Haveprojekt part 2 - billeder og lidt flere detaljer
Siden vi lavede det første indlæg om "Haveprojektet part 1 - download projektbeskrivelsen" har vi fået en del mails med spørgsmål.
Hovedparten er gået omkring pris. Som nævnt havde fik vi 3 tilbud der alle var på samme niveau. Vi endte med at vælge http://www.silvatica.dk/ som har lavet et rigtigt fint stykke arbejde.
Det var et rigtigt stort projekt der strakte sig over ca. 3 uger, hvor de havde 3-4 mand på hver dag, nogle dage flere.
Den nøjagtige pris synes jeg ikke er fair at nævne med vi landede på +250.000 kr, men der var også tale om et stort projekt hvor alt skulle gøres klart fra bunden.
Dog var det særligt tre ting trak prisen yderligere op: (1) Der var behov for meget hegn (2) vi valgte de tykkeste rafter til hegn, fordi de kan holde længe (ca. 30 år) samt at vi godt kan lide udtrykket. (3) Desuden har vi valgt en træ composit terrasse fra Nordic Deck som i materialer kostede ca. 25tkr for de 60kvm vi havde brug for.
Det kan også gøres billigere hvis man f.eks. ikke vælger rullegræs.
Bemærk desuden at indkørsel og terrasse på hhv. 80kvm og 60kvm nok er noget større end det der typisk er behov for.
Jeg har læst andre steder at der skal afsættes ca. 100-150.000 kr til haveanlæg såfremt der er tale om et "normalt" projekt hvilket virker rimeligt.
Nedenfor et par billeder.