Han havde mange af sine gode dage, men indimellem var han lidt for pÄtrÊngende og krÊvede min kropslige nÊrvÊr, selv nÄr jeg sagde nej tak. Han var endda venlig nok til at hjÊlpe mig i tÞjet igen, efter vores gÞren og laden.
Nok tog hans ikke min mÞdom, af hvad jeg ved, men han vidste at nÄr man kilder en person sÄ ryger deres parader hurtigt ned og de kan ikke forsvare sig selv det mindste. Nu om dage er jeg ved at fÄ et panik anfald, nÄr folk helt uskyldigt kilder mig, bare for sjov.
Han var endda sĂ„ venlig, elskvĂŠrdig og en vidunderlig mand, nĂ„r vi ikke var alene, og ja endda selv nĂ„r vi var, i en sĂ„dan grad at han fik min fulde prepubertĂŠre alders empathy og sympaty for at han jo ikke skulle i ende i fĂŠngsel, for dĂ©t han gjorde. Han sagde jo at han godt vidste at hvad dĂ©t âviâ gjorde var forkert. Men var det virkelig noget han skulle spĂŠrres indenfor, sĂ„ han aldrig kunne hjĂŠlpe min familie igen, da han jo var handymanden der klarede alle de hĂ„rdere nĂždvendige ting?
Jeg bad om hjÊlp, men jeg tror egentligt bare at de troede det havde vÊret et enkeltstÄende mareridt, siden jeg aldrig nÊvnte det igen. Hun lovede jo at have talt med manden og han havde forsikret hende om, at han aldrig ville gÞre noget der ville fÄ mig til at fÞle mig sÄ krÊnket, igen. AltsÄ, lige indtil at vi var alene sammen endnu engang.
Og selv nu, 10 Är efter, spÞrger jeg mig selv igen og igen, om det nu virkelig var sÄ slemt? Alt imens at jeg gang pÄ gang grÊder mig selv i sÞvn, igen og igen.
ellievsbear
areudirty
theartofmadeline
romaincrisis
gummygunk
prguitarman
