Jeg kunne godt tænke mig en kolonihave
tumblr dot com
Sweet Seals For You, Always
wallacepolsom

Product Placement

Kaledo Art

Origami Around
dirt enthusiast
KIROKAZE

titsay
ojovivo
PUT YOUR BEARD IN MY MOUTH
Aqua Utopia|海の底で記憶を紡ぐ

祝日 / Permanent Vacation
i don't do bad sauce passes
Xuebing Du
Jules of Nature
cherry valley forever

Love Begins

Janaina Medeiros
Misplaced Lens Cap
seen from Malaysia

seen from United States

seen from United States
seen from France
seen from Italy

seen from United States

seen from Malaysia
seen from Netherlands

seen from T1
seen from United States
seen from Netherlands
seen from United States

seen from Malaysia
seen from United States

seen from United States
seen from United States

seen from Germany

seen from Venezuela

seen from Malaysia

seen from United States
@bareendnuenpige
Jeg kunne godt tænke mig en kolonihave
Jeg skal til samtale i to kollektiver den kommende uge, jeg er glad når jeg er på arbejde de få timer jeg er kommet op på, og jeg er begyndt at ses med en sød fyr.
Den her depression fik mig virkelig ned at kysse gruset, men øj, hvor føles det bare som om det har åbnet mine øjne og mit hjerte
Føler jeg er ved at være oven vande igen pga. kunsten. Er også på antidepressiv og går til psykolog, men det at skabe og at finde roen i det, har virkelig redet min sjæl op af det kolde vand og givet mig lysten tilbage
I min naive tro, troede jeg at jeg måske ville kunne være tilbage fuld tid om en måned og have det godt igen, selvom det er under 2 uger siden at jeg sad grædende ved lægen og startede på medicin.
Det hele er så surrealistisk, forstår ingenting
At være sygemeldt sucks
Mine veninder køber hus og lejlighed med deres kærester, mens jeg sidder alene i den lejlighed jeg har boet i det sidste halve årti og ikke ved hvad der skal blive af mig. Føler mig kortsluttet
Føler mig som en fraud ift. at have depression. Har det elendigt og har det sådan 95% af tiden. Kan ikke slæbe mig afsted til at handle ind eller tage mig sammen til at lave mad, men kan godt slæbe mig afsted til krea-kursus nu her under min sygemelding.
Kender ikke andre der har døjet med depression, så ved ikke om det er normalt at have det sådan eller om jeg reelt set bare er fucking svag og en doven skid og somehow har fået psykolog og læge til at tro, at jeg er syg
Jeg venter. Venter og venter og venter. Men hvad venter jeg på?
Mit grundlag for at vælge den ene psykolog frem for den anden er baseret på, at jeg i en drøm fik en personlig anbefaling fra en, der spillede en meget lille rolle i drømmen
Jeg vil gerne på biblioteket og enten låne en god skønlitterær eller en fin digtsamling, der taler til mig på et æstetisk og eksistentielt niveau. Nogen der kan anbefale noget til en fellow ung (måske) depressed girl? <3
Jeg er blevet sygemeldt. Men har snakket med en ven og har grinet og rettet an til kaffe idag, for det var en vigtig aftale, jeg før har aflyst. Føler jeg har snydt mig til sygemelding. Men på alle andre tidspunkter står tårerne på spring (eller får frit løb) og jeg har ondt i maven - så er det vel ikke en løgn jeg har bildt mig selv og andre ind?
Jeg er ved at nå et punkt, hvor jeg overvejer om jeg skal spørge min læge om mulighed for antidepressiv medicin. Selvom jeg ikke er trist HELE tiden, så fylder det mere end glæden og jeg er i hvert fald fuldstændig flad hele tiden. Og det har stået på i 2 måneder nu + havde det på samme måde det meste af sidste år (og da jeg var sygemeldt for flere år siden).
Men har samtidig også en følelse af, at jeg bare skal tage mig sammen
Skal jeg flytte i kollektiv? Opsige mit job og flytte til Italien, Skotland eller Australien, New Zealand? Lære italiensk (måske i omvendt rækkefølge ahaha)? Søge ind på en kunstskole?
For noget skal ske. Keder mig i min tilværelse og føler mig modløs.
Tanken og lysten til at gøre mig mere i det kunstneriske vokser. Altså på et plan, hvor jeg på sigt godt gad gå ned i tid på mit arbejde for at få rum til det
Kender I det at der er nogle mennesker man bare virkelig har lyst til at tegne et portræt af? Der er en på mit arbejde, som har et ret interessant ansigt - sådan udtryksmæssigt. Ikke fordi han er "klassisk smuk". Men shit han ville synes jeg var weird hvis jeg spurgte om jeg måtte lave et portræt af ham ahahah
Jeg gjorde det sgu. Kom afsted til Italien mens jeg følte jeg forlod min mentale tilstand derhjemme i flammer. Og det var godt. Uh det var GODT! Men så kom jeg jo hjem igen og nu savner jeg Italien og den sindstilstand, jeg havde der
Bægeret flød over igår og min veninde måtte komme og holde om mig mens jeg sad og snottede og græd. Har i lang tid sagt at advarselslamperne ikke var så slemme endnu, men det var en løgn, jeg bildte mig selv ind