I påsken gav jeg mig selv den udfordring at prøve det der HOTYOGA. Jeg havde prøvet det et par gange tidligere, men varmen gjorde mig virkelig utilpas. Stadig var jeg nysgerrig på, hvad der ville ske, hvis man dyrkede det flere gange? Kan man vænne sig til varmen? Og er der overhoved noget fornuftig at hente i denne motionsform som løber?
Det var en spændende og meget varm påske. Jeg købte 10 klasser på 10 dage hos Nalini Yoga. De har 3 forskellige klasser NALINIHOTYOGA: en statisk, men aktiv yogaklasse, FLOWHOTYOGA, en mere dynamisk og stadig aktiv yogaklasse og til sidst CHANDRA HOTYOGA en rolig, meditativ yogaklassse med dybe stræk.
CHANDRA HOTYOGA var klart min favorit! Jeg elsker at træne hårdt og effektiv, og det handler jo netop om at finde ud af, hvad man gerne vil have ud af den pågældende aktivitet.
De dybe stræk og varmen i CHANDRA HOTYOGA gjorde virkelig at man kunne komme længere og dybere end normalt. Det minder mig lidt om en hårdt dybdegående sportsmassage. Du skal være forberedt på, du er øm dagen efter, fordi der virkelig bliver løsnet op for spændingerne. Og det virker!
HOTYOGA er hot og dehydrering er klart en udfordring. Jeg er ret god til at få drukket nok væske. Men med klasser hverdag, kan selv den bedste ikke nå at få drukket nok væske. Det gør, at man føler sig træt, og jeg havde lidt tendens til hovedpine de sidste dage.
Normalt kan jeg godt have svært ved at finde ro til at strække ud, altså sådan ordentlig ud efter løbetræningen. Jeg kan også i hverdagen have svært ved at prioritere tid til at finde ro, ligge helt stille og lade hjernen slappe af. Denne ro, fokus og tid fandt jeg i den intensive uge med hot yoga. Hver undervisning varede i 80 min, og det var skønt at sætte så lang tid af til sig selv. Og dette rum af ro, tror jeg mange (inklusiv mig selv) ville have rigtig godt af at give sig selv. Jeg vil dog sige, at efter 10 dage i træk kunne jeg ikke mere. Det blev lige lidt for meget;-)
Alt i alt. En skøn oplevelse. Jeg ville dog som løber ikke lave HOTYOGA mere end en gang om ugen. Dybe stræk og dehydrering gør, at man skal have en dag efterfølgende til restitution og hydrering. Gør man det flere gange om uge, får man simpelthen ikke nok ud af sin løbetræning. Vil man gerne lave mere yoga ville jeg anbefale, at man ikke gør det HOT.
Løsner for op for spændinger. Varmen gør, at du kan komme dybere end normalt
RO, mentalt og fysisk. Løb er noget af det hårdeste, du kan byde din krop, så en pause til at lade kroppe komme ned i gear, giver din krop og hjerne rum til at fordøje træning og skaber fokus.
Bare tæer er et must i hotyoga, og det er super for alle mennesker og især løbere. Nedsat bevægelighed i tæer vil som al anden nedsat bevægelighed kunne plante sig som overbelastning eller ømhed længere oppe i kroppen. Så gerneralt vil al træning i bare tæer være med til at løsne op og skabe mere frihed. Du kan mærke det som kramper i starten, men bare rolig det er sundt - ikke kun for fødderne, men også for resten af din krop.
Kræver minimum, at man holder en dags restitution
Har du lyst til at prøve kræfter med både løb og yoga, er du velkommen til at komme med en uge til La Santa den 5-12. September. Se mere her: https://www.facebook.com/groups/301431783347447/?fref=ts