Fokusér på redskaberne - ikke medierne
Man siger jo, at journalistik kan føre til alt - bare man forlader det i tide. Måske det gamle mundheld kunne være et godt afsæt til at videreudvikle journalistuddannelser i Danmark, så vi får en bedre fit mellem uddannelse og de muligheder, der faktisk findes på arbejdsmarkedet?
Det er forfriskende når direktøren for J-Lab: The Institute for Interactive Journalism og Entrepreneur in Residence ved American University’s School of Communication, Washington, D.C., Jan Schaffer skriver om journalist-uddannelsen som en 'port til alt'. Hun er inde på noget af det helt rigtige:
Journalistik kan føre til meget andet end det klassiske journalistjob. Journalistuddannelsen er set over en bred kam en fantastisk kombination af en række rigtig gode værktøjer til research, kritisk stillingtagen og afsøgning af informationer og sandheder og så nogle ualmindelig kritiske studerende, der har det i deres DNA at ville finde sammenhænge og kaste lys på dem.
Hvad kan dette ikke bruges til? Forhåbentlig da til andet og meget mere end at rende i hælene på statsminister Helle Thorning-Schmidt, når hun besøger Bilka...
For der er mange steder, hvor man kan bruge den tilgang til at finde, afdække og analysere information, som journalister får ind med modermælken på uddannelsen. Der er masser af jobs, der kræver research, struktur og evnen til at holde overblik over mange informationer på én gang, samtidig med at man også forstår at begå sig i mange forskellige sammenhænge og tale med mange forskellige typer af mennesker. Alle brancher har brug for det.
Men det kræver, at man kan se det. Og vil se det. Og et godt sted at starte med at få de studerendes øjne op for, hvorfor de redskaber, de får med sig på uddannelserne rent faktisk er blandt nogle af de absolut bedste og mest potente i det moderne informationssamfund kunne passende være på uddannelserne.
Her kunne man med fordel enten udvide hele mediebegrebet til at omfatte en række andre sammenhænge end de klassisk journalistiske, eller man kunne italesætte redskaberne mere, åbne op overfor kreativitet i hvor og hvordan, de kan bruges og måske nedtone mediebranchens rolle en anelse.
For uanset hvordan man vender og drejer det, kommer mediebranchen i sig selv ikke til at opsluge alle de talenter, der bliver uddannede. Det er der ganske enkelt for trange tider og for få jobs til. Og hvis barren alligevel er sat så lavt, som med ovenstående politiske eksempel, kunne man måske med nogen ret sige, at selv med et andet og mere redskabsorienteret fokus på journalistuddannelserne, ville de nye journalister altid uden problemer kunne begå sig på et af de klassiske medier.
