dirt enthusiast
Lint Roller? I Barely Know Her

Discoholic 🪩

No title available
Claire Keane
PUT YOUR BEARD IN MY MOUTH
KIROKAZE

JBB: An Artblog!
wallacepolsom
Xuebing Du

oozey mess
todays bird

PR's Tumblrdome
Jules of Nature
styofa doing anything
No title available
almost home
hello vonnie
Keni
he wasn't even looking at me and he found me
seen from Brazil

seen from France

seen from United States

seen from Australia

seen from Malaysia

seen from United States
seen from Philippines

seen from United Kingdom
seen from Türkiye
seen from Germany
seen from Canada

seen from Spain
seen from Canada

seen from Romania

seen from Austria
seen from Australia

seen from United States
seen from United Kingdom
seen from United States

seen from Germany
@aleksanderaagaard
Stem østjysk fornuft til EU: Aleksander Aagaard
Sku´du overveje at stemme til EP-valget den 25. Maj?
Stemmeprocenten til Folketingsvalg har altid været høj i Danmark. Mellem 80 og 90 % de seneste 100 år. Valg til Europaparlamentet har i alle valg fra begyndelsen ligget under eller omkring 50 senest ved valget i 2009 dog 59,5%. Hvis Ritt Bjerregaard som medlem af EU-Kommissionen i sin tid havde lidt ret, da hun omtalte EU-Parlamentet som et ”Mickey-Mouse-parlament” – underforstået tegneserieparlament eller sandkasseparlament uden større betydning, har det ændret sig betydeligt lige siden i retning af mere og større reel betydning. Faktisk er der al mulig grund til at tillægge EU-parlamentet mindst lige så stor opmærksomhed, som overfor Folketinget, da nogle skøn siger, at langt over halvdelen(helt op mod 80 %) af Folketingets arbejde består i at håndtere EU-bestemmelser til indføring i dansk lovgivning. Når man ser på, hvad der optager sindene i den offentlige debat er det globaliseringen og alle dens virkninger på godt og ondt, hvor vi ømmer os, når danske løn og arbejdsforhold sættes under pres, men samtidig gladelig køber ind af billige varer, der er resultatet af samme benhårde globale konkurrence. Danmarks 5,5 millioner borgere kan ikke stille meget op for at få aftalt rimelige standarder for løn- og arbejdsforhold globalt, men det hjælper, når vi går hånd i hånd med EU's 28 lande og 505 millioner borgere. Vi ønsker også en økonomi og et bankvæsen, der er til at regne med. Den økonomi- og finanskrise, vi endnu mærker de ubehagelige følger af, skal også stabiliseres med sund fornuft og under ansvar overfor resten af EU. Det giver basis for gode handelsaftaler med resten af verden. Klimaet, der hænger uløseligt sammen med vores forbrug af olie og kul til energi kan kun håndteres så det batter ved at de forskellige verdensmarkeder laver aftaler med hinanden. Det er måske den største udfordring og det største ansvar vi har, fordi vi skal træffe langtrækkende beslutninger, der først for alvor får betydning for vore børnebørn og deres børn og børnebørn og som de kun selv vil have begrænset indflydelse på til den tid. Det som manglende handling risikerer at indebære af folkevandringer, mangel på mad og ændringer af natur og dyreliv ville optage os voldsomt, hvis virkningerne truede med at indfinde sig i morgen eller til næste år, men 20-30 år frem… det er en kæmpeudfordring, der kræver ualmindelig stor ansvarlighed globalt og ikke mindst i EU. Fourening, regulering af fiskeri, dyrevelfærd og meget mere, der ikke respekterer landegrænser er bare flere eksempler på, hvorfor EU's rolle er stigende og hvorfor vi ville have været nødt til at opfinde EU, hvis det ikke allerede var sket. I Kronjylland ønsker vi også mere vækst og velfærd og det er jeg overbevist om, vi bedst kan få ved at udnytte vores medlemskab af EU fuldt ud, men det er også mit klare indtryk, at borgerne på Djursland, i Randers og Favrskov Kommuner ønsker at tage ansvar for deres liv og ikke mindst efterlade en god verden til deres børn og børnebørn. Det bliver mere og mere klart, at hver eneste af os bliver nødt til at indrette vores liv efter de her nævnte udfordringer og mange flere. Det er ligeså klart, at vi bliver nødt til at løfte i flok efter fælles målsætninger, hvis det skal batte noget. Skal det batte noget, kunne du overveje at gå til afstemningen den 25. Maj og stemme noget Østjysk fornuft i EU. Det vil jeg gøre mit bedste for at levere, men det vigtigste er, at du kommer og krydser. Ved Aleksander Aagaard, opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet af Venstre i Kronjylland.
EU med fornuft
Den aktuelle debat om børnecheck til arbejdere fra andre EU-lande er blot det seneste eksempel på, at vi i Danmark ikke har lært at håndtere samarbejdet med EU skønt mange års medlemskab. I mange andre processer er det kendt, at den reelle påvirkning af et lovforslag eller direktiv sker tæt på "grundstenen", det vil sige når kerneidéen formes. Vi har åbenbart endnu ikke lært, at når først teksten er vedtaget, så gælder den for alle. Det sørger EU domstolen for. Jeg tror grundlæggende, det er en god idé, at det er sådan. I mange andre sammenhænge, er det i vores interesse, at andre lande gør som aftalt og ikke snyder på vægten.
Derfor skal vi være vaksere ved havelågen, når Kommissionen udarbejder nye forslag og ministerierne på Slotsholmen må regne konsekvens for Danmark og fremlægge det for Folketinget. Man skulle tro, det var en rutinesag.
Eksempel på eksempel ruller over landet til befolkningens irritation. Irritation over at de samme landspolitikere, der burde have reageret i tide, begynder at skræppe i munden på hinanden som en flok høns, der lige har set ræven gå gennem hønsegården. Irritation over at pressen unuanceret fremstiller det, som et EU problem, i stedet for at kalde en spade for en spade og sige, at de ansvarlige er meget lette at identificere for folketingsmedlemmer og regering. De kan blot kigge i spejlet.
Forud er gået processer med ministerråd og behandling i EU parlamentet. Vore medlemmer her bør vel have samme interesse?
Når det er sagt, bør det nok ikke komme bag på nogen, at man ikke bare kan åbne alle sluser mellem EU-lande med meget forskellig grad af offentligt serviceniveau og socialt sikkerhedsnet. Det kan ikke passe, at vores EU medlemskab skal betyde, at vi skal harmonisere nedad for at kunne fungere i det indre marked med fri bevægelighed af arbejdskraften. En gradvis udligning over tid skulle gerne skabe mere sammenhængskraft og solidaritet mellem landene, men her og nu må tingene indføres med overgangsordninger, der ikke skaber valfart efter offentlige ydelser, man ikke engang kunne drømme om i eget land.
Både Tyskland og England har set det, men tilsyneladende også overset det. Det gode er, at nu er der så bevægelse i flokken af lande, der kan sørge for at ændre bestemmelserne i al rimelighed.
I Danmark må vi lære at tage fornuften med, når vi arbejder med EU stoffet. Vi må også erkende, når vi ikke har lavet vores hjemmearbejde ordentligt - i stedet for at gøre befolkningen utryg og af den opfattelse, at EU er skidt for Danmark. For det er EU langtfra. Tværtimod er EU samarbejdet medvirkende til at vi har hundredtusindvis af gode arbejdspladser på grund af samhandel og samarbejde.
Vi skal bare huske at tage fornuften med på arbejde.