Det, der ikke må glemmes.
At han meget gerne vil have ret. Okay, siger jeg. Men det vil jeg også. Vi er begge stædige. Giv mig noget til at kompensere for det, så, jeg giver mig, jeg vil gerne gøre ham glad. Men så kræver jeg også en slags trøst.
Hvad vil du have? Han hæver øjenbrynene. Jeg sænker dem, køligt, griner lavmælt.
Jeg kan godt lide appelsiner. Og at blive strøget over håret. Han rækker tommelfingeren i vejret, top.
Anden gang vi mødes på broen har han et net med - jeg har en gave med til dig - det er en måde at løse fremtidige konflikter på - balance, forklarer han. I nettet ligger en pose økologiske appelsiner. Vi holder i hånd resten af aftenen. Om morgenen nulrer jeg lidt i skallen med neglen, så duften spredes på mit værelse.
Det er koldt, han er dum og har kun taget ankelsokker på. Duft af håndsæbe på halsen. Skal vi ikke snart kysse! Nu bliver jeg nødt til at spørge dig! Jeg bobler indeni og føler mig så fri og glad med ham, har gjort det fra første kram, vi hører bare sammen. Det tænker jeg. Jeg siger alt.
Han griner, jeg er fjollet, han siger, han har haft lyst til at kysse mig siden første gang, jeg hev ham med ud i Københavns julede gader og fortalte om mine yndlingssteder. Fynbo, ny i byen. Min by. Han fik både kaffe (sort) og øl (Fynsk Forår), jeg betalte. Det er især koldt, mens vi bevæger os over Nørreport og Israels Plads. Hold fast, mumler han målrettet og spænder i armen. Jeg bryder mig ikke om at kysse offentlige steder med mange mennesker. Om et øjeblik hiver jeg dig ind i en af sidegaderne, okay?
Okay, hvisker jeg. Jeg går på tæerne, er så spændt i kroppen.
Havregrøden er for tyk. Jeg hælder vand i fra kedlen, det er nykogt. Han kan godt lide et band, der hedder Jungle. Vi lytter, jeg kommer i tanke om natten. Han var tørstig og jeg skulle tisse, vi bevægede os sammen ud på toilettet, der er varme i gulvet derude. Det er smart, at toilettet ligger lige ved siden af mit værelse, synes jeg. Jeg husker fornemmelsen af min nøgne krop, stående oprejst og det skarpe lys fra loftet. Kontaktlinserne var taget ud, alting var som en tåge, sov jeg måske stadig lidt?
At sætte mig som en refleks på brættet og begynde at tisse, albuerne på lårene. Søvn ud af øjenkrogen. Suk. Lyden af ham, foroverbøjet, mens han drak, dybe, store mundfulde fra vasken. Lang og tynd krop. Jeg betragtede ham, selvom jeg ikke kunne se så godt. Nøgen krop. Han vendte sig om og så på mig, jeg kunne kun høre hans grin. Ja. Okay så. Det kan vi så åbenbart også, sagde han.
Jeg tørrede mig og rejste mig, vaskede hænder. Vi holdt om hinanden og det føltes nyt. Vi slukkede lyset og lagde os tilbage i mørket.
