Verden inspirerer - KMD inviterer - du involverer. En blog, der kanter inspirationen. Der stiller spørgsmål, du vil besvare. En blog for mennesker om sundhed, om teknologi, om udsigt til ny forståelse.
Hjernen lærer hele tiden, og det uanset om du blot forestiller dig noget, eller rent faktisk udfører det i virkeligheden
Selvom vi mennesker er nået langt i vores forståelse af verden og af os selv ved hjælp af videnskabelige fremskridt, så er der stadig områder, hvor vores viden er begrænset, og hvor ny viden kan forbløffe os. Et af de områder er hjernens forunderlige kapaciteter.
Vanens magt er svær at bryde. Øvelse gør mester. Begge disse gamle ordsprog viser, at vi ved at gøre den samme ting om og om igen, kan få det til at blive til en så indgroet vane, at den kan være svær at slippe eller glemme igen. Det kan være noget godt, som f.eks. at spille klaver, men det kan også være mindre godt, som f.eks. den daglige trang til smøger. Nu tyder det dog på, at man blot ved at tænke på at øve sig kan blive dygtigere, og blot ved at tænke over at ændre sine vaner, kan slippe af med de dårlige af dem. Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, men flere videnskabelige forsøg indikerer dog, at den er god nok.
Et af forsøgene gik ud på, at to grupper af forsøgsdeltagere fik til opgave at øve klaverspil to timer om dagen. Den ene gruppe måtte dog ikke røre tangenterne, men skulle blot forestille sig at de øvede sig. Det samlede resultat var, at gruppen der blot havde forestillet sig at de øvede sig, meget hurtigt efter at de fik lov til at røre tangenterne nåede op på samme niveau, som gruppen der havde øvet sig på normal vis.
Disse resultater lægger yderligere vægt til argumentet for, at hjernen er i stand til mere end vi tror. Mon nøglen til en bedre livsstil, sundhed og måske endda helbredelse ligger i vores hjerne også? Kan vi ændre vores liv og vaner blot ved at tænke over det?
“Keep your thoughts positive because your thoughts become your words. Keep your words positive because your words become your behavior. Keep your behavior positive because your behavior becomes your habits. Keep your habits positive because your habits become your values. Keep your values positive because your values become your destiny.”
150 gram mere hjerne – hvad bruger manden dog den til?
Når manden ofte vinder i et quizspil er det ikke fordi han er klogere end kvinden. Sejren skyldes bl.a. interesser og genetik.
De fleste kan nok mindes, at et godt spil Trivial Pursuit eller et lignende quizspil er endt i en diskussion om, hvem der er klogest – manden eller kvinden. Danske forskere har taget diskussionen op og har forsøgt at finde svaret. Svaret er for nogen måske overraskende: selvom mænd ofte vinder i Trivial Pursuit er mænd og kvinder nemlig lige intelligente.
Tre danske forskere inden for henholdsvis neurovidenskab, psykologi og naturvidenskab har forsøgt at besvare det evige spørgsmål, der udspringer efter ethvert Trivial Pursuit spil og som kan få bølgerne til at gå højt i de danske hjem - for hvem er klogest, manden eller kvinden?
Det er ikke ny viden, at mænds hjerner i gennemsnit vejer 1400 gram, og derfor er større end kvindens hjerne, der gennemsnitlig vejer 1250 gram. Størrelsesforskellen betyder, at mænd har 23 milliarder hjerneceller, hvorimod kvinden ’kun’ har 19 milliarder hjerneceller. Men er mænd så klogere? Dette spørgsmål kan besvares ved hjælp af en af verdens største genier, Albert Einstein. Albert Einstein hjerne vejede nemlig ’kun’ 1236 gram – altså lidt under størrelsen på den gennemsnitlige kvindehjerne. Spørgsmålet om, hvem der er klogest kan derfor næppe besvares ud fra hjernens størrelse.
Svaret skal derimod findes i bl.a. vores interesser. Når mænd typisk vinder quizspil som Trivial Pursuit, er det ofte fordi, at spillets spørgsmål bevæger sig inde for geografi, politik og historie. Dette er emner, der i højere grad interesserer mænd end kvinder, hvorfor deres viden også er større på disse områder. Havde spørgsmålene handlet om litteratur, farvenuancer og højtider ville kvinden ofte vinde quizspillet.
At mænd ofte vinder quizspil skyldes også, at mænd både er mere kvikke og mere dumme end kvinder. Intelligenstest - der er kognitive test, som undersøger et menneskets evne til at løse analytiske, matematiske og rumlige problemstillinger – viser nemlig, at flere mænd end kvinder er højt begavede, men samtidig er der flere mænd end kvinder, der er mindre begavede. Denne forskel mellem mænd og kvinder er genetisk bestemt. Ofte er medfødte genetiske intelligensfejl koblet til x-kromosomet, som mænd kun har ét af. Skader på mandens x-kromosom resulterer derfor oftere i mentale mangler, da mænd ikke har et reserve-kromosom ligesom kvinderne. Det er således det ene x-kromosom, der gør, at mænd har en større tendens til at ligge i yderpunkterne med en ’høj intelligens’ eller en ’mindre intelligens’, mens kvinderne fordeler sig mere jævnt mellem de to yderpunkter.
Resultaterne viser derfor, at svaret på hvem der er klogest ikke kan vurderes ud fra quizspil, men derimod ud fra vor køns historiske interesser og genetiske arv. Undersøgelserne viser således, at mænd og kvinder gennemsnitlig er lige intelligente.
Kan du nikke genkendende til, at mænd ofte vinder i quizspil? Og har du erfaringer med at diskutere, hvem der er klogest?
Når vi er stressede og ikke tror på os selv, går det ud over vores huds sundhed.
Alle genkender nok følelsen af en irriterende kløe på huden. Men hvad de færreste nok ved er, at denne kløe kan skyldes din evne til at tackle stress og uventede situationer. Ifølge et nyt norsk studie, er der nemlig en stærk sammenhæng mellem hudens sundhed og din ’mestringsfølelse’.
Florence Dalgard fra Oslo Universitetssyehus er kvinden bag de nye studier. Studierne viser, at mænd og kvinder med lav mestringsfølelse, selvsikkerhed og ’self-efficacy’, dvs. even til at tackle stress, i højere grad er plaget af hudproblemer, end mænd og kvinder med høj mestringsfølelse. Studiet er baseret på en spørgeundersøgelse, besvaret af ca. 2.500 unge mellem 17-19 år.
Undersøgelsen viser, at ud de unge, der ikke havde oplevet stressende situationer de seneste 12 måneder, havde syv procent af dem med en stærk mestringsfølelse oplevet kløende hud, mens hele 17 % af de unge med lav mestringsfølelse havde oplevet kløe. Undersøgelsen kunne ligeledes afsløre en klar forskel mellem mænd og kvinder og deres forhold til kløende hud. Seks procent af mændende fortalte, at de havde oplevet kløende hud, mens dette gjaldt for 11 procent af kvinderne. Dette resultat stemmer overens med den kønsforskel undersøgelsen påviste mellem mænd og kvinder og deres mestringsfølelse, hvor kvinder dobbelt så ofte end mænd føler, at de har svært ved at tackle uventede situationer.
Men hvad skyldes denne sammenhæng mellem hudproblemer og evnen til at mestre? Svaret findes i Albert Banduras forskning fra 1985 der viser, at en persons mestringsfølelse hænger sammen med en udskillelse af de organiske forbindelser aminer, de såkaldt katekolaminer, der spiller en vigtig rolle for, hvordan kroppen reagerer på stress – jo færre katekolaminer, jo mindre stress.
Et nærliggende spørgsmål hertil er, om vi ved at forbedre vores self-efficacy, fx gennem terapi, kan slippe af med vores hudproblemer? Har du selv oplevet en sammenhæng mellem hudproblemer og stress og hvad gør du for at stress ikke skal gå ud over din sundhed?
En lille slentretur efter aftensmad gør underværker
Har du for højt blodsukker kan det være en rigtig god ide at gå en lille tur efter aftensmad
Vi kender alle følelsen af at blive dejlig afslappet og have brug for at ”slå mave” efter et solidt måltid. Det kan være fristende at slå benene op, kaste sig omkuld på sofaen og dykke ned i fjernsynets forunderlige verden. Netop når denne trang efter et stort og godt måltid er mest presserende, er det dog det helt rigtige tidspunkt at gå en tur på.
En lille stigning i blodsukkerniveauet efter et måltid er helt normalt, men hvis stigningen er for høj kan det være farligt, og i yderste konsekvens ende med en blodprop eller hjerte-kar sygdomme. Der findes medicin, der forhindrer denne uhensigtsmæssige stigning. Men selv en ganske kort gåtur efter et måltid kan gøre en afgørende forskel hvis du lider af for højt blodsukker.
Det er altså ikke nødvendigt, at skulle have pulsen helt op, så sveden pibler af panden. Så længe pulsen bare kommer lidt op over hvilepulsniveau, har det en stor effekt. Så selv det at bære af bordet med det samme, og få klaret opvasken, er der mere end én god grund til.
Små sundheds og lægeklinikker placeret i storcentre og apoteker oplever stor popularitet i USA. Kan vi i Danmark lade os inspirere af dette?
Vi kender alle til problemerne med, at få en tid hos lægen til at passe ind i en travl hverdag. For nogle kan det resultere i, at mindre skavanker bliver ignoreret i længere tid, end hvad godt er. Specielt mænd har statistisk set svært ved at få aftalt en tid, og få taget hånd om problemet. Men hvad nu hvis man kunne blive tilset under den ugentlige shoppingtur i storcentret?
Det kan man i USA. De små retail clinics er blevet meget populære. Det er bl.a. den lette tilgængelighed samt lavere priser der har gjort klinikkerne populære. Flere læger råber dog vagt i gevær og mener, at sådanne klinikker har klare mangler, og at det tætte og fortrolige læge-patient forhold der er ved ens primære læge er afgørende for en god diagnose og behandling. En række studier har nu undersøgt disse små klinikker og deres effekt.
Studierne viser, at disse små klinikker influerer på patienternes forhold til deres primære læge, men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. I stedet fungerer klinikkerne som en slags aflastning fra den primære læge, og resulterer i færre besøg til primærlægen. Rent kvalitetsmæssigt konkluderer studierne, at der ikke er nævneværdig forskel på et besøg til ens primære læge end ved et besøg hos lægen i storcentret.
Hvad undersøgelserne dog ikke viser er effekterne af, at have en relation til ens læge igennem længere tid, der kan skabe tryghed hos patienten, og måske give lægen en bedre chance for at give en korrekt diagnose.
I Danmark er det ingen hemmelighed, at der er pres på det offentlige sundhedssystem. I den henseende kunne denne tilgang være en måde at lette lidt af presset på. Samtidig vil det måske være muligt, at ramme nogle grupper, der normalt ikke er så nemme at få til lægen.
Kan vi bruge denne tilgang fra USA som inspiration? Kunne du forestille dig at gå til lægen i storcentret?
Kan vi ved at bruge forståelse for spildesign gøre det sjovere og mere socialt, at dyrke motion, ændre kostvaner eller kvitte cigaretterne?
Populariteten og omfanget af brætspil og computerspil er i disse år steget til nye højder. Specielt blandt børn og unge står computerspil højt over foretrukne hobbyer. Når spil omtales i forbindelse med sundhed, er det dog ofte med en negativ vinkling om manglende fysisk aktivitet blandt computerspillende børn. Men kan vi udnytte tankegangen fra computerspildesign til at gøre det nemmere og sjovere at inkorporere sundere vaner?
Gamification er blevet et buzzword i mange sammenhænge. Gamification handler om, at spilelementer og de mekanismer, der gør spil interessante, fængende og engagerende anvendes uden for spilverdenen. ’Sundhed med udsigt’ har talt med Thomas Christian Dehn om hvad spildesign og gamification har af relevans til sundhed. Thomas har en baggrund i kommunikation og spiludvikling, og har i dag firmaet Ludilicious.
Thomas forklarer at han ser på hvordan designdynamikker i spil fungerer, og hvordan de kan overføres til andre områder - ”Spil er grundlæggende et system, der består af regler. Der er et mål, red prinsessen f.eks., der er regler for at kunne komme dertil, og der er mekanismer for hvordan du kommer hen til målet. Flow i spillet kan opnås gennem belønninger når du gør noget der er rigtigt.”
Strukturen i computerspil med mål-mekanik-udfordring-belønning kan overføres til mange andre sammenhænge, bl.a. sundhedsfremme i forbindelse med kost eller motion. Det kan være hårdt og kræve viljestyrke at begynde at motionere jævnligt eller at ændre kostvaner. Men ved at bruge elementer fra computerspilsdesign er det muligt at gøre disse udfordringer sjovere, mere sociale og samtidig øge sandsynligheden for at lykkedes med sine mål.
”Det største problem ved motion er, at der kun er et langt mål. Der mangler flere små mål. Det er det som f.eks. Endomondo gør så godt.” – forklarer Thomas. Endomondo er en mobil applikation, der har en lang række funktioner, som har vist sig at gøre brugerne mere motiverede for at dyrke motion. Endomondo gør det bl.a. nemmere, at følge med i sin egen udvikling, og den visuelle repræsentation af ens forbedringer, eller mangel på samme, virker motiverende for brugerne.
Thomas tror på, at belønning virker, og er med til at motivere folk. Det behøver ikke at være store belønninger som penge eller præmier, men en simpel visuel eller auditiv anerkendelse af, at man har nået et delmål, kan være nok til at udløse det ekstra skud endorfiner i hjernen der gør, at man vil fortsætte og nå næste mål. Udover Endomondo nævner Thomas spillet zombies, run som et godt eksempel på et spil der fungerer efter hensigten og er med til at motivere og understøtte motionen.
Har du erfaringer med nogle af disse træningsredskaber? Og hvordan fungerer de i så fald? Vi vil også meget gerne høre om andre applikationer, spil eller hjemmesider der bruger nogle af disse ideer til at fremme motivationen og incitamentet til at dyrke motion, ændre kostvaner eller lignende :)
yousharknotpass
pixelskylines
germansingergirl
ellievsbear