Jeg kan rigtigt godt lide at lave mine egne burgerboller, jeg synes de mætter mere end end de købte af slagsen. Desuden synes jeg også at de smager bedre :-) Her får i en opskrift på både almindelige burgerboller og grove burgerboller. Et godt tip er at for at gøre bollerne flade dækkes de med bagepapir og en plade placeres ovenpå bollerne under bagningen. På den måde undgår man burgerboller som hæver op og blive for store til at gabe over.
Grove burgerboller 12 stk
200 gram fuldkornshvedemel
Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og olie. Tilsæt fuldkornshvedemelet og rør godt rundt. Tilsæt resten af melet lidt efter lidt og ælt til dejen bliver blød og smidig. Lad dejen hæve ½ time under et låg eller klæde. Ælt dejen godt og form den til 12 boller som mases flade når de sættes på bagepladen. Klip et hak ind i siden af hver bolle. Pensl med vand og drys med sesam. Lad burgerbollerne hæve ca 15 minutter og bag dem ved 200 grader i ca 15 minutter.
En burgerbolle indeholder 195 kalorier.
----------------------------------------------------------------------------------------------------
Lun vandet og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker og olie. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt til dejen er blød og smidig. Lad dejen hæve ½ time under et klæde. Ælt dejen godt igennem og form den til 12 boller som mases flade når de sættes på bagepladen. Klip et hak i siden af hver bolle. Pensl med vand og drys med sesamfrø. Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter.
En burgerbolle indeholder 171 kalorier.