se på lyset der glimter gennem skyen
tager toge ind byen
lyset fra regnen
der laver hovedspring gennem solens nåleøje
og eksploderer i farver uforståelige for det menneskelige
øje
jeg ser på markerne
der glider over vinduerne som filmruller
glider gennem mine håndsvingsprojektorer
jeg når ikke ind til Københavns kasser med kasser i
for jeg svinger nødhammeren
og suges ind i landskabet
som det sorte hul
mine mørke øjner er
jeg savner ingen
med vind over rygfinden
flyvefisk i ukendt farvand
når solen ik skinner her, skinner den et andet sted
vi deles om den
det hedder turtagning
det lærte jeg i socialfærdighedstræning















