#auspeciale

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 9: Kritik af konceptet leveret af eksperter

Som et sidste designtræk i processen sendte jeg mit koncept ud til kritik. Kritikerne var alle i industrien: Én spildesigner fra Funday Factory samt 3 personer fra Ideas Lab alle tilknyttet udviklingen af spil. Det, jeg sendte til dem, var en PDF-version af mit blog-indlæg om det endelige koncept, dog med tilføjelsen af visionen fra indlægget før det.

Jeg bad dem give mig kritik på spildesignet, dog blev meget af kritikken møntet på udformningen af, og det skriftlige indhold i, dokumentet, hvilket delvis må skyldes hvad jeg sendte dem—og hvad jeg ikke sendte dem—og formodentlig også at de alle vidste, at det var en del af et specialeprojekt. Min forhåbning var, at kritikken ville være mere designfokuseret, ikke at sige at der ikke var sådan feedback også.

Én af de mere skriftlige kritikker, som to af kritikkerne begge pointerede, var den manglende argumentation for mine designvalg. Set i retrospekt er dette forståeligt, da de jo ikke havde læst hele min blog, og af gode grunde ikke har læst mit speciale, og dette gør det selvfølgelig også svært at kritisere mine valg, da de jo netop så blot vil være subjektive holdninger—ganske vist baseret i deres erfaring. Dette var klart en fejl jeg gjorde, og havde jeg haft tiden, så havde jeg indskrevet argumenterne i dokumentet og sendt det ud igen. Desværre må jeg prioritere min tid og vælger ikke at gøre dette.

En anden kritik mere fokuseret på udformningen var en ændring af struktur i dokumentet. Dette var dog ud fra industristandarder og ud fra antagelsen, at dokumentet var ment til at være et reelt spilkonceptdokument, hvor dokumentet i virkeligheden blev skrevet til et blog format. Ikke desto mindre havde kritikken valide pointer, såsom at skrive i tredjeperson og at starte med et breakdown af hvad spillet går ud på og dets features, for først bagefter at beskrive situationen og status for projektet hvis overhovedet. Dog vil jeg af hensyn til kontinuitet ikke ændre disse ting. Det blev også foreslået at skrive på engelsk, da det er mere alment i computerspilindustrien, men da mit speciale er skrevet på dansk vil jeg også have konceptet stående på dansk.

Et social spil

Én af kritikkerne påpegede en mulig faldgruppe i spillet, nemlig at spillet er løsbart i sig selv:

“It is a social deduction game so the most important part of the game is that it has to be unsolveable within the game itself. Your decisions should be made on claims from other players and fractured information, if it becomes solveable, then the players do not need to physically or verbally interact, which isn't what you want.”

Med andre ord er det vigtigt, at de sociale interaktioner udenfor det digitale spil er nødvendige, eller i hvert fald giver en stor fordel. Dette er en god pointe, og det vil være nødvendigt at teste dette i spiltest. Omvendt kan netop dette spil, i netop denne situation, ikke være afhængigt af menneske-til-menneske interaktioner hele tiden, da det jo netop er tiltænkt down-time: Hvis kun én spiller er ude, kan han så ikke spille spillet? Det er altså en balance som skal afstemmes, hvilket ville udgøre de næste trin af en hypotetisk designproces.

Interaktioner i spillet

En anden gjorde sig observationen, at flere af spillets nuværende handlinger er uden meget observation og foreslog, at i stedet for at et mordoffer bare har 50% chance for at se morderens navn, så kunne morderen blive præsenteret som et anagram, som spilleren kan løse. Lignende kunne gøres ved handlingen “undersøg” og ved pensionshandlingen, hvor der i det nuværende koncept blot er ventetid, for at gøre spillet mere meningsfyldt. Dog har anagrammet den ulempe, at forskellige navnelængder gør det nemmere eller sværere at gætte dem, men anagrammet kunne selvfølgelig også være et vilkårligt ord, som efter løsning kunne låse op for navnet.

Uanset hvad mener jeg, at det er en væsentlig pointe, at gøre nogle af handlingerne mere interaktive, og dette kunne om noget kombineres med den anden pointe om de sociale interaktioner: Gøre det sociale eller fysiske vigtigt for handlingerne.

Den sidste kritik, som jeg modtog, var mere fokuseret på interface end spillet selv: At flytte ikonet for indstillinger op i toppen, så det kun er de tre ikoner, som spillerne gør brug af det meste af tiden, som er i bunden, og det mere “kedelige” er gemt væk.

Dette konkluderer den modtagede kritik, som i en hypotetisk fortsættelse af processen ville lede mine næste designtræk, og som vil danne basis for refleksion i specialet.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 8: LAN-kartellet - Et spilkoncept

Følgende koncept er netop det: Et koncept, og derfor har jeg valgt at holde skitserne simple og i gråtoner, hvor et færdigt spil selvfølgelig ville være stiliseret og gøre brug af farver.

Mit spilkoncept udformer sig som en applikation til LAN-deltagernes mobiltelefoner, således at det kan spilles sideløbende med de andre spil som spilles, uanset om det er på computere, på konsol, eller om der er tale om analoge spil. Spildata skal håndteres på en server, således at spillere kan lukke applikationen når de har lyst, uden at falde ud af spillet—det skal altså kunne gå ind i spillet igen og fortsætte hvor de slap. Serveren kan eventuelt køre på en af computerne til LAN-festen. Hvorvidt notifikationer på mobilen skal tages i brug når spillet er lukket kan være op til den enkelte spiller.

For at differentiere mellem spillere skal spillerne have hver deres brugernavn, men disse kan være definerede per server/nyt spil, da dette spilkoncept ikke lægger op til et behov for at gemme data mellem sessioner. Derudover skal hver spiller have et tilfældigt persona-navn, som er det navn andre spillere kan se, og som ændrer sig hver gang de dør eller pensionerer sig i spillet (mere om det senere i konceptbeskrivelsen). Disse informationer skal altid stå i toppen af skærmbilledet sammen med hvor mange penge spilleren har til rådighed (virtuelle penge).

Scroller spilleren helt ned i bunden af spillet (hvis der er mange informationer at vise, ellers bare i bunden af skærmbilledet) skal der fremvise serverens IP, således at man let kan fortælle den til andre spillere så de kan deltage i spillet. Den behøver dog ikke at være i toppen, da det ikke er en information som skal bruges hele tiden. Dog er der i bunden—fastsat helt forneden—fire menuknapper som refererer til spillets tre hovedsider samt en hovedmenu hvor spillet kan afsluttes og indstillinger kan indstilles.

De tre hovedsider repræsenterer applikationer på en mobiltelefon, og er “kontaktlisten”, “bank”, og “pension” hvoraf den tredje selvfølgelig ikke er baseret på en reel applikation men i stedet på en typisk highscore liste.

Kontaktliste

På kontaktlisten skal spilleren kunne se samtlige personaer der har været i spil, på nær dem som er gået på pension, og dem som spilleren ved er døde. Ved at trykke på en kontakt, skal spilleren have en serie af valgmuligheder: “Snigmyrd” for at forsøge at dræbe den anden persona, “lej mord” for at udlove en dusør henover en tidsperiode og “undersøg” for at finde ud af, om de stadig er i live, og hvis de er, hvor mange penge de har, og hvilken bruger der står bag personaen.

Snigmyrd

Når en spiller (”snigmorderen”) dræber en anden spiller (”offeret”), så dukker snigmorderens navn med 50% chance op på offerets skærm (hvilket symboliserer at en fiktiv “nogen” så det) indtil de vælger at tilslutte sig spillet igen som en ny persona. Dette betyder at offeret kan sige dette højt, og alle andre ved så, hvem der muligvis er værd at gå efter—dette er helt okay og meningen i dette spil. Derudover går hele offerets formue som basis* til snigmorderen, hvilket igen giver incitament for andre til at prøve at dræbe ham. Dette gør det farligt for en spiller at dræbe andre hele tiden, med mindre spilleren er meget heldig. Ligeledes er der 10% chance for at det slår helt fejl—offeret bliver ikke dræbt, men får at vide hvem der har forsøgt at gøre det. Offeret kan i 30 sekunder herefter ikke blive angrebet af snigmorderen.

*Hvis snigmorderen er blevet lejet til mordet (Lej mord), så går halvdelen af formuen til denne anonyme person, og halvdelen går til snigmorderen, som dertil modtager den udlovede dusør.

Hvis spilleren snigmorderen forsøger at dræbe allerede er død, så får spilleren ikke noget ud af det—medmindre han var blevet hyret. Hvis dette er tilfældet får han sin hyre, men der er ingen formue at dele. Men nu ved begge spillere at denne person er død, og personaen bliver fjernet fra de indblandedes kontaktlister.

Lej mord

En spiller kan til hver en tid hyre én til at snigmyrde en anden (medmindre han ikke har nogle penge at bruge/alle spillerens penge er reserveret). Spilleren trykker på personaen, som han ønsker at hyre som snigmorder, og en ny liste dukker herefter op, hvor han kan vælge, hvem der skal dræbes. Herefter vælger spilleren dusørens størrelse, og den tid den valgte lejemorder har til at gøre det. Pengene vil blive reserveret på spillerens konto, og hvis tiden udløber, er de igen hans. Men hvis lejemorderen vælger at acceptere*, og de dræber en anden for spilleren, så får de selvfølgelig pengene så snart handlingen er gjort, og de deler som før beskrevet formuen (hvis ikke han allerede var død).

*Når en spiller bliver hyret, dukker en besked op om jobbet, og spilleren kan vælge at acceptere. Hvis han accepterer, er der ingen straf for ikke at gøre det, og der bliver aldrig sendt besked tilbage med spillerens svar. Spilleren kan dog ikke ombestemme sig, så hvis han siger ja, men så hellere vil dræbe målet selvstændigt, så må han vente til tilbudet udløber. Ligeledes, hvis han siger nej, kan han ikke ombestemme sig.

Hvis en spiller accepterer, men han allerede ved, at målet allerede er dødt, så modtager han dusøren det øjeblik han accepterer.

Når en spiller accepterer at dræbe nogen, vil en bar dukke op ved målet i lejemorderens kontaktliste, så han kan se hvor længe han har tilbage. Ligeledes vil der stå hvor mange penge dusøren er på. I lejerens kontaktliste vil lejemorderen have “lejet” stående ved sit navn samt hvor lang tid der er tilbage.

Undersøg

Spilleren kan undersøge forskellige personaer for at rydde ud i sin kontaktliste, eller for at finde ud af, om de er værd at snigmyrde. At undersøge er en proces der tager tid, og som stopper den undersøgende spiller fra at gøre andre ting i mellemtiden (med mindre de afbryder). En overlægningsgrafik vil dukke op med fremgangen og hvad spilleren har fundet ud af. Der er her en afbryder knap, så spilleren kan stoppe når han vil. Hvis noget sker i mellemtiden (spilleren dør, målet går på pension eller dør—alt efter hvor langt den undersøgende er), så afbryder spillet automatisk handlingen.

De første 15 sekunder af efterforskningen går ud på at finde personen. Når denne tid er gået, får spilleren at vide, om målet lever eller er dødt. Efter dette stykke tid vil den undersøgende blive afbrudt hvis de dør, da han jo holder øje med dem. Ligeledes afbrydes det selvfølgelig hvis han finder ud af at de er døde, eller når som helst de lykkedes i at gå på pension.

Efter i alt (altså inklusiv de 15 sekunder) 1 minut, finder den undersøgende spiller ud af hvor mange penge de har. Til gengæld får målet også besked på, at de føler sig forfulgt. Målet ved endnu ikke hvem der undersøger dem, men det kan være, at det får dem til at gå på pension.

Efter i alt 2 minutter, finder den undersøgende ud af, hvilken bruger der står bag personaen, men til gengæld finder de også ud af, at det er dig som efterforsker dem (kun din persona).

Bank

I banken kan spilleren se sin økonomi. Han kan se både sit rådigheds- og totalbeløb samt sin historik for overførsler. Det fungerer altså som en form for oversigt over spillerens aktiviteter.

Pension

Når spillerens formue er større end den tidlige har været, kan han vælge at gå på pension. Det vil sige, at han registrerer sin score som en highscore og starter forfra under en ny persona. Dette er en proces som varer 20 sekunder, og det øjeblik spilleren starter den, notificeres andre aktive spillere om, at en spiller (han er anonym) er ved at gå på pension. Dette giver dem en sidste chance for at stoppe spilleren.

Pensionssiden viser alle pensionerede personaer. Når en spiller tilføjer en ny highscore slettes den tidligere (hvis spilleren allerede har en).

Situation og samtale

Et vigtigt aspekt af spillet skal være, at spillerne sidder i samme rum og kan snakke sammen. Hvis en spiller finder ud af, hvem en anden spiller er, så kan han sige det højt for at gøre situationen sværere for den anden spiller. Han kan også lyve, eller han kan vælge at bevise sit udsagn ved at vise sin skærm, men så viser han også hvem han er—medmindre han selvfølgelig dække denne del af skærmen til. Spillere kan kigge hinanden over skuldrende og få informationer på denne måde, eller de kan udnytte at en person er på toilet eller spiller et spil i en turnering til at lave et midlertidigt mere sikkert mord, hvor spilleren er gået på pension når den myrdede når tilbage for at fortælle hvem der gjorde det.

Viderebyggelse af konceptet

Ovenstående er basisspilkonceptet, og det kan videreudvikles på forskellige måder, hvilket kan balancere spillet og gøre det endnu mere interessant. Disse viderebyggelser vil jeg dog vente med at implementere til når basiskonceptet er blevet testet, og da jeg ikke tester spillet, skal disse viderebyggelser anses som mulige, fremtidige design træk, alt efter hvad en test ville finde ud af—og selvfølgelig ikke de eneste mulige træk.

Klassesystem

Én retning der kan skabe adspredelse ville være muligheden for at vælge en klasse når en ny persona laves. Disse klasser ville kunne ændre spillets balance—en spiller kunne for eksempel have en dedikeret lejemorder-klasse, hvor chancen for at blive opdaget og fejle er minimeret, men hvor spilleren til gengæld kun kan dræbe hvis han er blevet hyret, eller man kan have en mafiaboss: Alle kan se hvem brugeren er, men der er større risiko for at fejle imod ham. Man kan ligeledes udbygge pengesystemet med det, og have en bogholder-klasse, som er dårligere til at dræbe, men som generere penge lige så stille. Der er mange muligheder, men alle skal selvfølgelig testes og afbalanceres i forhold til hinanden og grundspillet.

Køb

En anden retning ville være at udbygge banken og tillade spilleren at købe også. Disse køb ville gøre indhug på deres økonomi, men vil til gengæld give fordele. Man kunne for eksempel gøre det muligt, at købe et nyt alias, så en spiller kan skjule sig efter at være blevet opdaget. Eller man ville måske kunne hyre bodyguards hvilket kunne beskytte en spiller fra mord-forsøg. En spiller kunne måske betale for at flytte penge over i en arvefond, hvormed disse penge er sikre og ude af spillerens hænder, og bliver givet til spillerens næste alias, eller blot gøre det muligt at putte penge i banken, og disse penge er så bare ikke brugbare, men hvis spilleren dør, så forsvinder de bare? I dette tilfælde skulle det måske også være nødvendigt at tage pengene ud sin konto for at gå på pension, hvilket kan gøre spilleren kortvarigt skrøbelig. Igen skal dette dog testes og balanceres, så spillerne ikke bare konstant lægger penge til side uden risiko—et modkøb til dette (eller endnu en klasse, hvis de to systemer begge er taget i brug) kunne være muligheden for at røve banken, og dermed stjæle fra alle som benytter sig af den.

Næste skridt

Dette udgør mit endelige spilkoncept for specialet, men som en forberedelse til videre design træk vil konceptet blive sendt ud til kritik, og denne kritik vil blive samlet i mit næste opslag.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 7: Udvikling af designproblem og mål for spillernes oplevelse

Følgende er en refleksion over den indsamlede og analyserede data, og hvilken retning designet skal tage. Det er altså i dette opslag, at jeg indsnævrer til et specifikt designproblem (altså, ikke et “problem” i normal forstand, men derimod noget i situationen, jeg vil forsøge at ændre), samt opstiller målene for spilleroplevelsen. Jeg vil gøre dette ved at belyse diverse, mulige problemer, og fremstille en vurdering af, hvad jeg om muligt får ud af at løse de problemer. Dette er med formålet at finde det mest interessante problem at løse. Generelle problematikker eller andet nøgledata som kan optræde i flere designproblemer vil blive fremhævet undervejs. Ligeledes vil jeg sørge for at opsummere hvert designproblem i én sætning og sætte denne i fed kursiv.

Første indsnævring—som kort beskrevet i et tidligere oplæg—er, at mit design skal være tiltænkt de mindre, private LAN-fester. Denne vil jeg nu slå nærmere fast som LAN-fester med 10-35 deltagere, altså ikke hall-LANs. Dette udgør lige under halvdelen af besvarelserne på mit spørgeskema—af dem som har deltaget i en LAN-fest. Det er desuden ikke at sige, at mit spilkoncept ikke må være spilbart til større LAN-fester, det er bare ikke et krav.

Mulige designproblemer

Den store fællesnæver ved mine observationer, mit spørgeskema, samt “Gaming at a LAN Event”-teksten, er at deltagerne er tilhængere af spil, hvor to hold bekæmper hinanden enten balanceret eller asymmetrisk. Det ville være muligt at designe et sådan spil. Dog er der allerede mange af disse spil på markedet, og at antage at jeg kan gøre det bedre end de spil gør det, går udover mit ego. Mit spilkoncept må helst ikke være en kopi af et andet spil—det skal tilbyde noget nyt. Men dette udelukker ikke denne vinkling: Jeg kan gøre det anderledes, hvilket LAN-situationen tillader mig. Mange af denne type spil er lavet til at blive spillet online, hvor hver spiller har hver deres skærmbillede, og hvor man ikke nødvendigvis har en fordel ved at sidde i samme lokale. Men LAN-festen tilbyder unikke muligheder: Hver spillers skærmbilleder er til stede i samme lokale, spillerne kan tale direkte til hinanden og de fleste hvis ikke alle deltagere har en sekundær enhed som kan tages i brug i form af deres mobiltelefoner. Én retning kunne være, at bruge mobiltelefonerne som kontrollere, og koble alle computerskærme sammen til ét spilbart rum. Dette er dog ikke uden problemer. Man kan ikke være sikker på at alle vil være med og der er ofte ikke meget plads at løbe rundt på. For meget fysisk løben rundt i lokalet kan være til gene for andre. Dette skal være i mente, hvis denne designretning skal følges. Opsummeret er designproblemet: “LAN-festen giver unikke muligheder for interaktion i spillet og mellem spillere, hvilket kan anvendes til at lave et anderledes spil.” Jeg vil ikke nødvendigvis begrænse problemet til et hold-mod-hold spil, i hvert fald ikke før jeg er låst fast på denne retning.

Det, at spillerne kan tale direkte til hinanden, kan også være medskabende for nogle spilidéer, især i et kompetitivt spil. Man kunne spille hold mod hinanden, hvor spillerne har forskellige roller, og derfor må snakke sammen udenom spillet, men samtidig passe på ikke at give for mange informationer til det/de andet/andre hold. Et simpelt eksempel på dette kunne være, at ét hold var indbrudstyve, og et andet var vagter for det sted tyvene skal bryde ind. Én spiller på hvert hold styrer en avatar som kan bevæge sig rundt i banen, og øvrige spillere har adgang til sikkerhedskameraer spredt ud i banen. Tyvens hold skal så guide tyven forbi vagten uden at blive opdaget ved at holde øje med tyvens og vagtens position, og ligeledes skulle vagtens hold guide vagten hen for at fange tyven. Dette koncept har sine faldgruber, men det illustrerer den overordnede designretning: “Spillerne kan arbejde imod hinanden i hold, men hvor hver deltage på holdet har forskellige roller og evner for at skabe noget asymmetri og variation og udnytte muligheden for samtale.”

En tredje mulighed kunne være at spille på LAN-festens transformative natur og lave et alternativt spil og spilrum. Dette kunne være i form af en arkademaskine eller et spil som spilles omkring én skærm, men med en alternativ styreform. I LAN-festens ånd ville dette betyde at man skulle medbringe og opstille dette, men omvendt medbringer deltagerne i forvejen computere, og det er irriterende at skulle medbringe for meget. Men opsummeret er denne idén til et designproblem altså, at ”Man kan opbygge et alternativ spilrum udover et spil alene for at skabe noget afveksling for deltagerne.”

I mit spørgeskema blev jeg gjort opmærksom på, at der i nogle spil kan være “down-time”, for eksempel når man er død, og venter på at rundten er ovre. Det er godt at undgå eller fjerne down-time. Dette kunne også være et muligt designproblem, som muligvis ville kunne løses ved at lave et spil, som spilles parallelt med de øvrige spil. Her ville det være vigtigt, at man kan starte og afbryde spillet let. Mulige kilder for inspiration kunne være spil som Varulv—det analoge spil jeg så blive spillet til den første LAN-fest—da denne type spil kan spilles relativt hurtigt. Her kunne mobilen igen være en mulighed, og at deltagerne befinder sig i samme rum kunne igen blive aktuelt. ”Der er pauser mellem spil, og denne tid kan blive fyldt ud.”

Lignende den førnævnte, mulige designretning, kunne man undgå det digitale, og lave et meta-spil som ligeledes foregår sideløbende med de øvrige spil. Dog er der problematikken med denne type spil, at spil bundet op på sociale regler kan være sværere at administrere. Her ville designproblemet være det samme som det tidligere, men bare med et ikke-digitalt fokus.

Selvom størstedelen foretrækker versus-spil, er der stadig mange som rigtig godt kan lide at spille kooperative spil. Kooperative spil kan give en følelse af sammenhold, og ”At lave et kooperativt spil kan give afveksling fra de mere konkurrenceprægede tidspunkter.”

Jeg ved, at mine foreslag synes at blive beskrevet mere og mere kortfattet, men dette er alene fordi jeg ikke ønsker at gentage alle mulighederne som er beskrevet i tidligere forslag. Flere af disse muligheder fungere på tværs af flere designproblemer. Der er selvfølgelig mange flere retninger at bevæge sig, men jeg vil mene, at jeg har fået nedskrevet nogle af de både mere eller mindre åbenlyse retninger projektet kan gå, og det er på tide at få indsnævret.

En vej skal vælges

Men før vejen skal vælges, vil jeg kort opsummere de generelle problematikker og noter, som er værd at have i mente:

Mit spilkoncept må helst ikke være en kopi af et andet spil

Man kan ikke være sikker på at alle vil være med

der er ofte ikke meget plads at løbe rundt på.

det er irriterende at skulle medbringe for meget.

Det er godt at undgå eller fjerne down-time.

spil bundet op på sociale regler kan være sværere at administrere.

Hver spillers skærmbilleder er til stede i samme lokale

spillerne kan tale direkte til hinanden

de fleste hvis ikke alle deltagere har en sekundær enhed som kan tages i brug i form af deres mobiltelefoner

man kan starte og afbryde spillet let

Man kunne spille hold mod hinanden, hvor spillerne har forskellige roller

man kunne spille på LAN-festens transformative natur

Nogle af disse noter er selvfølgelig ikke gyldige for alle designproblemer, men de giver mig noget at tænke over, og jeg kan bruge dem til at italesætte hvad jeg især synes er vigtigt, og hvad mine undersøgelser har vist mig er vigtigt. Jeg synes, det allermest interessante punkt er pointen om down-time, og jeg tror, at det er der, at der er det største potentiale for noget unikt, men så er det også især vigtigt, at spillet kan startes og afbrydes let. Hertil tror jeg, at det, at man kan tale direkte med hinanden til en LAN-fest, kan åbne op for nogle spændende dynamikker, også selvom det åbner op for mere socialbundne regler. Da deltagerne sidder og spiller spil på deres computere, vil jeg mene at mobiltelefonen er den rette enhed for spillet, og det bliver dermed mindre vigtigt, at alle computerskærmbilleder er til stede i samme lokale—selvom spillet selvfølgelig sagtens kan gå på tværs af medier.

Designproblemet jeg vælger at bearbejde er altså, at ”der er pauser mellem spil, og denne tid kan blive fyldt ud.”

Mål for spillernes oplevelse

Det er allerede beskrevet implicit i de ovenstående problematikker og noter samt designproblemet selv, men jeg vil nu formalisere mine mål for spiloplevelsen i en form for vision:

Mit spil skal være et spil, som spillerne kan spille til en mindre LAN-fest i de pauser som opstår mellem spil eller runder i spil—den såkaldte “down-time”. Spillerne skal kunne tilkoble sig og afbryde spillet let og uden frustration, og det skal kunne være frivilligt for hver spiller at deltage i det. Spillet skal ikke være afhængigt af eksternt udstyr der skal medbringes, men skal benytte sig af de genstande, man kan forvente at finde til en LAN-fest. Ligesom spillet skal være baseret i LAN-festens implicitte genstande, skal spillet også være afhængigt at LAN-festens sociale opbygning: Det skal være en fordel at spille spillet i netop denne situation, hvor spillerne kan tale sammen direkte. Og slutteligt—netop i spillets integration i LAN-festen—skal spillet heller ikke være af generende natur, og det skal tage højde for, at der ikke nødvendigvis er meget plads at bevæge sig rundt på.

Næste skridt

Med en retning for mit spil og en række af krav, jeg gerne vil have at det opfylder, er næste skridt at designe spillet med alt dette i mente. Dette vil være mit næste og muligvis endelige opslag. Jeg vil gøre mit bedste for at beskrive designet i dybden og illustrere nogle af de situationer der kan opstå. Men trods at det vil være dybdegående, vil det stadig være et koncept der vil fremgå, og det vil ikke være testet.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 6: Rumlig analyse af LAN-fester.

Med basis i de arkitektoniske begreber præsenteret i kapitlet “Functionality” i Michael Nitsches Video Game Spaces. Image, Play and Structure in 3D Game Worlds, The MIT Press, London, England, 2008, vil jeg følgende lave en rumlig analyse af den generelle LAN-fest. Jeg vil basere dette i de tidligere observationer samt min gennemgang af teksten “Gaming at a LAN Event”. Om end Nitsche approprierer begreberne til at beskrive de digitale rum i spil, så anvender jeg dem her i noget der ligner deres originale brug, da det er et fysisk rum jeg undersøger.

LAN-festen som rum og sted

Jeg vil starte fra “toppen” med Christian Norberg-Schulz’ human-made space og natural space. På overordnet plan er det første der sker til en LAN-fest, at man gør rummet til et sted for LAN-festen. Ved de kæmpemæssige LAN-fester—dem med tusindvis af deltagere hvor telte slås op i naturen eller på marker magen til ved festivaller—kan man i bedste fald føre Norberg-Schulz’ koncept helt til døren: Et naturligt rum bliver gjort til et menneskeskabt rum. Men ved mindre LAN-fester er det mere typisk at det sker som ved de to LAN-fester jeg selv deltog i: Et menneskeskabt rum bliver transformeret. I begge tilfælde er det dog noget lignende som sker. Man præciserer, komplimenterer og skaber symboler af rummet, og det er ved at gøre dette, at rummet bliver et sted.

Et eksempel på en præcision kunne ses i den anden LAN-fest jeg besøgte: Hvor der var borde og stole og god plads, blev disse samlet til bordrækker. Hvor der var opsat en projektor blev der sat en Playstation 4 op, og der blev rykket en sofa derhen. Et lignende storskærms-setup så jeg også ved den første LAN-fest jeg observerede. Her var det blot en Switch der var tilsluttet, og på lignende vis var der gjort bordplads, soveplads, samt område for analoge spil hvor det gav mening.

Herunder er vedlagt de tidligere udviklede skitser for de to LAN-fester:

På lignende vis blev rummet også komplimenteret ved anden LAN-fest: Lys-sensorer blev dertil overdækket, således at belysningen blev mere neddæmpet og projektorens billede stod skarpere, således at rummet blev ændret til bedre at afforde Playstation 4 setup’et. Desuden medbragte flere deltagere stikdåser, for at gøre det muligt at samle deltagerne. Sidstenævnte var også gældende for den første LAN-fest, og for begge LAN-fester gjaldt det også, at deltagerne selv komplimenterer rummet ved at opsætte deres computere.

Visuelle karakteristika

Næste led er Francis Chings visuelle inddelinger. Især ved de store LAN-fester—men også ved de små—synes det at give mening at beskrive LAN-fester helt visuelt: Rækkerne af borde med opstillede computere kan beskrives som et datum som udgør et større hele, men det er også værd at skilre det mere præcist. De variable antal af bordrækker alt efter LAN-festens størrelse synes at medbringe et praktisk rytme af akser, som ofte er både symmetrisk og transformativ af natur. De er tæt pakkede, og fylde ved den første LAN-fest jeg deltog i, hele det rum de var opstillede i. Disse akser er fremhævet med lilla herunder på skitsen for den første LAN-fest.

Ligeledes var den første LAN-fest bestående af en sal delt i to: I den ene ende de adskillelige computere, i den anden ende sovesal. Salen var altså nærmest spejlet i to gøremål: Den aktive, spillende ende, og den afslappede, anden ende. En ende med struktur, og en ende i roligt kaos. Jeg har fremhævet denne akse herunder:

Helt i enden af sovesalen var der en desk, hvor bestilt mad blev placeret, endnu engang pegende på dette som en mere afslappet ende. Imellem disse to dele var en trappeopgang til en hems, hvoroppe analoge spil blev spillet, afskærmet fra resten af LAN-festen—dog ikke absolut—og fungerende som den spejlende akse mellem de to ender. På denne konstruktions væg vendende mod var storskærmene og sofaerne placeret, som en overgang til det afslappende område. Dette gave et hierarki af afslappethed og måske endda af vigtighed: Computer-enden var hvor der skete mest, og så kunne man bevæge sig mod den anden ende når man havde brug for forskellige grader af pause.

Modsat var den anden LAN-fest jeg observeret nærmest én akse, da der kun var én række af dobbelte borde, så deltagerne kunne sidde overfor hinanden. For enden af denne række af borde var så sofaen og projektoren. Dette gav ikke den samme følelse af hierarki, men gav derimod et indtryk af sammenhænge. Se skitsen herunder.

Ved begge LAN-fester observerede jeg desuden rummets transformative natur: Selvom rummet er delt op i forskellige dele, og for det meste af tiden er konsistente (illustreret som ”normalen” herunder), så skaber forskellige begivenheder i rummet transformationer. Når det er spisetid, bliver der gjort plads til spisning. Ved den første LAN-fest blev enden med soveområdet omdannet til spiseområde når folk spiste mad (”udvidet spiseområde” herunder), og ved den anden LAN-fest blev der skabt nye områder for spisning. Herefter transformerede rummene sig tilbage igen (”normalen” igen). Ligeledes blev både dele af computerområdet og Switch-sofaerne omdannet til arenaer for konkurrence ved den første LAN-fest (illustreret som ”turneringer” herunder). Igen transformerede rummet sig tilbage igen bagefter.

Normalen:

Udvidet spiseområde:

Tourneringer:

Dette leder til Kevin Lynchs cognitive maps. Hver deltager skaber sig et indre kort over LAN-festen, hvilket ligeledes er med til at gøre rummet til et sted. Når transformationerne finder sted, ændre de edges mellem områder som tidligere er etableret, og ligeledes gør de eksisterende paths. Computeropsætningen skaber et naturligt district og dikterer paths igennem det, men transformationerne bryder nogle gange disse op. Jeg vil ikke gå for meget i dybden med dette, men det er vigtigt at vide, at LAN-festens transformative natur ligeledes gør de kognitive kortlægninger foranderlige. Herunder er vedlagt eksempler på paths ved de to LAN-fester.

Endelige mønstre

Endelig kommer vi til Christopher Alexanders pattern language. Bordrækkerne med de opstillede computere kan siges at være en fællesnævner mellem de forskellige LAN-fester og et mønster, der er essentiel for LAN-fester, selvom størrelsen kan være markant forskellig. Det ekstreme yderpunkt af mønstret er hvad der lægger navn til de store LAN-fester, hall-LAN, og selvom jeg selv fokuserer på de mere intime, private LAN-fester, vil jeg derfor vælge at navngive dette mønster “computer-hallen”. Dette var området markeret med rødt i de originale optegninger:

Ved de fleste LAN-fester som varer mere end én aften, er der ligeledes også typisk et soveområde, ligesom jeg markerede med cyan i skitsen for den første LAN-fest. Dette kan altså siges tilsvarende at være en fællesnævner for LAN-fester med overnatning, dog kan man forestille sig, at der ikke nødvendigvis er sovepladser når det drejer sig om én nat. Ikke desto mindre er det et gyldigt og vigtigt mønster, da mit spørgeskema påpegede, at en stor del af LAN-fester foregår henover flere dage.

Jeg vil også vælge at kalde et mønster for “spiseområde”. Dette er ganske vist et midlertidigt sted, men det bliver ikke desto mindre genereret ved de fleste LAN-fester, da deltagerne jo skal have mad.

De resterende mønstre synes at være mere valgfri og er ikke nødvendigvis bestanddele i mange LAN-fester. Ikke desto mindre synes de at opstå hyppigt. Det første af disse vil jeg kalde “sofaspil” mønstret, hvilket er indtegnet med gul på begge skitser. Denne fordrer samspil på én større skærm, og giver dermed noget andet end computer-hallen hvor de fleste spil spilles online.

Den næste virker relativt unik for den første LAN-fest jeg observerede, så at kalde det et mønster i sig selv er måske overilet: Det analoge spilleområde markeret med grøn i skitsen. I stedet vil jeg måske slå denne sammen med “sofaspil” og omdøbe denne til “alternative spilleområder”.

Slutteligt er der “konkurrencepladser”, som opstår undervejs, og kan byde på turneringer eller lignende. Disse er nogle gange fysiske, men kan også eksistere fuldkomment i den digitale verden.

Næste skridt

Nu har jeg undersøgt domænet på forskellig vis, og mit næste skridt er nu at udvælge hvad jeg tror, er det bedste designproblem at løse. Mine overvejelser og mit endelige val vil forekomme i næste opslag.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 5: “Gaming at a LAN Event”

Som en ekstra referenceramme foruden mine egne feltstudier, vil jeg inkludere teksten “Gaming at a LAN event: the social context of playing video games” fra New Media & Society skrevet af Jeroen Jansz og Lonneke Martens i 2005. Denne tekst tilbyder ligeledes et studie af en LAN fest, dog en LAN fest i endnu større skala, nemlig med omkring 1200 deltager (p. 341). Formålet med artiklen er en udbyggelse af vores viden om at spille computerspil socialt, hvormed den dykker ned i flere områder der kan være interessante i forhold til at lave et spildesign. Lad det dog være i mente at artiklen er over et årti gammel, og LAN konceptet er dermed ikke helt det samme — LAN-delen, at bruge et Local Area Network, var for eksempel ikke aktuel i mine egne studier, hvilket det i højere grad var dengang (p. 335). Ligesom mine egne studier, var studiet desuden af eksplorativ karakter (p. 341).

Pointer og findings i teksten

Teksten opstiller fra start af påstanden, at multiplayer spil, især FPS spil og ikke mindst Counterstrike, dominerer når det kommer til, hvilke spil der bliver spillet (p. 339). Påstande er farlige, men de bekræftiger deres påstand senere i teksten (p. 345), og derudover understøtter mine egne studier også dette. Dette viser, at det næppe er en farse, at netop denne type spil bliver spillet, hvilket kan have stor vigtighed for et muligt design.

Teksten anerkender også at LAN-fester findes i forskellige størrelser og varigheder, men synes ikke at differentiere mellem dem (p. 340). Der er mange fællestræk på tværs af LAN-typer, men der er også markante forskelle - (min påstand) De store LAN-fester er næppe så intime som de små, men kan måske fordre mere konkurrence og forskellige aktiviteter, da der er flere mulige deltagere til aktiviteterne. Det betyder også, at når nu jeg udvælger den intime LAN-fest som mit endelige domæne, så skal jeg passe på ikke at komme til at designe til hall-LAN-fester.

Teksten udpeger fire motivationer til at deltage i en LAN-fest: Konkurrence, socialitet, interesse og afslapning (p. 342). Socialitet var hvad der scorede højest i gennemsnit efterfulgt af interesse, afslapning og til sidst konkurrence (p. 346). De kunne dog ikke finde en sammenhæng mellem socialitet og hvor meget tid man bruger på computerspil, til gengæld havde det stor betydning for, hvor ofte man tog til LAN-fester (p. 348). Tre grupperinger havde en høj score i konkurrence: dem som hyppigst besøge LAN-fester, dem som blev grupperet som ‘heavy gamers’, og dem som beskrev, at de ‘altid’ spillede online (p. 349). Teksten opstiller en hypotese, at første gangs besøgende er motiveret af LAN-festens unikke karakteristika: At man spiller spil i en social kontekst. Hvis de synes om dette vil de vende tilbage, men hvis de bliver ‘stamkunder’ begynder de måske at ville udvikle deres kompetencer og gå mere efter konkurrencerne (pp. 349-350).

De finder også ud af, at mere end halvdelen af deltagerne er med i en form for spilfællesskab (p. 345): “54.5 percent of the visitors said that they were members of a clan” (ibid.). Dette så jeg ikke noget af i mine feltstudier, dog var det heller ikke noget jeg undersøgte.

Næste skridt

Næste opslag vil være en rumlig analyse af LAN-fester.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 4: Spørgeskema besvarelser

I dette indlæg vil jeg redegøre for mit spørgeskema og dets i alt 58 besvarelser (på dags dato). Dette er linket til spørgeskemaet.

Spørgeskemates struktur og de overordnede resultater

For at filtrere individer fra, hvis svar ikke ville gøre gavn for designprocessen, delte jeg spørgeskemaet op i afsnit, hvor første afsnit var det lavpraktiske ja/nej spørgsmål, om besvareren nogensinde har deltaget i en LAN-fest. Kun ja-besvarelser bliver sendt videre til de næste spørgsmål, da det er disse som kender til det. For ja-besvarelserne følger så spørgsmålet, om de kunne tænke sig at taget til en LAN-fest igen. Her gav jeg foruden “ja” og “nej” også muligheden “ved ikke”, og både ja’er og ved ikke’r bliver sendt videre til de næste spørgsmål.

Efter denne filtrering, hvor der nu er 46 besvarelser tilbage, begynder så de mere nærværende spørgsmål, startende med “Hvad er en LAN-fest, hvis du skulle beskrive konceptet med egne ord?” Her har besvareren mulighed for at skrive et langt, frit svar. Der var blandt besvarelserne bred enighed om, at det var en social begivenhed, hvor en gruppe af mennesker mødes fysisk og spiller computer sammen. Nogle forbandt også LAN-fester med muligheden for konkurrencer, og mange lagde fokus på, at man spiser forskellige snacks og drikker sukkerholdige drikke. Flere understregede også, at LAN-fester byder på “nørderi”, men få understregede også, at det er for både gamere og ikke-gamere. Der blev på tværs af svar også differentieret mellem to forskellige typer LAN-fester: Større LAN-fester — Hall-LANs som én beskrev det — og mindre, mere intime LAN-fester. Flere pointerede, at LAN-festen kom fra, at man koblede computere sammen over LAN for en hurtigere forbindelse, men der var også bred enighed om, at dette ikke var nødvendigt længere.

Næste spørgsmål var “Hvor mange deltagere er der typisk i de LAN-fester du har deltaget i?” hvor svarmulighederne er intervalopdelte. Den største gruppe var “6-10” som udgjorde 16 af besvarelserne, og sammenlagt med “3-5” (8 besvarelser) var halvdelen af besvarerne altså mest vant til meget små LAN-fester. Der var dog besvarelser henover alle intervaller, med 4 besvarelser i “200 eller mere” som det højeste interval.

Næste spørgsmål var “Hvad er den typiske længde på de LAN-fester du har deltaget i?” hvor svarmuligheder var “én dag/aften”, “to dage”, “tre dage” og “fire dage eller længere”, og her lå én, to og tre dage næsten hel lige fordelt, og kun én besvarelse var vant til fire-dags (eller længere) LAN-fester.

Hvor de første spørgsmål var af definerende karakter, var de næste spørgsmål beregnet til at gå lidt dybere, så jeg kunne finde ud af hvad der gør, at LAN-fester er en ting. Første spørgsmål her er “Hvad er det, der får dig til at tage til LAN-fester?” Her gav jeg igen besvarerne mulighed for at friskrive deres svar, så jeg ikke pålagde dem et bias. Her er den overordnede konsensus, at det er det sociale, hyggen og fællesskabet som trækker, ikke mindst til de mindre LAN-fester. Nogle få var, her især til de større LAN-fester, mere tiltrukket af turneringer og andre konkurrencer. Dertil var der flere som brugte det som et afbræk og en pause fra hverdagen, og en lille gruppe som blot så det som en undskyldning for at spille eller for at se venner og bekendte.

De næste par spørgsmål var et forsøg på at finde ud af, hvilken type spil deltagerne godt kunne lide at spille til LAN-fester, og hvilke spil de spillede. Det første af disse spørgsmål var “Hvilke spil spiller du oftest til LAN-fester? Hvorfor?” En serie af spil blev nævn, men nogle spil blev skrevet ekstra hyppigt. Counter Strike blev nævnt af 13 besvarere, og Warcraft 3 blev nævnt at 8 besvarere. Herudover blev Left 4 Dead, Worms, League of Legends, Rocket League og Team Fortress også nævnt i flere besvarelser. Andre spil blev også nævnt, men kun enkeltvist. Flere af besvarelserne var også mindre specifikke, og flere påpegede realtime strategy spil og first person shooters som favoriserede. Flere beskrev også, at de normalt spillede multiplayer spil, og nogle specificerede yderligere at det ofte var enten versus spil, competitive spil, eller spil som handlede om samarbejde der bliver spillet. Én deltager påpegede at de plegede at spille på konsol, og at han/hun foretrak at spille sådan, og et par deltagere beskrev at de normalt spillede mindre intensive spil, da deres computere ikke kunne trække så meget.

Herefter forlød spørgmålet sig: “Hvilken type spil ville du foretrække at spille til en LAN-fest?” Her havde jeg præ-defineret nogle typer af spil baseret på spiltyperne defineret i Game Design Workshop (Fullerton, p. 57-62), og besvarerne kunne vælge mere end én mulighed.

41 havde valgt “Versus-spil hvor to hold spiller mod hinanden (Counter Strike, Overwatch, League of Legends, etc.)”

29 havde valgt “Cooperative spil hvor alle skal arbejde sammen (Castle Crashers, Keep Talking and Nobody Explodes, Don't Starve Together, etc.)”

24 havde valgt “Versus-spil hvor alle spiller mod alle (Speedrunners, Super Smash Bros., Towerfall Ascension, etc.)”

20 havde valgt “Cooperative spil hvor de fleste skal arbejde sammen mod én eller en lille gruppe (The Hidden, Trouble In Terrorist Town, etc.)”

11 havde valgt “Versus-spil hvor to spillere spiller mod hinanden (Hearthstone, Tekken, etc.)”

5 havde valgt “Spil hvor man spiller alene (Assassin's Creed, Portal 1, etc.)”

1 havde selv skrevet svaret “Semi-cooperative spil som point-and-clicks hvor man kan diskutere med andre hvad man kan gøre, selv om kun en person har controlleren”

Besvarerne havde herefter mulighed for at begrunde deres svar, og her var de fleste besvarelser i konsensus: Det er sjovere at spille sammen med de andre og helst flere. Én besvarede “Det skal være et spil hvor der ikke er meget "down-time" forstået på den måde, at hvis en spiller dør på et hold, så skal man ikke bare vente og sidde og glo for længe til det bliver ens tur igen. Så typisk FPS spil hvor man respawner ret hurtigt.”, og flere var enige i, at alle gerne skulle være aktivt med. Få beskrev dog også, at de også godt kunne lide at spille et spil alene, hvor det sociale omkring dem var nok.

Det sidste spørgsmål var om jeg måtte få besvarerens mail, så jeg for eksempel kan opsøge uddybende svar.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 3: Observationer fra en (mindre) LAN-fest

Den 23. februar tog jeg atter i felten for at undersøge en LAN-fest. Denne gang var det som deltagende observatør, og det var en noget mindre LAN-fest med kun 6 personer, altså færre end jeg er vant til selv. Alle deltagerne kendte mindst én anden, og vi var alle tilknyttet samme studie, men vi var ikke tilknyttet samme årgang. LAN-festen var desuden en én-aftens-begivenhed, og deltagerne var studerende på universitetet. LAN-aftenen var åben for medstuderende.

Mine observationer

Endnu engang en skitse baseret på hukommelse.

LAN-festen blev afholdt i universitetslokaler, hvor borde var stillet op på en række (spilleområde, rød på skitsen). En Playstation 4 blev sat op til en projektor for enden, og i begyndelsen af LAN-festen blev der her spillet spillene Ultimate Chicken Horse og Injustice 2, hvilket jeg deltog i (gul på skitsen). I mellemtiden sad øvrige spillere ved deres computere og spillede diverse spil såsom Hearthstone.

Lidt senere på aftenen samledes vi alle omkring computerne, hvor vi spillede spillet Brawlhalla sammen. Vi spillede det i ret lang tid, og vi snakkede undervejs henover bordene. Intentionen var først at afholde turnering i spillet, men da kun få af os spillede spillet hyppigt blev vi enige om, at det var bedre bare at spille alle mod alle. Mens vi spillede kom der pludselig en flok forbi fra et andet studie, som tilfældigvis havde set os spille, og som var nysgerrige. Vi snakkede med dem en stund, hvorefter de så gik videre til en fredagsbar. Vi fortsatte herefter med Brawlhalla i et stykke tid.

Undervejs blev der spist lidt, hvilket foregik enten ved computerne eller ved lokalets øvrige siddeområder (cyan på skitse).

Da vi ikke gad Brawlhalla mere, søgte vi at spille andre spil, men vi løb ind i problemer, da de spil vi fandt, ikke kunne køre på alle computere. Min egen computer var især et problem, og efter et stykke tid valgte et par stykker af os at tage hjem.

Næste skridt

Da denne LAN-fest blev mindre end forventet, vil mine næste skridt være — foruden at sammenligne data med mit spørgeskema — at samle lignende studier af LAN-fester for at opbygge mere empiri. Altså vil næste blogindlæg være en opsamling af resultaterne for mit spørgeskema, og indlægget efter dette vil være en sammenfatning af én eller to lignende studier. Herefter vil jeg sammenfatte mine opdagelser og begynde at designe.

[simonmilfred]

[DA] Spildesign til unikke kontekster 2: Observationer fra en LAN-fest

Den 20. januar tog jeg i felten for at undersøge mit valgte domæne: LAN-festen. Jeg har forudgående kendskab til domænet, da jeg selv har deltaget i LAN-fester før, men jeg mener ikke det er givtigt for mig at tage udgangspunkt i mig selv, hvorfor jeg valgte at besøge en LAN-fest hos nogen, som jeg ikke allerede kendte. LAN-festen var også af en anden karakter end hvad jeg selv er vant til. Der var lige over de 100 tilmeldte, hvor jeg typisk deltager i noget mindre LAN-fester (10-20 personer). Hertil foregik LAN-festen henover 3 dage, hvor jeg selv typisk deltager i LAN-fester som varer én aften/nat. LAN-festen var for HTX elever. Jeg undlod at tage billeder grundet den unge aldersgrænse.

Jeg var ikke deltager til LAN-festen, men havde derimod fået lov til at observere og interviewe deltagere hvis det havde min interesse. Jeg var der i lidt over en time, hvor jeg til dels interviewede nogle af arrangørerne, et par andre deltagere, og ellers blot observerede.

Mine observationer

Herover en skitse fra hukommelsen. Skitsen er ikke ment til at være skaleret korrekt, men er alene for et overblik.

LAN-festen var delt op i tre forskellige hovedområder (som kan videre inddeles). Det første jeg kom ind til var soveområdet (cyan på ovenstående skitse), hvor soveposer lå spredt udover gulvet. I dette område stod også et et langt sofaparti pegende i retning af en storskærm hvor de havde tilsluttet en Switch konsol (gul på ovenstående skitse). Da jeg ankom sad et par deltagere og spillede Picross S.

Det andet område var spille-hallen (rød på ovenstående skitse), hvor der stod rækkevis af borde alle besat af computere og deres ejere. Langt de fleste sad med stationære computere, men der var også en god del som benyttede sig af bærbare computere. Et skøn ville umiddelbart være 35% af dem. Langt størstedelen af deltagerne var drenge, men jeg talte at der var omkring 20 piger til stede også. Der blev spillet en del forskellige spil, men langt de fleste skærme viste ESport spil - især førsteperson skydespil såsom Counter Strike: Global Offensive. Kun enkelte spillere spillede spil alene/singleplayer spil. Resten spillede spil for flere spillere. Ét spil var helt ukendt for mig, Moon Hunters, og da jeg spurgte spillerne om det blev det beskrevet som et co-op rougelike spil.

Det sidste hovedområde var på en bred hems, hvor der var gjort plads til at spille analoge spil (lime på ovenstående skitse). Da jeg var oppe og observere spillede de Varulv, et spil hvor spillerne hver især er beboere i en landsby og skal finde ud af, hvem af deres medbeboere i virkeligheden er varulve.

Det var altså overordnet set sociale spil der blev spillet. Nogen spillede co-op spil, men langt de fleste spille hold vs. hold/ESport spil.

I enden modsat spille-hallen var en kantinedesk (blå på ovenstående skitse). Her blev der bragt mad til.

Uddybelse fra arrangører og program

Både den sociale og kompetetive tendens blev også bekræftet af de interviews jeg foretog. Alle de interviewede lagde stor vægt på, at de var der for det sociale: For at kunne spille spil med venner og bekendte og snakke løst om skolegang og livet generelt imellem spil. Flere gav udtryk for, at de kun deltog i LAN-fester hvis der var folk de kendte der, og kun enkelte af dem jeg talte med havde været til andre LAN-fester end HTX's LAN-fest. En LAN-fest som jeg fik at vide havde eksisteret i 4-5 år, og nogle gange havde været med langt flere deltagere end de 100. Jeg fik at vide, at der eksisterede en lignende LAN-fest ude i Viby som nogen nogengange deltagede i.

Da jeg interviewede nogle af dem som arrangerede LAN-festen, var det også kun bekræftende for mine observationer. De beskrev, at det for det meste af tiden var helt frit hvad der blev spillet, men at de arrangerede tourneringer i de spil deltagerne efterspurgte turneringer i. De beskrev også at de køber præmier til disse turneringer, for at gøre det lidt ekstra spændende. Der var arrangeret turneringer i Counter Strike: Global Offensive (2v2), Overwatch (5v5), Hearthstone, Mario Kart (på Switch), League of Legends (1v1 & 5v5), Cards Against Humanity (analogt kortspil) og PlayerUnknown's Battleground (solo og squad).

Næste skridt

Som jeg beskrev i mit tidligere opslag, har jeg sendt et spørgeskema ud forinden denne feltundersøgelse. Når en tilpas mængde feedback er givet på denne, vil jeg analysere det, samt holde denne feedback op imod mine observationer ved denne feltundersøgelse. Derudover har jeg fundet endnu en LAN-fest i februar, som jeg tager til - denne gang som deltager. Denne er med folk jeg kender.

Tilføjelse (25-01-18): Jeg glemte en uddybelse af opsætningen af "spille-hallen", men jeg mener denne er værd at indskrive, da det kan have stor betydning for et muligt design. Bordrækkerne stod relativt tæt på hinanden, for at gøre plads til alle. Det var til at komme rundt, men flere steder var det meget trængt, og få steder var man nødt til at gå en længere vej udenom. Dette kan have betydning for det fysiske aspekt af et muligt spil: Folk kan ikke løbe rundt og lege fange (for eksempel).

Derudover formåede jeg ikke at undersøge en bestemt del af LAN-kulturen: Om folk snakkede på kryds og tværs af borde, eller om de blot snakkede med de nærmeste. Jeg mindes ikke at der var råben på tværs af lokalet, men det er noget jeg må undersøge næste gang jeg går i felten.