Indlæg ved borgermødet på Rådhuset i Grenaa d. 20. januar 2011
Mette Kirk, Behandlersygeplejerske, Akutklinikken, Regionshospitalet Grenaa
· Gennem 9 år har Regionshospitalet Grenaa været lukningstruet – gennem 9 år har embedsmændene i Region MIDT ved hver eneste budgetforslag år efter år peget på Regionshospitalet i Grenaa – som en organisation de kunne spare væk, 2011 er ingen undtagelse blot er det denne gang Koncernledelsen der formulerer forslaget. Det virker igen som et forceret forløb mere end et gennemarbejdet forslag, må vi desværre konstatere.
· DAGKIRURGISK AFDELING på Regionshospitalet Grenaa er et regionalt behandlingstilbud til befolkningen. Koncernledelsen lægger nu op til at der fremover ikke skal udføres operationer i Grenaa mere, trods det at der står fuldt udstyrede operationsstuer og et meget kompetent personale klar til at påtage sig opgaverne.
Der skal findes kapacitet til disse operationer i Randers fremover, det bliver ikke let at løse indenfor ventetidsgarantien vurderer vi, og kan meget let betyde at patienterne henvises til operation på privathospitaler til en meget højere takst. Lidt ombygning skal der vel også til i Randers? Ydermere medfører strukturændringen at Grenaa mister arbejdspladser - det harmonerer ikke med Regions rådets eget mantra ”en region i balance”?
· Vi undres: Har Koncernledelsen overvejet og regnet på hvordan økonomien ville se ud såfremt man oprettede Regionens fri klinik i Grenaa? Arbejdspladserne ville i så fald kunne bibeholdes endda udvides i antal i forhold til i dag. Der ville komme spot på Djursland - det er en overvejelse og udregning værd. Når Regionsrådet er i stand til at matche infrastruktur og hospital i Gødstrup – med Bent Hansen’ egne ord:
” vi bestemmer jo selv” er det vel også muligt at matche infrastruktur og hospital i Grenaa? – måske handler det om vilje – tanken strejfer da.
· På AKUTKLINIKKEN foreslår Koncernledelsen lægen fjernet – og erstattet af 2 BEHANDLER SYGEPLEJERSKER - forslaget taler sit tydelige sprog – manglende kendskab til organisationen – manglende kendskab til kompetencerne – manglende kendskab til de reelle produktionstal, manglende kendskab til infrastrukturen.
· I 2010 var der ca. 6000 skadestuepatienter på Akutklinikken.
· 25 % af disse patienter blev behandlet udelkukkende af en Behandler sygeplejerske.
· 75 % blev behandlet af teamet bestående af Læge og behandlersygeplejerske, i tal drejer det sig om ca. 4.500 patienter der i så fald skulle køre 60 km til nærmeste skadestue med lægebemanding.
· Det er en fuldstændig absurd tanke- idet patienterne ofte venter både 3-4 timer på skadestuerne i Randers og Aarhus. – i denne vinter har der også været mange dage med 6-8 timers ventetid. Og her har Akutklinikken gjort en forskel – mange patienter er kørt til Grenaa – har fået kompetent behandling– netop fordi der både er læge og behandlersygeplejerske tilstede, samtidig med at alle behandlersygeplejersker er uddannede røntgensygeplejersker som det eneste sted i regionen.
· Såfremt akutklinikken skal fremtidssikres er det et grundvilkår at der er lægetilstedeværelse i hele åbningstiden.
· Mange patienter har efter en tilskadekomst et forløb i vores Skadeambulatorium – i 2010 var der ca. 1700 besøg. DISSE patienter blev alle set af lægen – og vil uden læge i Grenaa fremover skulle ses i ambulatoriet i Randers.
· Mon nogen har spurgt personalet i ambulatoriet i Randers om de har kapacitet til det? Det tror jeg næppe – Ambulatoriet i Randers har ALTID fuldt bookede ambulatorier.
· Mon nogen har regnet på hvilke transportudgifter det vil medføre? ALLE patienter der har mere end 50km, til behandling skal have tilbudt kompensation svarende til en busbillet!
· Mange patienter som har kørelejlighed lokalt vil få sværere ved at komme frem på langdistancen – det bliver vanskeligere at være patient- og tilfredshedsundersøgelserne ændrer sig.
· Lægen er altså OGSÅ en forudsætning for ambulatoriefunktionen.
· Beredskab koster – det gør kvalitet også uanset om det drejer sig om store eller små hospitaler. Og i stedet for at nedlægge, så udnyt dog det sted der har højeste patienttilfredshed i Regionen - nemlig Regionshospitalet i Grenaa. Hvad skal undersøgelsen bruges til – hvis ikke det er for at sikre at man gør mere af det man ved der virker.
· Regionsrådet har ofte udtalt at vilkårene skal være ens i regionen. – vi forventer derimod at der føres politik og iværksættes initiativer der netop tilgodeser de forskellige lokale behov.
Derfor er vi meget overraskede over forslaget om at erstatte lægen i akut bilen med enParamediciner; hvilket er en Ambulancebehandler med en overbygning på 5 ugers uddannelse.
Det er jo direkte løftebrud må vi konstatere, idet argumentet da Intensiv afdeling blev nedlagt var, at vi var bedre tjent med en lægebemandet akut bil der var ikke grænser for Regionens lovord - og nu kommer Koncernledelsen med forslag om, at reducere beredskabet til en paramediciner. Det er da mageløst og utroværdigt og kan ikke accepteres, forudsætningerne er jo uændrede.
TÆNK hvis vores tilgang til patientbehandlingen også var som et pendul – der svingede i nord og syd og øst og vest i løbet af ugen.
· Personalet på akutklinikken er også afhængige af den backup som lægen i akutbilen bistår med. Vi kan i fællesskab starte kompetent behandling til de kritisk syge patienter der også kommer på akutklinikken, og som skal overflyttes til specialist behandling på andet hospital i Regionen.
· Personalet er her endnu, vi er ikke rejst – for vi ved vi gør en forskel – vi har nemlig taget ejerskab af vores arbejdsplads- været yderst fleksible og omstillingsparate (sagt i al beskedenhed), vi har påtaget os det ansvar der hører med til at være ansat i Region Midtjylland – derfor scorer vi også højest af alle hospitaler på patienttilfredsheden i Regionen.
Vi efterspørger at Regions rådet og Koncernledelsen viser at de også har viljen og modet til at påtage sig ansvaret for, at der bliver etableret et fremtidssikret Sundhedscenter, der indeholder de funktioner (både regionale - kommunale og private) der oprindeligt var beskrevet i projektet: ”Sundhedscenter Grenaa ”
Gør det nu til Regionens pilotprojekt, etablér det bedste af det bedste indenfor Sundhedscentre – tænk innovativt - beskriv projektet – søg midler – udnyt Regionshospitalet Grenaa – det bliver ikke lettere. Bygningerne er der –parkeringspladserne er der - inventaret er der – sengene – loftsliftene - røntgenudstyret – laboratorieudstyret – ambulatorierne – operationsstuerne – genoptrænings faciliteterne - IT og netop implementeret Elektronisk Patient journal – personalet og kompetencerne er der – behovet er der – men det er jer – Regionsrådet- der har bolden, og i kan IKKE ramme ved siden af målet – for her dækker vi ikke op – vi spiller med som altid.
· Efter 9 år med konstante trusler om lukning – efter 9 år med tilbagevendende høringsrunder føler vi os godt afprøvede og trænede – næste år fejrer vi rent faktisk at Regionshospitalet Grenaa har 10 års jubilæum.
· Og nu ber’ vi altså om arbejdsro til at udføre den primære opgave, det skylder vi vores patienter og det skylder I os – personalet.