#sundhedshus

[bevarsygehus]

I have a dream

Indlæg den 20. januar på rådhuset ved:

Koordinerende overlæge Egon Jensen.

I have a dream. Et berømt citat af Martin Luther King. Sådan sagde jeg også for ½ år siden hvor drømmen var om et sundhedshus med 3 elementer.

· En sengeafdeling

· Regionale funktioner i form af lægebetjent akutklinik, dagkirurgi og forskellige ambulatorier af både medicinsk og kirurgisk art

· Kommunale funktioner i form af en sundhedsafdeling og integrering af autoriserede sundhedspersoner fra lokalområdet.

I juni 2010 havde vi en følelsesladet debat om netop de funktioner og fik overbevist regionsrådet om, at det var en værdig løsning på udkantsområdernes behov for nærhed og i balance med nødvendigheden af at have de specialiserede behandlinger centralt.

Nu, ½ år efter må vi sande, er ovenstående principper trådt under fode i embedsmændenes jagt på mammon. 16 regionale udvalg har været nedsat, og hver for sig har de snuppet et stykke af det nære fra udkantsområderne, efterladende Grenaa så amputeret, at ingen kan have interesse i at indgå i et fælles regionalt/kommunalt sundhedshus

Sengene foreslås nu fjernet, så alle fra Djursland bliver nu behandlet ens, for de får lige langt til sygehusbehandling nemlig op til 60 km. Det gode, at vi kunne færdigbehandle borgere fra Djursland lokalt forsvinder for evigt, hvis forslagene går igennem. Væk er muligheden for den første stabilisering inden udskrivelsen til den kommunale genoptræning. Væk er muligheden for lindrende terminal behandling nær ved familien. Væk er muligheden for daglige besøg. For hvem orker dagligt at lade sig transportere 5-6 timer med offentlige transportmidler på de Djurslandske landevegne for 1 times besøg i Randers eller Århus?

I juni beregnede vi, at besparelsespotentialet totalt ved at lukke sengene endte ud med kun at være ca. 2 mio. kr. og det må jo være det samme nu. Regionens egne tal viser endvidere, at sengeafdelingen giver omkostningen 3,7 gange igen, man får nemlig behandling for 37 mio. mens udgiften er 10 mio.

Er der overhovedet kapacitet i Randers til patienterne? Medicinsk afdeling i Randers skal jo også opsluge nogle af de patienter fra de ca. 40 medicinske senge, der nedlægges andre steder i regionen og på de kirurgiske afdelinger bliver der også trange forhold, for der har man knap plads til de kirurgiske børn, man får ansvar for, hvis børneafdelingen flyttes til Skejby.

Hvilke ambulatorier får lov at blive? Ja, det siger forslagene desværre ikke ret meget om. Der skal være medicinsk ambulatorium efter lokalt behov. Hvem definerer lokalt behov? I øjeblikket er der kun endokrinologisk ambulatorium og så mit eget ambulatorium. For år tilbage var der både ambulatorier med hjertelæger og medicinske tarmspecialister. De er trukket til Randers i forbindelse med tidligere spareperioder, men behovet er vel stadigvæk til stede på Djursland?

Hvad med de kirurgiske ambulatorier, ja de ikke er omtalt i spareforslagene og da de kirurgiske læger fjernes, er der ingen der ved det. Og hvad med fysio-og ergoterapeuterne, som faktisk har 1800 ambulante behandlinger på årsbasis på sygehuset, ja de er heller ikke nævnt.

Transportomkostningerne ved omstillingsplanen har man ikke kastet mange analyser efter, man holder sig udelukkende til skøn. Men med de ændringer der er varslet, bliver der behov for shuttlebusser mellem Grenaa og Randers.

Jeg har dog stadig en drøm, om at politikerne stadig står ved det, de vedtog for ½ år siden vedrørende Grenaa !

[bevarsygehus]

Indlæg ved borgermødet på Rådhuset i Grenaa d. 20. januar 2011

Mette Kirk, Behandlersygeplejerske, Akutklinikken, Regionshospitalet Grenaa

· Gennem 9 år har Regionshospitalet Grenaa været lukningstruet – gennem 9 år har embedsmændene i Region MIDT ved hver eneste budgetforslag år efter år peget på Regionshospitalet i Grenaa – som en organisation de kunne spare væk, 2011 er ingen undtagelse blot er det denne gang Koncernledelsen der formulerer forslaget. Det virker igen som et forceret forløb mere end et gennemarbejdet forslag, må vi desværre konstatere.

· DAGKIRURGISK AFDELING på Regionshospitalet Grenaa er et regionalt behandlingstilbud til befolkningen. Koncernledelsen lægger nu op til at der fremover ikke skal udføres operationer i Grenaa mere, trods det at der står fuldt udstyrede operationsstuer og et meget kompetent personale klar til at påtage sig opgaverne.

Der skal findes kapacitet til disse operationer i Randers fremover, det bliver ikke let at løse indenfor ventetidsgarantien vurderer vi, og kan meget let betyde at patienterne henvises til operation på privathospitaler til en meget højere takst. Lidt ombygning skal der vel også til i Randers? Ydermere medfører strukturændringen at Grenaa mister arbejdspladser - det harmonerer ikke med Regions rådets eget mantra ”en region i balance”?

· Vi undres: Har Koncernledelsen overvejet og regnet på hvordan økonomien ville se ud såfremt man oprettede Regionens fri klinik i Grenaa? Arbejdspladserne ville i så fald kunne bibeholdes endda udvides i antal i forhold til i dag. Der ville komme spot på Djursland - det er en overvejelse og udregning værd. Når Regionsrådet er i stand til at matche infrastruktur og hospital i Gødstrup – med Bent Hansen’ egne ord:

” vi bestemmer jo selv” er det vel også muligt at matche infrastruktur og hospital i Grenaa? – måske handler det om vilje – tanken strejfer da.

· På AKUTKLINIKKEN foreslår Koncernledelsen lægen fjernet – og erstattet af 2 BEHANDLER SYGEPLEJERSKER - forslaget taler sit tydelige sprog – manglende kendskab til organisationen – manglende kendskab til kompetencerne – manglende kendskab til de reelle produktionstal, manglende kendskab til infrastrukturen.

· I 2010 var der ca. 6000 skadestuepatienter på Akutklinikken.

· 25 % af disse patienter blev behandlet udelkukkende af en Behandler sygeplejerske.

· 75 % blev behandlet af teamet bestående af Læge og behandlersygeplejerske, i tal drejer det sig om ca. 4.500 patienter der i så fald skulle køre 60 km til nærmeste skadestue med lægebemanding.

· Det er en fuldstændig absurd tanke- idet patienterne ofte venter både 3-4 timer på skadestuerne i Randers og Aarhus. – i denne vinter har der også været mange dage med 6-8 timers ventetid. Og her har Akutklinikken gjort en forskel – mange patienter er kørt til Grenaa – har fået kompetent behandling– netop fordi der både er læge og behandlersygeplejerske tilstede, samtidig med at alle behandlersygeplejersker er uddannede røntgensygeplejersker som det eneste sted i regionen.

· Såfremt akutklinikken skal fremtidssikres er det et grundvilkår at der er lægetilstedeværelse i hele åbningstiden.

· Mange patienter har efter en tilskadekomst et forløb i vores Skadeambulatorium – i 2010 var der ca. 1700 besøg. DISSE patienter blev alle set af lægen – og vil uden læge i Grenaa fremover skulle ses i ambulatoriet i Randers.

· Mon nogen har spurgt personalet i ambulatoriet i Randers om de har kapacitet til det? Det tror jeg næppe – Ambulatoriet i Randers har ALTID fuldt bookede ambulatorier.

· Mon nogen har regnet på hvilke transportudgifter det vil medføre? ALLE patienter der har mere end 50km, til behandling skal have tilbudt kompensation svarende til en busbillet!

· Mange patienter som har kørelejlighed lokalt vil få sværere ved at komme frem på langdistancen – det bliver vanskeligere at være patient- og tilfredshedsundersøgelserne ændrer sig.

· Lægen er altså OGSÅ en forudsætning for ambulatoriefunktionen.

· Beredskab koster – det gør kvalitet også uanset om det drejer sig om store eller små hospitaler. Og i stedet for at nedlægge, så udnyt dog det sted der har højeste patienttilfredshed i Regionen - nemlig Regionshospitalet i Grenaa. Hvad skal undersøgelsen bruges til – hvis ikke det er for at sikre at man gør mere af det man ved der virker.

· Regionsrådet har ofte udtalt at vilkårene skal være ens i regionen. – vi forventer derimod at der føres politik og iværksættes initiativer der netop tilgodeser de forskellige lokale behov.

Derfor er vi meget overraskede over forslaget om at erstatte lægen i akut bilen med enParamediciner; hvilket er en Ambulancebehandler med en overbygning på 5 ugers uddannelse.

Det er jo direkte løftebrud må vi konstatere, idet argumentet da Intensiv afdeling blev nedlagt var, at vi var bedre tjent med en lægebemandet akut bil der var ikke grænser for Regionens lovord - og nu kommer Koncernledelsen med forslag om, at reducere beredskabet til en paramediciner. Det er da mageløst og utroværdigt og kan ikke accepteres, forudsætningerne er jo uændrede.

TÆNK hvis vores tilgang til patientbehandlingen også var som et pendul – der svingede i nord og syd og øst og vest i løbet af ugen.

· Personalet på akutklinikken er også afhængige af den backup som lægen i akutbilen bistår med. Vi kan i fællesskab starte kompetent behandling til de kritisk syge patienter der også kommer på akutklinikken, og som skal overflyttes til specialist behandling på andet hospital i Regionen.

· Personalet er her endnu, vi er ikke rejst – for vi ved vi gør en forskel – vi har nemlig taget ejerskab af vores arbejdsplads- været yderst fleksible og omstillingsparate (sagt i al beskedenhed), vi har påtaget os det ansvar der hører med til at være ansat i Region Midtjylland – derfor scorer vi også højest af alle hospitaler på patienttilfredsheden i Regionen.

Vi efterspørger at Regions rådet og Koncernledelsen viser at de også har viljen og modet til at påtage sig ansvaret for, at der bliver etableret et fremtidssikret Sundhedscenter, der indeholder de funktioner (både regionale - kommunale og private) der oprindeligt var beskrevet i projektet: ”Sundhedscenter Grenaa ”

Gør det nu til Regionens pilotprojekt, etablér det bedste af det bedste indenfor Sundhedscentre – tænk innovativt - beskriv projektet – søg midler – udnyt Regionshospitalet Grenaa – det bliver ikke lettere. Bygningerne er der –parkeringspladserne er der - inventaret er der – sengene – loftsliftene - røntgenudstyret – laboratorieudstyret – ambulatorierne – operationsstuerne – genoptrænings faciliteterne - IT og netop implementeret Elektronisk Patient journal – personalet og kompetencerne er der – behovet er der – men det er jer – Regionsrådet- der har bolden, og i kan IKKE ramme ved siden af målet – for her dækker vi ikke op – vi spiller med som altid.

· Efter 9 år med konstante trusler om lukning – efter 9 år med tilbagevendende høringsrunder føler vi os godt afprøvede og trænede – næste år fejrer vi rent faktisk at Regionshospitalet Grenaa har 10 års jubilæum.

· Og nu ber’ vi altså om arbejdsro til at udføre den primære opgave, det skylder vi vores patienter og det skylder I os – personalet.

[bevarsygehus]

Kommentarer til omstillingen til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Som sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på Regionshospitalet Grenaa, vil jeg gerne knytte et par reflektoriske ord ang. jeres spare forslag, der omhandler lukning af vores sengeafsnit på Grenaa sygehus.

Eftersom vores sengeafsnit igen, igen ”overlevede” en lukningstruet sparerunde i september 2010, står vi nu igen knap 4 måneder efter med en lukningstruet afdeling.

Dette er for det første noget som påvirker mine kollegaer og jeg selv i allerhøjeste grad såvel fysisk som psykisk.

For det andet, er der siden vi overlevede sparerunden i september 2010 lavet tiltag til, at sengeafsnittet skulle lukke ned til 10 senge pladser og 2 ambulante pladser.

Samtidig blev der besluttet, at medicinsk ambulatorium skulle flytte ned til sengeafsnittet således man kunne påbegynde at sluse interesserede sparringspartnere ind på 2 sal, får på den måde, at påbegynde etableringen af et sundhedshus her på stedet.

Derfor har vi her på sengeafdelingen såvel patienter, pårørende samt personale nu i 3 måneder været vidne til megen ”larm og støj” i form af ombygning på sengeafsnittet.

Der går dagligt håndværkere, malere og el-installatører rundt i afdelingen for at brække væge ned, sætte nye op, trække kabler og male væge, som alt sammen skal blive til nye kontorer og konsultationsrum.

Vores mødelokale skal flyttes, afdelingssygeplejerskens kontor skal flyttes men for hvad..... og for hvis skyld ?????

Vi render rundt og er rent til grin, skal vi nu for 8 måneder gå og bruge tid og ressourcer på at omrokere i en afdeling i alligevel bare vil lukke ?????

Dette kommer i høj grad til at gå ud over vores patienter, som altid vil være taberne i disse sparetider.

Hvilket formål tjener det, at bruge så mange penge fra ”en anden kasse” til renovering af en afdeling der nu er udstyret med noget af det Aller nyeste inden for hjælpemidler, loftlifte, et splintret nyt stort medicinrum med udsugning, sprit nye badeværelser på alle stuer, helt nye elevationssenge osv. Osv.

Jeg synes forslaget om lukningen af sengeafdelingen på Grenaa sygehus burde revideres en ekstra gang, således disse sprit nymalede og istandsatte lokaler ikke bare kommer til at stå til pynt til ingen verdens nytte.

Afdelingen kunne bruges til så mange ting…..

Ambulante patienter der visiteres fra medicinsk ambulatorium, eller fra egen læge, der skal op transfunderes med blod, eller anden form for IV væske.

Ja, de kan køres til Randers men…..

tænk økonomien i transporten.

Der er rigtig mange patienter der skal transporteres med Falck liggende transport der simpelthen er for dårlige til at køre den lange tur frem og tilbage til Randers med patient befordringen.

Til tider skal patienterne have blod over flere dage grundet hjerteproblemer, så hvis ”super” sygehusene ikke kan huse denne patientgruppe bliver der megen landevejskørsel frem og tilbage.

Mig bekendt er transportudgifterne i forvejen ligeledes en stor post for Regionen.

Her på stedet oplever vi ofte, at de ambulante patienter der kommer her hos os, har pårørende i nærheden der gerne henter og bringer dem, fordi afstanden er så kort. Det sparer både Falck tid og penge, således de kan koncentrerer sig om andre kørsler.

Det skaber en stor tryghed for borgerne her i kommunen, at være indlagt tæt på deres pårørende, dette er en vigtig del af deres helings proces og samtidig en vigtig forudsætning for at fremme det gode patient forløb.

Derfor indignerede det mig, at læse et af regionens 7 bud i denne sparer runde, som omhandler budskabet nærhed og tryghed.

Ydermere har vi vores Terminale patienter der er for svækket til at være i eget hjem og hvor der ej er plads på hospice. De har en åben indlæggelse her på afdelingen, dette skaber en enorm tryghed for patienterne og deres pårørende i den sidste svære tid, det giver dem mulighed for at tage hjem nogle timer om dagen og komme her igen til natten.

En anden patientgruppe vi også har rigtig mange af, er ældre patienter der har brækket en legemsdel.

De er for dårlige til at komme hjem i egen bolig, fordi de fx ikke må støtte i 6-8 uger. Der er ofte ikke plads på hverken aflastning eller genoptræning til dem, grundet lange ventetider. Denne Patientgruppe vil nu fremover, hvis i lukker vores afdeling, blive syltet i systemet.

Sengeafsnittet i Grenaa fungerer som mellemstation for den patientgruppe der er for go til at ligge på et af de store ”super” sygehuse og optage pladser, men samtidig alt, alt, alt, for dårlige til at komme hjem i egen bolig, og hvor kommunerne ikke har plads til dem på div. korttidsafsnit.

En anden tanke der har strejfet mig…

Omhandler de praktiserende læger, der sidder i egen praksis rundt om i udkantsområderne.

Mine tanker går på, at foreslå om man ikke kunne tilbyde de læger der vælger at etablere egen praksis i fx Grenaa, Ebeltoft et højre honorar for deres konsultationer end de praktiserende læger der er bo siddende inde i storbyerne. På denne måde sikre man at der igen vil blive større efterspørgsel på de læge praksiser i yderområderne.

Dette bevirker således, at det ikke bare med tiden, bliver til ”sove”byer man kører igennem.

Jeg ved der her i Grenaa og omegn er mange praktiserende læger der i de kommende år går på pension og eftersom lønnen for en læge i storbyen er bedre end i provinsen er man jo nød til at imødekomme denne problemstilling.

Samtidig ville det give store muligheder for at etablere et sundhedshus her på stedet hvis man kunne få de nye praktiserende læger til at flytte her til og tilmed ind i huset.

Jeg håber det har givet stof til eftertanke om end ikke andet, så givet jer noget at reflekterer over, set i forhold til bevarelsen af Sengeafsnittet på Grenaa sygehus.

Jeg glæder mig til at høre fra jer

Med venlig hilsen

Mette Hyldgaard Olesgaard, Arbejdsmiljøsygeplejerske, Afd. M/O Regionshospitalet Grenaa.

[bevarsygehus]

Kommentarer til regionens spareplan – personalet på sengeafsnittet

På vegne af personalet på sengeafsnittet

Jan Olander Kristensen, Sygeplejerske og tillidsrepræsentant, Sengeafsnittet på Regionshospitalet Grenaa

Med beklagelse kan vi konstatere, at forslaget bl.a. omfatter lukning af sengeafsnittet på Regionshospitalet Grenaa, som selvsagt vil få store konsekvenser for den lokale befolkning – her tænkes især på den ældre medicinske patient eller den kroniske patient, som bl.a. er indlagt til rehabilitering eller medicinsk behandling for eksempelvis en lungebetændelse.

Nedlæggelsen af sengeafsnittet vil betyde store ekstra befordringsudgifter for regionen, som kun regner med øgede udgifter for 20 mio. kr. i 2012. Dette tal dækker hele regionen. Hvordan man er kommet frem til dette beløb, vides ikke, men erfaringen viser, at beløbet vil blive væsentligt højere – og hvad skal så spares væk?

Regionen har undersøgt, hvor mange af de indlagte patienter fra Djursland, som bliver indlagt i Grenaa. Man kommer frem til at hele 96% bliver indlagt på andre af regionens hospitaler, hvilket så taler for en nedlæggelse af sengeafsnittet i Grenaa. Regionshospitalet Grenaa modtager ikke akutte patienter, men kun visiterede patienter fra Regionshospitalet Randers. Kun patienter med såkaldt åben indlæggelse og blodtransfusionspatienter indlægges direkte fra eget hjem på sengeafsnittet.

Nu kan en undersøgelse udarbejdes på mange måder – alt efter hvilket resultat man ønsker. Hvis man (som man åbenbart har gjort) har opgjort samtlige indlæggelser indenfor en given periode, så får man selvfølgelig det nævnte resultat.

Foretages undersøgelsen på en anden måde, fremkommer et andet resultat. Eksempelvis kunne man have undersøgt – med udgangspunkt i den lille sengekapacitet – hvor mange ældre medicinske og kroniske patienter, der indlæggelses i Grenaa og som bor på Djursland. Så vil procentdelen være væsentlig højere for vores målgruppe.

Det sidste aspekt jeg vil berøre, er det moralske. Djursland tilhører ”Udkants Danmark”, hvor der er langt til nærmeste hospital og andre sundhedstilbud. Befolkningen på Djursland har mange ældre medborgere, som har brug for et nærsygehus til de ukomplicerede forløb, som ikke kan varetages af hjemmeplejen og hvor deres pårørende ikke skal køre over 60 km x 2 for at besøge dem. Ofte er de pårørende jo også ældre mennesker, som ikke bare kan tage bilen og køre til Randers.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at tilbyde vores ældre medborgere en sådan behandling.