Folkeskolebloggen

En blog om folkeskolen...

[stewartftw-blog]

Patrick Kofoed Pedersen 30150163

.“Giv mig Danmark tilbage” var det Natasja rappede i 2007. Et år senere lød det fra Pia K. “Giv os Danmark tilbage” og lancerede dermed Dansk Folkepartis valgslogan.

Det Natasja mente med dette, var hun ville have mere frisind, mindre grådighed og mere mangfoldighed. Hun så Danmark dengang som det land alle ville hen til fordi de var så åbne overfor fremmede. Der skulle være plads til alle. Det var ikke kun penge folk gik op i men også menneskerne omkring sig. Hvor Pia K mere mente at Danmark skulle tilbage til det mere monokulturelle samfund. Dengang hvor vi kun var “os”, hvor der ikke kom flygtninge til og alle forstod sproget og kulturen. Er der en rigtig dansk kultur, har vi en rigtig dansk identitet?Ifølge Natasja og Pia K. har vi noget som gør os rigtig danske, men det er to vidt forskellige ting. Er der en som er mere rigtig end den anden kan man så spørge sig selv om. Jeg kan forstå begge sider. Det er positivt at være åben overfor alle, frisind er noget af det vigtigste i mennesker ifølge mig selv. Det at kunne være åben for alle og ikke bare have en masse fordomme omkring folk. Modsat kan jeg se meningen med det Pia siger omkring et mere monokulturelt land, da det gør det til mere nationalt. Alle forstår hinanden, alle fejrer de samme ting, hvilket gør livet lettere for mange, især skole relevant og arbejdsmæssigt. Man for en samlet forståelse, som ikke er der i dagens Danmark da der er så mange forskellige mennesker.Jeg ser Danmark i dag, som en god blanding af Natasja og Pia K. Da vi har taget i mod mange flygtninge, men nu er begyndt at barrikadere os lidt, så vi stadig har lidt monokulturelt over vores land. Men mange folk står klar til at hjælpe de flygtninge som nu kommer. Så vi har stadig noget frisind og mangfoldighed i Danmark, Dog med DF, som en lille stopklods, for at vi ikke kommer tilbage til Natasjas Danmark.

[johanenevoldsen-blog]

Interessante tanker. Men har vi nogensinde været ved Natasjas Danmark? Har Danmark nogensinde været rigtig multikulturelt? Måske i nogen dele af Danmark. Men der er stor forskel på om du er vokset op på Nørrebro eller i Nørresundby. Hvis du er er vokset op på Nørrebro, har du en forståelse af Danmark som multikulturel, men hvis du er vokset op i Nørresundby, vil assimilering nok ringe bedre for ørene end integration og multikulturalisme.

Men godt indlæg i debatten!

[johanenevoldsen-blog]

Inklusionens etiske slagside

Argumenterne flyver fra den ene ende af bordet til den anden. ”Inklusion kan styrke alle børn”. ”Inklusion er kun for pengenes skyld”. ”Inklusion virker ikke”. ”Det er et demokratisk problem, hvis vi ikke inkluderer nok børn i undervisningen”. På et tidspunkt ryger et nyt argument hen over bordet: ”Det er ikke etisk forsvarligt at sætte så høje krav til inklusion!”

Argumentet er måske ikke helt gennemtænkt og grebet ud af et øjebliks desperation, men kan der være noget om det? Er det inklusion etisk forsvarligt?

Først må vi lige have afklaret hvad vi mener med inklusion. Jeg tror alle lærere er enige om at der skal være en hvis grad af inklusion i en klasse. Det kan jo ikke gå at læreren bare kan udvælge nogle fagligt stærke elever og fravælge de svage, for at lave en eliteklasse. Der skal være plads til både stærke og svage elever i en klasse, og dette er der mange argumenter for. Nej, med inklusion mener jeg fx når regeringen i 2012 satte et mål op, der hed at 96 procent af alle skoleelever skal gå i den almindelige folkeskole. Det kvantitative mål er siden blevet afskaffet, men udgangspunktet er stadig at jo flere, der gå i den almindelige folkeskole, jo bedre.

Gang på gang høres der dog historier om folkeskoleklasser, der er præget af kaos, grundet et enkelt ”inklusionsbarn” - eller grundet at læreren ikke er uddannet til at kunne håndtere inklusionsbarnet. Hvis skyld det er, er i princippet underordnet. Faktum er, at det sker. Så hvis vi med det i baghovedet hæver os lidt op, og ser på det lidt mere overordnede plan, kan inklusion så forsvares rent etisk?

”Som i vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal i gøre mod dem”.

Sådan sagde Jesus for 2000 år siden. Dette er dog svært at trække ind i inklusionsdebatten - det er de færreste politikkere eller skolelærere, der selv har haft inklusion inde på livet, så dette besværliggør debatten ud fra Jesu præmis. Men hvad så med Kant? Kants kategoriske imperativ siger: 

”Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning”. 

Dette er dog også lidt svært at bruge som argument, da det jo lige præcis er det, politikerne gør. Laver en almengyldig lovgivning. Ellers skal vi til at kigge på logikken bag, men dette bliver svært. Hvis vi i stedet kigger på en anden del af Kants etik, har han også sagt: 

"Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål". 

Kan politikkerne se sig selv i spejlet for tiden og sige at de ikke har brugt inklusionsbørnene som middel til at opnå besparelser i det offentlige? Er det virkelig argumentet om at det styrker demokratiet, der er den egentlige årsag til inklusionsmålene, eller er det kun sekundært? Et skalkeskjul for en spareøvelse?

Dette kan vi dog ikke bedømme udefra, og det må altså være op til debattørerne selv om de kan sove om natten i troen på at det er vigtigere at demokratiet bliver styrket end at der bliver sparet penge.

Men hvad kan vi så se udefra? Hvis vi anlægger en utilitaristisk diskurs, kan vi foretage en vægtlægning af de forskellige sider af sagen. Men hvad vejer mest? At der bliver frigivet penge til andre i systemet, der har mere brug for det? At det lykkes at få inkluderet nogle elever, mens andre bliver tabt? At demokratiet bliver styrket hos nogle, mens der bliver større indbyrdes afstand mellem andre?

Vi kan hurtigt blive enige om at der er mange både positive og negative sider af inklusion, men at inklusion skulle være etisk forkert, er svært at argumentere 100 % klart omkring. Så næste gang du hører etik-argumentet” flyve hen over bordet, så kan du vide at det hverken er et bedre eller værre argument end så mange andre. Og så fortsætter den fantastiske debat ellers ufortrødent.