Her kommer en beretning om en af Københavns helt store attraktioner, nemlig slottet i Frederiksberg Have. Slottet ligger på toppen af Valby Bakke, omgivet af en smuk og grøn have, og er gennem historien blevet udvidet over flere omgange.
Hvis du lige som jeg holder af både slottet og haven så kan du stemme på det som byens bedste attraktion. Men nu skal vi kigge lidt nærmere på slottets interessante historie.
Historien om slottet starter helt tilbage i år 1663, hvor Kong Frederik III skænkede en gård ved den nuværende Frederiksberg Runddel til sine døtre.
Senere i 1680 overgik den til Kronprins Frederik (IV) og stedet blev da senere ombygget af arkitekterne Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah . Desværre gik midterfløjen op i flammer og i forbindelse med dette opførte Thurah den indgang, vi i dag ser til Frederiksberg Have.
Den uge Kronprins tog i 1692-93 på dannelsesrejse og da blev han inspireret af den italienske byggestil. Han havde under sit ophold i Italien skitseret og tegnet sommerslotte og lysthuse og han var også blevet meget interesseret i bygningskonstruktionerne. Da han atter vendte hjem til København anmodede han sin fader Christian V om økonomisk støtte til opførelse af et lille sommerslot. Det indvilgede Kronprinsens fader, Christian V, i og modtog 14.000 rigsdaler til projektet. Han indledte i 1699 byggeriet på Valby Bakke, senere kaldet "Friederichsberg" - hvor han bl.a. fjernede 5 bronzealderhøje. Opførelsen af sommerslottet blev gennemført i samarbejde med Ernst Brandenburger som både bygmester og entreprenør, og sandsynligvis også arkitekt.
Da Christian V dør den 25. august 1699, overtager Frederik IV tronen og får derved direkte adgang til landets pengebeholdning, også kaldet partikulærkassen (Statskassen). Dette bliver starten på en byggestrøm og det første slot står færdigt i 1703 og indvies i 1704.
Frederik IV indså hurtigt, at han som konge havde behov for mere plads og allerede i 1708-09 forhøjes slottet til to etager med attiketagen øverst, og for gavlene byggedes tværfløje, så huset fik H-form. Det pudsedes hvidt og får da også vinduesrammer af sandsten. Og med de lettere lave tage gav det et stærkt italiensk præg - præcis som den nye Konge godt kunne lide det. Arkitekten var sandsynligvis J.C. Ernst , mens overbygningsdirektør W.F. von Platen tog sig af det indre, hvilket bl.a. tæller slotskirken i østfløjens nederste etage.
Mens Christiansborg Slot blev opført, boede Frederik VI på Frederiksberg Slot om vinteren. Det varede dog ikke længe før det blev nødvendigt med endnu en udvidelse. I forlængelse af tværfløjene opførte Thurah således i 1732-38 to lange fløje med buegange mod gården. De blev forbundet med et ældre porthus, der i 1828 ombyggedes af J.H. Koch, og dermed fremstod slottet, præcis som det ses i dag. I 1799 blev det desuden gulpudset (hvilket også er den farve slottet har i dag).
Slottets indendørs dekoration
I 1770 dekorerede C.F. Harsdorff spisesalen og det smukke marmorbad i kælderen, alt i nyklassicistisk stil. Frederiksberg Slot forbindes især med Frederik VI, der altid tilbragte sommerhalvåret herude. Der står faktisk også en statue af ham lige inden for indgangen til Frederiksberg Have ved Runddelen.
Interiørerne er udstyret med endnu bevarede barokke stukkaturer og loftsmalerier af Heinrich Krock og Benoît le Coffre, bl.a. dennes berømte billede "En maskerade"(1708) i loftet i Rosen, midtersalen i attiketagen. De to hofmalere udførte fra 1708-1712 26 loftmalerier til Frederiksberg Slot, samtidig med at de udførte andre store opgaver på landets øvrige slotte.
Efter enkedronning Maries død i 1852 stod slottet tomt en rum tid indtil det i 1865 blev overtaget af Krigsministeriet. To år senere oprettes Hærens Officersskole og efter en mindre istandsættelse indleder det første hold kadetter deres uddannelse på Frederiksberg Slot i 1868.
Tilhørende slottet er også den smukke slotskirke. Den var faktisk oprindeligt hofkapel, senere distriktskirke, men har fra 1982 haft sit eget sogn, udskilt fra Frederiksberg Sogn.
Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet indraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.
I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og det blev gjort i 1931-32 med det originale inventar. Dette betyder at man i dag kan blive både gift og fejre barnedåb i slottets kirke.