Det er ved at være længe siden jeg har fået skrevet noget, og det er udelukkende fordi jeg har så travlt med selve praktikken, for jeg nyder det.. Jeg har virkelig savnet at være på arbejdsmarkedet. :)
Nå hvad jeg har lavet siden sidst:
Jeg var den første uge efter mit sidste indlæg, syg i en uge.. :(
Men ellers har vi hos Den Sociale Retshjælp haft travlt med en række websider som forventes lanceret inden for de nærmeste uger..
Streetmanager.dk har igen haft font problemer, denne gang med Internet Explorer hvor fonten ikke ville vises. Dette kunne dog løses med en anden fil type og så var det på plads. Ellers er websitet ved at være oppe og køre og og både Emil og jeg er ved at lave undervisningsmaterialer og plakater til dette projekt.
Blividinbolig.dk er som sådan færdig fra webafdelingens side.. Her mangler der nye tekster på nogle af undersiderne, ellers er den ved at være på plads.
Så er der dinretshjælp.dk, her flyttes der indhold og designes som en gal. Vi har her lavet lidt om i farvetemaet for at det ikke blev for mørkt og ellers forsøgt at lave designe næsten magen til blividinbolig.dk
Jeg har derudover lavet favicons til socialerethjaelp.dk, blividinbolig.dk og dinretshjælp.dk. Dog er dinretshjaelp.dk ikke kommet ud, den holdes lokalt endnu.
Jeg har designet både det eksterne og interne nyhedsbrev som blev sendt ud hhv. d. 6 og d. 8 oktober.
Jeg laver som altid små opgaver indimellem som foldere og plakater. Men de laves efter skabelon så det er der ikke mange ben i..
Og den sidste uge har stået meget på design af tryksager der skal sendes til tryk gerne i løbet af denne uge. Her har jeg designet et bolsjepapir og 4 forskellige kuverter. Inden det skal sendes afsted skal der være en folder og en plakat færdig.
Og i fredags havde jeg så besøg af min søde vejleder, hvor vi fik en kage lidt kaffe og lidt te og jeg fik vist det frem jeg har fået lavet. Det var kanon hyggeligt.. :) ( Kagen kan ses på billedet, det er en snickers kage :) )
Og igen jeg nyder virkelig arbejdslivet.. :D