Han ville igen tale med mig om Gud, men jeg gik hen imod ham og prøvede for sidste gang at forklare ham, at jeg ikke havde meget tid tilbage. Jeg vil ikke spilde den på Gud.
Albert Camus, Den fremmede
seen from Malaysia
seen from China
seen from United States

seen from United States

seen from United Kingdom

seen from United States
seen from United States
seen from China
seen from China

seen from Malaysia
seen from United States
seen from Indonesia
seen from United States

seen from Malaysia
seen from Malaysia

seen from United States
seen from Romania
seen from China
seen from United States
seen from United Kingdom
Han ville igen tale med mig om Gud, men jeg gik hen imod ham og prøvede for sidste gang at forklare ham, at jeg ikke havde meget tid tilbage. Jeg vil ikke spilde den på Gud.
Albert Camus, Den fremmede
Eksistentielle tanker, i må leve uden oplægget..
Jeg kan ikke lade være med at tænke på diskussioner om hvorvidt mennesker har fri vilje eller ej. Det er meget spændende stof. Grunden til at jeg kommer til at tænke på det er, at hvis man antager vi ikke har fri vilje, så fratager det os fra alle former for moralske forpligtelser, og på den måde, vil moral pludselig ikke tjene noget formål, fordi vi ikke har fri vilje til at efterleve det. Det sætter på den måde også sandheden ud af spil, for den er ligegyldig, hvis alt er forudbestemt. Det er en dejlig nihilistisk tankegang. Determinisme gør, at sandheden ikke får tillagt nogen værdi. men jeg vil mene, at religion også bygger på tanker, og hvis man anderkender at man ikke kan stole på tanker, så vil man få lige svært ved at tro på argumenter der er både for religion, som dem der er imod religion. Det gode og fine ved religion er også at det er en trossag. Man kan netop ikke være sikker, men kun føle sig sikker. Det skal man huske. Det gør så at jeg netop ikke er sikker på noget som helst. Derfor kan jeg ikke benægte hverken for- eller imodargumenter, men jeg tror helt klart, at der findes ting, som vi mennesker ikke ser :) sandhed er en svær størrelse, jeg tror man kan gå til den fra mange forskellige vinkler. Sandhed bliver vel også defineret efter hvordan man selv forstår verden, og på den måde må blive sandheden pludselig påvirket af subjektivitet, og det gør den straks flertydig og uklar. Måske fjerner det den endda? Sandheden er jo ikke, som hovedpræmis, subjektiv, men netop bare sand. Det er som det er, og sådan vil det nok altid være ;) når der bliver snakket sandhed her, regner jeg med at det er en åndelig sandhed, mere end noget andet. For ellers kan man jo sagtens finde sandheden, i kendsgerninger, fakta, 2+2=4.. Der er vel også en grund til at vi har noget som fx etisk råd, hvor man diskuterer hvad der er moralsk korrekt, og hvad der er moralsk forkasteligt. Det er så nemt at tage fejl, og derfor er det vigtigt, at vi hele tiden kan tage diskussionerne, og blive klogere. Nu har vi mennesker levet i flere tusind år, uden at have fundet sandheden, eller i hvert fald uden at have forstået sandheden til fulde. Men jeg tror måske vi er tæt på. Hvis man kigger på forskellige religioner, så bærer de alle nogle budskaber, der på hver sin måde, ligner hinanden rigtig meget. Det må der være en grund til. Jeg vil slutte af med at sige at det jeg lige har skrevet, bare et lidt pifpuf tanker, og at det er sent, og jeg kunne tage fejl. Har ikke nødvendigvis lige tænkt tingene lige godt igennem. Men det er jo også hele pointen, ikke? :P
Hvad gør man når alle kender dig pånær dig selv?
Jeg skuer udover marken. Marken som kun jeg ser. Jeg mærker mig selv i ethvert skud. Alt er en forlængelse af mig. Alt eksisterer måske. Men jeg ved det først ved mit fokus. Bag mig er der ingenting. Kun bag mig er der ingenting. Jeg er alle sten. Alle lugte. Alle mennesker som går forbi. Jeg ved alt. Jeg skaber alt. Men jeg er ikke klar over det. Alt er uden mening. Jeg tror bare at jeg skal finde mig selv.
Jeg er så træt af lugte. Jeg er så træt af syn. Jeg er så træt af lyde. Og alt hvad der kan føles på. Jeg vil kun føle en sikker væren. Måske af en, fra mig, uafhængig een. Men det kan jeg ikke. Aldrig.
Jeg er fanget i et limbo af eksistens.
- RvR (December 2014, bodminpill)
Her er noget at tænke over. En grusom bog, vil jeg sige. Hvis de store grundskoleelever skal læse den vil jeg mene at det skal være som klassesæt. Den bør bearbejdes i fællesskab, men så er der virkelig også noget at komme efter. Det overrasker mig ikke at den har været årsag til debat.
Diapsalmata: Litteratur
Vi forklarer noget, der eksisterer,
ved at lade det maskere
som noget lignende,
men som vi finder på.
Vi lader det, der ligner det, vi vil forklare,
udfolde sig i et fiktivt rum.
Dette rum udvikler vi og afgrænser vi,
så det bliver til et helt
ikke-eksisterende univers
bygget på regler
om ting, der ikke eksisterer
hvor vi lader et eksempel,
som ikke eksisterer,
udfolde sig
Alt sammen for at forklare eksistens
Eksistens
Jeg er ingenting. Jeg er luft. Det blir ikke noe igjen.
en plet om eksistens
en plet eksisterer fordi den indeholder en modsætning til den substans den indgår i.