Tør på bunden. Ikke mere at sige. Ikke mere at give. Ikke mere at gøre.. Lad mig flyde ud, gennem rørene. Male havet rødt. Klippe solen ud. Vågne i en drøm.
- RvR (Maj 2015, bodminpill)

seen from Brazil
seen from Türkiye
seen from United States
seen from Austria
seen from Türkiye
seen from Russia

seen from South Korea

seen from United States
seen from Italy
seen from United States
seen from United States

seen from United States
seen from United States

seen from United Kingdom

seen from Germany
seen from United Kingdom

seen from Italy
seen from Taiwan
seen from United States
seen from United States
Tør på bunden. Ikke mere at sige. Ikke mere at give. Ikke mere at gøre.. Lad mig flyde ud, gennem rørene. Male havet rødt. Klippe solen ud. Vågne i en drøm.
- RvR (Maj 2015, bodminpill)
vær ikke bange når du kommer hjem. jeg er her ikke. nat.
vær ikke bange når jeg ikke kommer hjem. du er her ikke. nat.
- RvR (Januar 2015, bodminpill)
opgangen fortsætter. hverken op eller ned. rustnet blod på trappen. lækagerne blødgør og ætser. helt stille, uden spjæt. han er enten oppe eller nede. fanget.
- RvR (Marts 2015, bodminpill)
Tomgang
Du går tomgang i mit sind og der er gået 3 måneder men jeg kan stadig mærke din ånde mod min nakke, jeg ligger stadig med åbne øjne og stirrer ud i det opløsende mørke der er dig, jeg mærker stadig dine fingre mod min hud som pensler der maler had i hulrummene mellem hvert af mine fremtrædende ribben. Jeg hører stadig din sidste sætning forlade mine veninders uvidende munde og jeg ville bede dem om at skære ordene væk men det minder mig om at du stjal mine da vores læber pressede sig sammen og du forvandlede dig til en ladt pistol. Det minder mig om at jeg tryglede dig med lysløse skrig om ikke at trykke på aftrækkeren ved at lægge hovedet mod dit klistrende bryst og hviske du brænder om og om igen.
Under din ild knitrede og knækkede jeg og måske forstod du ikke at dit flammehav efterlod mig med aske i mine øjne der forvandlede alle mænd til slørede fragmenter af dig; aske i mit sind der lod mørket traske i hælene på mig som et forkrøblet barn; aske i mine lunger der gjorde det at trække vejret til en fuldtidsbeskæftigelse som jeg helst ville sige op fra. Måske forstod du det og måske var det ikke nok.
Mine negle borer hundredevis af halvmåner i mine håndled og mine skrig lyder stadig som de burde have lydt for 3 måneder siden for nu er det mig der brænder og du er i sikkerhed bag en låst dør med et iskoldt glas vand.