Glemte Tanker

de te fabula narratur

[glemtetanker-blog]

Øresund, klokken fire om morgenen

[glemtetanker-blog]

Marianne

Jeg mødte Marianne igennem skolen. Hun var den nye pige på skolen. Hun kom fra en skole i Nordsjælland og kendte ikke meget til København. Hun var genert og holdt sig meget tilbage. Pigerne syntes at hun var sær og drengene brød sig ikke videre om hende. Hun var en enspænder. Og det var noget som talte til mig.

Hun var det smukkeste jeg nogensinde havde set, i mit daværende unge liv. Hendes hår var kastaniefarvet og langt. Kun til ned på ryggen, men det virkede som om det fortsatte ud i uendeligheden. Hendes smil fik mine ben til at ryste under mig. Det var et smil man ikke kunne undgå at holde af. 

Men det mest utrolige var hendes øjne. Et par øjne man ikke kunne løsrive sig fra. Da jeg for første gang fik øjenkontakt med Marianne stoppede mit hjerte i et kort øjeblik. Intet ville nogensinde få mig til at glemme de øjne, vidste jeg i det sekund.

De var som den dybeste sø, så sorte og mørke og så alligevel ikke. De smilte til en. Det føltes som om tiden stod stille, når jeg kiggede ind i de øjne. Som om hele verden holdt pause, for min skyld, så jeg kunne se ind i de øjne.

Jeg vidste fra det øjeblik, at jeg elskede Marianne. At intet skulle forhindre mig fra at holde om hende. At kysse hende. Og bruge resten af mine dage, på at stirre ind i hendes øjne.

[glemtetanker-blog]

Livet gennem en rude

[glemtetanker-blog]

Begyndelsen

Jeg startede mine dage i baggårdene på Frederiksberg, for hvad der virker som alt for mange år siden. Jeg havde ikke meget, men jeg legede godt og havde ikke brug for andet. Jeg boede sammen med min far og min mor.  Jeg var et ene barn. Vi boede i en lille lejlighed, i en gade jeg ikke kan huske navnet på. Min far var avis-trykker og min mor var hjemmegående, for senere at blive sekretær for en advokat. Mine forældre gav mig alt de kunne, men penge rækker kun så langt. Hvad de ikke kunne give mig af materielle goder, fandt jeg i mine venner i form af leg. 

Jeg lærte alle mine venner at kende igennem min skole. En skole som i dag er lukket. Vi var børn og gjorde som børn gør det bedst: vi legede godt sammen og fulgte ikke nok med i skolen. Naturligt gav det os mange problemer, men ikke flere end at vi hurtigt kunne lægge dem bag os. Vi legede altid. Hele vejen op igennem syvende klasse legede vi. Det var først da vi gik i ottende klasse og efteråret kom til København, at vi så småt holdt op med at lege. Det var nu ikke vores valg. Vi var begyndt at lægge mærke til pigerne og pigerne var så sandelig også begyndt at lægge mærke til os. Desværre syntes pigerne ikke at det var sejt, når drengene løb rundt og legede. Desværre.

Det var afslutningen på en æra. En æra af sammenhold, sjov, leg, ballade og problemer. Hvor jeg dog elskede den tid. Alting var muligt med hjælp fra fantasien og ens bedste venner. Jeg savner den tid. Men tiden som fulgte var nu heller ikke dårlig. 1970erne var netop overstået og 1980 havde taget sit indtog. Jeg var dog lidt udenfor, for alle klippede sit hår kort, eller i nye frisurer, mens jeg holdt fast på at lade mit hår vokse frit og langt. Men alt var ikke besværligt, for det var i dette år at jeg mødte min første kærlighed: Marianne.

[glemtetanker-blog]

Introduktion

 Jeg er 46 år gammel. Jeg underviser historie, religion og samfundsfag i gymnasiet. Jeg bor i et lille hus, ud til stranden, i Tårbæk. Jeg er fraskilt og har to børn som jeg sjældent ser. Min eks-kone tog det meste i skilsmissen, med undtagelse af huset.

 Når jeg ikke underviser, bruger jeg det meste af min fritid på: at sidde på stranden, spille guitar og passe min have. Jeg bruger så meget tid i min have som overhovedet muligt. Det er nærmest zen for mig at pleje min have. Noget jeg har fra min familie. Jeg plejer og passer min have så meget jeg kan, i modsætning til migselv.

 Jeg er ikke grim, men flere års druk har sat sine spor og gør det stadig. Mit hår er langt, grånet og for det meste bundet op i en knude. Jeg går altid i skjorte og jakke, på arbejde. Ikke af nogen disciplinær grund, men fordi jeg bryder mig om at se godt ud. Også på trods af min arrede ansigt. Jeg har tre forskellige jakkesæt, som jeg roterer mellem i hverdagene.

[glemtetanker-blog]

"Advertising has us chasing cars and clothes, working jobs we hate so we can buy shit we don't need."

Tyler Durden  (Fight Club)