, hvor det vurderes, at det ikke udløser en genindlæggelse, hvilket også må forventes at give besparelser, idet genindlæggelser med bl.a. gentagne undersøgelser og indskrivning er relativ dyrt.

Akutklinikken

På Akutklinikken skal projektfokus også være på gode kvalificerede patientforløb. Akutklinikken er en naturlig del af Sundhedshuset. Akutklinikken er en skadestue i en slankere form. Patienterne visiteres fra Sygeplejevisitationen, praktiserende læger, hjemmeplejen samt vagtlæger og endelig behandles der selvfølgelig også selv-henvendere. På akutklinikken udføres der undersøgelser og behandlinger ud fra samme kriterier som på skadestuen i Randers, idet personalet er ansat på begge matrikler. Der er adgang til røntgen i hele åbningstiden. Såfremt det vurderes at patienten skal opereres, klargøres patienten til dette, og patienten flyttes direkte til behandlende afdeling i Randers, hvilket er tidsbesparende og det betyder jo god økonomi. Skal patienten efterfølgende i et ambulant kontrolforløb, foregår dette så vidt muligt i Grenaa, idet personalet på akutklinikken også bemander det ortopædkirurgiske ambulatorium.

[bevarsygehus]

Indlæg ved møde med Folketingets sundhedsudvalg

Støtteforeningen for Regionshospitalet Grenaa har gennem 9 år arbejdet på at bevare så mange relevante og fagligt forsvarlige funktioner som muligt på Regionshospitalet Grenaa.

Regionsrådet har besluttet at Hospitalet skal ændre status til Sundhedshus, denne omlægning har været undervejs i flere år, imidlertid har et uklart koncept vanskeliggjort denne proces og givet anledning til stor bekymring og skepsis.

Der er derfor behov for at Sundhedsudvalget og dermed politikerne på Christiansborg tager medansvar for etableringen af Sundhedshuset, således at ejerskab, økonomi og fagligt indhold af Sundhedshuset er klart defineret.

Der skal desuden beskrives en minimumsstandard for hvilke sundhedstilbud sundhedshuset skal udbyde i et udkantsområde som Djursland, en sådan standard vil sikre at målet ikke er i konstant bevægelse.

Borgerne på Djursland har en dokumenteret dårligere sundhedstilstand end landsgennemsnittet.

Dette faktum cementerer behovet for så mange sundhedsfremmende, relevante og fagligt forsvarlige lokale sundhedstilbud som muligt.

Målet må være at sundhedstilstanden skal forbedres på Djursland, det er alle vel enige om?

Det er dog meget afgørende for succes i denne proces at tilgængeligheden til sundhedstilbud er til stede lokalt, således at borgerne ikke fravælger undersøgelser, behandlinger, kontroller og efterbehandlinger pga. lange afstande.

Der er 60 km fra Grenaa til såvel Randers som Aarhus, hvilket giver mange borgere en vanskelig udfordring og regionen væsentligt øgede transportudgifter, ydermere reduceres de regionale busruter i såvel ruter som afgange. Tidsforbruget for et ambulatoriebesøg i Randers er uacceptabelt, fra borgeren forlader Grenaa med bussen, og til den er retur i Grenaa, går der 6-7 timer, denne praksis skal minimeres og Regionen må derfor etablere så mange ambulatorier lokalt som muligt.

Regionsrådet har besluttet at lukke et stort antal senge på hospitalerne i Region Midtjylland – herunder sengeafdelingen i Grenaa. Det giver anledning til stor bekymring, idet overbelægning fører til hurtige udskrivelser med mange hurtige genindlæggelser til følge, uværdige uafklarede patientforløb, øget sygefravær for såvel patienter som personale, øget pres på de praktiserende læger og primær sektor, en rigtig uhensigtsmæssig spiral, der blot vil øge udgifterne.

Alle ved at nærhed har betydning for helbredelsen, syge borgere har brug for nærhed og besøg, og de har brug for et lokalt Hospital hvor de kan blive færdigbehandlede og genoptrænede på et fagligt forsvarligt niveau, de skal ikke ligge i en seng på gangene på Regionshospitalet i Randers, og de kan ikke ligge i eget hjem- det er komplekse patienter der modtager hospitalsbehandling - det er IKKE plejehjemspatienter. Regionshospitalet Grenaa – har oveni købet en af Regionens mest moderne sengeafdelinger. Støtteforeningen efterlyser økonomisk ansvarlighed fra sygehusejerne nu, så Djursland ikke bliver marginaliseret i politikernes centraliserings iver.

Udviklingen på Djursland skal sættes i gang nu.

Vi håber derfor I også finder det nødvendigt at Sundhedsudvalget engagerer sig i denne sundhedsmæssige udkantsproblematik, og vi vil opfordre jer til sammen med RegionMIDT og Norddjurs kommune, at etablere Sundhedshuset i Grenaa som et Pilot projekt for fremtidens Sundhedshuse i Danmark, hvor indhold matcher lokale behov, overskriften kunne måske være:

” Danske Sundhedshuse med sammenhængskraft”

Mette Kirk. 30.marts 2011.

[bevarsygehus]

Brev til Christiansborg

Kære

Partiformænd, politiske ordførere og Sundhedsudvalgets medlemmer på Christiansborg.

”Støtteforeningen for Regionshospitalet Grenaa” henvender sig nu til jer landspolitikere, med håb om at I vil sætte spot på Djursland - inden området får status af”Udkants Danmark”

Det er jo ingen hemmelighed at der i Region Midtjylland er kamp om ressourcerne, hvilket har ført til forslag fra koncernledelsen om strukturændringer i sundhedstilbuddene i Region Midtjylland.

Disse forslag vil såfremt de vedtages og effektueres fjerne ethvert kvalificeret hospitalstilbud på Djursland, hvilket vi som borgere og skatteydere på Djursland ikke kan acceptere.

Det vil på Regionshospitalet Grenaa blandt andet betyde:

Lukning af Sengeafdelingen

Lukning af ambulatorierne

Lukning af Røntgenafdelingen

Ændring af præhospital beredskab fra anæstesilæge til paramediciner.

Ændring af Akutklinikkens beredskab fra lægebemanding til behandlersygeplejersker.

Det vil for patienter fra Djursland blandt andet betyde:

60km til nærmeste skadestue med lægebemanding

60km til nærmeste ambulatorium

60km til nærmeste røntgenafdeling

60km til nærmeste indlæggelsesmulighed

60km med paramediciner i ambulancen når man er kritisk syg.

Det vil på Djursland blandt andet betyde:

Arbejdsløsheden stiger

Sundhedstilbuddene bliver meget uens i Region Midt

Sundhedstilstanden forringes – idet borgerne vil fravælge ambulante kontroller.

Transportudgifterne til og fra hospitalerne vil stige væsentligt for Regionen

Rekruttering af praktiserende læger vil vanskeliggøres, når praksis ikke kan understøtte undersøgelser og behandling, med lokale hospitals tilbud.

Nye erhvervsmæssige tiltag vil blive påvirkede negativt at de manglende sundhedstilbud lokalt.

Region Midtjylland lægger op til at tjene 1,5 mia.kr i 2015 på turisme, det forudsætter i vores optik at vi er i stand til at matche turisternes behov – også på det sundhedsmæssige område. Det er ikke fremmende for turismen at skulle køre 2x60 km for et skadestuebesøg.

At markedsføre Djursland som bosætningsområde vil blive en vanskeligere proces.

Det betyder for jer politikere på Christiansborg, at vi beder om jeres hjælp nu, inden det er for sent:

I må iværksætte initiativer der sikrer at DJURSLAND bliver tilgodeset, i denne Hospitals centraliserings proces der foregår i Region Midtjylland. Koncernledelsen lægger op til et Djursland uden hospitalsfunktioner!

I må iværksætte initiativer - sammen med Region Midtjylland – der fremtidssikrer et sundhedscenter med hospitalsfunktioner i Grenaa.

I må iværksætte initiativer der gør det attraktivt at være praktiserende læge på Djursland.

I må iværksætte initiativer der sikrer fremtidig bosætning på Djursland.

I må iværksætte initiativer der sikrer udvikling af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner på Djursland.

I må iværksætte initiativer der gør det attraktivt at være turist på Djursland.

I må iværksætte initiativer der sikrer en ensartethed i bloktilskud til Regionerne.

I må iværksætte initiativer der kan fremme udviklingen på Djursland, situationen er meget alvorlig. Vi håber I anerkender og finder det nødvendigt at Djursland skal have hjælp fra Christiansborg nu – men det haster.

På forhånd tak og med venlig hilsen

Behandlersygeplejerske Mette Kirk / Støtteforeningen for Regionshospitalet Grenaa./ 26. januar 2011.

[bevarsygehus]

Tak for et godt borgermøde omkring sygehusbesparelserne.

Støtteforeningen for Regionshospitalet Grenaa vil gerne takke alle de borgere, der fulgte vores opfordring og mødte op på Norddjurs Rådhus den 20. januar for at støtte bevarelsen af et velfungerende og nødvendigt sundhedstilbud i den østlige del af Djursland.

Vi vil gerne takke Norddjurs Kommune og Borgmester Jan Petersen for igen at lægge hus til møde omkring sygehusbesparelser. Det er ikke mere end et halvt år siden vi sidst måtte indkalde til borgermøde for at imødegå en lignende situation. Vi vil også gerne sige tak til Syddjurs kommune og til Borgmester Kirstine Bille for aktivt at møde op og støtte sagen. Vi vil gerne takke begge borgmestre for ikke at tale med uld i mund. Det blev meget klart sagt at grænsen for at absorbere opgaveflytning til kommunerne uden økonomi for længst er overskredet og at vi nu bevæger os ind på regulær utilsigtet kommunal sygehusdrift.

Vi vil gerne sige tak til et veloplagt panel af oplægsholdere, der foruden den kommunale vinkel som borgmestrene skildrede også kunne bidrage med praksissektorens følelse af pludselig at blive ladt i stikken og gøre det endnu vanskeligere at sikre generationsskifte blandt læger og behandlere samt overføre langt flere specialiserede behandlingstilfælde til primærsektoren og i et stadigt højere tempo. Tak også til lægebilens leder for at klarlægge den aktive og omfattende liv redende indsats, der gøres på Djursland hver dag og ikke mindst støtten til primærsektoren, som vil blive smerteligt savnet. Tak til sygehusets læge, behandlere og sygeplejersker for at gøre det klart for os hvad tabet af sygehusfunktionerne kommer til at betyde, små kirurgiske indgreb, ambulatorium besøg og hvad det så meget omtalte sundhedshus ikke kommer til at indeholde.

Tak til forsamlingens mange indlæg, der bevægede sig i hele spektret af forhold, der påvirkes fra plejesektorens enorme udfordringer med behandlings og plejekrævende opgaver over jordnære betragtninger over kontrasten til nyt sygehusbyggeri med enestuer og hotellignende forhold. Særligt skærende står det over for vor sengeafdelings daglige udfordring med at sikre de alvorligst syge en værdig afslutning eller tilbagevenden til en privat tilværelse med indhold. Tak også til stemmerne fra erhvervsdrivende, der minder om at Grenaa er en driftig by med mange arbejdspladser, men også med farlige arbejdspladser, hvor ulykker kan ske og akuthjælp i nærheden derfor har været grundpillen i trygheden. Tak til ”aktivisterne” for med bannere og fakler at sætte os i den rette stemning forud for mødet og vække os fra hverdagen.

Vi siger tak til regions- og folketingspolitikere for at møde op og lytte samt deltage i debatten. Vi håber, de har forstået, hvad 60 km til de nærmeste sygehusfunktioner betyder for den store gruppe af patienter og pårørende her i området. Som det blev understreget på mødet er lang besværlig transport lig med fravalg af muligheder og dårligere livskvalitet.

Det ser ikke lyst ud og vi synes, vi nu mærker det regionale styres mørke sider. En oplevelse og tanke, vi gerne havde været foruden!

Jørgen Deichgræber

Støtteforeningen for Regionshospitalet Grenaa.