Når man ser på mange af de ting, som Twitter egentlig burde have kørende for sig - mobil, real time, åben, simpelt - kan det ganske rigtig godt undre, hvorfor der ikke er mere power på raketten, end tilfældet er. Men måske der i virkeligheden er en meget simpel forklaring?
Måske er årsagen til Twitters manglende gennembrud både hos aktive brugere og som forretning, at det er umanerligt svært for virksomheden at besvare spørgsmålet om, hvorfor man skal bruge tjenesten. Ikke fordi der ikke er gode grunde til det, men fordi Twitter er så flygtig i sin natur.
Ofte, når vi snakker om tjenester, der holder os på krogen, taler vi om tjenester, hvor vi over tid opbygger en masse af indhold, forbindelser m.m., som det har taget os tid og kræfter at få samlet sammen, og hvor vi virkelig føler, vi mister noget, hvis vi dropper det.
Mister man noget, hvis man dropper Twitter?
Arkiver er der ikke rigtig nogle af. Folk, man følger, kan man hurtigt følge igen. Og samtalerne er forlængst erstattet af nogle andre, så det altid kun vil være punktnedslag, man kan gøre på tjenesten - uanset om man prøver den et par gange eller er dedikeret bruger.
Twitters akilleshæl kan i virkeligheden vise sig at være nogle af de samme ting, der burde gøre tjenesten super attraktiv; den lette tilgængelighed og kommunikation i real tid med alle andre, der er på. Det er måske i virkeligheden så let og flygtigt, det er svært for ikke-dedikerede brugere at se, hvad de skal bruge deres kræfter på - og ikke mindst svært for annoncørerne at se, hvorfor det er, de skal bruge deres penge her.