Hvilken printer bør jeg købe?
Når man skal købe en hjemmeprinter, bør man forberede sig en lille smule, det betaler sig i længden.
Der er en række spørgsmål der skal afklares, for at finde ud af hvad man har behov for. Skal der printes farve eller kun sort/ hvid, og skal der printes fotos?. Skal printeren også kunne scanne? Hvad må den koste, og hvad er de løbende driftsudgifter?
Hvilke printere findes der?
Der findes i dag to hovedtyper af printere til hjemmekontoret, nemlig laserprintere og inkjetprintere (blækprintere). Laserprintere laves både som sort/hvid printere og som farveprintere. Inkjet laves kun som farveprintere.
Laserprintere er generelt hurtige til at printe, og printer sort tekst rigtig godt. Farver og fotos er ikke helt så godt, men de bliver bedre og bedre til det.
Ser man på økonomien koster sort/ hvid laserprintere fra ca. kr. 500,- og farvelasere fås fra under kr. 1.000,- Inkjetprintere koster fra kr. 3-400,- og man kan sagtens betale meget mere for de rigtigt avancerede modeller.
Hvilken printer har billigst blæk?
Det afhænger lidt af hvad man skal printe. Et stort flot billede kan være dyrt i blæk og papir, og så er det billigere at få det lavet i Bilka, Pixum eller lignende.
Når det kommer til sort/ hvide print, er laserprinteren klart den billigste i drift. Her kan man printe tusinder af sider i god kvalitet uden problemer.
En inkjet blækpatron klarer ca. 250 sider, og det betyder en pris pa ca. 1 krone pr. print. Det kan altså hurtigt blive dyrt.
Da inkjetprintere bruger separate blækpatroner til hver farve, er det ofte sådan, at løber man tør for bare én farve (f.eks. den sorte), kan man ikke printe overhovedet.
De store printere har større patroner, og større patroner er generelt billigere i drift!
Er printere skadelige?
Generelt kommer man ikke til skade af at være i nærheden af en printer, men nogle undersøgelser viser, at printere udsender små skadelige partikler. Det svarer nogenlunde til at være passiv ryger, er konklusionen.
Det gælder særligt laserprintere, at der kan frigives partikler. Det er særligt når tonerhovedet er nyt, eller der printes megen grafik eller billeder, at der kan være et problem.
Hvor skal printeren stå?
På grund af, at en laserprinte kan afgive små partikler i luften anbefales det, at man placerer sin laserprinter i et godt ventileret område af hjemmet, og ikke sidder for tæt på den, når den er i brug.












