Dokumentation om togforureningen
WHO har for nylig hævet klassifikation af dieseludstødning så den nu betragtes som definitiv kræftrisiko (note 1). Partikler (soot) befandt sig allerede i den kategori.
I Danmark består den offentlige trafik i høj grad af dieseldrevne køretøjer, og for DSBs vedkommende oven i købet af alvorligt forældet materiel, som forurener mange gange mere end tilsvarende nyere materiel.
I 1999 havde DSB et udbud på nye dieseltog. Om dette udbud, der siden skulle resultere i ordren på IC4 togene, skrev DSB bl.a. således:
”Der er ingen standardtog i Europa, der er gode nok til danskerne. I forbindelse med bestillingen af 60 nye togsæt, ønsker DSB derfor at få bygget sine egne kvalitetstog...”.
Om dette skriver John Poulsen: ”Artiklens indledende sludder...dækkede reelt over at alle andre europæiske lande – på nær Albanien – har elektrificeret hovedstrækningerne, hvorfor der slet ikke findes hurtige standardtog til ikke-elektrisk fjerntrafik”.(2)
I 2013 er hovedstrækningerne stadig ikke elektrificerede, og samtidig er situationen den, at det end ikke er sikkert at IC4 kommer til at køre. Dette betyder at DSB kører med stærkt forældet materiel, som forurener helt utidssvarende meget.
Omfanget af forurening fra trafikkens forskellige køretøjer er belyst i transportministeriets egen rapport om værdisætning af transportens omkostning(3). Nedenfor ses udledning fra udvalgte typer af transportmidler fra tabel s. 38:
Emissionsfaktorer, gram per køretøjskilometer for vej, gns.
Mængden af forurening fra dieseltogene springer i øjnene. Fx udsender et ME lokomotiv lige så mange partikler og NoX som over 1000 benzindrevne personbiler. Til gengæld udsender det kun ca. 70 gange mere CO2, hvilket vel må være grundlaget for at DSB kan påstå at ”Grundlæggende er tog et meget miljøvenligt transportmiddel”(4)
Forurening med partikler og NoX fra DSB’s dieseltog i forhold til anden transport kan fx sættes i grafik som vist nedenfor(5), læg mærke til dieseltogene i højre side:
I modsætning til vejtrafikken, foretages der ikke faste kontrolmålinger af forurening fra togtrafikken, men enkeltstående målinger viser, at mængden af forurening overgår de mest trafikerede veje. Politiken foranledigede i 2011 sådanne enkeltstående målinger på Valby Station, Hovedbanegården og Nørreport, og skriver:
”Ekspert råder pendlere med luftvejssygdomme til ikke at tage regional-tog fra Nørreport. Men luftforureningen kan også være sundhedsskadelig på andre stationer. Og den er langt højere end på gader og veje.” (6) .
Vi har fået målinger det økologiske råd, som stod bag undersøgelsen og de viser ganske rigtigt, at også på stationerne i fri luft er forureningen større end den man findes på de mest forurenede veje.
I marts 2013 har Det Økologiske Råd foretaget målinger der viser, at det kan være langt mere sundhedsskadeligt at sidde i kupeen i et regionaltog, der bliver trukket af et af DSB’s forældede diesellokomotiver, end at stå ved en af Københavns allermest trafikerede veje i myldretiden. Synderen er de dieselpartikler, der gør, at luftforureningen kan være op til 10 gange højere blandt passagererne i togene end på H.C. Andersens Boulevard i det indre København. (16)
Der er og har været et stort fokus på forurening fra trafikken på vejene, og forureningen herfra er da også reduceret markant de senere år, fx skriver DMU i sep. 2011 i anledning af en rapport: ”Antallet af ultrafine og potentielt sundhedsskadelige partikler på Københavns stærkt befærdede strøg, H.C. Andersens Boulevard, er reduceret med omkring 50 procent i de seneste ni år. Faldet tilskrives forbedret teknologi i køretøjer, nye renere biler og indførelse af miljøzone.”(7)
Sigende for al lignende rapportering indeholder rapporten, som handler om forurening fra trafikken i København, ikke et ord om togtrafik, ligesom der heller ikke er målt i nærheden af jernbanen. Togtrafikken kan i perioden heller ikke bryste sig af nogen af de forbedringer der tales om, og miljøzonen gælder som sagt ikke for togtrafikken.
Det burde være tydeligt, at det er ganske uforsvarligt ikke at gøre noget alvorligt ved denne forurening med det samme. Forholdene omkring DSB’s materiel står i et skærende misforhold til den indsats, fokus og afrapportering der finder sted vedrørende forureningen fra vejtrafikken. Tag som eksempel et nyligt tiltag som ”grønnere taxaer”(8) i forhold til den miljø der kunne hentes ved at gøre noget ved togtrafikken.
Transportministeriet anerkender at forureningen er et problem, men peger som løsning kun på elektrificeringen af jernbanen. Elektrificeringen vil først være virkelighed om mange år, så der er brug for alternativer hvis ikke talen om den miljørigtige offentlige transport skal være direkte løgn. Og der findes andre, mere moderne og lang mindre forurenende dieseltog, fx:
De tyske ICE-TD, som allerede kører på danske jernbaner(9)
IC3 tog der bliver udfaset i andre lande, fx har der været talt om israelske IC3 tog(10)(dog ikke aktuelt længere, da togene ikke længere er til salg)
Andre lejede diesellokomotiver der vil kunne trække dobbeltdækkervognene
Den tidligere transportminister er i 2011 af Ingeniøren citeret for at love andre lokomotiver, i forbindelse med forlængelsen af lejen af de dobbeltdækkervogne ME lokomotiverne trækker(11). Det er der ikke blevet noget af(12).
Uden andre alternativer end IC4 togene, er scenariet at DSB risikerer at skulle køre med ME og lignende lokomotiver i måske 10 år endnu, og det burde med ovenstående dokumentation være klart, at det scenarie er fuldstændig uforsvarligt. Ikke desto mindre har vi ikke set en alternativ plan som berører dette. Se fx ”Nødplanen: Sådan kommer vi videre, hvis IC4 bliver skrottet” , hvor de lokomotivtrukne dobbeltdækkere først udfases i 2019(13)
I miljøpolitik er der i disse år et enormt fokus på CO2, hvilket som sagt er rimeligt, givet betydningen for global opvarmning. Det er bare ikke rimeligt i samme åndedrag at glemme betydningen af lokal forurening som skader menneskers helbred. Diskussion af fx transportmidlers miljørigtighed, går typisk på CO2-udslip og ikke andet, og med fokus udelukkende på dette aspekt, kan et gammelt dieseltog stadig se miljørigtigt ud. Læs fx en artikel som ”Bilen bider toget i haserne som miljøduks”(14)
Som nævnt er fine partikler, NOx og andre giftstoffer i udstødning meget skadelige for menneskers helbred(15). De ultrafine partikler er så små, at de kan trænge ind i blodbanerne via lungerne og fæstne sig i organer som hjerte, lever og hjerne. Her forårsager de astma og allergi samt hjerte-kar-sygdomme og kræft.
Det burde være klart, at trafikken med ME lokomotiver gennem København må erstattes med noget miljømæssigt forsvarligt nu.
Litteraturliste / Noter:
(1)
WHO pressemeddelelse. 12.06.2012. Tilgængelig på internettet: http://press.iarc.fr/pr213_E.pdf
(2)
John Poulsen (2010) Fra Lyntog til InterCity. Forlaget Banebøger. Side149-150
(3)
Transportministeriet. (2010). Værdisætning af transportens eksterne omkostninger. Rapport. COWI.
http://tinyurl.com/9tpxjx3
(4)
Ud & Se, jan. 2009, s. 40-42,
Tilgængelig på internettet: http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2009/01/
Fundet via dette indlæg: http://www.partikelforurening.dk/?p=17
(5)
Jyllands Posten. 29.01.2012. DSB’s forurenende dieseltog går fri
(6)
Politiken 12.10.2011 Her indånder du Danmarks suverænt værste luft.
(7)
DMU (2011) Fortsat nedgang i partikel-forureningen i København
tilgængelig på internettet:
http://www.dmu.dk/nyheder/artikel/fortsat-nedgang-i-partikel-forureningen-i-koebenhavn/
rapporten der citeres er:
Particle project report 2008 - 2010. Particulate contribution from traffic in Copenhagen. Massling, A., Nøjgaard, J. K.,
Ellermann, T., Ketzel, M. & Nordstrøm, C. 2011. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 61 pp. -
NERI Technical Report No. 837.
(8)
http://tinyurl.com/8n6tpce
(9)
DSB pressemeddelelse, 14.10.2008
tilgængelig på internettet:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsb-skaffer-nye-tog-til-sjallandske-pendlere/
citat fra pressemeddelelsen:
”DSB har tillige indgået en tillægsaftale med Deutsche Bahn, så der indsættes yderligere tre ICE-TD-tog i trafikken til
Hamborg. Dermed indgår der nu i alt 13 tog af denne type i den dansk-tyske trafik. Aftalen betyder, at DSB fra medio
2009 kan frigøre flere IC3-tog til den sjællandske pendlertrafik.”
(10)
Ingeniøren 03.10.2011. Israelske IC3-tog kan redde DSB ud af knibe
Tilgængelig på internettet: http://ing.dk/artikel/122681-israelske-ic3-tog-kan-redde-dsb-ud-af-knibe
(11)
Ingeniøren 18.03.2011. Nye lokomotiver på vej til pendlere for første gang i 26 år
http://ing.dk/artikel/117508-nye-lokomotiver-paa-vej-til-pendlere-for-foerste-gang-i-26-aar
(12)
DSB pressemeddelelse, 17.11.2011
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/dsb-beholder-67-dobbeltdakkere/
Læg mærke til at de omtalte miljøkrav som ME ”næsten” lever op til er kravene for ikke-vejgående maskiner, og at de
angivne miljøforbedringer nogen af togene har fået, gør at togene forurener som ca 20 lastbiler i stedet for 30, stadig
mange gange mere end fx et IC3 tog.
(13)
Ingeniøren 17.06.2011. Nødplanen: Sådan kommer vi videre, hvis IC4 bliver skrottet
Tilgængelig på internettet: http://tinyurl.com/94p45dp
(14)
Ingeniøren 11.06.2010. Transport: Bilen bider toget i haserne som miljøduks
Tilgængelig på internettet: http://ing.dk/artikel/109527-bilen-bider-toget-i-haserne-som-miljoeduks
(15)
TRAFIKKENS FORURENING - med fokus på partikler og kvælstofoxider. 6. reviderede udgave, – maj 2011.
Kåre Press-Kristensen, Christian Ege og Eline Crossland, Det Økologiske Råd
Tilgængelig på internettet:
http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_docman&task=doc_download&gid=234&Itemid=
2013-03-25 Politiken skriver: 'Togvogne fulde af farlige partikler': https://docs.google.com/file/d/0B8ShwYmyMqlIcXdiTVdOLVB0UVE/edit
