Der er stor skuffelse i sigte efter varm luft fra Venstre
En del af Venstres udspil er nu blevet lækket til pressen og man kan nu læse på TV2 Nyhederne hvad en del af udspillet handler om fra et lækket dokument
Specielt når man ser kommentarer på Facebook efter Inger Støjbergs seneste udtalelser om at forskelsbehandle folk med anden etnisk baggrund og religion, er der ingen tvivl om at der er en udbredt opfattelse at mange tror at nu skal folk smides ud af landet.
Ser man på det lækkede dokuments tekst, så handler det om at begrænse indvandring fra de lavest udviklede lande. Det vil man gøre ved at sætte grænsen højere for det job de i forevejen skal have for overhovedet at få mulighed for at bosætte sig i Danmark. Sjovt nok taler Støjberg og ligesindede om folk der ikke bidrager til det danske samfund og ikke respekterer vores værdier, altså i en helt anden boldgade end der lægges op til ifølge de oplysninger der nu er kommet frem.
Der vil nok komme flere ting på bordet når udspillet lægges frem i løbet af august måned og hvad det så helt præcist kommer til at handle om er der endnu ingen i offentligheden der ved. Det eneste man med sikkerhed ved at det drejer sig om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, kultur og religion og det handler om folk der ikke respekterer for eksempel ytringsfrihed og religionsfrihed. Om det skal udmøntes i apartheidlignende regler og forordninger kunne man godt foranlediges til at tro. Dog siger Støjberg at alle aftaler og konventioner vil blive overholdt. Det giver med sikkerhed et meget begrænse råderum og det ligner mere varm luft end reel politik der er sluppet ud af Danmarks store "liberale" parti.
Som jeg i et tidligere indlæg her beskrevet, er det tydeligvis et forsøg på at få folk til at glemme om Løkkes mange fejltrin, en Løkke som er helt væk fra medierne i denne omgang. Det er tydeligvis også et forkvaklet forsøg på at score stemmer tilbage som er gået til Dansk Folkeparti.
Umiddelbart står Venstre nu bare overfor samme problem som Dansk Folkeparti hvis det lykkes dem at få magten efter næste valg: En ekstremt skuffet vælgerskare der på ingen måder får indfriet alle deres våde drømme om et apartheid system der skovler alle muslimer ud af landet og gør det meget svært for dem der ikke kan smides ud.
Endnu en valgperiode, bare med andre folk på magten, men bare endnu flere skuffelser og løftebrud er det eneste der vil komme ud af den varme luft som lukkes ud i disse dage. Hvis altså opinionsundersøgelserne altså overhovedet har målt stemningen blandt danskere korrekt, for det er der ingen der ved noget som helst om.