Mærkning med etiketter betyder meget for sikkerheden

Se hvad der kræves når tøj, værdigenstande og kemikalier skal mærkes. Læs også om CE mærkningen

[maerkning-blog]

Mærkning af værdigenstande med bl.a DNA mærkning

Hvis man har værdifulde ting som er svære eller umulige at erstatte, er det en god idé at mærke dem.

Det vigtigste er, at man mærker de ting, som tyven har let ved at sælge. Det gælder især radio- og tv-apparater, fotoudstyr, cd'er, it-udstyr og værktøj.

Mange af de værdigenstande, der stjæles fra virksomheder, offentlige institutioner, værksteder eller boliger, kan ikke føres tilbage til  ejeren, da de ikke kan genkendes ud fra deres udseende alene.

Har man mærket sine ting, tænker tyven sig om en ekstra gang, før han bryder ind. Det er svært at sælge mærkede genstande, og man kan derfor få tyven til at droppe indbruddet.

Ved tyverimærkning påføres genstande et kendetegn, der typisk viser hvem ejeren er, og som ikke kan fjernes uden at efterlade spor.

Man kan bl.a. mærke værdigenstande på følgende måder:

Elektrisk gravørværktøj

Ridsepen

Permanent blæk

Farvemærkning

Brændemærkning

Ætsende pasta

Selvklæbende skilte

Etiketter

Man kan også låne en mærkningskuffert hos det lokale politi gratis, og få klistermærker med Operation Mærkning til døre og vinduer. I kufferten ligger der udstyr og vejledning, så man kan sætte sit personlige mærke i værdigenstande.

DNA mærkning

Der er kommet en helt ny mærknings- metode på markedet. DNA mærkning er en smart og nem måde at mærke ejendele på. Den usynlige tyverimærkning kaldes også populært "usynligt neglelak".

Et pust DNA-væske på værdigenstande afsætter et usynligt mærke, der gør det muligt at spore stjålne ting tilbage til ejeren.

Væsken indeholder nogle mikroskopiske elementer med en unik talkode. Når politiet lyser på den stjålne ting med ultraviolet lys, bliver den usynlige væske kraftigt lilla, og meget små elementer med koden kan aflæses med særligt udstyr.

Den unikke talkode i partiklerne er en entydig identifikation, der via producentens database kan oplyse om ejerens identitet.

Ifølge SikkerhedsBranchen har man i England gode erfaringer med usynlig mærkning. I England er alle værdigenstande blevet mærket i et helt boligkvarter. Efterfølgende blev der skiltet kraftigt med det, hvilket nedbragte antallet af indbrud markant.

[maerkning-blog]

CE-Mærkning - Hvilke produkter skal mærkes?

En lang række produkter skal CE-mærkes, før de må sælges i Europa.

Legetøj, maskiner og elektriske apparater er alle eksempler på produkter, der skal CE-mærkes samt f.eks. fyrværkeri, gasapparater, maskiner og meget andet.

Kravet er, at virksomheden har gennemført en korrekt CE-mærkning af disse produkter. Ellers vil det være ulovligt at sælge produktet, og myndighederne kan beordre salget stoppet.

CE-mærket er et led i EU’s ønske om at skabe fri bevægelighed af varer imellem EU-landene. Ved at stille ens krav til produkter gennem lovgivning reducerer man tekniske handelshindringer.

Hvad er CE-mærkning?

CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-lovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske marked.

Når man som fabrikant/ producent anvender CE-mærkningen, erklærer man på eget ansvar, at produktet overholder alle de lovmæssige krav for CE-mærkning, og kan sælges i hele EU og EFTA landene.

CE-mærkning betyder ikke, at produktet er produceret inden for EØS. Det angiver blot, at produktet er blevet vurderet, inden det er sendt på markedet, og således opfylder lovkravene for at blive solgt.

For de fleste produkters vedkommende er standarderne et tilbud til producenten, og det er frivilligt at anvende dem. Men når det drejer sig om f.eks. byggevarer, skal man imidlertid anvende standarder, dvs. at det er obligatorisk at anvende de harmoniserede standarder.

Det er en meget stor fordel for virksomheden at have checklister og procedurer til at understøtte CE-mærkningen, dels for at sikre, at man får det hele med, og dels for at kunne dokumentere, hvad man har gjort.

[maerkning-blog]

Mærkning af tøj - Hvad siger loven?

Hvordan er det nu lige, man sikrer, at tøjet er mærket korrekt? Hvad er fornuftigt i forhold til forbrugerne? Og hvad siger lovgivningen egentlig?

Danmark er Europas mest liberale land, hvad angår mærkning af tøj. Det betyder, at der faktisk der er meget vide rammer.

Hvis man sælger det tøj, man selv producerer, skal det være udstyret med en label, som informerer om fibersammensætningen i stoffet. Altså hvilke materialer tøjet er produceret af.

Denne information skal være på Dansk, og det er faktisk det eneste krav, der er til mærkning i Danmark. Men, det er god skik, og iøvrigt til gavn for forbrugerne at mærke med yderligere et par ting på tøjet.

Størrelse. Det er stærkt loyalitetsskabende, faktisk den største loyalitetsfaktor overhovedet

Vaskeanvisning. De fleste ønsker tøj, der ikke kun kan vaskes på et renseri, men også enten i maskinen eller i hånden

Mærkning med tøjets oprindelsesland

Der findes ikke i Danmark deciderede regler om mærkning af tøj med oprindelsesland, ligesom der heller ikke findes specifikke regler, der angiver, hvornår man må bruge betegnelsen "Made in Denmark".

For at kunne benytte sig af betegnelsen "Made in Denmark", så skal selve produktionen i det væsentligste være foregået i Danmark. Når det gælder tøj, betyder det, at tøjet skal være syet i Danmark.

Ifølge markedsføringsloven er det ulovligt at vildlede forbrugeren, så man skal huske at være præcis med mærkningen i tøjet, på alle punkter.

[maerkning-blog]

Mærkning af kemikalier når brugere og miljøet skal beskyttes

Det er arbejdsgiverens ansvar, at farlige kemiske stoffer og materialer, der bruges eller opbevares i virksomheden, er mærket korrekt.

Etiketten på kemiske stoffer og blandinger, der skal klassificeres som farlige, skal oplyse om de relevante farer samt om sikker brug og bortskaffelse.

Kemikalier og blandinger af kemikalier skal iflg. lovgivningen mærkes efter materialets sikkerhed/farlighed. Gældende lovgivning, som trådte i kraft d. 1. december 2010, hedder GHS (Global Harmonised System).

Om GHS mærkning

GHS er et FN udviklet system og er en forkortelse for ”Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals”. i EU implementeret som CLP-forordningen (Classification Labelling and Packaging).

GHS er implementeret i mere end 65 lande (2016) og forventes med tiden at blive udbredt til flere lande. De harmoniserede regler vil således lette handlen med kemikalier på globalt plan.

De hidtige, orange faresymboler er blevet erstattet af nye hvide med en rød ramme om. En etikette med GHS faresymbolet skal enten sidde fastgjort til kemikaliets eller det kemikalieholdige produkts emballage, eller faresymbolet skal være påtrykt emballagen.

Symbolerne bruges til at gøre opmærksom på, at kemikalier eller kemikalieholdige blandinger udgør en fysisk fare, en sundhedsfare eller en miljøfare. Der findes ni GHS klassifikationer og dermed ni faresymboler.

Ved transport af kemikalier, skal kemikalierne udstyres med en separat type mærkning, som hedder en transportklassifikation. Dette er både for transportkollier, tanke, containere, biler og hvad man ellers vil transportere i.