Cinematography by Luna Stage

seen from Iraq
seen from Georgia

seen from United States
seen from China
seen from United States
seen from United States

seen from United States

seen from United States
seen from China

seen from Georgia
seen from United Kingdom

seen from United States
seen from United States
seen from Canada

seen from Malaysia
seen from China

seen from United States
seen from China
seen from Japan
seen from China
Cinematography by Luna Stage
BLACKOUT! i dansehallerne
Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på kultunaut.dk
Mute Comp. afslutter med BLACKOUT! deres danse-trilogi om hhv. sex, våben og narkotika. Espapisme, rus og afhængighed er således i fokus i denne sidste forestilling, der udover dansen løfter sig med livemusik fra bl.a. Blue Foundation-folkene Kirstine Stubbe Teglbjærg og MC Jabber.
Forestillingen starter ud med et meget konkret 'blackout' idet salen lægges i totalt mørke. Derpå går det over stok og sten med abstakt moderne dans, hvor alt fra ild, vand, talkum, kroket og kys spiller en rolle. Tilskuerne bombarderes med lyde og bevægelser, og scenens underlag består af et leje af gamle tæpper, der automatisk får undertegnede til at tænke på Hodja fra Pjort. Her er det dog ikke tæpperne, men danserne, der næsten magisk flyver og svæver rundt. Stemningen skifter mellem det dystre og dansable, beats bliver til insisterende, bankende pulsslag og de graciøse bevægelser forstyrres af rodede, næsten epileptiske bevægelser.
Der er noget meget fysisk og usundt kropsligt tilstede midt i alt det smukke. Mute Comp. leger på den måde meget konkret med ubehag og kontraster. Vi ser en form for frivillig vandtortur, der lige vel symboltungt peger på det bevidste valg i at gøre vold på sig selv. En tyk, næsten nøgen mand (Jacob Stage) med guldmaske vælter rundt som en manisk buddha, og en stor guldkugle svinger faretruende og understreger tyngdekraftens lov; vil man svæve må man også komme ned igen.
Det er et decideret scoop for forestillingen med de to Blue Foundation-gæster Kirstine Stubbe Teglbjærg og MC Jabber samt komponisten Dodebum. Det giver forestillingen en udtalt koncert-feel, der står så stærkt, at man håber på et soundtrack. Samtidig integreres musikken imponerende flot i forestillingen. Musikere og dansere lapper over hinanden, og fine Kirstine Stubbe Tglbjærg bliver en naturlig del af dansetruppen ligesom danserne blander sig i musikken ved bl.a. at spille klokkespil.
Tanken bag BLACKOUT! har været, at stofmisbrug starter med en søgen efter noget smukt, forklarer koreograf Kasper Ravnhøj efter stykket. Der bliver med andre ord ikke kun fokuseret på nedturen i forbindelse med stoffer, men også selve rusen, der fordæveligt lokker folk i fælden. En anke kan være, at det grimme gøres næsten for smukt i BLACKOUT!, men omvendt er det godgørende, at forestillingen helt holder sig fra løftede pegefingre, og fokuserer på en fundamental nysgerrighed overfor narkotika, og danser den helt ud.
De mange foredrag og ’artist talks’ i forbindelse med forestillingerne, hvor man kan møde koreograferne, høre en eks-narkomans fortælling m.m. er et fint supplement (og perfekt i undervisningsbrug) ift. at få diskuteret og vendt emnet på mere traditionel vis. Dog trækker det lidt ned, at forestillingen ikke helt evner at stå alene, men er så afhængig af disse opfølgende arrangementer og sit tilhørende skriftlige materiale for at give mening i dybden.
Fans af denne forestilling bør også unde sig selv at se den smukke danse-film Pina fra 2011, der sammenligneligt med Mute Comp. bruger moderne dans til at formidle følelser så poetisk, at man mister pusten. Imens kan man håbe på, at hele trilogien om sex, våben og narkotika snart bliver opført samlet.
BLACKOUT! af Mute Comp. Physical Theatre i Dansehallerne
Tilføjelse 3.5.12: Hele trilogien opføres som The Illegal Trilogy på Teater Republique fra d. 17 april næste år - læs mere her.