Patrick Kofoed Pedersen 30150163
.“Giv mig Danmark tilbage” var det Natasja rappede i 2007. Et år senere lød det fra Pia K. “Giv os Danmark tilbage” og lancerede dermed Dansk Folkepartis valgslogan.
Det Natasja mente med dette, var hun ville have mere frisind, mindre grådighed og mere mangfoldighed. Hun så Danmark dengang som det land alle ville hen til fordi de var så åbne overfor fremmede. Der skulle være plads til alle. Det var ikke kun penge folk gik op i men også menneskerne omkring sig. Hvor Pia K mere mente at Danmark skulle tilbage til det mere monokulturelle samfund. Dengang hvor vi kun var “os”, hvor der ikke kom flygtninge til og alle forstod sproget og kulturen. Er der en rigtig dansk kultur, har vi en rigtig dansk identitet?Ifølge Natasja og Pia K. har vi noget som gør os rigtig danske, men det er to vidt forskellige ting. Er der en som er mere rigtig end den anden kan man så spørge sig selv om. Jeg kan forstå begge sider. Det er positivt at være åben overfor alle, frisind er noget af det vigtigste i mennesker ifølge mig selv. Det at kunne være åben for alle og ikke bare have en masse fordomme omkring folk. Modsat kan jeg se meningen med det Pia siger omkring et mere monokulturelt land, da det gør det til mere nationalt. Alle forstår hinanden, alle fejrer de samme ting, hvilket gør livet lettere for mange, især skole relevant og arbejdsmæssigt. Man for en samlet forståelse, som ikke er der i dagens Danmark da der er så mange forskellige mennesker.Jeg ser Danmark i dag, som en god blanding af Natasja og Pia K. Da vi har taget i mod mange flygtninge, men nu er begyndt at barrikadere os lidt, så vi stadig har lidt monokulturelt over vores land. Men mange folk står klar til at hjælpe de flygtninge som nu kommer. Så vi har stadig noget frisind og mangfoldighed i Danmark, Dog med DF, som en lille stopklods, for at vi ikke kommer tilbage til Natasjas Danmark.
Interessante tanker. Men har vi nogensinde været ved Natasjas Danmark? Har Danmark nogensinde været rigtig multikulturelt? Måske i nogen dele af Danmark. Men der er stor forskel på om du er vokset op på Nørrebro eller i Nørresundby. Hvis du er er vokset op på Nørrebro, har du en forståelse af Danmark som multikulturel, men hvis du er vokset op i Nørresundby, vil assimilering nok ringe bedre for ørene end integration og multikulturalisme.
Men godt indlæg i debatten!











