Nach der größten Diskussion meines lebens, habe ich endlich meinen willen durchgesetzt, und mir die psychiatrie selbst ausgesucht.
In dem einzigen Ort wo ich je glücklich war ♡

seen from Malaysia
seen from Netherlands

seen from Malaysia

seen from Canada

seen from United States

seen from Malaysia
seen from Canada
seen from Germany
seen from United States
seen from United States
seen from Argentina
seen from Hong Kong SAR China
seen from United States
seen from China
seen from Netherlands

seen from Malaysia

seen from Malaysia
seen from China

seen from Malaysia

seen from China
Nach der größten Diskussion meines lebens, habe ich endlich meinen willen durchgesetzt, und mir die psychiatrie selbst ausgesucht.
In dem einzigen Ort wo ich je glücklich war ♡
Akutklinik (emergency room) Visit
Curie has not been feeling well all week; a congested cough and low grade fever, but the past few days she just really hasn’t been herself. She has not been the happy baby we are used to seeing each morning- less smiles and crying a lot more than her normal. We called the emergency line (1813) for the greater Copenhagen area last night around 7pm and after speaking to a nurse she told us to take her to the Akutklinik that is in a hospital that is 20 minutes away by car (an hour away by bus!) We decided to take a taxi at that point because Curie was screaming and the usual things that calmed her were not working anymore. She had progressively gotten worse over the past few days and was hardly eating and producing fewer and fewer diapers. We were really starting to get concerned.
We got to the hospital after what seemed forever but or taxi driver was a wonderful man that didn’t mind Curie’s screaming. He even opened the door for me when we got to the hospital and wished us luck that Curie felt better. We went inside and scanned her “yellow card” (basically the Danish social security card that is used for EVERYTHING- including checking in at the doctor office.) We were told to wait in the waiting room but were seen right away; I think it was because Curie was still crying very loud and they wanted to keep others in the waiting room sane! (Good call, Akutklinik staff- trust me… I get it! This little girl has some good lungs!)
When we met with the emergency room doctor she looked Curie over but if we thought Curie was crying loud before she moved up to MEGA NUCLEAR MOC CODE RED status and was in a full out panic mode. If you have ever seen an infant in this state of mind you know what I’m talking about; she was a shade of red that I’ve never seen in her skin before, veins throbbing in her head, tears, screaming louder than I’ve ever hear a baby scream and a look of panic across her poor little face. The doctor said she was concerned about how panicked Curie was acting. The doctor filled out the necessary information for us to go upstairs to get Curie’s blood drawn and possible check for a urinary track infection. Trying to fill a doctor in on the necessary informations and current symptoms while a baby “panic screams” in your ear was not easy. Mike and I took turns trying to console her and it still hardly made a dent in the level of panic in her cry.
Fun fact about Danish hospitals: the building is set up in sections- almost like parallel columns and it takes a rocket scientist to navigate the building (i know what you are thinking but Mike is only a theoretical physicist, no rocket scientist 😉) At this point I was getting panicky; screaming infant that doesn’t feel well, have no idea where we are going and we are in a country that doesn’t speak English as their first language; therefore, all of the hospital signs are in Danish! We finally made it upstairs after asking several hospital employees for directions and we get to the pediatric column of the hospital. We are called in to a little room to have a nurse take Curie’s vitals and they give us pain medication for her that she takes rectally. She hands the medication to me and Mike and I stare at her like “what next?!” Her English was not the best so as she used several hand gestures to explain how we will get this medication in our daughter, Mike’s eyes go wider and wider!
Alright, medication in and back in the waiting room to wait for the doctor. Once again we are wisked off to another room because Cure is still screaming and they don’t want it to bother others! (I still get it!) We call our moms while waiting for the doctor and after about 20 minutes he comes in to check her out. When the doctor begins his physical examination Curie decides to giggle and coo at him?! She hasn’t giggled at us all day! The doctor reports that she looks healthy from head to toe but that he wants to do a blood draw and if there is nothing concerning with the blood draw then it’s probably just colic. Um, no… I read almost everything I could find online about colic in Curie’s first few weeks of life because we were positive she was colicy in the beginning and this is not like that. She also appears to have calmed since the pain medication enough to eat while waiting. This is not colic! Parents intuition…. This is not colic!
The blood draw was awful! These are the moments in my life that reaffirm that Mike is not only the most wonderful man I have known and loved but probably the most wonderful man in the world. His skill picks up where I leave off… He is my person! He took over completely while Curie got her little arm restrained for the blood draw. Once again CODE RED screaming! Super dad trying to calm and comfort his little girl and mom crying in the corner. When everything was done we scoped her up and waited for the results in the “quarantined crying office.”
The results…. Perfectly healthy baby! There is nothing that the hospital could find wrong with her and she smiled at the doctor again on his way out!
We arrived home and got her to bed by midnight! Mike and I were in that weird state of amped from the rush but also exhausted from the crash of adrenaline!
We all survived our first Akutklinik experience!
Skadeklinik og dagkirurgi på Regionshospitalet Grenaa
Gennem 8 år har Regionshospitalet Grenaa været lukningstruet – gennem 8 år har embedsmændene i Region MIDT ved hver eneste budgetforslag år efter år peget på Regionshospitalet i Grenaa – som en organisation de forventede de let kunne spare væk. Men sådan er det som alle ved ikke gået – og derfor har embedsmændene i Region MIDT forsat fokus på Regionshospitalet Grenaa også ved budgetlægningen 2011 – det virker efterhånden mere som en automatik end som et gennemarbejdet forslag må man desværre konstatere.
Udover lukning af sengeafdelingen – som Egon har redegjort for så er lukning af DAGKIRURGIEN altså OPERATIONSAFDELINGEN på dagsordenen denne gang.
DAGKIRURGISK AFDELING på Regionshospitalet Grenaa er et regionalt behandlingstilbud til befolkningen. Såfremt man lukker for produktionen i Grenaa –> opstår der ventelister –> behandlings-garantien kan ikke overholdes –> og patienterne vil blive tilbudt operation på et PRIVAT HOSPITAL –> alt betalt af det offentlige -> men til en meget højere takst.
Regionshospitalet i Randers har ikke på nuværende tidspunkt kapacitet til at rumme patienterne der ellers skulle opereres i Grenaa - det betyder nybygning af operationsstuer – hvilket også er beskrevet i sparekataloget – godt nok kun med småt - men det er jo ofte det vigtigste.
Vi spør: Hvor er besparelsen? Endnu er vi ikke blevet præsenteret for tal der kan dokumentere en besparelse – men de må jo være tilgængelige - og vi vil gerne introduceres til dem. Måske handler det i bund og grund om manglende interesse og vilje fra de ansvarliges side til fortsat at være med til at sikre Dagkirurgien i Grenaa – og slet ikke om tal og økonomi.
Man kan jo udsulte på mange måder – den mest enkle metode er at lade være med at fodre!
Vi spør: er det ikke nu Regions rådet skal træde i karakter og være med til at sikre at de arbejdspladser der er på Dagkirurgisk afdeling i Grenaa i dag – også findes fremadrettet? Det er nu Regions rådet har mulighed for at omsætte Regeringens visioner til handling - netop at sikre de arbejdspladser der kan rummes i et yderområde som Djursland – før vi bliver en del af udkants Danmark.
På SKADEKLINIKKEN foreslår embedsmændene lægen fjernet – og erstattet af 2 BEHANDLER SYGEPLEJERSKER - forslaget taler sit tydelige sprog – manglende kendskab til organisationen – manglende kendskab til kompetencerne – manglende kendskab til de reelle produktionstal.
I 2009 var der 5783 skadestuepatienter på Skadeklinikken - altså knap 6000.
2000 af disse patienter blev behandlet af en Behandler- sygeplejerske.
4000 patienter blev behandlet af teamet bestående af Læge og behandlersygeplejerske. Disse 4000 patienter skulle være kørt til Randers såfremt der ikke var lægetilstedeværelse på skadeklinikken.
Det er en fuldstændig absurd tanke, idet Skadestuen på Regionshospitalet i Randers ikke kan rumme flere patienter – i forvejen venter deres patienter ofte både 3-4-5 timer på at få behandling.
Jævnligt kører patienterne fra Randers ud til os for at blive behandlede – vi har oftest kortere ventetid.
Forestil jer at køre til Randers med et 2 års barn der har en byld på foden – sidde i venteværelset måske 3-4 timer inden behandlingen iværksættes.
Eller forstil jer en medborger der har brækket håndleddet - først transport til Randers - derefter lang ventetid på behandling – efter endt behandling må man selv transportere sig hjem- vha enten bil/bus/kørelejlighed eller Falck såfremt man har abonnement.
– det er de barske realiteter for alle os potentielle patienter såfremt lægen fjernes fra vores skadeklinik.
Ydermere vil der meget hurtigt komme for få patienter vi selv kan behandle på Skadeklinikken – og ved næste budgetlægning kommer embedsmændene med forslag om at lukke helt – Skadeklinikken er for dyr i drift.
Det er essentielt at der en læge på skadeklinikken såfremt den skal være fremtidssikret, og kvaliteten bibeholdes. Der skal være tilstedeværelse af lægen i hele åbningstiden – dette krav kan hverken vagtlægen som kører rundt på Djursland eller lægen i Lægeambulancen matche.
Mange patienter har efter en tilskadekomst et forløb i vores Skadeambulatorie – i 2009 var der i alt 1500 kontakter. ALLE disse patienter blev set af lægen – og vil fremover skulle ses i ambulatoriet i Randers.
Mon nogen har spurgt ambulatoriet i Randers om de har kapacitet til det? Det tror jeg næppe – Ambulatoriet i Randers har ALTID fuldt bookede ambulatorier.
Mon nogen har regnet på hvilke transportudgifter det vil medføre? ALLE patienter der har mere end 50 km til behandling skal have tilbudt kompensation svarende til en busbillet!
Mange patienter som har kørelejlighed lokalt vil få sværere ved at komme frem – det bliver vanskeligere at være patient.
Lægen er altså også en forudsætning for ambulatoriefunktionen, og der vil være mulighed for ambulatoriefunktion i aftentimerne, samt weekender, det er god service overfor patienterne og god udnyttelse af ressourcerne. Desuden vil lægen sideløbende være bundet op med opgaver på sengeafdelingen.
Beredskab koster – det gør kvalitet også uanset om det på store eller små hospitaler. Og i stedet for at nedlægge os, så udnyt dog det sted der har højeste patienttilfredshed i Regionen - nemlig Regionshospitalet i Grenaa. Hvad skal den slags undersøgelser ellers bruges til – hvis ikke det er for at sikre at vi gør mere af det man ved der virker.
Personalet er ikke rejst – for vi ved vi gør en forskel – vi har nemlig taget ejerskab af vores arbejdsplads- påtaget os ansvaret.
Regions rådet har ofte udtalt at yderområderne i RegionMIDT skal have samme vilkår – vi forventer der føres politik og tages beslutninger der tilgodeser de forskellige lokale behov.
Vi har en forventning om at såvel ledelsen i Randers som Regions rådet har viljen til og vil påtage sig ansvaret for at der bliver konstrueret et fremtidssikret Sundhedshus – med tilstedeværelse af lægen på skadeklinikken - en sengeafdeling – og et operationstilbud i Grenaa.
Vi har samtidig en klar forventning om at alle visiterende samarbejdsparter VED hvad der er af funktioner i Grenaa. Gennem 8 år har personalet på skadeklinikken ringet ugentligt til Vagtlægecentralen - de er stadig overraskede når vi fortæller der er skadeklinik i Grenaa – og patienterne må hver dag argumentere for at komme på skadeklinikken i Grenaa – er det ikke imponerende?
Ja der ER mange måder at udsulte på – den mest sikre metode er ikke at fodre!
Efter 8 år med konstante trusler om lukning – ber’ vi nu om arbejdsro til at udføre den primære opgave.
Grenaa d. 16. juni 2010.
Mette Kirk
Personalets svar på besparelser på akutklinikken
Grenaa d. 17. maj 2010
Att.
Samtlige Regionspolitikere.
Personalet på Regionshospitalet Grenaa har d.d. af Sygehusledelsen modtaget orientering om forlag til strukturbesparelser i Region MIDT 2011- udarbejdet af regionens embedsmænd.
Behandlersygeplejerskerne – ser med bekymring på forslaget om at fjerne læge på akutklinikken, således at akutklinikken fremover vil være sygeplejebetjent.
Vi må fraråde denne prioritering, idet lægetilstedeværelsen i mange situationer er en forudsætning for et smidigt, kvalificeret patientforløb.
Mange patienter både visiterede såvel som ikke visiterede, skal vurderes af læge der er tilstede- som eksempel uddrag af en aftenvagt en søndag i maj 2010:
Ung pige faldet ned af trampolin: symptomer på hjernerystelse med uens pupiller -> der ringes 112 , læge bilen er på Mols og kan ikke komme. Patienten gøres klar til transport, overflyttes til Randers til akut CT-scanning.
Ung mand kollideret med modspiller under fodboldkamp: stjerneformet flænge i panden -> en lægeopgave at sy denne flænge.
Midaldrende mand har fået hø hånd i træfræser: to fingre kraftigt beskadiget -> der tages røntgen, lægen på akutklinikken vurderer billederne, bagvagten i Randers har travlt på operationsafdelingen kan ikke træffes telefonisk. Lægen på akutklinikken amputerer bla. det yderste led på den ene finger. Der opsættes antibiotika intravenøst (i blodbanen).
Midaldrende mand tidligere opereret i den ene fod: der er nu betændelse og voldsomme smerter -> der opsættes antibiotika intravenøst, gives smertestillende, og patienten indlægges i Randers til videre behandling.
Disse patienter krævede alle lægetilstedeværelse. Der blev hurtigt etableret behandling og lagt plan for hver enkelt patient, som er tilgængelig via EPJ for personalet i Randers, smidigt og effektivt og fagligt forsvarlig.
Det er IKKE løsningen med telefonisk backup og telemedicin idet:
Det vil give en kvalitets og serviceforringelse for patienterne, tilfredsheden vil dale- og den er meget høj i dag.
En telefon kontakt kan være svær at etablere – travlhed osv. i Randers.
Mange patienter vil blive flyttet til Randers unødigt - med øgede transportudgifter til følge.
Der vil komme øget belastning på Skadestuen i Randers hvor der i forvejen er travlt.
Mange funktioner som behandlersygeplejersken varetager i Grenaa – vil ikke være mulige fremover, idet det er samspillet med lægen der danner muligheden.
Erfaringer fra andre sygehuse i tidligere Aarhus amt/Region MIDT hvor man har fjernet lægen fra akutklinikken taler sit tydelige sprog- enten er de lukkede eller på vej til at lukke: det fungerer ikke tilfredsstillende uden læge. Så man må være forberedt på at en sygeplejebetjent akutklinik vil være et væsentligt anderledes koncept.
Erfaringerne viser at er døren åben, så kommer de alle patientgrupperne på akutklinikken, patienterne kan jo ikke finde ud af hvad vi kan tilbyde af faglighed.
Det handler også om arbejdsmiljø, Region MIDT er stolte af akutklinikken i Grenaa, vi er blevet fremhævet når Region MIDT skulle promovere behandlersygeplejen overfor andre. Vi har været med på seminarer og holdt foredrag – fordi netop i Grenaa er det lykkedes at implementere det koncept der hedder behandlersygeplejersker. Og nu lægger embedsmændene op til at lukke en af deres egne succeshistorier, vi forstår det ikke.
Beredskab koster – det gør kvalitet også - og vi vil fortsat gerne yde den bedste kvalitet til vores patienter her på akutklinikken i Grenaa, derfor foreslår vi:
En akutklinik med både læge og behandlersygeplejerske i hele åbningstiden, samtfortsat Skadeambulatorium i dag tiden, etablering af ambulatorium funktion sent eftermiddag/først aften således at lægetilstedeværelsen udnyttes, og gavner flest mulige patienter.
Støt nu op omkring det der fungerer – også i ”Udkants Danmark”
Med venlig hilsen
Behandlersygeplejerske Akutklinikken Grenaa
Anne Lise Blume.
Lisbeth Lyng.
Ellen Dolmer.
Lotte Bjerre.
Lena Brem.
Mette Kirk