Noglegange føler jeg, at jeg ikke ved, hvordan man har en samtale. Som om jeg er blevet programmeret forkert. Jeg frygter ofte at folk griner af mig når jeg forlader rummet eller at der bliver delt mærkelige blikke bag min ryg. Og jeg ved godt at det nok er langt værre i mit hoved end det føles i virkeligheden, men jeg hader det stadig.













