Your Change

Your Change leverer forskellige sundhedstilbud og konsulentydelser til virksomheder, der ønsker at skabe et sundere arbejdsmiljø med gode fysiske rammer og udviklingsforløb for medarbejdere.  

[yourchange-blog1]

Vaner: Når mad er mere end næring

Af Maria Reisenhus Jacbosen, 1. februar 2016

Kender du det, når du lige har sat dig for, at du gerne vil begynde at leve sundt? Pludselig bliver du nærmest overfaldet af en kæmpe kagedåse, og så er det hele ødelagt, selv om det ellers lige gik så godt.

Mange mennesker tænker, at det er fordi, de har en rygrad som en regnorm. Folk tænker grimme tanker om sig selv: ”Jeg har INGEN viljestyrke, ”jeg er doven og er ikke god til at passe på mig selv, ellers lod jeg da bare være med at spise det forkerte, for jeg har da efterhånden ret godt styr på, at det er sundere at spise gulerødder, end det er at spise en Mars-bar. Hvorfor bliver jeg så ved? ”

Mad og viljestyrke

Sandheden er, at de fleste af os har masser af viljestyrke. Det er ikke så mange mennesker, der går igennem livet, uden at deres viljestyrke bliver testet. Derfor er det som regel en værdi, som mange rummer.

Altså er manglende viljestyrke, dovenskab og manglende selvansvar ikke årsagen til, at det ikke lykkes for os med de gode sundhedsintentioner.  Det hele kommer fra sindet.

Nu er der jo ingen af os, der nogensinde har set en tanke, men tanker skelner ikke mellem, hvad der sker lige nu, og hvad vi har oplevet tidligere. Et eksempel kan være Tove Ditlevsen, som sagde: ”Alt hvad vi lærer om kærlighed, lærer vi i barndommen”. Måske har hun ret. I hvert fald ved de fleste af os, at kærlighed er gensidig respekt, hengivenhed, udholdenhed, accept osv. For det har vi fået at vide, at det er. Men hvis vi har oplevet kærlighed som sorg, svigt eller tab, så vil vi altid forbinde dét med kærlighed. Uanset hvor mange fine ord, vi lærer at sige om det.

Mad og følelser 

Vores forhold til mad fungerer på helt samme måde. Mad er nemlig mere end bare næring. Mad minder os om følelser og gamle minder, for mennesket oplever igennem kroppen. Da jeg var barn puttede min mor medicin i min sodavand. Derfor har jeg siden da haft et meget anstrengt forhold til sodavand. Det minder mig om at være syg. Min oldemor havde altid de klassiske ’Åkander’ fra Anthon Berg stående i en glasskål på sofabordet. Jeg tænker altid på hende, når jeg ser den farverige æske med pebermyntechokolade i supermarkedet. Forstår du, hvis min mor nu havde givet mig sodavand, hver gang jeg græd og var ked af det, ville det sikkert være dét, jeg i dag ville ty til, når mit liv kom lidt i vejen. 

Mange forældre belønner deres børn med slik og kage, og faktisk er vores samfund indrettet sådan, at vi skal have noget sødt for at hygge os. Det er der ikke noget galt i, for mad er også en måde at vise omsorg på. Men det er forklaringen på, hvorfor slankekure og kostomlægninger, som går i vasken, ikke handler om, at vi har en svag karakter. Men om noget, der er langt mere omfattende. 

Alle vaner har en gang været gavnlige for os, og de er alle sammen tillærte, så vi har mulighed for at ændre dem.

Når vi kan få øje på, hvad det er vi gør, har vi mulighed for at ændre det.

God appetit

[yourchange-blog1]

Slankekursus i København

Slankekurset er til dig, der gerne vil opnå et varigt vægttab eller en sundere livsstil. På kurset får du udarbejdet din individuelle kostplan og undervisning en gang om ugen, hvor vi udveksler erfaringer og opskrifter. Endvidere taler vi åbent om sukkercrewings samt gode og dårlige vaner, og hvad du kan gøre for at ændre på dine vaner.

Kurset er et utraditionelt slankehold, hvor vi hverken tæller kalorier eller lever stringent efter bestemte kostprincipper. Hver gang vi mødes, laver vi øvelser og opgaver, der hjælper dig til at mærke efter, hvad der er sundhed for dig, og hvordan ændringerne kan passes ind i dit liv og din hverdag. Igennem små oplæg, fx Den kloge krop” og ”det selvhelbredende menneske” får du vejledning til, hvordan du selv kan opretholde din nye livsstil og kan give kroppen de bedste betingelser for at helbrede sig selv.

Undersøgelser viser, at 80 % af de sygdomme vi får, forsvinder af sig selv igen, hvis vi giver kroppen de rette betingelser og tid til at blive rask. Ud over at tale basal biokemi og kroppens behov for næring, giver foredraget dig et indblik i, hvordan sundhed er blevet et modefænomen, og hvori forskellen er på mode og en god sundhedstilstand.

http://yourchange.dk/Sundhed/Kost/Kost/slankekursus.html

[yourchange-blog1]

AV!

Lider du af migræne? Så ved du også, at det kan sætte dig helt ud af funktion, og du føler, der ikke er andet at gøre end at lægge dig ind under dynen, indtil den er væk igen.

Vores kropsterapeut, Helle Waltersen, og sundheds- og ernæringsrådgiver Maria Reisenhus har nogle gode råd, som du måske ikke har prøvet. Se her, hvad du selv kan gøre for at afhjælpe den belastende lidelse:

YOGA-ØVELSE (af Helle Waltersen) - Denne yoga-øvelse stimulerer hjernen og øger naturlig blodgennemstrømning til hovedet. Øvelsen er dokumenteret for helbredelse mod nakkesmerter og migræne og giver klarhed og lethed. Den styrker og træner i øvrigt nakkemusklerne, så du får en stærk nakke. Øvelsen kan udføres 1-2 gange dagligt. (Se billeder).

1) Flet fingre og dan en skål foran kroppen og placer hoved i skålen på gulvet. 2) Buk tæer og løft kroppen op og fløt vægten på hovedet, så meget du ønsker. 3) For øvede: Løft nu hele kroppen op og stå direkte på hoved. Hvis balancen er uharmoninsk lav gerne øvelsen op af en væg.

KOST (af Maria Reisenhus Jacobsen) - Mange danskere får generelt for meget salt gennem kosten, men faktisk kan salt af særlig god kvalitet, fx Himalaya salt, afhjælpe migræne. Saltet reducerer graden af migræneanfaldet, styrker immunsystemet, øger dit energiniveau, skaber bedre balance i mængden af serotonin i blodet og meget mere. (Kilde: Bodymindsoulspirit.com). Maria understreger dog, at dårlig kost og livsstil også kan være årsag til migrænen eller hovedpinen, så hun anbefaler, at man først går ind og ser på de aspekter. Regelmæssig zoneterapi kan også være en rigtig god løsning.

Kontakt os gerne for at høre, hvad vi kan tilbyde dig.

God fornøjelse!

[yourchange-blog1]

Godnat

af: Maria Reisenhus, kost- og livsstilsrådgiver, Your Change

Kender du det, når der er en rigtig god film i fjernsynet, og man lige skal have slutningen med, inden man går i seng. Når filmen så er færdig, skal man lige tjekke Facebook, inden man går ud og børster tænder. Pludselig er klokken mange, og når man endelig ligger i sengen, er det super svært falde i søvn, for man er helt stresset over, at man ikke sover endnu?

Søvn har stor betydning for et godt helbred og for psykisk velvære. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer vores sengetider, selv i en travl hverdag. For lidt søvn får kroppen til at øge insulinmængden i blodet, hvilket på sigt kan give os type 2 diabetes. Undersøgelser viser, at folk der kun sover 5 timer flere gange om ugen har forhøjet risiko for blodpropper. 

Koncentrationsevnen og hukommelsen bliver sat på voldsom prøve, når vi ikke får sovet nok. Det viser sig, at kirurger, som ikke er veludhvilede, laver 15 % flere fejl. På mange måder er søvn en lidt magisk ting lige som vand, fordi vi ikke bare kan erstatte søvn med en lille pille, der indeholder alt det gode, søvnen gør for vores krop. Hemmeligheden bag en god søvn og dermed et godt helbred, sidder ca. en centimeter over øjnene mellem øjenbrynene. Nemlig i pinealkirtlen, som er en endokrinkirtel, der fungerer som vores indre ur. Det er her vores nerve-, hormon- og immunsystem bliver styret fra, og det er pinealkirtlen, der sørger for, at vi bliver restitueret i løbet af natten, og at kroppen ikke ældes for hurtigt. Pinealkirtlen producerer hormonet og antioxidanten melatonin, som er søvnhormonet, der påvirkes af lys og mørke. Derfor har vi tendens til at blive trætte i vinterhalvåret, hvor det er meget mørkt, og samtidig har vi ofte mindre brug for søvn i sommeren, hvor der er meget lyst udenfor. I det hele taget skal der noget så simpelt til som lys og mørke på de rigtige tidspunkter for at regulere vores søvnrytme. 

Vi skal have ro til at gro

For at skabe de bedste mulige betingelser for en god nattesøvn, er det en god ide at sove i mørke om natten og sørge for at være udenfor i lyset om dagen (helst i en time). Det er med til at stimulere og give en naturlig balance i vores produktion af melatonin. 

Ro, renlighed og regelmæssighed er også nøgleordene for en god nattesøvn, i hvert fald ro og regelmæssighed. Det er en fordel at vænne kroppen til at gå i seng og stå på op samme tidspunkt hver dag. Derudover er det en god ide at sørge for, at kroppen er i ro, inden vi skal sove. Vi kan for eksempel slukke tv’et og computeren en times tid, inden vi kryber til køjs. Bytte aftenkaffen ud med urtete, som også får kroppen til at falde til ro.  Faktisk kan man også spise sig til en god søvn. Serotonin fremmer nemlig dannelsen af melatonin, så fødevarer så som kiwi, blommer, ananas, skimmelost, tomater, valnødder er godt at spise om aftenen, da de indeholder serotonin eller forstadiet til det.

Søvn og anbefalinger

Det anbefales, at vi ca. sover 7,5 timer om natten, men er det så bare ens for alle? Slet ikke. Lige som alt andet, der er sundhedsfremmende, er søvnen også individuel og foranderlig hele livet igennem. Vi danner for eksempel mindre melatonin med alderen, så ældre mennesker har sjældent brug for lige så meget søvn som os andre. Til gengæld har de brug for flere middagslure i løbet af dagen. 

Et godt og gammelt råd omkring søvn er ikke at lade solen gå ned over din vrede. Om rådet ligefrem er med til at øge dannelsen af melatonin, er jeg ikke sikker på, men det er bestemt en god strategi for at opnå indre ro og velvære.

Sov godt