Jeg skriver min sidste blog i dag - jeg lukker bloggen “Over Hækken” og jeg lukker min hjemmeside “Lo’s Lysthus”
Tak for denne gang - det har været en dejlig tid.
Tak fordi du har fulgt med.
Det er på ingen måde en sorgens dag - tvært imod. Det landede i mig for ca 2 mdr siden som det mest naturlige. Så skulle jeg lige mærke efter, om det nu også var rigtigt. Sidste uge var det efteråsferie, så der ville jeg ikke skrive til dig, så det bliver i dag - efter at bloggen har været stille et stykke tid nu.
At lukke blog og hjemmeside betyder for mig udvikling. Det har været skønt at skrive ærligt om sit liv, jeg har lært meget. Det vil glæde mig hvis nogen har haft glæde af mine skriblerier.
Jeg har ind imellem fået en mail, om at bloggen har gjort en forskel i nogens liv. Både mine tanker, men især også det her med veganer livet - det glæder mig meget, især på på miljø og dyrs vegne.
Lo’s Lysthus som er min hjemmeside, troede jeg aldrig jeg skulle lukke, men det tog en anden form end jeg havde regnet med. Bloggen tog over. Da jeg startede Lo’s Lysthus, skulle det være en webshop, det blev det aldrig, da jeg udviklede mig i en anden retning.
Måske kommer Lo’s Lysthus igen en gang i virkeligheden, hvis det nogensinde lander, at jeg skal have min lille cafe.
Da jeg lavede min første Livsstilskoncert på PH Cafeen for år tilbage, kunne jeg mærke at jeg måtte igang med noget selvudviklingsarbejde. Jeg gik ned fra scenen lige så hurtigt som jeg var kommet der op. Jeg følte mig ikke autentisk, jeg kunne ikke mærke mig selv. Jeg ville let kunne spille rollen som entertainer, det var jeg vantil, men jeg ville gerne have det godt inden i.
De sidste 3 - 4 år har jeg gjort et stort stykke arbejde med min egen udvikling - det vil jeg ikke trætte dig med her, alle de 117 ting jeg har været igennem, hvis du har læst bloggen så ved du jo det meste...hi.
Ikke at min selvudvikling nu er færdig, den vil jo forsætte hele livet, men jeg føler jeg er klar til at stå i mig selv og, også omfavne mit talent for at synge og underholde. Samt at jeg nu også kan tilbyde koncerter, hvor jeg rent faktisk står i min essens “GLÆDE og kan smitte andre.
Jeg har også fået en erfaring med selvudviklingsarbejdet, så jeg kan hjælpe andre....f.eks virksomheder og dens medarbejdere.
Det betyder at jeg undervejs det sidste halve år, har arbejdet med Livsstilskoncerterne. Det er blevet sandt for mig, at det er det jeg skal og jeg skal gøre det “alene” og dog - fordi jeg kommer til at have en eller 2 musikere med. Der vil også blive gæsteoptrædere, f.eks nogen der ved noget om noget.
Jeg har været igang med nu et stykke tid, at lave min nye hjemmeside. Fået taget nye billeder, skrevet ny tekst. Lige nu arbejder vi med at sætte det op. Det tager den tid det tager. Det bliver både på dansk og engelsk.
På den nye hjemmeside kommer der også til at være en blog. MEN den bliver på engelsk, så den kan snakke og forbinde sig til hele verden. Der er mange veganere ude i verden jeg gerne vil snakke med. Jeg vil også gerne fortælle om mine koncerter til andre, end dem der forstår dansk.
Så helt stoppe med at blogge gør jeg ikke - men det bliver i en anden form. Jeg skal til at læse engelsk på A niveau, så jeg kan blive i stand til at udtrykke mig nogenlunde på engelsk.
Er faktisk kommet så langt nu med min HF kan jeg tilføje, at jeg nok gør den færdig - bliver først færdig i 2017 da jeg tager ekstrafag og kun læser 3 fag af gangen. Nu er jeg så også kommet til de fag der ikke interesssere mig, så der kan jeg også lære meget om mig selv. Kamp og flugt har allerede været i spil...hi
Jeg glæder mig til at vise dig min nye hjemmeside, som bliver enkel. Den kommer til at beskrive nogle af de Livsstilkoncert former jeg tilbyder. Der bliver koncerter til virksomheder, veganerkoncerter, selvudviklingskoncerter og lige nu tumler jeg inde i min krop med nogle “Stella Starlight” koncerter og meget mere.
Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med koncerterne og jeg er stolt over det arbejde jeg har gjort med mig selv, det må jeg sgu indrømme. Det har ikke altid været nemt og skulle ænde sit liv, det må jeg også indrømme, men jeg er glad for at jeg aldrig giver op på mig selv.
Tak for dig og fordi du følger med - glæder mig til at se dig til koncerterne. Jeg håber også du vil følge med på den nye blog, samt på Livssstilkoncert facebooksiden.
Vi tales ved
Kram Lo















