Landede i Rio i går. Vi strøg ind over den hvide betonjungle gennem skyerne og Kristus stod der med sine spredte beskyttende arme på toppen af det grønne bjerg. Ud af lufthavnen. Larmen. Igennem varmen, skiltene til Copacabana, Ipanema, små skæve koner der sælger kokosnødder, vild grafitti og det mest multietniske gadebillede jeg nogensinde har set. Her vandrer verdenshistorien rundt med hovedtelefoner på i form af sorte kvinder med stramme bukser, solbriller, tyggegummi. Hvide tiggere, forretningsmænd og bedsteforældre. Små lave koner hvis forfædre sejlede kanoer i amazonas før Pizarro… et mylder, et smukt kraftfuldt mylder. Og jeg finder mit Hostel og styrter ud i myretuen og suser under byen i metroen, køber en meditationspude i et gigantisk shoppingcenter, tilbage igen, henter mit nye pas (!) på det danske konsulat. Med bus i tre kvarter, finder den park hvorfra jeg kan bestige bjerget til endnu et vidunder. En abe kigger udtryksløst og intenst på mig mens jeg spiser en sandwich. Flere aber render af stien og op i træerne på min hike op af det stejle bjerg med rødder og små træer, der er helt glatte af alle de tusinde hænder der har hevet sig op. Sveden hagler af mig, har ikke taget vand med, mine bukser gnaver og jeg klasker fantommyg på fantommyg. Jeg tænker jeg er langsom, men indhenter fem franskmænd. Endelig når vi toppen og Rio trækkes ud under mig. Maracana – det legendariske stadion, hvor Brasilien tabte VMfinalen til Uruguay i 1950 foran 194.000 tilskuere og hvor de ikke spillede finalen mod Argentina sidste sommer, fordi tyskerne ydmygede dem på eget græs med 7-1. Christo Redemtor troner massivt over mig og det vrimler med japanere og alle mulige andre med ’I Love Rio’ t-shirts på. Der er flere kameraer end mennesker og trodsigt går jeg selv i gang med selfies.
I morgen starter et nyt kapitel dog. Jeg forlader denne verden og isolerer mig totalt i ti dages tavs meditation... Med mit Atlanterhavskryds i baghovedet forsikrer jeg mig selv om at jeg sikkert vil overleve, men jeg må krybe til korset og tilstå: frygter det voldsomt. Ti dage! JESUS!!
— with
Mike John Z Marshall
at
Christo redemtor
.